EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 381
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 24. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 21. marts 2025

Tidspunkt:

Kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

FO/L

1. Afrapportering fra rejse til Kiev

2. Meddelelser fra formanden

EU’s handelsrelationer til USA

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 335 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 336 (notat om forhandlingsoplæg)

Den 20. marts 2025

4. Ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender

–

handel) den 7. april 2025

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 335 (fortroligt samlenotat vedr. pkt. 1)

Rådsmøde 7/4-25

–

udenrigsanliggender

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 2)

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om samarbejde

mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU) 2019/633 om urimelig

handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0576

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0576

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0576

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 284 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet

i EUU 24/1-25)

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrørende styrkelse af

landbrugernes position i fødevareforsyningskæden

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0577

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0577

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0577

–

svar på spm. 2 om non-papers og positionspapirer

KOM (2024) 0577

–

svar på spm. 1 om, hvordan fødevareinformations-

forordningen sikrer, at forbrugerne ikke bliver vildledt af begreber som ”fair”,

”retfærdig” og ”korte forsyningskæder”, hvis det påtrykkes emballagen

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 284 (udvalgsmødereferat side 33, senest behandlet

i EUU 24/1-25)

7. Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Rådsmøde 4088

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

8. Forslag om forlængelse af gaslagerforordning

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0099

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0099

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0099

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

9. Rådsmøde nr. 4089 (miljø

–

klimadelen) den 27. marts 2025

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådsmøde 4089

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

10. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 4, 7 og 9 nævnte møder.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender

–

handel) den 7. april 2025

EU’s handelsrelationer til USA

−

Politisk drøftelse

EU’s handelsrelationer til Kina

−

Orientering

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriet.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025

1. Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen skaber vi en

attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0075

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2025/202 om

fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, blandt andet for så vidt angår

fiskerimuligheder efter tobis for 2025

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24 marts 2025,

men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2025) 0092

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 57, de generelle

fiskerimuligheder senest behandlet i EUU 6/12-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 45 FO,

forhandlingsoplæg vedr. de generelle fiskerimuligheder forelagt 15/11-24)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen sagsnr. C-629/23,

–

Eesti Suurkiskjad

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 291 (notat om afgivelse af indlæg)

Alle dagsordenspunkter hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.

Siden sidst-punktet hører under Ministeriet for Grøn Trepart.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Rådsmøde nr. 4089 (miljø

–

klimadelen) den 27. marts 2025

1. Kommissionens meddelelse om en aftale for rene industrier

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0085

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

Europaudvalget

Referat af 24

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 21. marts 2025

Kl. 08.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Thorkild Holmboe-Hay (S), Morten

Klessen (S), Christian Friis Bach (V), Erling Bonnesen (V), Jens Hen-

rik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Louise Brown (LA),

Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Claus Jørgensen (SF),

Søren Søndergaard (EL), Stinus Lindgreen (RV) og Sascha Faxe

(ALT).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, minister for fødevarer,

landbrug og fiskeri Jacob Jensen og klima-, energi- og forsyningsmi-

nister Lars Aagaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra rejse til Kiev

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Punkt 2. Meddelelser fra formanden

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

FO/L

Punkt 3. EU’s handelsrelationer til USA

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 335 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 336 (notat om forhandlingsoplæg)

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Punkt 4. Ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender

–

handel) den 7. april 2025

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 335 (fortroligt samlenotat vedr. pkt. 1)

Rådsmøde 7/4-25

–

udenrigsanliggender

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 2)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det polske formandskab har indkaldt til et ekstra-

ordinært rådsmøde i kredsen af handelsministre den 7. april 2025. Jeg forelægger punktet til orien-

tering.

EU’s handelsrelationer til USA

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Drøftelsen om EU-USA-handelsrelationerne vil

have fokus på den nye amerikanske administrations handelspolitiske tilgang og tiltag mod EU samt

EU’s håndtering heraf.

USA er fortsat EU’s og Danmarks mest centrale handelspartner med dybt integrerede og forgre-

nede produktionskæder på tværs af Atlanten. Hverken USA, EU eller Danmark har interesse i en

handelskonflikt

–

eller måske skulle man sige »Hverken USA, EU eller Danmark burde have en in-

teresse i en handelskonflikt«. Tværtimod

–

og der kan vi så tale for vores side af Atlanten

–

er det

en prioritet, at vi bidrager til at styrke samhandelen og arbejder sammen med USA om at håndtere

globale handelspolitiske udfordringer. Vi skal blive ved med at forsøge at engagere USA i konstruk-

tiv dialog.

Omvendt må der ikke være tvivl om, at EU er klar til at forsvare egne økonomiske interesser og

derfor også indfører robuste og proportionale modsvar, når det er nødvendigt. Her er det helt cen-

tralt, at vi står tæt sammen i EU.

Fra dansk side vil vi følge den tilgang, som jeg netop har forelagt udvalget for lukkede døre.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

EU’s handelsrelationer til Kina

−

Orientering

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at der mest vil blive tale om et ori-

enteringspunkt, hvor handelskommissæren vil afrapportere fra sin rejse til Beijing, som ventes gen-

nemført den 27.-28. marts 2025.

Kina er en uomgængelig spiller i den globale økonomi og et vigtigt marked for mange danske virk-

somheder

–

i mange tilfælde også ganske væsentlig for virksomhedernes globale resultater og

konkurrenceevne. Samtidig oplever mange virksomheder stigende handelsbarrierer og udfordrin-

ger i konkurrencen med det kinesiske erhvervsliv. Der er udfordringer med unfair kinesisk handels-

praksis, ligesom vi skal værne om Danmarks og Europas økonomiske sikkerhed.

Der skal findes en balancegang, så vi kan have et balanceret og fair handelsforhold til Kina. Rege-

ringen støtter Kommissionens tilgang, der fokuserer på at imødegå udfordringerne og minimere ri-

sici, men uden at skabe afkobling. Eller som det ofte udtrykkes: »de-risk

–

not de-coupIe«.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Punkt 5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU) 2019/633

om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og

fødevareforsyningskæden

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0576

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0576

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0576

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 284 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet

i EUU 24/1-25)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget har til formål at etab-

lere rammerne for samarbejde mellem myndigheder for bedre at håndhæve reglerne og sanktio-

nere urimelig handelspraksis på tværs af medlemslandene.

Fra dansk side hilses forslaget velkommen. Det er dog vigtigt, at Kommissionen kommer med en

konsekvensanalyse af forslaget. Derudover vil vi have fokus på at mindske de administrative byr-

der i forslaget.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslaget, idet man

•

lægger stor vægt på, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissionen tilveje-

bringer en konsekvensanalyse af forslaget.

lægger vægt på, at forskelle i implementeringsmetoden for det nuværende direktiv om uri-

melig handelspraksis i fødevareforsyningskæden i national lovgivning og de nationale pro-

cedurer respekteres.

lægger vægt på, at der kan etableres effektive samarbejdsrelationer mellem de håndhæ-

vende myndigheder, herunder i relation til udveksling af informationer samt anvendelse

heraf til en effektiv grænseoverskridende håndhævelse af reglerne.

•

Søren Søndergaard (EL):

Vi støttede direktivet, da vi drøftede det i 2018, og vi er også positive

over for det, der lægges frem her. Men det er afgørende for os, at de bagvedliggende regler ikke

totalharmoniseres, for vi går længere i Danmark. Hvis det var fuldstændig åbenlyst, at det ikke

kommer til at ske, var der ingen grund til at skrive noget om det i forhandlingsoplægget. Men i for-

handlingsoplægget lægger man bare vægt på, at forskelle i implementeringsmetoden for det nu-

værende direktiv om urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden i national lovgivning og

de nationale procedurer respekteres. Er der nogen som helst risiko for, at der kan ske en totalhar-

monisering på området? Hvis der ikke er en risiko for det, hvorfor pokker er det så nævnt i forhand-

lingsoplægget? Vores tilslutning bygger på, at der ikke kan ske en totalharmonisering af de bag-

vedliggende procedurer.

Sascha Faxe (ALT):

Vi bakker op om forhandlingsoplægget.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Kan forslaget bruges til at enten at forbedre eller undergrave f.eks. bæredygtige produkter og dyre-

velfærd? Billigere produkter fra tredjelande kan underminere dyrevelfærdsstandarderne. Kan for-

slaget bruges til at fremme fair konkurrence, så importvarer med dårlig velfærd ikke fortrænger de

mere ansvarlige produkter i EU, og hvordan sikrer vi, at myndighedernes samarbejde også inklude-

rer dyrevelfærd i de grænseoverskridende sager?

Stinus Lindgreen (RV):

Dansk Erhverv rejser nogle bekymringer i forhold til den manglende hø-

ring og konsekvensvurdering af forslaget. Hvad siger regeringen til det? Er der nogen måde at

komme det i møde på? Er deres bekymring fuldstændig ubegrundet? Vi bakker sådan set op om

det, der forelægges, men det er svært, når man ikke ved, hvad konsekvenserne rent faktisk er.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Søndergaard: Der vil

ikke ske en ændring i forhold til direktivet, det vil sige, at der ikke vil ske en totalharmonisering med

det nuværende forslag. Men der kommer en revision i efteråret 2025.

Sascha Faxe spørger, om man kan risikere, at man med forslaget er med til at skubbe konkurren-

cen i forhold til bæredygtighed og dyrevelfærd. Sådan opfatter jeg det ikke. Forslaget handler om

samarbejde mellem myndighederne.

Til Stinus Lindgreen: Kommissionen har ikke gennemført en konsekvensanalyse, hvilket ellers er

normal praksis. Derfor vil vi bede om at få en konsekvensanalyse, så vi kender de potentielle udfor-

dringer. Vi vil gerne kende konsekvenserne, vi vil gerne trykke de administrative byrder længst mu-

ligt ned, og vi ønsker effektivt at få adresseret andre håndhævelsesudfordringer på tværs af med-

lemslandene. Derfor finder vi det vigtigt at få det analyseret ret grundigt.

Alex Ahrendtsen (DF):

Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget. Der sker noget my-

stisk i disse år. Efter Draghirapportens offentliggørelse taler alle i Europa om at nedbringe bureau-

krati og bøvl, men det modsatte sker, hver gang vi sidder her. Det sker også i de enkelte lande,

også i Danmark, hvor der kommer flere ansatte i statens administration. Der er én undtagelse, og

det er på transportområdet, hvor transportminister Thomas Danielsen gør en stor indsats for at

nedbringe bureaukratiet, og han gør det med succes. Jeg forstår bare ikke, hvorfor regeringen ikke

gør som Thomas Danielsen, og hvorfor man ikke sætter foden ned over for EU, når det drejer sig

om bøvl og bureaukrati med henvisning til Draghirapporten. Jeg siger det hver eneste gang, og jeg

bliver ved med at sige det, indtil det går op for regeringen, at det er den eneste vej. Hvad vil rege-

ringen gøre for at standse papirmøllen, væksten i bureaukratiet og bøvlet i Bruxelles?

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Vi har en bekymring på grund af den manglende konsekvens-

analyse. Ministeren siger, at det ville være godt at vide, om vi kan mindske bureaukratiet. Vi er be-

kymrede for, at det her fører til mere bureaukrati og flere omkostninger. På baggrund af ministe-

rens kommentarer ville jeg forvente, at regeringen ville lægge afgørende vægt på, at de administra-

tive byrder begrænses, og at Kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse. Vi kunne over-

veje at støtte forhandlingsoplægget, hvis regeringen ville lægge afgørende vægt på det, men på

nærværende grundlag kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Sascha Faxe (ALT):

Tak for bekræftelsen af, at det ikke er en forringelse. Kan det bruges til en for-

bedring, f.eks. i forhold til håndhævelse af fødevareproduktion, dyrevelfærd og ESG-kriterier (miljø,

sociale forhold og ledelse) eller andre grønne ordninger?

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Alexander Ryle (LA):

Ministeren nævner, at der kommer en revision af 2019-reglerne senere i år.

Hvorfor er dette forslag så presserende, at Kommissionen ikke kan vente til efter revisionen?

Regeringen lægger stor vægt på, at Kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse. Er det

forventningen, at Kommissionen vil gøre det? Hvis ikke, har regeringen så tænkt sig at stemme

imod forslaget, når nu det er så vigtigt?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Alex Ahrendtsen, Jens Henrik

Thulesen Dahl og Alexander Ryle: Jeg deler analysen af, at vi skal gøre, hvad vi kan

–

både natio-

nalt og på EU-plan

–

for at sikre den konkurrencestyrkelse, som vi også kan læse om i Draghirap-

porten. Jeg er rigtig glad for, at Thomas Danielsen fra Transportministeriet bliver rost. Jeg kan i al

beskedenhed oplyse, at vi i mit eget ministerium har et helt fast setup med at luge ud i lovgivnin-

gen, og Alex Ahrendtsen er velkommen til at byde ind med konkrete bud. Vi har fået over 400 for-

slag, vi har ryddet ud i de 50, og der er mere på vej. Vi bliver nødt til at være systematiske omkring

det, for ellers risikerer vi at fjerne regler i den ene ende, mens der bliver lavet flere regler i den an-

den ende. Den samlede bevægelse skal vi have styr på. Indholdet af dette forslag er sådan set

godt, men det skal implementeres, så det ikke giver unødigt bøvl og ballade.

Jeg noterer mig, at regelforenkling er en prioritering i Kommissionens visionsplan for landbrugsom-

rådet, og det støtter vi selvfølgelig fra dansk side. Det kommer vi også til at arbejde med under det

danske EU-formandskab.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Vi vægter, som vi gør, for at have forhandlingsmulighed til at for-

bedre forslaget indholdsmæssigt, samtidig med at vi sikrer konsekvensanalysen og begrænser de

administrative byrder mest muligt.

Til Sascha Faxe: Man kan godt bruge forslaget til noget godt. Man skal være varsom med at

trække f.eks. dyrevelfærd ind i denne sammenhæng, men styrkelsen af samarbejdet på tværs af

landegrænsen i forhold til de urimelige handelspraksisser er positiv. Det kan man også bruge på

mere specifikke områder, f.eks. på grønne produkter, for ikke at skævvride og fortrænge det ene

frem for det andet. Det er de rammer, vi opstiller politisk: Produkter, der er efterspørgsel på, og som

er blevet produceret konkurrencedygtigt, skal have mulighed for at bevæge sig på tværs af lande-

grænser uden at blive hindret af urimelig handelspraksis.

Til Alexander Ryle: Danmark presser på for at få en konsekvensanalyse, og derfor er det en del af

forhandlingsoplægget. Kommissionen har stillet os i udsigt, at der vil komme et arbejdsdokument

om konsekvenserne heraf, og det er min forventning, at de lever op til det, som bliver stillet os i ud-

sigt.

Alex Ahrendtsen (DF):

Jeg vil rose ministeren for at have iværksat tiltag, der nedbringer bureau-

kratiet. Jeg glæder mig til at høre mere, når ministeren er kommet i bund.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er et meget, meget vigtigt

emne, og det ligger mig rigtig meget på sinde. Jeg tror aldrig, vi når i bund. Der vil altid være regu-

lering, og den kan altid optimeres og gøres bedre med det formål, regulering nu engang har. Vi er

nødt til at arbejde struktureret med det, både på EU-plan, men også i forhold til implementeringen i

dansk ret.

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Alexander Ryle (LA):

Der burde lægges afgørende vægt på, at der skal tilvejebringes en konse-

kvensanalyse. Det er en uacceptabel tilsidesættelse af europæiske virksomheders konkurrence-

evne, når der hverken har været en høringsproces eller en konsekvensanalyse. Jeg er på bag-

grund af ministerens svar ikke blevet overbevist om, at der vil komme en analyse, eller at regerin-

gen vil stemme imod forslaget, hvis der ikke kommer en analyse. Derfor kan vi ikke støtte forhand-

lingsoplægget.

Den fungerende formand (Christian Friis Bach):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folke-

parti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Punkt 6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrørende

styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0577

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0577

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0577

–

svar på spm. 2 om non-papers og positionspapirer

KOM (2024) 0577

–

svar på spm. 1 om, hvordan fødevareinformations-

forordningen sikrer, at forbrugerne ikke bliver vildledt af begreber som ”fair”,

”retfærdig” og ”korte forsyningskæder”, hvis det påtrykkes emballagen

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 284 (udvalgsmødereferat side 33, senest behandlet

i EUU 24/1-25)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget om en ændring af den

fælles markedsordning for landbrugsvarer fra Kommissionen lægger bl.a. op til et obligatorisk krav

om at bruge skriftlige kontrakter ved salg og levering af landbrugsprodukter. Desuden foreslås der

krav til indholdet af disse kontrakter, bl.a. et krav til prissætning af landbrugsprodukterne.

Forslaget indeholder derudover styrkede incitamenter til, at landmænd indgår i producentorganisa-

tioner. Forslaget vil endvidere specificere brugen af visse frivillige udtryk, såsom korte forsynings-

kæder.

Vi vil også her presse på for, at de administrative byrder bliver begrænset mest muligt, og at Kom-

missionen kommer med konsekvensanalyse af forslaget. Vi er nødt til at tage diskussionen om

konkurrenceevne og forenkling alvorligt.

Derudover er det vigtigt, at producenter, som leverer til deres egne andelsvirksomheder

–

hvad

danske landmænd gør i udpræget grad

–

undtages fra krav om brug af skriftlig kontrakt. I dansk

optik er de eksisterende regler om anvendelse af skriftlige kontrakter tilstrækkelige. Det er den dan-

ske hovedprioritet i forhandlingerne.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side generelt støtter forslaget,

herunder øgede incitamenter til producenters samarbejde og bedre muligheder for at yde støtte til

unge landbrugeres og gartneres investeringer, idet man

•

lægger stor vægt på, at producenter, der som medlem af en andelsvirksomhed leverer

hertil, undtages fra krav om anvendelse af skriftlig kontrakt.

lægger stor vægt på, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissionen tilveje-

bringer en konsekvensanalyse af forslaget.

lægger vægt på, at anvendelse af skriftlige kontrakter ikke gøres obligatoriske, og at der

ikke indføres nye regler for anvendelse af udtrykkene fair, retfærdig eller kort forsynings-

kæde for landbrugsprodukter.

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

•

lægger vægt på at begrænse mulighederne for at yde støtte fra landbrugsreserven til afta-

ler, der fraviger konkurrencereglerne, i krisesituationer.

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi kommer ikke til at støtte dette forhandlingsoplæg. Jeg synes stadig, re-

geringen gør for lidt for at standse papirmøllen i EU. Det, der kommer i forbindelse med dette op-

læg, er jo absurd. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal gøre for at få regeringen til at sætte foden

ned over for EU. Et eller andet bliver vi jo nødt til at gøre. Danmark er et betydningsfuldt land i EU,

bl.a. i kraft af vores 24 mia. kr. store medlemskontingent. Man kunne overveje at bringe det i spil for

at få EU til at forstå, at vi mener det. Draghirapporten er en medspiller i den kamp. Jeg skal ikke

undlade at gøre opmærksom på, at bureaukratiet i det senromerske imperium på 150 år blev 40-

doblet. Da så kriserne kom med sygdom, krig og indvandring, knækkede det romerske rige til sidst.

Bureaukratiet er en kæmpe modstander, og det underminerer og ødelægger europæerne. Jeg kan

ikke sige det tydeligt nok.

Stinus Lindgreen (RV):

Nu kan jeg ikke huske Romerrigets undergang, men jeg er ganske sikker

på, at det var korrekt refereret.

Vi støtter sådan set forslaget, men jeg synes, der er et problem i processen med konsekvensanaly-

sen, der mangler. Det er lidt bagvendt, at man beder om at få den nu, hvor den ikke engang er af-

gørende. Det virker forkert. Jeg synes, man fremadrettet bør have mere fokus på, at det ikke skal

være på den måde, for det kan folk ikke være tjent med. Hvad vil man gøre fremadrettet, og er det

okay?

Hvad angår beskrivelsen af ordene fair, retfærdig og korte forsyningskæder, skal jeg lige være sik-

ker på begrundelsen for regeringens holdning til det. Er det ren afbureaukratisering, eller synes

man, der er en værdi i, at de begreber bliver udvandet?

Sascha Faxe (ALT):

Vi støtter forhandlingsoplægget, og vi synes, det er rigtig dejligt, at der bliver

fokus på at øge støtten til frugt- og grøntsektoren, som er et af vores yndlingselementer i det. Hvor-

dan kan midlerne bruges? Kan man på nogen måde skubbe på, at støtten til frugt- og grøntsekto-

ren bruges til f.eks. mere klimavenlige dyrkningsmetoder og fokus på mindre transport? Og kan

midlerne bruges til at sikre resiliens og klimatilpasning af landbruget, så vi faktisk sikrer en forsy-

ningssikkerhed? Den har især på grøntsagsområdet været udfordret, fra bl.a. Spanien de sidste

par vintre.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Forhandlingsoplægget mangler konsekvensanalyse. Det skal

ikke behandles lige i næste uge

–

vi ved faktisk ikke, hvornår det skal på. Så jeg forstår ikke, at

man ikke venter på, at man har de oplysninger, man egentlig har behov for. Hvis man ikke som mi-

nimum kan lægge afgørende vægt på, at konsekvensanalyserne skal være der, kan vi på ingen

måde støtte mandatet.

Fungerende formand (Christian Friis Bach):

Vi ved ikke helt ved, hvad begrundelsen er for, at

det forelægges nu, men der er nogle 8-ugersfrister, som man prøver at overholde.

Alexander Ryle (LA):

Jeg synes på mange måder, at det er et dårligt forslag. Sådan hører jeg

egentlig også ministeren, og det er sådan, jeg læser regeringens forhandlingsoplæg, for der er

mange store vægte. Samtidig kan jeg læse, at andre EU-lande er mere positive, og at det forven-

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

tes, at der vil være en høj grad af tilslutning til forslaget blandt medlemsstaterne. Forventer ministe-

ren, at Danmark vil blive imødekommet på vores prioriteter i forhandlingerne, eller forventer mini-

steren at ende med at skulle stemme nej til forslaget, fordi ingen af de store vægte i mandatet er

blevet imødekommet?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der er nogle udfordringer med

bureaukratiet, som flere også påpeger. Vi har jo i Danmark i stor udstrækning et setup og en lang

tradition for, at landmændene sælger til sig selv, altså via andelsselskaberne. Vi lægger derfor vo-

res hovedprioriteringer ind på, at andelsselskaberne skal undtages fra kravene.

Jeg tror, at Kommissionens baggrund for at stille forslaget er at gøre det mere fair for landmanden,

for der kan være stor forskel i forhandlingsstyrken fra den enkelte landmand til store virksomheder i

nogle situationer. Det kan man selvfølgelig få Kommissionen til at uddybe.

Til Alexander Ryle: Man kan af gode grunde aldrig være helt sikker på at blive imødekommet, for

det er jo en forhandling. Men det er i hvert fald det, vi går ned og arbejder efter.

Til Alex Ahrendtsen: Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor Romerriget faldt, men jeg lytter til den sag-

kundskab, der er ud i det. Det er sådan set alvorligt nok

–

både hvad angår Romerriget og den nu-

værende situation

–

og derfor er jeg glad for, at Draghirapporten også bliver trukket frem. Den bru-

ger man i rigtig mange sammenhænge, og under forhandlingerne kommer vi til at presse på for, at

vi bruger Draghirapportens argumenter. Jeg har også hørt kommissionsformand von der Leyen

bruge det i mange sammenhænge. Så bliver vi nødt til at omsætte det til reel handling i de kon-

krete forslag. Man kan ikke nøjes med bare at sige det på den øverste hylde, for så at lade som in-

genting og lade papirmøllen køre, når det kommer ned i maskinrummet og det bliver mere daglig-

dag.

Det ændrer ikke på, at der ligger et forslag på bordet. Hvis vi stemmer imod og melder os ud af for-

handlingerne, kommer det alligevel med sikkerhed til at flyve, men uden den danske stemme til at

presse på i forhold til både de administrative byrder og den konsekvensanalyse, der skal laves.

Til Stinus Lindgreen: Hvad angår den omvendte rækkefølge, er den normale praksis netop, at man

får en konsekvensanalyse, og så kører man forslaget frem. Kommissionen siger i de indledende

bemærkninger i forslaget, at man ikke kunne nå at foretage konsekvensanalysen på grund af den

hastende indsats, der er brug for i forhold til de presserende udfordringer, som landbrugssektoren

står over for i øjeblikket. Jeg tager til efterretning, at det er det, Kommissionen siger. Men vi lægger

selvfølgelig stadig væk op til, at vi skal have den konsekvensanalyse og herunder også se, hvor-

dan vi kan nedbringe de administrative byrder. Det gælder også fremadrettet. Man kan ikke bare

sige, at man ikke får de konsekvensanalyser i al evighed. Vi kommer til at adressere den mang-

lende konsekvensanalyse over for Kommissionen som en del af forhandlingen.

Sascha Faxe spørger, om man kan bruge det til eksempelvis frugt- og grøntsektoren. Som jeg har

fået det oplyst, kan midlerne rent faktisk bl.a. anvendes til at sikre større robusthed også inden for

klima, skadedyr osv., som frugt- og grøntsektoren jo også arbejder med.

Alexander Ryle (LA):

Normalt er det sådan i Europaudvalget, at ministeren ikke kan stemme nej til

forslaget, hvis der ikke er en afgørende vægt. Men bl.a. digitaliseringsministeren og europaministe-

ren har på tidligere udvalgsmøder sagt, at hvis der er flere store vægte og ingen af de store vægte

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

bliver imødekommet, kan man konvertere det til en afgørende vægt og alligevel stemme imod for-

slaget. Hvis ingen af de store vægte i forhandlingsoplægget her bliver imødekommet, vil ministeren

så kunne stemme imod, eller vil ministeren komme tilbage i udvalget og hente et nyt mandat?

Jeg synes faktisk, at forhandlingsoplægget fra regeringen er ret kritisk, men hvis det bare er tomme

ord, og hvis vi ikke får imødekommet noget af det, som jeg synes lyder fornuftigt i regeringens for-

handlingsoplæg, og man bare ender med at stemme for uanset hvad, så har vi meget svært ved at

støtte det.

Stinus Lindgreen (RV):

Ministeren glemte det om begreberne fair osv., som jeg spurgte om. Kan

man uddybe, hvad man lægger i det? Det er godt nok kun en vægt og ikke en stor vægt, men jeg

undrer mig lidt over holdningen.

Sascha Faxe (ALT):

Ligger der nogle foranstaltninger allerede nu? Har Kommissionen foreslået

nogle tiltag? Det kunne f.eks. være styrkelse af de økologiske producentorganisationer. Har rege-

ringen vurderet, hvordan det vil påvirke klimaaftrykket og den europæiske fødevareproduktion?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Alexander Ryle: Om vi stem-

mer imod, kommer an på, hvordan forhandlingerne udvikler sig. Vi har lagt det forhandlingsoplæg,

som vi ønsker at kunne gå til forhandlingerne med, frem til Europaudvalget, men vi kan af gode

grunde ikke vide, om der pludselig kommer andre forslag ind, eller om nogle lande pludselig finder

sammen i et flertal, som går i en helt anden retning end Kommissionens forslag. Men det skulle

være ret tydeligt ud fra forhandlingsoplægget, hvilken retning den danske regering ønsker, at for-

slaget fra Kommissionen skal bevæge sig i.

Til Stinus Lindgreen: Jeg beklager, at jeg ikke fik svaret på spørgsmålet om begreberne. I relation

til eksempelvis begrebet fair lægges der op til, at det er fair i forhold til landmanden, altså den for-

handlingssituation, der er mellem den enkelte landmand og måske en stor virksomhed som afta-

ger. Det begreb skal være mere klart. Grundlæggende foretrækker vi, at reguleringen af fødevare-

information bliver fastlagt i fødevarelovgivningen, hvis formålet i højere grad er at beskytte forbru-

geren. Men i dette tilfælde taler man om, at det, der er fair, er fair over for landmanden.

Til Sascha Faxe: Tiltagene i forhold til producentorganisationerne er noget, som de selv fastlægger

inden for den lovgivningsramme, der i øvrigt måtte være. Derfor vil det selvfølgelig være svært at

sige, hvad det måtte give af effekt. I forhold til klimaaftryk ligger det formodentlig uden for mit res-

sort at vurdere det. Men hvis der er ønske om det, vil jeg gerne spørge hos kollegaen, og så kan vi

selvfølgelig vende tilbage på det.

Alexander Ryle (LA):

Som jeg forstod ministeren, ser man ikke en mulighed for at kunne stemme

imod. Men hvis ingen af regeringens store vægte bliver imødekommet, og man så alligevel har

tænkt sig at stemme ja, og hvis ministeren ikke vil komme tilbage og få et fornyet mandat, så kan vi

ikke støtte det. Vi kommer ikke til bare at give en blankocheck til ministeren. Så jeg er nødt til at få

en forsikring om, at man ser en mulighed for at kunne stemme imod, hvis ingen af de store vægte

bliver imødekommet

–

eller at man kommer tilbage til udvalget og får et fornyet mandat.

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren har fuldstændig ret i, at forhandlingsoplægget giver en klar

retning for, hvad regeringen arbejder for. Men det er også klart, at Europaudvalgets mandat ikke

bare handler om, hvad man arbejder for, men også hvad man ender med at stemme. I og med at

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

der ikke er lagt afgørende vægt på noget som helst, må det betyde, at regeringen stemmer for. Vi

har tidligere haft mandater med formuleringer om, at såfremt ingen af de afgørende prioriteter eller

store prioriteter, som regeringen lagde vægt på i forhandlingerne, blev opfyldt, kunne man stemme

imod. Det synes jeg er rimeligt, at ministeren afklarer. Den letteste måde er enten at indskrive det i

forhandlingsoplægget eller at sige, at man kommer tilbage, hvis man mod forventning skulle

komme i en helt anden retning end det, regeringen arbejder for.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der ligger ikke i forhandlingsop-

lægget, at vi skal stemme imod, hvis prioriteterne ikke bliver opfyldt. Omvendt er det en mulighed,

hvis vi vurderer, at det konkrete forslag ikke er tilstrækkeligt til, at vi synes, det er en god idé. Det

afhænger fuldstændig af, hvordan de forhandlinger

–

som i øvrigt også efterfølgende skal ske med

Parlamentet

–

falder ud. Der er en retning på, hvad vi prioriterer i forhandlingerne, og det er det, vi

forfølger. Hvad der kommer til at ske i forhandlingerne, kan jeg af gode grunde ikke sige. Det af-

hænger selvfølgelig af det konkrete forslag, der ligger til afstemning, hvor vi stiller os inden for det

mandat, der i så fald bliver givet med det, der lægges op til her.

Fungerende formand (Christian Friis Bach):

Jeg vil konkludere, at ministeren som minimum er

forpligtet til at orientere os

–

gerne ved endnu en forelæggelse i Europaudvalget, hvis ministeren

ender med at stemme imod.

Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk

Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig

imod det.

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025

Rådsmøde 4088

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Alle punkter forelægges til orien-

tering. Jeg forelægger punkt 4 på vegne af ministeren for grøn trepart.

1. Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen skaber

vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0075

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Visionen er en optakt til reformen

af den fælles landbrugspolitik. I dansk optik er der behov for et langsigtet perspektiv, og der kunne

derfor have været bl.a. et større fokus på at styrke den grønne omstilling og dermed også sekto-

rens bidrag til EU’s klimaindsats.

En øget målretning af landbrugsstøtten bør fokuseres på grønne indsatser i landbruget på tværs af

EU. Kommissionen lader dog til at have mere fokus på at støtte bestemte typer af landbrug og regi-

oner, f.eks. landbrug i bjergområder.

Kommissionen forventer desuden at fremlægge en bioøkonomistrategi i slutningen af 2025, lige-

som der i 2025 også vil komme en strategi for generationsskifte. Det er i hvert fald positivt.

Der er også fokus på international samhandel

med fødevarer, hvor EU’s stigende handelsoverskud

viser, at sektoren har en vigtig betydning. Vi vil også derfor lægge stor vægt på, at de internationale

handelsregler respekteres.

I forhold til import fremhæves det, at der er visse sårbarheder. Det gælder eksempelvis i forhold til

gødning og proteiner, herunder soja. Kommissionen vil derfor fremlægge en plan om proteinforsy-

ning. Vi vil foreslå at inddrage planteproteiner og de muligheder, der ligger inden for de plantebase-

rede fødevarer. Regeringen så i øvrigt også gerne, at der kommer en egentlig plantehandlingsplan

på EU-plan, hvilket vi arbejder for.

Efterhånden som initiativerne omsættes til konkrete forslag, vil vi vende tilbage. Der forventes et

forslag om forenkling af landbrugspolitikken i april 2025. Det ser jeg meget frem til.

Marianne Bigum (SF):

Jeg blev utrolig glad, da ministeren kom ind på vigtigheden af flere plante-

proteiner og omstilling til det. Som jeg umiddelbart kunne læse Kommissionens holdning til det, så

handlede det meget om, at man skulle blive uafhængig af proteiner. Deri kan der ligge rigtig mange

ting

–

at man selv skal producere andre proteiner, men at man ikke rigtig vil reducere den animal-

ske produktion. Har andre end Danmark den vinkel på det, at det ikke bare handler om at fortsætte

den animalske produktion på samme niveau som i dag?

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Der står også noget om øget fokus på bæredygtige løsninger og bioøkonomi, men bioøkonomi er

ikke altid en bæredygtig løsning. Der kan ligge rigtig meget under det ord. Jeg vil derfor gerne op-

fordre til at kigge kritisk på, hvad vi mener er en god løsning under bioøkonomien, og hvad der ikke

er.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

I visionen lægges der fra Kom-

missionen op til, at der skal udvikles en reel proteinplan. Den skal også adressere måden, protei-

ner produceres og konsumeres på, med henblik på at øge selvforsyningsgraden i EU. Vi har fra

dansk side sagt, at vi synes, at det vil være fornuftigt at gå videre med både planteprotein og en

reel plantehandlingsplan. Vi har som bekendt lavet en plantehandlingsplan i Danmark. Så vidt jeg

har forstået, er det den første af sin art i verden, og det er vi selvfølgelig glade for. Men det batter jo

noget mere, hvis vi får bredt det ud til at dække hele EU, også som en del af en større selvforsy-

ningsgrad. Vi forventer at presse yderligere på for den linje fra dansk side.

Jeg er helt enig i, at bioøkonomi ikke altid er lig med bæredygtighed. Det afhænger selvfølgelig af,

hvad der ligger i det begreb, og hvad der mere konkret vil være udkommet. Jeg skal nok være op-

mærksom på det og spørge mere konkret ind til, hvad der menes, når vi ser de konkrete forslag, så

vi ikke bare siger, at bio er lig med godt. Det kommer selvfølgelig an på, hvad det mere konkret be-

tyder.

Side 26

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2025/202 om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande, blandt andet for så vidt angår fiskerimuligheder efter tobis for 2025

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24 marts 2025,

men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2025) 0092

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 57, de generelle

fiskerimuligheder senest behandlet i EUU 6/12-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 45 FO,

forhandlingsoplæg vedr. de generelle fiskerimuligheder forelagt 15/11-24)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

EU og UK skal hvert år forhandle

om kvoten for tobis. Det er lykkedes at opnå enighed mellem EU og UK om kvoten for tobis for

2025.

EU har i den forbindelse arbejdet på at fastsætte fiskerimulighederne i overensstemmelse med den

videnskabelige rådgivning. Forhandlingsresultatet ligger tæt op ad dette, og regeringen støtter der-

for aftalen.

Jeg har tidligere orienteret om sagen om UK’s forbud mod tobisfiskeri i britisk farvand. Sagen kører

stadig. Kommissionen indledte i 2024 en voldgiftssag over for UK. Det er første gang, der indledes

en sådan voldgiftssag under brexit-aftalen.

Voldgiftsretten forventes at levere sin endelige kendelse inden udgangen af april 2025. Det er p.t.

ikke muligt at sige noget om udfaldet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 27

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

4. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen sagsnr. C-629/23,

–

Eesti Suurkiskjad

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 291 (notat om afgivelse af indlæg)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

På vegne af ministeren for grøn

trepart vil jeg orientere om en sag ved EU-Domstolen, hvor Danmark har afgivet skriftligt indlæg.

Generaladvokaten er kommet med sit forslag til afgørelse.

Sagen handler om habitatdirektivet i relation til beskyttelse af ulve og adgangen til at fravige denne

beskyttelse.

Danmark har afgivet indlæg i sagen for at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til reguleringen af

ulv, så beskyttelseshensynet kan varetages, samtidig med at mulighederne for at fravige beskyttel-

sen af ulven sikres.

Generaladvokatens fortolkning følger ikke helt vores synspunkt, eksempelvis i forhold til vurdering

af bevaringsstatus på tværs af landegrænser. Men generaladvokatens udtalelse er et forslag, som

EU-Domstolen ikke er forpligtet til at følge, når den afsiger dom.

Hvis I vil vide mere om sagen, kan jeg henvise til det notat, som er oversendt i februar 2024.

Sascha Faxe (ALT):

Hvad ligger der i ministerens udtalelse om størst mulig fleksibilitet i forhold til

regulering af ulve?

Christian Friis Bach (V):

I langt de fleste tilfælde flugter generaladvokatens indstilling nogenlunde

med domstolenes endelige afgørelse. Hvis det skulle ske, får det så nogen betydning for ulve i

Danmark?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Sascha Faxe og Christian

Friis Bach: Jeg refererede til det på vegne af ministeren for grøn trepart, men fra dansk side ønsker

vi den størst mulige fleksibilitet inden for den nuværende lovgivning, og så må vi se, hvordan den

endelige afgørelse kommer til at se ud. Det er ikke sådan, at Domstolen skal følge generaladvoka-

tens udtalelser. I sidste ende er det trods alt Domstolen, der skal afgøre sagen.

Et nyt forslag om ulv, som ministeren for grøn trepart vil forelægge, kommer også til at tage hånd

om det og beskrive den fleksibilitet, som vi efterspørger. Men det er klart, at det er en følsom sag,

og man ønsker at bevare sikkerheden for ulvens overlevelse, men også sikre, at den skal kunne

reguleres i de sammenhænge, hvor der er udfordringer med den. Det er dér fleksibiliteten, som vi

forsøger at lægge op til med vores linje, kommer ind i billedet.

Side 28

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Punkt 8. Forslag om forlængelse af gaslagerforordning

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0099

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0099

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0099

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg forelægger sagen til forhandlings-

oplæg.

Kommissionen fremsatte den 5. marts 2025 et forslag om at forlænge gaslagerforordningen i yder-

ligere 2 år. Gaslagerforordningen blev vedtaget i 2022 og står til at udløbe med udgangen af 2025.

Det polske formandskab har planer om at køre sagen i en hasteproces og ønsker at opnå en første

politisk aftale i Rådet allerede i starten af april 2025.

Den gældende gaslagerordning indebærer, at EU-lande med gaslagre skal sikre, at gaslagrene er

fyldt minimum 90 pct. pr. 1. november 2025. Der fastsættes desuden årligt en række delmål for

hver medlemsstats lagerfyldning.

Kommissionen har vurderet, at selv om situationen har ændret sig siden 2022, er der stadig behov

for at sikre Europas forsyningssikkerhed og at sikre, at Europa er godt rustet mod potentielle forsy-

ningsudfordringer, særlig om vinteren.

Regeringen er enig med Kommissionen heri. Så længe Europa er afhængig af gasimport fra tredje-

lande, er der risiko for, at forsyningssikkerheden kan blive udfordret. Det er af den grund vigtigt at

sikre, at der er nok gas til rådighed

–

særlig forud for de kommende vintersæsoner.

Regeringen lægger derfor vægt på, at gaslagerforordningen skal bidrage til at sikre forsyningssik-

kerheden og styrke EU’s modstandsdygtighed.

Det europæiske gasmarked har dog samtidig ændret sig siden 2022, hvor reglerne første gang

blev vedtaget. Der er kommet meget mere LNG (flydende naturgas) på markedet, altså gas der

sejles til Europa. Gasprisen om sommeren er

–

i modsætning til for nogle år siden

–

øget relativt i

forhold til om vinteren.

Det er med til at mindske markedsaktørernes incitament til at fylde nok gas på lagrene hen over

sommeren. Samtidig ses der en vis spekulativ adfærd i fyldningsmålene hos gasaktørerne. Det kan

være med til at øge gaspriserne, og det er ingen tjent med.

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der i forhold til fyldningskravene sikres en tilstrækkelig

grad af fleksibilitet for medlemsstaterne. Det er vigtigt at sikre, at målet om at fylde de europæiske

gaslagre opnås på den mest omkostningseffektive måde.

Lagerfyldningen må ikke unødvendigt øge samfundets omkostninger og drive energipriserne op.

Det vil både svække EU's konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed.

Side 29

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Regeringen lægger også vægt på, at delmålene for fyldning bliver vejledende. Det kan være med

til at afbøde de mulige markedsforstyrrelser, som der lige nu er en risiko for, at kravene kan med-

føre. Det skal også understøtte, at øget lagerfyldning kan realiseres med blik for de forskelle, som

findes mellem EU-landene.

I Danmark er gasforsyningssikkerheden generelt høj og sikret på andre måder end ved lagring. Vi

har bl.a. en stor andel af biogas i vores gassystem, egen gasproduktion fra Nordsøen og gasimport

fra Norge via Baltic Pipe.

Det vil for Danmark derfor være relevant at sikre, at andre løsninger end lagring kan tages med i

betragtning. Løsninger, der vel at mærke er med til at sikre forsyningssikkerheden.

Regeringen lægger således vægt på en markedsbaseret tilgang, der udnytter markedets evne til at

distribuere og lagre gas effektivt, og hvor andre typer forsyning også kan spille en rolle i forsynings-

sikkerheden på lige fod med gas på lager. Det drejer sig eksempelvis om øget produktion af bio-

gas. Dermed kan der også tages højde for dette, på samme måde som reguleringen i dag tager

LNG-terminaler i betragtning for de lande, der har det.

Endelig lægger regeringen vægt på, at kravene om, at gaslageroperatører skal certificeres, forlæn-

ges. Da den danske forsyningssikkerhed er afhængig af den europæiske forsyningssikkerhed, vil

et styrket fokus på den gasrelaterede kritiske infrastruktur i form af certificeringsprocesser være

med til at styrke begge dele.

Stinus Lindgreen (RV):

Der er nogle fine balancer i forhandlingsoplægget. Størrelsen på lagrene,

og hvor meget de skal fyldes, afhænger af, hvor meget gas vi bruger. Det handler om forsynings-

sikkerhed og ønsket om at være uafhængige af russisk gas. Mener ministeren ikke, at vi bør gøre

mere for at nedbringe vores afhængighed og forbrug af gas, og er der sket nok i forhold til at ener-

gieffektivisere vores bygninger og elektrificere vores samfund? Hvad vil ministeren gøre for, at vi

kan komme videre i den retning, så vi ikke kommer til at stå i denne situation fremover?

Søren Søndergaard (EL):

Vi deler ikke regeringens lovprisning af en markedsbaseret tilgang. På

den anden side lægger regeringen kun vægt på det i forhandlingsoplægget, så det skal ikke forhin-

dre os i at støtte forhandlingsoplægget.

I Energinets årsrapport er koncernresultatet for 2024 skitseret. Der står bl.a.:

»Energinets gaslageraktiviteter har realiseret et underskud på DKK 646 mio. mod et forventet

overskud på DKK 151 mio. Resultatet i 2024 står i skarp kontrast til rekordoverskuddet i 2023

på DKK 288 mio. Resultatet i 2024 er væsentligt påvirket af en nedskrivning på DKK 769 mio.

før skat, som følge af en uventet og omfattende potentiel renovering af anlægget i Lille Torup.

Der er undersøgelser i gang, og der kan alternativt blive tale om en permanent reduktion af ka-

paciteten«.

Har det nogen konsekvenser i forhold til spørgsmålet om at fylde gaslagrene op?

Sascha Faxe (ALT):

Vi bakker op om forhandlingsoplægget.

Hvordan sikrer vi, at forlængelsen af forordningen ikke modarbejder det overordnede mål om en

omstilling væk fra fossile brændstoffer og om at fremme vedvarende energi?

Side 30

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Har regeringen undersøgt de økonomiske konsekvenser af at lade alternative forsyningskilder

spille en større rolle i opfyldelsen af forsyningssikkerhedskravene frem for at følge de obligatoriske

gaskrav?

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Søren Søndergaard: Jeg vil gerne

svare skriftligt på spørgsmålet om økonomien i Energinets gaslagre. Generelt har Danmark en god

gaslagerkapacitet, men det, Energinet skriver, kan godt betyde, at vores gaslagerkapacitet bliver

mindre. Det er dog ikke nødvendigvis et problem, for gas skal gradvis spille en mindre og mindre

rolle i vores samlede energiforsyning.

Til Stinus Lindgreen: I 2022 var EU i en meget kritisk situation, fordi vi var afhængige af rørført gas,

og vi havde ikke LNG-terminaler i Europa i tilstrækkeligt omfang. Det har ført til politiske tiltag i eu-

ropæiske lande

–

ikke i Danmark

–

for at få opbygget energikapaciteten, hvilket betyder, at Europa

forsyningssikkerhedsmæssigt står et langt bedre sted i dag. Der er også blevet gjort en generel

indsats for bl.a. at sænke gasforbruget og øge vedvarende energi. Forskellige lande har forskellige

politikker for at mindske gasforbruget, og vi har også fået gasforbruget ned i Danmark. Selv om EU

står et bedre sted i dag forsyningsmæssigt, kan pludselige stød ramme os, og derfor anerkender vi

grundlaget for, at der er politikker for at sørge for, at gaslagrene er fyldt op.

Derudover er russisk gas et selvstændigt problem. De sidste 3 år har vi lært, at et generelt lavere

gasforbrug ikke nødvendigvis medfører mindre import fra Rusland. Jeg ved godt, at nogle siger det,

men de mennesker er ikke underlagt ministeransvar, så de kan fremstille sandheden på en mere

komprimeret måde, så det ikke helt er sandt. Det må jeg ikke. For Danmark betyder det, at der sta-

dig væk er grund til at kigge på, om det er økonomisk fornuftigt at bruge gas, også i takt med at vi

bliver grønnere i Danmark. Det ændrer selvfølgelig lidt på argumentationen, for når gassen er grøn,

kan man ikke under sandhedspligten sige, at der er en klimaeffekt af det i Danmark.

Der kan sagtens være økonomiske grunde til at arbejde på at nedbringe gasforbruget. Det

kræver, at den alternative opvarmningsform er attraktiv i forhold til gas. I Danmark har vi haft en

kæmpe udrulning af fjernvarme, og vi har tilskudsordninger til varmepumper, så det er et økono-

misk attraktivt valg. Men vi løser ikke problemerne i forbindelse med import af gas fra Rusland ved

at sænke gasforbruget. De omgår det, og i regeringens optik er det virkelig problematisk, at lande

og europæiske energiselskaber aktivt køber russisk gas og får det ind på det europæiske gasmar-

ked. Vi støtter, at man på europæisk plan udforsker både sanktionssporet og andre spor for at gøre

det mindre attraktivt at få russisk gas ind på det europæiske marked, for der har vi virkelig et sikker-

hedsproblem. Det er i mindre grad et fysisk problem, men i højere grad et strategisk problem i for-

hold til Ruslands finansiering.

Sascha Faxe er bekymret for, om forslaget modarbejder klimapolitik på den lange bane. Det er et

helt relevant blik på sagen, og vi har generelt et blik på gassens rolle fremadrettet. Vi skal fra en

tradition med kul, olie og gas over i vedvarende energi. På mødet den 14. marts 2025 snakkede vi

om energidelen af aftalen om ren industri, som handler om hurtigere godkendelsesprocesser, fæl-

les finansiering af VE-infrastruktur (vedvarende energi) osv. Men det her handler om noget andet,

nemlig om hvad vi kan gøre på meget kort sigt. Alle fossile brændsler er noget skidt, og det skal vi

af med, men selv blandt det dårlige er der noget, der ikke er så dårligt som det dårligste. Gas er

skidt, men det er lige knap så skidt som kul og olie. I Tyskland åbnede de brunkulslagrene igen for

Side 31

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

at kompensere for den manglende gas, og da gaspriserne var meget høje, skiftede virksomheder i

Danmark til øget olieforbrug, for det var det, der var muligt på den korte bane. Når vi vægter klima-

perspektivet, skal vi huske, at det kortsigtede alternativ ikke altid er grønt for alle energikunder. Al-

ternativet kan være sort og værre. Derfor kan gassen spille en rolle i overgangen, men det er ikke

slutmålet, at Europa skal brænde fossil energi af. Vi skal ud af det, og det støtter vi.

Christian Friis Bach (V):

Energinets problem er vel, at de købte gas rigtig dyrt og oplagrede det,

og så faldt prisen, hvorefter de måtte sælge det rigtig billigt. Det er det, man prøver at håndtere

med dette forslag.

Marianne Bigum (SF):

Jeg er ikke sikker på, jeg forstod ministerens svar til Stinus Lindgreen. Jeg

forstår udmærket, at det ikke løser problemet her og nu i forhold til Rusland

–

de skal nok finde en

anden måde at få afsat deres varer på. Men på sigt kan vi vel bedst sikre os mod import fra Rus-

land ved at blive uafhængige af gas i det hele taget. Hvad tænker ministeren om at nedsætte vores

gasforbrug?

Ministeren nævner alternativer til gas: fjernvarme, varmepumper osv. Jeg er kæmpe fan af energi-

effektiviseringer for simpelt hen at nedsætte behovet for energiforbrug. Hvad er ministerens tanker

om mulighederne for det som en del af en langsigtet strategi?

Stinus Lindgreen (RV):

Jeg anerkender, at det er komplekst. Men mit spørgsmål drejer sig præcis

om det, Marianne Bigum siger. Det er vel den vej, vi skal, så vi på et tidspunkt kan blive helt uaf-

hængige af gas, og indtil da vil det gøre vores afhængighed mindre. Det vil også gøre lagrene min-

dre, hvilket vil gøre kravet om opfyldning mindre.

Der åbnes op for fleksibilitet, og det anerkender jeg fuldt ud, men hele idéen om opfyldningskravet

er markedsforvridende. Nogle påpeger, at man burde fjerne det helt. Hvad er refleksionerne om-

kring det?

Sascha Faxe (ALT):

Jeg er ikke uenig i, at der er behov for det på den korte bane. De fleste af os

ved godt, hvordan det ser ud i lande, der ikke har det lige så varmt som os om vinteren. Så det er

vigtigt.

Jeg er glad for bekræftelsen af, at forslaget ikke modarbejder klimapolitikken på den lange bane. Er

der undersøgt konsekvenser af det strategiske? Vi har en krise, så hvordan kan vi skubbe i den rig-

tige retning og undgå at fastholde gasforbruget for længe? Det er selvfølgelig en balancegang,

men har regeringen nogen beregninger på, hvilke muligheder vi kan skubbe på og måske gå for-

rest med?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Marianne Bigum og Stinus Lind-

green: Vi skal nå et klimamål, og det betyder, at vi skal holde op med at brænde fossil energi af.

Derudover har vi en anden målsætning om en sikker energiforsyning, og den tredje målsætning er,

at vi skal være økonomisk effektive. I energipolitikken igennem tiden formulerer man nogle forskel-

lige supporterende pejlemærker, og i Danmark er forventningen i den seneste klimafremskrivning,

at vi når det såkaldte grønne gaskryds inden 2030. Det vil sige, at dansk gasforbrug modsvares af

en tilsvarende mængde produceret grøn gas, så vi er ude af fossil gas. Ud over det har vi produk-

tion af naturgas jævnfør Nordsøaftalen, og i udgangspunktet er det i årsopgørelsen eksportaktivitet,

fordi der er grøn gas, der modsvarer det. Fører det så til, at det er ligegyldigt på økonomisiden?

Side 32

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Nej. Gas koster stadig væk penge. Så når det handler om energieffektivitet, er det interessante, om

kunderne blive eksponeret for omkostningerne

–

i den forventning, at kunderne træffer valg, der er

bedst for dem. Det bliver gaskunderne i dag

–

de betaler afgifter, moms og nettariffer. I dag bliver

man faktisk eksponeret for afgifterne, uagtet at den grønne andel af gassen stiger. Så vi har politik-

ker i spil for at sørge for, at prissignalet rammer kunderne. Jeg har bemærket, at nogle vil hævde,

at de ovenikøbet bliver ramt for hårdt, fordi de ikke får en nedsat afgift, i takt med at den grønne an-

del af gas i gassystemet vokser.

Energieffektivitet er i min optik en evergreen

–

det går aldrig væk. Energi er en ressource, der skal

bruges rationelt og fornuftigt, og derfor er det vigtigt, at borgerne eksponeres for prisen, og bor-

gerne har dermed også ansvaret for at gøre op med dem selv, hvad de vil investere i.

Nogle gange kommer det til at lyde, som om energiforbrug i sig selv er problemet. Jeg vil stilfærdigt

huske folk på, at vi jo bruger energi af en grund. Jeg tror f.eks. ikke, at vi på sundhedsområdet ville

acceptere, at en ny, energikrævende kræftbehandlingsform afvises, fordi den bruger energi. Vi bru-

ger energi af en årsag, men vi skal sørge for, at den energi i stigende omfang bliver grøn. Og så

skal vi selvfølgelig sikre, at omkostningen er arbejdet ind i priserne.

Til Stinus Lindgreen: Vi peger på fleksibilitet, fordi der er en potentiel markedsforstyrrelse. Historisk

har gaspriserne været høje om vinteren og ikke om sommeren, og den rigide måde at håndtere

gasfyldningsmålene på har ført til, at priserne gik op om sommeren. Vi frygter, at det skyldes bl.a.

forkerte incitamenter for markedsaktørerne. Vi lægger vægt på, at fleksibilitetsmulighederne øges i

denne justering, for de nationale omstændigheder i forhold til påvirkningen på markedet kan være

forskellige. I dag er der en fleksibilitetsmekanisme for de lande, der har LNG-terminaler. Vi ønsker

tilsvarende fleksibilitetsmuligheder på andre områder. Danmark har egen naturgasproduktion i

Nordsøen, og vi har en ret stor biogasproduktion sammenlignet med andre, så vi har andre meto-

der, hvorpå vi bidrager til det fælleseuropæiske. Alt det handler om at undgå en situation, hvor risi-

koen for en uhensigtsmæssig adfærd i markedet bliver for stor.

Til Søren Søndergaard: Regeringen er glad for markedet, men markedet er jo en konstruktion, vi

mennesker laver. Derfor er det vigtigt, at man sætter rammer for, hvordan markedet fungerer. Det

eksisterer ikke i et tomrum.

Sascha Faxe spørger til den grundlæggende økonomi i den grønne omstilling. Vi kigger løbende

på ambitionerne for mere vedvarende energi. Da der ikke var bud på havvind i Danmark, har vi

meldt ud, at vi er villige til at krydse den streg, der hedder statsstøtte, for at understøtte det. Vi er i

gang med at kigge på vores støtteregime omkring biogas, for biogasbranchen har givet udtryk for,

at de ikke kan bruge det, man kan inden for statsstøttereglerne. Så på alle mulige områder inden

for vedvarende energi er vi aktive på hele tiden at undersøge, om der løbende er behov for at æn-

dre politikken, så vi kontinuerligt øger vedvarende energi. De rette incitamenter til at finde balancen

i energieffektivitet skal sikres, og det skal på lang sigt bringe os ud af fossilafhængighed

–

ikke nød-

vendigvis af gasafhængighed. Biogas er også et af redskaberne i den klimapolitiske værktøjs-

kasse, der ved gud ikke har uendeligt mange redskaber.

Side 33

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Stinus Lindgreen (RV):

Det er rigtigt, at fleksibiliteten kan være med til at afbøde nogle af de uhel-

dige incitamentsstrukturer, som gør, at priserne stiger. Jeg har respekt for, at man forsøger at imø-

degå det. Som jeg læser sagen, har man tidligere haft delmål om, at der skal være opfyldt plus/mi-

nus 5 procentpoint i løbet af året, og så skal man ramme de 90 pct. den 1. november. Det vil man

videreføre. Men ministeren siger også, at delmålene kan være med til at skabe den skæve pris-

struktur. Hvis man ikke får ændret på det ved f.eks. at fjerne dem eller øge intervallet fra plus/minus

5 procentpoint til et større spænd, så løser det vel ikke rigtig noget. Kan vi overhovedet gøre noget,

eller risikerer vi at ende med præcis samme problem en gang til?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Vi ser et behov for, at man fortsat i

Europa har tiltag, så vi solidarisk sørger for at øge gassikkerheden på den korte bane. Vi synes

ikke, at forslaget giver den tilstrækkelige fleksibilitet, og derfor tager vi ned og forhandler. På den

sidste dag stemmer vi ikke imod, hvis vi ikke får fleksibiliteten. Der vil være kræfter i forskellig ret-

ning, og der vil helt sikkert være nogen på europæisk plan, der ikke ønsker at åbne for noget, fordi

det bliver besværligt og tidskrævende. Men jeg konstaterede også på det seneste energiråds-

møde, at en del andre lande pegede på behovet for mere fleksibilitet. En måde at øge fleksibiliteten

på kunne være at sænke målet fra 90 pct. til 80 pct. Der er flere elementer i spil, men det handler

om at finde en balance mellem solidaritet og fleksibilitet. Det polske formandskab vil gerne have det

hastebehandlet, og det er en noget komprimeret proces, så jeg er ikke i stand til at foruddiskontere,

hvor det lander.

Næstformanden (Christian Friis Bach):

Vi fik et relativt klart svar om, at man vil stemme for, selv

om man ikke får imødegået det hele. Det ligger også i vægtene. Men man vil kæmpe for fleksibilite-

ten.

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Fol-

keparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

Punkt 9. Rådsmøde nr. 4089 (miljø

–

klimadelen) den 27. marts 2025

Rådsmøde 4089

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 330 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Sagen forelægges til orientering.

1. Kommissionens meddelelse om en aftale for rene industrier

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0085

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Aftalen om ren industri supplerer den

handlingsplan for prismæssigt overkommelig energi, som jeg drøftede med udvalget den 14. marts

2025. Meget af baggrunden og motivationen for det har overlap til det.

På rådsmødet vil der være en politisk drøftelse af de klima- og miljømæssige aspekter af aftalen

om ren industri. Aftalen er Kommissionens svar på en grøn forretningsstrategi. Hensigten er at

bringe grøn omstilling, klima og konkurrenceevne sammen under en samlet vækststrategi.

Der henvises også klart og tydeligt til, at den grønne omstilling af europæisk industri er en forud-

sætning for at opfylde EU's klimamål, og at et 2040-klimamål på 90 pct. er med til at sætte retnin-

gen herfor.

Strategien indeholder ikke konkrete initiativer som sådan, men Kommissionen annoncerer en

række initiativer, som den vil lancere i de kommende år. Det dækker både lovgivningsmæssige og

ikkelovgivningsmæssige initiativer.

De energimæssige aspekter udgør en vigtig del af strategien, og disse uddybes nærmere i den

supplerende handlingsplan for prismæssigt overkommelig energi. Denne del har vi allerede drøftet

den 14. marts 2025, og jeg kommer derfor ikke ind på dette i dag.

Andre relevante klima- og miljømæssige tiltag, der vil blive lanceret, er bl.a. en forordning om acce-

leration af den grønne omstilling af industrien og en række forslag til at fremme cirkulær økonomi

og genanvendelse i Europa.

Meddelelsen indeholder også finansielle initiativer. Kommissionen vil bl.a. oprette en industriel de-

karboniseringsbank og indføre et nyt statsstøtterammeværk for at fremme den grønne omstilling.

Regeringen bakker op om, at der sættes fokus på at styrke europæisk konkurrenceevne gennem

en grøn omstilling af bl.a. industri- og energisektoren. Regeringen deler analysen af, at der er be-

hov for betydelige investeringer for at fremme den grønne omstilling i europæisk industri, at god-

kendelsesprocesser skal gå hurtigere, og at nye regler og krav indføres med så få byrder for er-

hvervslivet som muligt. Det er vigtigt, at klima- og miljøindsatsen i EU er omkostningseffektiv.

Noget af det, der glæder mig allermest, er, at en strategi

for EU’s konkurrenceevne kommer til at

gå hånd i hånd med den grønne omstilling. Regeringen finder, at et kommende 2040-mål på

mindst 90 pct. skal være med til at fremme den dagsorden. Regeringen finder også, at cirkulær

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

økonomi er en vigtig dagsorden for at mindske Europas miljøaftryk, men også i forhold til at sikre

europæisk forsyningssikkerhed og resiliens.

Regeringen ser frem til, at der fremsættes konkrete initiativer på disse områder. Der er et stort be-

hov for at sikre og forbedre konkurrenceevnen, forsyningssikkerheden og grøn omstilling i sam-

menhæng.

Marianne Bigum (SF):

Jeg bliver så glad, hver gang vi skal drøfte cirkulær økonomi. Så tænker

jeg, at vi da er nået et godt stykke af vejen.

Cirkulære produkter kan dække over rigtig mange ting. Der står i samlenotatet, at »regeringen ar-

bejder for at fremme højere kvalitet i genanvendelse af kritiske råstoffer i relevante sektorer som

f.eks. elektronikaffald, harmoniserede kriterier for

”end

of waste”, øget anvendelse af biobaserede

materialer og øget digitalisering.« Kan ministeren uddybe de prioriteringer? Hvorfor er det kun hø-

jere kvalitet i genanvendelse af kritiske råstoffer? Hvad angår forsyningssikkerhed, konkurrence-

evne og resiliens, ligger der jo meget mere i den cirkulære økonomi end genanvendelse. Der ligger

også længere levetid på produkter. Vi har lige haft jordens overshootday, og 2030-netværket i Fol-

ketinget har netop holdt holdt Repair Café for at sætte fokus på levetiden af produkter som et vigtigt

virkemiddel i den cirkulære økonomi.

Harmoniserede kriterier for affaldsfasens ophør (end of waste) er en gammel traver. Hovedelemen-

terne er, at man gerne vil gøre det nemmere at bruge genanvendte materialer i produkter, og det er

super, men man kan gøre det på andre, måske mere effektive måder end kriterier for affaldsfasens

ophør.

Biobaserede materialer er ikke altid det grønneste valg. Hvordan vil man vil arbejde med det?

Mange tror, at bare fordi det hedder bio, så er det nødvendigvis godt

–

det er det ikke altid, så der-

for synes jeg, at vi skal være ekstra obs på det.

Øget digitalisering kan også handle om meget forskelligt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Cirkulær økonomi er et vigtigt emne,

og du nævner rigtig mange vigtige dimensioner under den overskrift, som man skal tage med i det

arbejde. Konkret regulering og opfølgning er delt imellem forskellige ministre, og næsten alle dine

spørgsmål er vist miljøministerens ressort.

Det vigtige i næste uge er den overordnede signalgivning om, at vi skal have det cirkulære aspekt

med, og at det skal være en del af opfølgningen. For min del af butikken er det, at 2040-målet på

klima er en integreret del af vores industripolitik, og at det ikke bliver sat op som en modsætning til

at opnå konkurrencedygtighed. Ud over de emner, vi snakkede om sidst, er det et helt centralt sig-

nal for os at få sendt i næste uge til de andre europæiske lande.

Marianne Bigum (SF):

Det lyder fremragende, at de to ting netop ikke er hinandens modsætnin-

ger. Samlenotatet nævner specifikt de fire elementer, men der er der mange flere ting, vi med for-

del kunne tage med, så hermed en opfordring til det også. Jeg vil gerne hjælpe.

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/3-25

24. europaudvalgsmøde 21/3 2025

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.37.

Side 37