Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. marts 2025
Besvarelse af spørgsmål 148 ERU alm. del stillet af udvalget den 26.
februar efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad de erhvervsøkonomiske byrder har været for
danske virksomheder i forbindelse med EU-lovgivning, der er indført siden
år 2000? Svaret bedes opgjort fsva. byrder/regulering, der er indført ved
lov, byrder/regulering, der følger af EU-regler, der er implementeret ved
bekendtgørelse og byrder/regulering, der følger af forordninger, der er di-
rekte gældende. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvor stor del af de sam-
lede erhvervsøkonomiske byrder, der stammer fra hhv. EU-regulering og
nationale danske vedtagelser.
Svar:
Dansk erhvervsliv står i en tid med udfordringer fra flere kanter. I den si-
tuation er konkurrencedygtige rammevilkår afgørende for, at erhvervslivet
kan stå stærkt i den globale konkurrence. Derfor er regeringen bl.a. optaget
af, at unødvendige byrder for erhvervslivet skal bekæmpes, og regeringen
arbejder aktivt for at reducere byrderne på erhvervslivet både i Danmark
og særligt også i EU, hvor langt de fleste erhvervsøkonomiske byrder ud-
springer fra.
Besvarelsen tager udgangspunkt i Redegørelsen om bedre regulering for
erhvervslivet, som regeringen udarbejder årligt med det formål, at orientere
Folketinget om udviklingen i de erhvervsøkonomiske konsekvenser det fo-
regående år. Den seneste redegørelse er fra juni 2024, hvor talgrundlaget
går til og med 2023.
I besvarelsen indgår ikke oplysninger fra tidligere end 2015, da det først er
fra 2015, at redegørelsen indeholder en distinktion mellem henholdsvis er-
hvervsøkonomiske konsekvenser som følge af ny national regulering og
konsekvenser fra implementering af ny EU-regulering i dansk lovgivning.
Det bemærkes, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af EU-
forordninger ikke indgår i de årlige redegørelser.
Under erhvervsøkonomiske konsekvenser skelnes der mellem løbende
konsekvenser og omstillingsomkostninger. De løbende konsekvenser er
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk