EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 403: Offentligt referat Europaudvalgets møde 26/3-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 403
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 25. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 26. marts 2025

Tidspunkt:

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 13.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 25. marts 2025

1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd 20.-21. marts 2025

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 8 (konklusioner)

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 9 (notat vedr. Ukraine)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 342 (udvalgsmødereferat side 2, forelæggelse af

Det Europæiske Råd 18/3-25)

2. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 403: Offentligt referat Europaudvalgets møde 26/3-25

Europaudvalget

Referat af 25

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 26. marts 2025

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 13.30

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Christian Friis Bach (V), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen

(DF), Claus Jørgensen (SF), Sascha Faxe (ALT) og Theresa Scave-

nius (UFG).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd 20.-21. marts 2025

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 8 (konklusioner)

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 9 (notat vedr. Ukraine)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 342 (udvalgsmødereferat side 2, forelæggelse af

Det Europæiske Råd 18/3-25)

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg vil gøre det ret hurtigt i dag, for der har været meget

offentlig omtale af mødet i sidste uge. Topmødet var en form for opfølgning på det ekstraordinære

møde, vi havde i starten af marts 2025. Det vigtige er, at vi blev enige om den store økonomiske

pakke, altså rammerne for finansieringen af den europæiske oprustning og af vores forsvar.

Forsvar

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi har fået økonomien på plads, og det giver landene noget

mere albuerum. Så skal vi have konkret handling og ikke mindst hastighed, fordi der er trusselsvur-

deringer mod Europa. Kommissionen præsenterede sin hvidbog for det europæiske forsvar

–

Be-

redskab 2030. Det er udmærket arbejde, og der er nu en strategisk retning, herunder styrkelse af

vores egen industri, altså vores egen evne til at producere det, vi har brug for for at kunne forsvare

os selv. Det er af med barrierer, af med byrder og så selvfølgelig et tættere samarbejde med Ukra-

ine, hvad angår forsvarsindustri. Og det er jo i høj grad den danske model, som flere lande kigger

ind i.

Jeg har været optaget af, at vi ikke bare sætter ord på oprustning, men at vi også bliver helt kon-

krete om, hvornår vi vil kunne forsvare os selv. Derfor har jeg brugt mange kræfter på, at der skal

være en plan frem mod 2030. Det er så kort tid, jeg mener, at vi reelt har til at løfte den opgave.

Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at det nu både er skrevet ind i Kommissionens hvidbog og i

konklusionerne fra topmødet.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 403: Offentligt referat Europaudvalgets møde 26/3-25

25. europaudvalgsmøde 26/3 2025

Det er en frist på 5 år. Mit forslag til resten af Europa er, at vi herfra regner baglæns. Hvis vi skal

kunne forsvare os selv i 2030, hvad kræver det så af beslutninger i 2025, 2026 og 2027? Det er lidt

samme logik, som vi har i Danmark med en forsvarsfond, hvor vi accelererer tingene og ikke bare

bliver ved med at lægge planer. Vi kan også lægge så mange planer, at de ender med at blive

skrevet på et andet sprog, fordi vi kommer for sent. Det er nu

–

hastighed. Det er rigtig, rigtig godt.

Jeg synes selvfølgelig, at det er positivt, vigtigt og nødvendigt, at Kommissionen deler analysen,

både hvad angår fælles mål og hastighed, men også behovet for øjeblikkelig handling.

Alex Ahrendtsen (DF):

Statsministeren nævner hastighed. Nu er Kommissionen og EU jo ikke

kendt for hastighed, så hvordan har man egentlig har tænkt sig det? Jeg kan godt have min tvivl.

Theresa Scavenius (UFG):

Enrico Letta besøgte Erhvervsudvalget den 24. marts 2025, og en af

hans pointer var, at han ville gerne advare mod, at forsvarspolitikken absorberede alle områder.

Den bekymring vil jeg gerne give videre til statsministeren, for jeg er enig i den. Der er også andre

punkter på dagsordenen, men de ryger ned, fordi der er et stort fokus på forsvar. Jeg synes, at det

er vigtigt, at vi netop beholder det bredspektrede fokus.

Nu kommer der en hvidbog, og det hele bliver løbende meget mere konkret, og så kan vi tage de

mere konkrete politiske diskussioner. Men jeg mangler faktisk den strategiske retning i hvidbogen

og er lidt bekymret omkring, hvad den er. Til at starte med var Ukraine og Rusland grundlaget for,

at vi skulle ind i den forsvarspolitiske indsats. Men i hvidbogen er der også rigtig meget snak om

kritiske mineraler, desinformation og Kina og Indien. Vi har alle mulige udfordringer, men det virker,

som om at svaret på dem alle bliver at opruste militært. Og det kan jeg bare ikke helt forstå. Derfor

mangler jeg en strategisk retning. Hvad tænker statsministeren om det, i forhold til hvad den mili-

tærstrategiske retning er på den sikkerhedspolitik, der er under udvikling?

Christian Friis Bach (V):

Statsministerens bemærkninger om forsvar er rigtig gode at høre.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Alex Ahrendtsen: Det rigtigt, at Kommissionen ikke nød-

vendigvis er kendt for hastighed. Det er Danmark i virkeligheden heller ikke, men jeg synes, at vi er

i gang med at ændre det på forsvarsområdet nu. Og jeg er meget glad for opbakningen i forsvars-

forligskredsen til, at vi nu virkelig får sat noget hastighed på. Det kan lyde, som om det er noget, vi

har skullet overbevise jer andre om. Sådan er det jo faktisk ikke. Vi er enige med mange partier

om, at vi ikke kan vente med det, vi gerne vil på forsvarsområdet. Det er lykkedes os ret hurtigt at

få lavet en god politisk aftale om en accelerationsfond, at få givet forsvarschefen bedre muligheder

for at være forsvarschef, og vi begynder at kunne se en strategi for luftforsvar, og værnepligt be-

gynder at falde på plads. Nu rykker vi og kan lave nogle investeringer. Min tankegang er, at vi skal

prøve at få overført den måde, vi arbejder på i Danmark, til europæisk plan.

Til Theresa Scavenius: Selvfølgelig skal forsvar ikke fortrænge alle andre områder. Vi er et af de

lande, der bliver ved med at sige: Husk nu på energipolitikken, husk nu på klimaforandringerne, der

skal være en rimelig social balance i tingene, og det bliver ved med at være vigtigt at have styr på

ydre grænser. Omvendt er vi bare på et af de nedslag i vores historie, hvor noget bliver nødt til at

være vigtigere end noget andet. Det er forsvaret af os selv, og vi skulle være gået i gang med det

for lang tid siden. Vi kan ærgre os over, at landene skar deres forsvarsbudgetter så langt ned. Da

jeg tiltrådte som statsminister, brugte vi 1,3 pct. af bnp på forsvaret. Nu runder vi 3 pct. i 2025. Det

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 403: Offentligt referat Europaudvalgets møde 26/3-25

25. europaudvalgsmøde 26/3 2025

er den rigtige profil for Europa. Vi får brug for meget mere. Og det gør ikke, at vi ikke også har

båndbredde til andre prioriteter, såsom konkurrenceevne, teknologiudvikling osv.

Hvad er strategien? På den helt korte bane er det militært at kunne forsvare os selv. Det er relativt

enkelt, og derfor kan det også lade sig gøre, hvis der er den politiske vilje dertil. Men militær oprust-

ning kan ingenlunde stå alene i den verden, vi kigger ind i nu. Derfor arbejder vi i dag meget mere

målrettet fra

EU’s

side for at få opbygget partnerskaber med lande udenfor

–

den bløde udenrigs-

politik, om man vil. Der er lige indgået en stor frihandelsaftale med Latinamerika, og vi har styrket

båndene til nogle af de nordafrikanske lande. Jeg håber, at vi under også dansk formandskab kan

få forstærket samarbejdet med Den Afrikanske Union (AU). Det er vores store nabo, vi har mange

af de samme udfordringer og skal i hvert fald finde mange af de samme løsninger. Jeg tror, at kom-

missionsformanden lige er kommet hjem fra Indien, hvor vi også fra dansk side har intensiveret

samarbejdet. Så jeg ser ikke, at militær oprustning kan stå alene. Men det er dér, hvor det bliver

nødt til at starte og slutte lige nu, for hvis ikke vi kan forsvare os mod russerne, tror jeg, at krigen

kommer til at fortsætte ind i andre europæiske lande.

Theresa Scavenius (UFG):

Så vil jeg bare opfordre statsministeren til at efterspørge lidt mere ana-

lyse og en klar ramme på møderne, så vi er sikre på at komme i mål, for jeg synes stadig væk, at

det er uklart. Strategien er, at vi skal kunne forsvare os selv, men hvorfor så nævne Kina og desin-

formation? Hvis målet er, at vi skal kunne forsvare os selv, og vi skal regne tilbage, som statsmini-

steren siger, hvad vil det så faktisk sige, og er vores strategi tilstrækkelig? Der kommer sikkert ikke

nogen konsekvensanalyse, fordi det skal gå så hurtigt, og det er jo en udfordring, for så ved vi fak-

tisk ikke, om vi får det, vi gerne vil have.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg kommer ikke til at efterspørge yderligere analyse. Jeg

efterspørger hastighed, hastighed, hastighed. Og hvis det handler om at forsvare sig selv, behøver

vi ikke analyse

–

så ved vi godt, hvilke kapaciteter vi har brug for. Vi ved både, hvilke vi har, og

hvad vi mangler, og vi ved fra styrkemålene i NATO og de regionale forsvarsplaner, hvad Europa

har brug for. Ikke mere analyse

–

køb, køb, køb. Oprust, oprust, oprust. Europa skal kunne for-

svare sig selv.

Ukraine

Statsministeren (Mette Frederiksen):

På ukrainespørgsmålet var Zelenskyj med på videolink.

Der er jo arbejdet med våbenhvile, hvor ukrainerne sagde, at de går med på en 30 dages våben-

hvile. Vi ønsker fred. Russerne sagde: Vi må lige se, og så bombede de løs den aften og nat og

har i øvrigt også gjort det siden. Det er en meget mærkelig måde at forhandle fred på, og jeg synes

desværre, at det understreger, hvad jeg tror at mange af os tænker: Rusland vil ikke reelt den fred.

De kunne jo etablere den så let som ingenting. De kunne faktisk bare stoppe krigen. Vi behøvede

ikke engang have forhandlinger

–

de kunne bare lade være med at slå mennesker ihjel i Europa.

Men vi fortsætter selvfølgelig vores arbejde for at sikre, at Ukraine står stærkest muligt, og derfor er

donationer til Ukraine fuldstændig afgørende.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er interessant, hvilken rolle EU spiller i, hvordan vi indgår vi en

fredsaftale i forhold til Ukraine. Der er stadig væk snak om flere sanktioner. Men Rusland siger, at

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 403: Offentligt referat Europaudvalgets møde 26/3-25

25. europaudvalgsmøde 26/3 2025

en af deres betingelser er, at man skal opgive sanktioner. Vil ministeren kommentere på, hvordan

vi kan komme ud af den låste situation?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det er rigtigt, at Rusland har et ønske om at få løftet sankti-

oner. Det viser vel, at de har virket. Og min tilgang er, at vi skal blive ved med at sanktionere Rus-

land, så længe de slår europæere ihjel.

Migration

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg er vært for et migrationsmøde forud for topmøderne

sammen med Nederlandene og Italien. Vi arbejder på hele tiden at sikre fremdrift i konkreterne på

udlændingeområdet. Kommissionen har nu fremsat forslag om hjemsendelser, der skal skabe

bedre rammer for udrejsecentre i tredjelande

–

det er rigtig godt. Nu skal vi så have flyttet de barrie-

rer, der står i vejen for at flytte asylbehandlingen uden for Europa, og vi arbejder videre på andre

områder også. Jeg er selvsagt rigtig glad for, at vi nu er mange europæiske lande, der har et tæt

samarbejde på området, for hvis ikke vi har styr på vores ydre grænser og sikrer, at dem, der kom-

mer hertil, også lader sig integrere, vil Europa blive ved med at være udfordret på alt for mange ni-

veauer. Og der er virkelig sket en stor forandring.

Alex Ahrendtsen (DF):

Vil statsministeren bruge mødet som anledning til at foreslå et midlertidigt

moratorium i forbindelse med de artikler i konventionerne, der forhindrer os i at gøre det rigtige med

hensyn til illegal migration

–

pushback osv.?

Christian Friis Bach (V):

Jeg talte på et tidspunkt med

FN’s

højkommissær for flygtninge Filippo

Grandi, som sagde, at UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat) nu er åbne for at have en rolle i

asylbehandlingen uden for EU. Det var en helt ny og i virkeligheden meget perspektivrig melding,

hvor man netop kunne finde modeller, som man med stor sikkerhed kunne sige var inden for inter-

nationale konventioner, og samtidig kunne løsne op for den strategi, statsministeren beskriver.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Alex Ahrendtsen: Vi begynder for alvor at diskutere kon-

ventioner i kredsen af kolleger. Og jeg tror, at den almindelige brede europæiske holdning er, at vi

skal have internationale spilleregler, og at vi skal overholde de spilleregler. Men hvis spillereglerne

ikke understøtter os i at kunne passe på vores egne lande, bliver vi nødt til at kunne diskutere det.

Jeg er meget stærk tilhænger af internationale konventioner, men lige præcis på udlændingeområ-

det forhindrer det på nogle områder os som danskere i at føre den udlændingepolitik, vi ønsker.

Det gælder på statsborgerskab, og det gælder på at kunne udsende folk, hvis de f.eks. begår alvor-

lig kriminalitet. Jeg mener ikke, at vi skal have en pause der. Jeg mener, at vi skal prøve at få dem

lavet om, og det er et arbejde, jeg engagerer mig meget i.

Til Christian Friis Bach: Det er meget positivt med meldingerne fra UNHCR. Jeg har også hørt

dem, og jeg synes, at det er en rigtig bevægelse, for UNHCR må jo være optaget af, at mennesker,

der har et beskyttelsesbehov, bliver beskyttet

–

ikke hvor de bliver beskyttet henne.

Asylsystemet er reelt faldet sammen. Vi kunne hjælpe mange flygtninge i nærområderne for de

samme penge, som vi i dag bruger på at hjælpe dem med det bedste helbred, der har råd til at be-

tale menneskesmuglere, og ikke mindst huse en masse afviste asylansøgere, som slet ikke skulle

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 403: Offentligt referat Europaudvalgets møde 26/3-25

25. europaudvalgsmøde 26/3 2025

være her. Der har vel aldrig været flere flygtninge end nu, og de seneste år har bare budt på den

ene krise og den ene katastrofe efter den anden plus tørken, oversvømmelserne og klimaforandrin-

gerne, som fordriver folk fra deres naturlige leveområder. Når man lægger alt det sammen, bliver vi

nødt til at tænke i nye baner. Og jeg synes, at det er ualmindelig positivt, at UNHCR går med ind i

det.

Budget

Claus Jørgensen (SF):

Konklusionerne nævner på to linjer under punkt 24 MFF’en (den flerårige

finansielle ramme). Hvad diskuterede I under det punkt? Diskuterede I egne indtægter for Europa,

som der tidligere har været snakket om? Hvad har regeringen budt ind med der? Vi havde besøg

af budgetkommissær Piotr Serafin, og han har jo snakket om, at der er behov for, at vi udvider bud-

gettet. Drøftede I det på mødet?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det var en meget indledende drøftelse. Vi skal først have

det på plads i 2027, og det skal virke fra 2028. Jeg husker meget tydeligt forhandlingerne sidste

gang, og jeg er en af de få, der stadig sidder i Det Europæiske Råd. Drøftelserne dengang var

uhyre svære, og det bliver nærmest umuligt denne gang. Men vi skal have et budget på plads. Vi

diskuterer ikke de konkrete elementer, men forsvar og sikkerhed spiller i virkeligheden en perifer

rolle i det eksisterende budget. Det skal spille en stærkere rolle. Vi mener også, at migration, Fron-

tex og beskyttelse af ydre grænser skal spille en større rolle. Andre lande siger så, at samhørig-

hedsmidlerne og landbrugsstøtten er det allervigtigste. Så kan vi kigge på konkurrenceevne, tekno-

logisk udvikling og på grøn omstilling på energi. Opgaverne er jo større, end budgettet tilsiger. Der-

for kommer vi helt sikkert til at diskutere egne ressourcer. Men jeg har ikke forudsætninger for at

komme det nærmere end det. Der er selvfølgelig rigtig mange, der også mener, at vi skal have et

større EU-budget end det, vi har i dag. Med danske briller er det også vigtigt at holde fast i en bud-

getkritisk tilgang og være sikker på, at pengene bliver brugt bedst muligt.

Theresa Scavenius (UFG):

Problemet er netop, at vi sandsynligvis skal lave store nedskæringer,

hvis der ikke sker et eller andet. De nationale planer skal laves for forsvarsinvesteringer, som så

ligger ved siden af de mellemfristede planer. Hvordan sikrer vi os, at de planer opfylder de mål, vi

gerne vil have? Lige nu laver vi lånerammen, og så skal de nationale lande selv lave deres planer.

Jeg tænker ikke, Danmark kommer til at bruge den låneramme, for det kan ikke betale sig for os.

Hvilke lande er det egentlig, der kommer til at bruge den? Desuden vil jeg gerne opfordre statsmini-

steren til at sikre sig, at de planer ligger i forlængelse af det, man ønsker. I virkeligheden kan det jo

gå til f.eks. produktionskapacitet, som øger eksporten til f.eks. Saudi-Arabien, og det fremmer ikke

målet om at sikre, at EU kan klare sig selv. Hvordan får vi formuleret teksten omkring de nationale

planer?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg ved simpelt hen ikke, hvem der kommer til at bruge lå-

neaftalerne. Det ved jeg heller ikke om landene ved endnu. Jeg går jeg ud fra, at alle kigger ind i

det, for de fleste europæiske lande er i gang med at forøge forsvarsbudgetterne ganske meget, og

for mange vil det sikkert være et miks af flere forskellige ting. Det bliver vi nok klogere på, som for-

året skrider frem.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 403: Offentligt referat Europaudvalgets møde 26/3-25

25. europaudvalgsmøde 26/3 2025

Jeg ved ikke helt, hvad der menes i forhold til de nationale planer. Den almindelige nationale for-

svarsplanlægning er i høj grad et NATO-anliggende. EU har ikke holdninger til, hvilke militære ka-

paciteter det enkelte land har. Når vi i forsvarsforligskredsen træffer beslutninger om køb af kapabi-

liteter, er det jo på baggrund af de militærfaglige vurderinger nationalt og så de styrkemål og regio-

nale forsvarsplaner, vi har i NATO-sammenhæng. I mine øjne er det vigtigt at holde fast i, at den

militære forsvarsalliance er NATO. Jeg ser i virkeligheden

EU’s opgave som en hjælper. EU skal

være med til at sikre, at der er bedre finanspolitiske rammer for oprustningen. EU kan være med til

at danne

–

det er vi i hvert fald i gang med at danne

–

et overblik over, hvor der er huller i det euro-

pæiske forsvar. EU har en stor opgave i at få forsvarsindustrien strømlinet og komme af med bu-

reaukratiet og byrderne. Vi mødes meget oftere i EU-sammenhænge end i NATO-sammenhænge,

så det er også der, hvor vi ville kunne snakke om det mere konkrete forsvarssamarbejde. Men EU

giver dog ikke anvisninger om, at lande bør anskaffe luftforsvar, købe bestemte mængder af am-

munition eller have et lufttankningsskib. Jeg kan heller ikke se for mig, at det kommer til at ske. Det

er ikke et EU-anliggende. Det er vigtigt at holde fast i, at det er et nationalt anliggende at have et

forsvar, det er landene, der træffer beslutning om, hvilket forsvar man vil have, og det gør vi på

baggrund af de militærfaglige indstillinger fra NATO.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg havde bare forstået, at man skulle indgive nogle nationale planer

for at få den låneramme. De penge er vi med til at låne sammen med f.eks. spanierne, så det er

meget rart at vide, hvad kriterierne er for de nationale planer.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Undskyld, så misforstod jeg. Det er rigtigt i forhold til finan-

siering og de nye lånemuligheder. Økonomiministeren forelægger forhandlingsoplæg her i udvalget

i løbet af nogle uger. Så har I nok muligheden for at gå ned i nogle af de diskussioner.

Mødet sluttede kl. 14.10.

Side 7