EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 348: Notat vedr. EU-Domstolens sag C-879/24, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark - anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 348
Offentligt

NOTAT

25. marts 2025

2024 - 11853

hahhmu

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg

om EU-Domstolens sag C-879/24, Europa-Kommissionen mod Kon-

geriget Danmark, om manglende implementering af henholdsvis di-

rektiv (EU) 2017/2397 om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for

sejlads på indre vandveje og direktiv (EU) 2021/1233 om ændring af

direktiv 2017/2397, for så vidt angår overgangsforanstaltninger for

anerkendelse af tredjelandscertifikater

1. Indledning

Europa-Kommissionen

(’Kommissionen’) har den 20. december 2024 ind-

givet stævning ved EU-Domstolen mod Danmark med påstand om,

(1) at det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtel-

ser i henhold til artikel 39, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2017/2397 af 12. december 2017 om anerkendelse af

erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje (’direktiv

2017/2397’) og artikel 2, stk. 1 i Europa-Parlamentets

og Rådets

direktiv (EU) 2021/1233 af 14. juli 2021 om ændring af direktiv

(EU) 2017/2397 (’direktiv 2021/1233’), for så vidt angår over-

gangsforanstaltninger for anerkendelse af tredjelandscertifikater,

ved ikke at have vedtaget de love og administrative bestemmelser,

der er nødvendige for at efterkomme ovennævnte direktiver, eller,

under alle omstændigheder, ved ikke at have underrettet Kommis-

sionen om disse love og administrative bestemmelser,

(2) at Kongeriget Danmark tilpligtes at betale Kommissionen et fast

beløb på 2.289,60 EUR pr. dag fra dagen efter fristen for gennem-

førelsen af direktivet og indtil den dag, hvor traktatbruddet bringes

til ophør, eller i tilfælde af, at det ikke er bragt til ophør, datoen

for afsigelsen af dom i nærværende sag, dog minimum 1.599.000

EUR, samt en tvangsbøde på 20.542,80 EUR pr. dag fra datoen

for afsigelsen af dom i nærværende sag, indtil Kongeriget Dan-

mark har opfyldt sine forpligtelser i henhold til direktiverne

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 348: Notat vedr. EU-Domstolens sag C-879/24, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark - anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje

2/4

2. Kommissionens argumenter i sagen

Kommissionen har i sagen nedlagt påstand (påstand 1) om, at Danmark har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2017/2397 og direk-

tiv (EU) 2021/1233, idet Danmark har forsømt at gennemføre direktiverne

rettidigt i dansk ret.

Danmark er efter Kommissionens opfattelse forpligtet til at gennemføre di-

rektiv 2017/2397 på begrænset niveau, jf. artikel 39, stk. 3, hvilket betyder,

at Danmark er forpligtet til at gennemføre artikel 10 om anerkendelse af

kvalifikationsbeviser og servicejournal, artikel 38 om anerkendelse af gyl-

dige certifikater og artikel 15 om samarbejde. Danmark er desuden forplig-

tet til at gennemføre direktiv 2021/1233 i overensstemmelse med artikel

39, stk. 3, i direktiv 2017/2397.

Kommissionen gør desuden gældende, at Danmark har undladt at meddele

nogen gennemførelsesforanstaltninger vedrørende de to direktiver.

Med henvisning til den manglende gennemførelse af direktiverne, har

Kommissionen nedlagt påstand (påstand 2 og 3) om, at Danmark skal be-

tale både et fast beløb på minimum EUR 1.599.000 og en tvangsbøde på

EUR 20.542,80 pr. dag fra datoen for afsigelsen af dommen og indtil di-

rektiverne er implementeret i Danmark, jf. artikel 260, stk. 3, TEUF.

3. Regeringens argumenter i sagen

Over for Kommissionens påstande vil regeringen nedlægge påstand om fri-

findelse.

Hvad angår Kommissionens første påstand, vil der i svarskriftet argumen-

teres for, at Danmark ikke er forpligtet til at gennemføre de nævnte direk-

tiver, da Danmark er omfattet af artikel 39, stk. 4, i direktiv 2017/2397,

hvorefter en medlemsstat ikke er forpligtet til at gennemføre direktivet, så

længe sejlads på indre vandveje ikke er teknisk muligt på dens område. Det

er regeringens opfattelse, at der ikke findes indre vandveje i Danmark,

hvorfor sejlads herpå følgelig ikke er teknisk muligt.

Kommissionen har i stævningen anført, at indlandssejlads er teknisk muligt

i Danmark, og at det faktisk finder sted flere steder, herunder i Aalborg

Havn, på Gudenåen og Odense Å. Ifølge Kommissionen indebærer dette,

at Danmark er forpligtet til at implementere visse dele af direktivet.

Heroverfor er det regeringens opfattelse, at disse aktiviteter ikke falder ind

under definitionen af indre vandveje, som omfattet af det relevante direktiv.

Regeringen henviser i den forbindelse til præambelbetragtning 27 i direktiv

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 348: Notat vedr. EU-Domstolens sag C-879/24, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark - anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje

3/4

2016/1629 om tekniske krav til skibe, der anvendes til sejlads på indre

vandveje, hvor det fremgår, at en række medlemsstater, deriblandt Dan-

mark, enten ikke har indre vandveje, eller at sejlads på indre vandveje ikke

anvendes i betydeligt omfang. Efter regeringens opfattelse falder Danmark

i den gruppe af medlemsstater, som ikke har indre vandveje, hvilket efter

ministeriets opfattelse finder støtte i direktivets artikel 40, hvor det frem-

går, at direktivet ikke gælder for en række lande, heriblandt Danmark, samt

i bilag 1 til direktivet.

Vurderingen i direktiv 2016/1629 om, at Danmark ikke har indre vandveje,

bør efter regeringens opfattelse også gælde direktiv 2017/2397, da begge

direktiver omhandler indre vandveje og bygger på samme tekniske og geo-

grafiske vurdering af medlemsstaternes infrastruktur, som ikke har ændret

sig.

Regeringen påpeger desuden, at det forhold, at der ikke findes indre vand-

veje i Danmark understøttes af både Kommissionens kort over transport-

korridorer og internationale aftaler. Desuden bekræfter FN’s Økonomiske

Kommission for Europa (UNECE) i sin AGN-konvention, at Danmark ikke

har indre vandveje af international betydning.

Regeringen fastholder på den baggrund, at sejlads på indre vandveje ikke

er teknisk muligt i Danmark, da Danmark ikke har indre vandveje. Dan-

mark er derfor omfattet af artikel 39, stk. 4, i direktiv 2017/2397, og artikel

2, stk. 1, i direktiv 2021/1233 og er derfor ikke forpligtet til at implementere

de to direktiver.

Hvad angår Kommissionens anden og tredje påstand om betaling af bøder,

er det regeringens opfattelse, at disse påstande er ugrundede, da der ikke

foreligger et traktatbrud, jf. det anførte vedrørende den første påstand. Un-

der alle omstændigheder er det regeringens opfattelse, dvs. uanset om der

foreligger et traktatbrud eller ej, at der skal ske frifindelse over for Kom-

missionens påstand 2 og 3, da betingelserne for at anvende sanktionsord-

ningen i artikel 260, stk. 3, TEUF, ikke er opfyldt.

Det omtvistede i sagen er ikke

–

som anført af Kommissionen

–

om Dan-

mark rettidigt har gennemført foranstaltninger i henhold til de to direktiver

og givet Kommissionen meddelelse herom. Det omtvistede i sagen er i ste-

det den EU-retlige betydning af artikel 39, stk. 4, i direktiv 2017/2397, her-

under hvorvidt sejlads på indre vandveje efter denne

bestemmelse er ”tek-

nisk muligt” i Danmark eller ej.

Hvorvidt Danmark var forpligtet til at gennemføre foranstaltninger i hen-

hold til direktiverne og meddele Kommissionen herom afhænger nemlig af,

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 348: Notat vedr. EU-Domstolens sag C-879/24, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark - anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje

4/4

om direktiverne overhovedet finder anvendelse for Danmark, jf. artikel 39,

stk. 4

–

hvilket de efter regeringens opfattelse ikke gør.

Folketinget blev den 6. december 2023 i forbindelse med den seneste be-

svarelse af Kommissionens begrundede udtalelse orienteret om, at hvis

Kommissionen skulle vælge at fortsætte sagen og stævne Danmark ved

EU-Domstolen, vurderes der, at være en vis procesrisiko for, at Danmark

kan tabe sagen, da Danmark ikke er eksplicit undtaget i direktivet (EU)

2017/2397. Det bemærkes i forlængelse heraf, at ingen af de medlemssta-

ter, der anses for ikke at have indre vandveje efter direktiv (EU) 2016/1629,

præambel 27 og artikel 40, er eksplicit undtaget i direktivet (EU)

2017/2397.