Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2921997_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrati-
onsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-446/24, Freie Hanse-
stadt Bremen
1. Indledning
En tysk appeldomstol i forvaltningsretlige sager har forelagt EU-Domstolen ét præ-
judicielt spørgsmål om fortolkning af udsendelsesdirektivets
1
artikel 3, nr. 6, og ar-
tikel 11, stk. 2, i relation til varigheden af indrejseforbud meddelt tredjelandsstats-
borgere, der udgør en fare for den offentlige sikkerhed eller den nationale sikker-
hed.
Det præjudicielle spørgsmål angår, om udsendelsesdirektivet er til hinder for en
national bestemmelse, hvorefter der som udgangspunkt skal udstedes et tidsube-
grænset indrejseforbud til en person, hvis opholdsret er bragt til ophør, fordi den
pågældende udgør en terrortrussel, og som er blevet meddelt en tilbagesendelses-
afgørelse som følge heraf.
2. Hovedsagens faktiske omstændigheder
Den tyske retssag vedrører en russisk statsborger, DT, som boede i Bremen, Tysk-
land. DT havde opholdstilladelse indtil den 13. marts 2017, hvor indenrigsministe-
ren udstedte en afgørelse om udsendelse med den begrundelse, at der ifølge den
tyske sikkerhedstjenestes oplysninger var risiko for, at DT ville begå terrorhandlin-
ger i Tyskland. DT blev den 4. september 2017 udsendt til Rusland.
Ved afgørelse af 1. februar 2022 udstedte den tyske indenrigsminister et tidsube-
grænset indrejse- og opholdsforbud til DT. I afgørelsen er det anført, at et sådant
tidsubegrænset forbud i henhold til en national bestemmelse i den tyske lov om
ophold som regel skal udstedes mod personer, som er blevet udsendt på grund af
en afgørelse om udsendelse efter § 58a i lov om ophold. Det følger af § 58a i lov om
ophold, at den øverste delstatsmyndighed på grundlag af en velunderbygget prog-
nose for at afværge en særlig trussel mod Forbundsrepublikken Tysklands sikker-
hed eller en terrortrussel uden forudgående udvisning kan vedtage en afgørelse om
11. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Christian Bruun- Thuesen
Mail
Sags nr.
Akt-id
[email protected]
2024 - 12616
2812156
1
Direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne
for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98–
107
Side
1/4
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-446/24, Freie Hansestadt Bremen
udsendelse af en udlænding. Det er videre anført i afgørelsen, at der under hensyn-
tagen til efterretningsoplysninger om DT’s adfærd efter udsendelsen og hans soci-
ale og familiære relationer i Tyskland, ikke forelå grunde til undtagelsesvis at fravige
dette udgangspunkt i indeværende tilfælde. Der var fortsat risiko for, at DT efter en
indrejse ville begå terrorhandlinger i Tyskland.
DT indbragte afgørelsen af 1. februar 2022 om tidsubegrænset indrejse- og op-
holdsforbud for en tysk forvaltningsdomstol, som ved dom annullerede afgørelsen
under henvisning til, at den nationale bestemmelse om et tidsubegrænset indrejse-
og opholdsforbud ikke var foreneligt med udsendelsesdirektivets artikel 3, nr. 6, og
artikel 11, stk. 2. Denne dom blev efterfølgende appelleret til appeldomstolen i for-
valtningsretlige sager, som 17. juni 2024 afsagde kendelse om at forelægge spørgs-
målet ved EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse.
3. Relevante retsregler
Udsendelsesdirektivet fastsætter fælles standarder og procedurer, som skal anven-
des i medlemsstaterne ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt
ophold. Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet, men
da direktivet udgør en udbygning af Schengen-reglerne, har Danmark i medfør af
den såkaldte Schengen-teknikalitet gennemført direktivet i dansk ret.
Udsendelsesdirektivets artikel 3, nr. 6, definerer et indrejseforbud som en admini-
strativ eller retslig afgørelse eller retsakt, som forbyder indrejse i og ophold på en
medlemsstats område i en nærmere angivet periode, og som ledsager en afgørelse
om tilbagesendelse.
I forlængelse heraf følger det af udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, at varig-
heden af et indrejseforbud fastsættes under behørig hensyntagen til alle relevante
forhold i den enkelte sag og må i princippet ikke overstige fem år. Det følger videre
heraf, at et indrejseforbud dog kan overstige fem år, hvis tredjelandsstatsborgeren
udgør en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den nati-
onale sikkerhed.
Det fremgår af præambelbetragtning 14 i udsendelsesdirektivet, at virkningerne af
nationale tilbagesendelsesforanstaltninger bør gives en europæisk dimension, ved
at der indføres et indrejseforbud, som forbyder indrejse i og ophold på alle med-
lemsstaternes område. Det fremgår videre heraf, at varigheden af indrejseforbud-
det bør fastsættes under behørig hensyntagen til alle relevante forhold i den en-
kelte sag og normalt ikke bør overstige fem år. Der bør videre i denne forbindelse
navnlig tages hensyn til, om den pågældende tredjelandsstatsborger allerede har
været genstand for mere end én afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse el-
ler er indrejst på en medlemsstats område under et indrejseforbud.
Side
2/4
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-446/24, Freie Hansestadt Bremen
2921997_0003.png
Der er på nuværende tidspunkt to bestemmelser i udlændingeloven
2
, hvorefter en
udlænding, der er omfattet af udsendelsesdirektivet, kan blive meddelt et tidsube-
grænset indrejseforbud
såkaldt indrejseforbud for bestandigt. En udlænding kan
blive meddelt et indrejseforbud for bestandigt, hvis udlændingen udvises efter ud-
lændingelovens § 25, fordi udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,
eller fordi udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed. En udlænding kan derudover meddeles et indrejseforbud
for bestandigt, hvis udlændingens opholdstilladelse bortfalder efter § 21 b, ved at
udlændingen opholder sig eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund til
at antage, at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har delta-
get i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre
bortfald af opholdsretten vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser
(fremmedkrigere).
4. Regeringens interesse i sagen
Regeringens interesse i sagen er begrundet i regeringens interesse i, at udlændinge,
der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, eller den nati-
onale sikkerhed, kan meddeles et indrejseforbud for bestandigt (dvs. tidsubegræn-
set).
Det bemærkes, at udlændinge (tredjelandsstatsborgere), som i Danmark er udvist
ved dom for at have begået strafbare forhold i Danmark, ikke er omfattet af udsen-
delsesdirektivet, og derfor fortsat vil kunne meddeles et indrejseforbud for bestan-
digt. Dette skyldes, at Danmark i forbindelse med implementeringen af direktivet
anvendte en undtagelsesmulighed i direktivets artikel 2, hvorefter medlemssta-
terne kunne beslutte ikke at anvende direktivet ift. tredjelandsstatsborgere, der er
genstand for tilbagesendelse som en strafferetlig sanktion i henhold til national ret,
eller som er genstand for udleveringsprocedurer.
Kommissionen gennemførte i 2022 en evaluering af Danmarks gennemførelse af
udsendelsesdirektivet. På den baggrund har Rådet den 20. februar 2024 ved en
gennemførelsesafgørelse vedtaget en række henstillinger med henblik på at sikre,
at Danmark til fulde gennemfører udsendelsesdirektivet. Rådet har i en af henstil-
lingerne henstillet, at udlændingelovens § 32 ændres, således at der ikke længere
kan meddeles tidsubegrænsede indrejseforbud, hvis udlændingen er administrativt
udvist efter § 25, eller hvis udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet efter § 21
b. Rådet har som begrundelse herfor henvist til udsendelsesdirektivets artikel 3, nr.
6, artikel 11, stk. 2, og præambelbetragtning 14, som fortolket af EU-Domstolen, jf.
Domstolens dom i sag C-297/12,
Filev og Osmani.
Domstolen fastslog i sagen C-297/12,
Filev og Osmani,
at varigheden af et indrejse-
forbud skal begrænses mest muligt, og at varigheden ikke må være betinget af, at
udlændingen indgiver en begæring om at opnå en begrænsning af forbuddet.
2
Bekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024 af udlændingeloven
3/4
Side
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-446/24, Freie Hansestadt Bremen
Dommen er af Rådet og Kommissionen blevet fortolket således, at der ikke må fast-
sættes tidsubegrænsede indrejseforbud for udlændinge omfattet udsendelsesdi-
rektivet.
Regeringen deler ikke Rådets og Kommissionens fortolkning af Domstolens dom i
C-297/12.
Det er derfor i dansk interesse, at spørgsmålet afklares, inden Danmark ved en lov-
ændring følger Rådets henstilling om at ændre de danske regler om indrejseforbud.
Det er regeringens opfattelse, at der bør kunne meddeles et tidsubegrænset ind-
rejseforbud (indrejseforbud for bestandigt) til udlændinge omfattet af udsendel-
sesdirektivet, når den pågældende udgør en alvorlig trussel mod den offentlige or-
den og sikkerhed eller den nationale sikkerhed. I indlægget vil der således argumen-
teres for, at udsendelsesdirektivet, som fortolket i Domstolens praksis, ikke er til
hinder for en national bestemmelse, hvorefter der kan meddeles et indrejseforbud
for bestandigt til udlændinge, der udgør en sikkerhedstrussel mod den offentlige
orden, den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed, når det tydeligt angi-
ves i afgørelse, at indrejseforbuddet er for bestandigt.
Det bemærkes, at indrejseforbud efter udsendelsesdirektivet som udgangspunkt
omfatter hele Schengenområdet og bliver indberettet i Schengeninformationssy-
stemet, således at en udlænding heller ikke kan indrejse i de øvrige medlemsstater.
Regeringen vil på baggrund heraf afgive indlæg i sagen med ovennævnte argumen-
tation.
Side
4/4