Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 365
Offentligt
2999649_0001.png
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
2. april 2025
COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) …/...
of
XXX on laying down rules for the application of Regulation (EU)
2024/1735 of the European Parliament and of the Council as regards
the list of net-zero technology final products and their main specific
components for the purposes of assessing the contribution to resilience
(KOM-dok. ikke angivet).
Nyt notat.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har fremsat forslag til en gennem-
førelsesretsakt under forordningen om nettonulindustri, der på engelsk
hedder Net Zero Industry Act (herefter ”NZIA”).
Forslaget indeholder en
liste over specifikke produkter og komponenter, der er relevante for grønne
teknologier, og som EU bør kunne producere selv. På baggrund af denne
liste kan Kommissionen vurdere, om kravet om modstandsdygtighed skal
gælde i offentlige udbud eller auktioner.
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark eller at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget kan
have statsfinansielle konsekvenser og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen støtter gennemførelsesretsakten, idet den bidrager til
EU’s for-
syningssikkerhed og grønne omstilling. Regeringen lægger stor vægt på, at
der opstilles klare rammer og signaler for markedet og offentlige myndig-
heder, at kravene i så vidt muligt omfang implementeres gradvist og at li-
sten over komponenter afspejler, hvad der realistisk kan produceres i Eu-
ropa. Regeringen agter således at stemme for forslaget på et møde i komi-
téen for nulemissionsteknologier den 9. april 2025.
2.
Baggrund
NZIA-forordningen trådte i kraft den. 30. juni 2024. Forordningen har til
formål at styrke produktionen af teknologier i EU, som vurderes afgørende
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 365: Notat om komitésag om liste over specifikke produkter og komponenter, der er relevante for grønne teknologier
2999649_0002.png
2/6
for at indfri EU’s klimamål og sikre modstandsdygtigheden i EU’s energi-
system. Som led i implementeringen af NZIA-forordningen skal der ved-
tages en række retsakter med henblik på at fastsætte tekniske specifikatio-
ner og procedurer.
Kommissionen har den 27. marts 2025 fremsat en gennemførelsesretsakt,
der via en liste præciserer, hvilke konkrete produkter og komponenter der
er relevante for grønne teknologier, og som EU bør kunne producere selv.
På baggrund af denne liste kan Kommissionen vurdere, om kravet om mod-
standsdygtighed skal gælde i offentlige udbud og auktioner.
Forslaget er sat til afstemning den 9. april 2025. Forslaget behandles efter
undersøgelsesproceduren i komitéen for nulemissionsteknologier. Under-
søgelsesproceduren indebærer, at Kommissionen skal vedtage de enkelte
forslag, hvis et kvalificeret flertal stemmer for. Hvis et kvalificeret flertal
derimod stemmer imod, må Kommissionen ikke vedtage forslagene. Hvis
der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslagene, kan Kommis-
sionen enten vedtage dem eller fremsætte nye udgaver med ændringer.
3.
Formål og indhold
NZIA-forordningen stiller krav om modstandsdygtighed i offentlige udbud
og auktioner. Det betyder, at offentlige myndigheder og institutioner skal
prioritere projekter, der anvender teknologier eller komponenter med en
diversificeret forsyningskilde, så de ikke er afhængige af ét enkelt tredje-
land eller leverandør. Kravene til modstandsdygtighed varierer afhængigt
af, hvorvidt der er tale om offentlige udbud eller auktioner.
De specifikke teknologier og komponenter, hvorpå kravet om modstands-
dygtighed gælder, præciseres i nærværende gennemførelsesretsakt og til-
hørende liste. På listen fremgår f.eks. solceller, onshore- og offshore vind-
møller og permanente magneter m.fl.
Kommissionen vil kortlægge EU’s afhængighed ved at analysere oprindel-
sen af forsyningen på listen. Hvis importen af en specifik komponent eller
teknologi fra et tredjeland overstiger f.eks. 50 pct., gælder kravet om mod-
standsdygtighed i offentlige udbud og auktioner. Den endelige liste over
importafhængigheder er endnu ikke offentliggjort. Listen vil løbende blive
opdateret i takt med, at Kommissionen får opdateret data om afhængighe-
der. Derfor er det uklart hvilke komponenter, der på længere sigt kommer
til at være omfattet af resilienskravene
både for den offentlige admini-
stration og for industrien. Forslaget præciserer heller ikke, hvor ofte Kom-
missionen vil opdatere listen over afhængige komponenter.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 365: Notat om komitésag om liste over specifikke produkter og komponenter, der er relevante for grønne teknologier
2999649_0003.png
3/6
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesrets-
akt.
5.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.
Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagets krav om modstandsdygtighedskrav forventes at medføre merud-
gifter ved offentlige udbud og auktioner på grund af højere priser og admi-
nistrative omkostninger i form af nye byrdefulde opgaver for relevante
myndigheder. Omfanget af de administrative konsekvenser kan ikke kvan-
tificeres endnu, da kravene først gælder, når Kommissionen har beregnet
EU’s importandel af de
relevante komponenter og teknologier.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge
af, at erhvervslivet skal omstille deres forsyningskæder og dermed skabe
fordyrelse samt længere leveringstider. Omfanget af de administrative kon-
sekvenser kan ikke kvantificeres endnu, da kravene først gælder, når Kom-
missionen har beregnet EU’s importandel af de relevante komponenter og
teknologier.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere
modstandsdygtigt europæisk økosystem for grønne teknologier, skabe sta-
bile forsyningskæder hertil samt øge EU’s egenproduktion af grønne tek-
nologier og dermed mindske afhængigheden fra tredjelande til gavn for
borgere, forbrugere, klimaet og samfundet som helhed.
8.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrence-
evne, vækst og forbrugerspørgsmål og EU-specialudvalget for klima-,
energi- og forsyningspolitik. Der er indkommet høringssvar fra Ørsted, DI,
Vestas, Energinet, Dansk Metal, Green Power Denmark og Dansk Erhverv.
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 365: Notat om komitésag om liste over specifikke produkter og komponenter, der er relevante for grønne teknologier
4/6
Ørsted
opfordrer til, at kravene ikke bliver for komplekse og byrdefulde.
Der bør udarbejdes en klar køreplan med gradvise og realistiske tiltag med
henblik på at undgå utilsigtede konsekvenser. Net-zero-teknologier er stra-
tegisk vigtige for Europa, og restriktioner på globale forsyningskæder kan
skade europæiske producenter, f.eks. vindmølleindustrien, der er afhængig
af en global værdikæde opbygget over årtier. Begrænsninger kan øge om-
kostningerne og forringe konkurrenceevnen, både i Europa og på eksport-
markeder.
Ørsted ønsker at visse komponenter fjernes fra listen, hvor EU’s
afhængig er så stor, at resilienskriterierne vil forhindre udrulningen af
grønne teknologier, da leverandører ikke vil kunne levere. Det gælder bl.a.
permanente magneter.
Vestas
er bekymrede for at specifikke lande nævnes og udelukkes, særligt i
de tilfælde, hvor landet er eneste eksportør. Samtidig bør sikres tilstrækkelig
med tid til at omstille vigtige forsyningskæder for at undgå forsinkelser og
fordyrelse, så der bør tilstræbes tilstrækkelig tid til indfasning af leverandører
i forbindelse med implementering.
DI
er bekymrede for om retsakterne opfylder Kommissionens ønske om at
reducere
byrder og styrke EU’s konkurrenceevne.
DI påpeger, at forslagene
fremstår unødigt komplekse med potentiale til at være kontraproduktive i
forhold til NZIA’s overordnede formål om at fremme produktionen af stra-
tegiske net-zero teknologier i Europa. Derudover vil DI opfordre til, at re-
silienskravene i NZIA implementeres med blik for de potentielle konse-
kvenser for energiomkostningerne i Europa. Adgang til stabil og bæredyg-
tig energi til konkurrencedygtige priser er afgørende for europæiske virk-
somheders konkurrencekraft og resilienskravenes betydning for dette bør
analyseres grundigt.
Energinet
bakker op om NZIA’s ambition om at styrke europæisk produk-
tion af grøn teknologi. I relation til de aktuelle retsakter ser Energinet behov
for større klarhed i både terminologi og fortolkning. Uden en tydelig defi-
nition risikerer dette at skabe fortolkningsusikkerhed og kompleksitet i im-
plementeringen. Den foreslåede udskydelse af resilienskravene er et posi-
tivt skridt, men Energinet bemærker, at der mangler en eksplicit reference
til ikrafttrædelsesbestemmelsen i forordningen. Med resilienskravenes for-
ventede ikrafttrædelse medio 2026 er det afgørende at få afklaret eventuelle
yderligere udskydelser, da disse vil påvirke vores rolle som contracting en-
tity og de kriterier, Energinet skal efterleve i fremtidige udbud. Afslut-
ningsvis ser Energinet en væsentlig risiko for, at den kommende gennem-
førelsesretsakt om bæredygtighedskriterier kan medføre øgede administra-
tive byrder, forværre eksisterende forsyningskædeudfordringer og be-
grænse konkurrencen i markedet. For at undgå dette bør implementeringen
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 365: Notat om komitésag om liste over specifikke produkter og komponenter, der er relevante for grønne teknologier
2999649_0005.png
5/6
være både fleksibel og markedsorienteret, så de nye krav understøtter
snarere end hæmmer
den grønne omstilling.
Dansk Metal
er positive over for Kommissionens tiltag om at styrke Eu-
ropas forsyningslinjer og den europæiske industri. Dansk Metal mener, at
det er afgørende for Europas fremtidige konkurrenceevne og bæredygtig-
hed. Derudover vil Dansk Metal gerne understrege behovet for at prioritere
særligt de områder, hvor Kina eller andre enkelte lande står stærkt. Det vil
skabe uheldige afhængighedsforhold fra Europa. Det er vigtigt, at der stil-
les strenge krav til, at europæiske støttekroner prioriteres til europæiske
produktion. Dette vil sikre, at støtten går til at styrke Europas egen industri
og skabe sikre forsyningslinjer og arbejdspladser i Europa.
Green Power Denmark
påpeger, at forslaget er for komplekst og risikerer
at fragmentere det indre marked. Uensartede nationale tilgange til ikke-
prisbaserede kriterier kan øge administrative byrder og omkostninger. Det
bør derfor sikres en balance mellem at styrke europæisk produktion og be-
vare globale forsyningsmuligheder. Implementeringen af resilienskriteri-
erne bør ledsages af øgede investeringer i EU's produktionskapacitet for at
mindske afhængigheden af tredjelande.
Dansk Erhverv
støtter NZIA's mål om at øge forsyningskædernes mod-
standsdygtighed. Det er dog afgørende at afveje modstandsdygtighed i for-
hold til fordyrelser i værdikæden og risikoen for at bremse udrulningen af
vedvarende energi. Hvis definitionen af robusthedskriterierne øger projek-
ternes kompleksitet unødigt, kan det føre til en lavere udbygning af vedva-
rende energi, hvilket vil være i modstrid med EU’s ambitioner på området.
Dansk Erhverv lægger særlig vægt på følgende to punkter relateret til rets-
akterne: 1) Det er vigtigt, at er ikke indføres forbud mod import af speci-
fikke komponenter med NZIA. Deciderede forbud mod import af visse
komponenter risikerer at umuliggøre produktionen af visse NZIA-teknolo-
gier og kan derfor hindre indfrielsen
af EU’s og medlemsstaternes energi-
og klimapolitiske mål. I stedet bør der sideløbende ske en aktiv indsats for,
at EU kan få tilvejebragt tilsvarende værdikæder, så sårbarheden for den
givne komponent kan nedbringes. 2) Det er vigtigt, at komponenterne
”ge-
arbox” og ”drivetrain” slås sammen til en specifik hovedkomponent for
vindenergi, da de i praksis er uadskillelige. Derudover bemærker Dansk
Erhverv, at der skal arbejdes for en harmoniseret implementering af reg-
lerne på tværs af EU.
9.
Forhandlingssituationen
Medlemsstaterne støtter forslagets formål, men der er generel enighed
blandt medlemsstaterne om behovet for mere klarhed særligt med hensyn
eventuelle gradvis implementering af kriterierne. Dertil er der forskellige
forslag til, hvilke komponenter der skal tages af listen.
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 365: Notat om komitésag om liste over specifikke produkter og komponenter, der er relevante for grønne teknologier
2999649_0006.png
6/6
10. Regeringens generelle holdning
Det er en prioritet for regeringen, at EU’s konkurrenceevne styrkes. Derfor
hilser regeringen gennemførselsretsakten velkommen, idet den bidrager til
EU’s forsyningssikkerhed og grønne omstilling.
Det er også en central prioritet for regeringen, at byrderne for virksomhe-
derne nedbringes. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne og virksomhe-
derne har klarhed over, hvilke komponenter og teknologier modstandsdyg-
tighedskravene skal finde anvendelse for.
Regeringen lægger således stor vægt på, at der er tilstrækkelig klarhed over
hvilke produkter, samt hvordan og hvornår de konkrete modstandsdygtig-
hedskriterier finder anvendelse.
Regeringen lægger stor vægt på, at kravene i så vidt muligt omfang imple-
menteres gradvist for at give virksomheder tilstrækkelig tid til at tilpasse
deres forsyningskæder.
Regeringen lægger herudover vægt på, at den samlede liste over omfattede
komponenter afspejler, hvad der realistisk kan produceres i Europa. Dette
med henblik at undgå at fordyre og forsinke den grønne omstilling.
Regeringen agter at stemme for vedtagelse af gennemførelsesretsakten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen skønnes at skulle forelægges Folketingets Europaudvalg med hen-
blik på orientering.