Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
–
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
EUJUR j.nr. 23/02607
28. oktober 2024
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-
gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-
advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-
ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-
advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-629/23
Titel og kort sagsresumé
Eesti Suurkiskjad
Spørgsmål:
1) Skal habitatdirektivets artikel 14, stk. 1, fortolkes således,
at denne bestemmelse fastsætter en forpligtelse til ved gen-
nemfø-relsen af en af de heri nævnte foranstaltninger at sikre
en gunstig bevaringsstatus for en regional bestand af en art i
en bestemt medlemsstat, eller kan der tages hensyn til beva-
rings-statussen for den samlede bestand på Den Europæiske
Unions medlemsstaters område?
2) Såfremt det er tilladt at tage hensyn til den samlede bestand
på Den Europæiske Unions medlemsstaters område, skal ha-
bitatdirektivet da fortolkes således, at det fastsætter et krav
om et formelt samarbejde mellem de medlemsstater, på hvis
område bestandens udbredelsesområde er beliggende, med
henblik på bevaring af denne bestand, eller er det tilstrække-
ligt, at den medlemsstat, der træffer de i habitatdirektivets ar-
tikel 14 nævnte foranstaltninger, fastslår situationen for be-
standen af arten i de øvrige berørte medlemsstater eller fast-
lægger betin-gelserne herfor i en national forvaltningsplan?
3) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), fortolkes således,
at en regional bestand af en art, der efter kriterierne for
IUCN’s rødliste er kvalificeret som »truet« (VU), kan have
en
gunstig bevaringsstatus som omhandlet i habitatdirektivet?
4) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), sammenholdt med
artikel 2, stk. 3, fortolkes således, at der ved bedømmelsen af
en arts gunstige bevaringsstatus også kan tages hensyn til de
økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale og
lokale særpræg?
Deltager i PD
UM
JM
MIM
Proces-
skridt
MF
Dato
06.11.24
1