EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 62
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 1. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 4. oktober 2024

Tidspunkt:

kl. 10.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 3. oktober 2024

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2015/2302

med henblik på at sikre en mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle og præcisere

visse aspekter af direktivet

Forelæggelse ved justitsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0905

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0905

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0905

–

KOM (2023) 0905

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af

insolvenslovgivningen

Forelæggelse ved justitsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2022) 0702

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0702

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

KOM (2022) 0702

–

KOM (2022) 0702

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

3. Rådsmøde nr. 4049 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024

Dagsordenspunkterne 1-7 og 12a forelægges ved justitsministeren

Rådsmøde 4049

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4049

–

Bilag 3 (revideret samlenotat vedr. pkt. 6)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Mødet genoptages kl. 11.15 med følgende dagsorden:

4. Samråd med finansministeren og økonomiministeren om det europæiske semester

(enslydende samrådsspørgsmål er stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål A)

KOM (2024) 0604

–

Samrådsspørgsmål B

5. Forslag om ekstraordinær makrofinansiel assistance til Ukraine og etableringen af

samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0426

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2024) 0426

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0426

–

KOM (2024) 0426

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

6. Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024

Forelæggelse ved økonomiministeren

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4048

–

Bilag 1 (samlenotat)

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsregler for

forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i

Unionen og om erstatning af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse

2002/946/RIA

Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0755

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0755

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0755

–

KOM (2023) 0755

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 53, senest behandlet

i EUU 1/3-24)

EU-note (20231)

–

E 20 (EU-note af 13/3-24)

8. Rådsmøde nr. 4049 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024

Dagsordenspunkterne 8-10, 12b og 12c forelægges ved udlændinge- og

integrationsministeren

Rådsmøde 4049

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

9. Drøftelse af deltagelse i COSAC-plenaren den 27.-28. oktober 2024

10. Orientering om fortrolig komitésag vedr. told på elbiler fra Kina

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 10 (notat om komitésag)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 657 (notat af 8/7-24 om fortrolig komitésag)

EUU alm. del (20241)

–

Spørgsmål 1

EUU alm. del (20241)

–

Spørgsmål 2

EUU alm. del (20241)

–

Spørgsmål 3

EUU alm. del (20241)

–

Spørgsmål 4

11. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkter 3, 6 og 8 nævnte møder.

Note: Finansudvalget er inviteret til at deltage under dagsordenspunkt 4.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Rådsmøde nr. 4049 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024

1. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 19, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

2. Konsekvenserne af eksterne konflikter og deres implikationer for EU

−

Meningsudveksling

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 31, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

3. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (indenrigsdagen)

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 27, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

4. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (justitsdagen)

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 27, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

5. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 31, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

6. Fremme adgangen til retssystemet som en del af retsstatsprincippet og konkurrenceevne

−

Meningsudveksling

KOM (2024) 0800

7. Kampen mod racisme: Implementeringsrapport om EU-handleplanen mod racisme

−

Meningsudveksling

KOM (2024) 0419

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

8. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet")

a) Schengen Barometer

–

Meningsudveksling

KOM (2024) 0173

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 43, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

b) Implementering af prioriteter for Schengencyklus 2024-2025

–

Meningsudveksling

KOM (2024) 0174

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 49, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

c) Implementering af interoperabilitet

–

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 49, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Effektivisering af EU’s tilbagesendelsespolitik

−

Meningsudveksling

KOM (2018) 0634

EUU alm. del (20182)

–

Bilag 9 (udvalgsmødereferat side 1148, forelagt til FO i

EUU 29/5-19)

10. Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien

−

Status

KOM (2022) 0636

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 65, senest forelagt i

EUU 1/12-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 558 (udvalgsmødereferat side 1393, forelagt til FO i

EUU 21/6-22)

11. Eventuelt

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

12. Siden sidst

a) Den Europæiske Unions undertegnelse på medlemsstaternes vegne af Europarådets

rammekonvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og

retsstatsprincippet

b) EU-Domstolens dom i de forenede sager C-684/22, C-685/22 og C-686/22

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 722 (notat om EU-Domstolens dom i sager)

c) Orientering om forslag til Rådets forordning om styrkelse af sikkerheden af

unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere

og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed

Dagsordenspunkterne 1-7 og 12a hører under Justitsministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 8-10, 12b og 12c hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet

ressort.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024

1. Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Orientering

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0347, KOM (2024) 0418, KOM (2024)

0421

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

2. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Orientering

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

3. Evaluering af det europæiske semester 2024

−

Orientering

KOM (2024) 0600

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

4. Internationale møder: Opfølgning på G20-møde i juli og forberedelse af G20-møde og IMF-

møder i oktober

−

Orientering

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofon

16/7-24)

5. Rådskonklusioner om international klimafinansiering

−

Orientering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 743 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/9-24)

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-4 hører under Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 hører under Økonomiministeriet og Finansministeriets ressort.

*Dagsordenspunkt 2 forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

Europaudvalget

Referat af 1

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 4. oktober 2024

kl. 10.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Benny Engelbrecht (S), Mogens Jensen (S), Jens Joel (S),

Tanja Larsson (S), Christian Friis Bach (V), Karin Liltorp (M), Char-

lotte Bagge Hansen (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander

Ryle (LA), Marianne Bigum (SF) og Theresa Scavenius (UFG).

Justitsminister Peter Hummelgaard, finansminister Nicolai Wammen,

økonomiminister Stephanie Lose og udlændinge- og integrationsmini-

ster Kaare Dybvad Bek.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU)

2015/2302 med henblik på at sikre en mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle

og præcisere visse aspekter af direktivet

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0905

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0905

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0905

–

KOM (2023) 0905

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Helt overordnet sætter pakkerejsedirektivet rammen

for, hvilke rettigheder man har som forbruger, når man køber en pakkerejse i EU. Det helt centrale i

direktivet er, at man i visse ekstraordinære tilfælde gebyrfrit kan afbestille en pakkerejse, og så er

man berettiget til fuld refusion, ligesom man er beskyttet, hvis rejsearrangøren går konkurs.

Den 1. marts 2024 orienterede jeg udvalget om, at Kommissionen havde fremsat et forslag til et

direktiv om ændring af pakkerejsedirektivet. Siden februar 2024 er forslaget blevet behandlet på

tekniske arbejdsgruppemøder.

Jeg forelægger forslaget i dag, da vi forventer, at forhandlingerne kan udvikle sig hurtigt, og da Rå-

det for Konkurrenceevne muligvis vil vedtage sin position den 28. november 2024.

Generelt om forslaget

Helt overordnet har direktivforslaget til formål at tilpasse det gældende pakkerejsedirektiv, så det i

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

højere grad er rustet til at kunne håndtere fremtidige kriser, som kan påvirke rejsesektoren og turis-

men. Selv om det er nogle år siden, husker vi stadig den usikkerhed, der var forbundet med covid-

19-pandemien, og hvordan den påvirkede os som forbrugere. Vi hørte bl.a. negative historier fra

udlandet, når virksomheder gik konkurs, og der var generelt en vis tvivl om rejsendes rettigheder

og omfanget af rejsebranchens forpligtelser.

Derfor er regeringen positiv over for intentionen om at revidere pakkerejsedirektivet, så det fortsat

lever op til sit formål om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og et velfungerende indre mar-

ked.

Centrale elementer i forslaget

Jeg vil nu kort fremhæve fem centrale elementer i forslaget.

•

For det første foreslår Kommissionen, at det bliver præciseret, hvornår der er tale om en

pakkerejse. En pakkerejse kan etableres på flere måder, og det er vigtigt, at de involve-

rede parter, herunder forbrugerne, kender deres rettigheder og forpligtelser.

For det andet lægger forslaget op til at præcisere, hvornår rejsende kan afbestille en pak-

kerejse. I dag har forbrugeren under visse omstændigheder

–

bl.a. hvis der opstår en na-

turkatastrofe på rejsedestinationen

–

ret til at afbestille pakkerejsen, inden den begynder,

uden at betale et afbestillingsgebyr. Det er en essentiel rettighed, der gælder for pakkerej-

ser. Derfor foreslås det også at tydeliggøre, hvornår denne afbestillingsret kan benyttes af

rejsende. Konkret lægges der op til, at det fremover skal fremgå af direktivet, at også om-

stændigheder på afrejsestedet kan tillægges betydning, når det skal vurderes, om man

kan afbestille sin rejse. Kommissionen har oplyst, at det er i overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis på området.

For det tredje lægger direktivforslaget op til, at rejsearrangøren

–

i tilfælde, hvor rejsen

f.eks. bliver aflyst eller afbestilt på grund af ekstraordinære omstændigheder

–

kan tilbyde

den rejsende en voucher, som kan benyttes i forbindelse med en fremtidig rejse. En sådan

voucher vil så træde i stedet for refusion. Der lægges op til, at det skal være frivilligt for den

rejsende, om man ønsker en voucher eller refusion. Ordningen ændrer derfor ikke på, at

rejsende, hvis man fravælger en voucher, har ret til refusion inden for 14 dage.

For det fjerde lægges der op til, at der indføres en refusionsret for rejsearrangører over for

tjenesteudbydere, det kan f.eks. være hoteller. Det vil kun gælde i tilfælde, hvor tjeneste-

udbyderen aflyser eller undlader at levere en ydelse, som er en del af pakkerejsen. Hensy-

net bag denne del af forslaget er at øge sikkerheden for, at rejsearrangøren kan overholde

sin forpligtelse til at tilbagebetale beløb til forbrugeren inden for 14 dage i de tilfælde, hvor

hele pakkerejsen afbestilles.

For det femte foreslås det at tilpasse og præcisere reglerne om beskyttelse mod rejsear-

rangørens konkurs, så beskyttelsen af de rejsende bliver mere effektiv og ensartet i EU.

•

Kommissionen lagde i sit forslag op til at indføre et loft over, hvor meget rejsearrangørerne må op-

kræve i forudbetaling fra den rejsende. I det seneste kompromisforslag lægges der dog op til, at

denne bestemmelse udgår, da en lang række medlemsstater har udtrykt utilfredshed med bestem-

melsen. Det skyldes bl.a., at der som udgangspunkt bør være aftalefrihed. Og at rejsende

–

via

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Rejsegarantifonden

–

vil få fuld dækning for forudbetalinger, hvis rejsearrangøren skulle gå kon-

kurs.

Forhandlingsoplæg

Regeringen støtter formålet med revisionen af pakkerejsedirektivet med henblik på at sikre en

mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle og præcisere visse aspekter af direktivet.

Regeringen

•

lægger stor vægt på, at forslaget sikrer en rimelig balance mellem et højt forbrugerbeskyt-

telsesniveau og hensynet til rejsearrangørernes likviditet.

lægger stor vægt på, at det skal være frivilligt for rejsende at acceptere et tilbud fra rejsear-

rangøren om en voucher som alternativ til refusion.

lægger vægt på, at reglerne om rejsendes afbestillingsret i tilfælde af uundgåelige og eks-

traordinære omstændigheder udvides til også at omfatte hændelser på afrejsestedet.

lægger vægt på, at forbrugernes beskyttelse mod rejsearrangørens insolvens eller kon-

kurs skal være effektiv og mulig at håndtere i praksis for udbyderne af insolvensbeskyttel-

sen.

Afslutning

Det er endnu for tidligt at sige, præcis hvad medlemslandene kan nå til enighed om, og derfor også

præcis hvordan direktivet kommer til at se ud. Men der har overordnet været støtte til intentionen

om at sikre en mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle og præcisere visse aspekter af di-

rektivet. Der har også været støtte til det seneste kompromisforslag, som formandskabet efterføl-

gende har fremlagt

–

selv om der stadig er debat om bl.a. omfanget af rejsendes rettigheder og rej-

searrangørernes forpligtelser.

Fra regeringens side støtter vi generelt direktivforslaget og de initiativer, der skal styrke forbruger-

beskyttelsen og fremme et velfungerende indre marked.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er imod forhandlingsoplægget.

Marianne Bigum (SF):

Forbrugerrådet Tænk ønsker, at direktivet også omfatter rejser med en va-

righed på under 24 timer, og at der indføres en fortrydelsesret. Hvordan stiller regeringen stiller sig

til det?

Vi synes egentlig, at det er positivt, at rollefordelingen mellem rejsearrangør og tjenesteudbydere

præciseres. Men vi mener også, at konkursbeskyttelse for sammensatte rejsearrangementer bør

forblive i direktivet, fordi det er vigtig forbrugerbeskyttelse. Som vi forstår det, er der pres på andre

lande for, at det vil udgå. Det er vigtigt, at regeringen fortsætter den kamp.

Hvad angår den rimelige balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og hensynet til rejse-

arrangørernes likviditet, lægges der i kompromisforslaget op til, at bestemmelsen vedrørende be-

grænsning af rejsearrangørernes forudbetalinger udgår af direktivet. Det undrer mig lidt, at Dan-

mark støtter det, fordi vi traditionelt er tilhængere af stærk forbrugerbeskyttelse.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Marianne Bigum spørger, hvorfor Danmark ikke støtter

en begrænsning af rejsearrangørers forudbetalinger. Kommissionen foreslog at indføre et loft over

den rejsendes forudbetaling på maksimum 25 pct. af den samlede pris for pakkerejsen, og at det

resterende beløb tidligst måtte opkræves 28 dage før begyndelsen af pakkerejsen. Blandt med-

lemsstaterne var der i overvejende grad enighed om, at direktivet ikke bør regulere det spørgsmål.

For regeringen er det vigtigt, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet, og det er også

vigtigt, at der som udgangspunkt er aftalefrihed. Samtidig er regeringen opmærksom på, at rej-

sende vil få fuld dækning for forudbetalinger, hvis rejsearrangøren skulle gå konkurs. Det vil i Dan-

mark være via Rejsegarantifonden. Derfor kan regeringen støtte, at der med kompromisforslaget

lægges op til, at bestemmelsen udgår af direktivet.

I forhold til rejser, som har en varighed under 24 timer, skal det udgøre en reel rejse, og der vil man

ofte, når det handler om en pakkerejse, både have transport og overnatning. Derfor synes vi, at det

samlede kompromis i forslaget ligger fint.

Alexander Ryle (LA):

Det foreslås, at det i højere grad skal være muligt at få refusion, hvis man

afbestiller rejsen af forskellige årsager. Men det vil også have konsekvenser for de erhvervsdri-

vende, som har planlagt rejsen og eventuelt har haft omkostninger i forbindelse med rejsen. Hvor-

dan sikrer vi, at det ikke kommer til at gå urimeligt hårdt ud over de erhvervsdrivende?

Hvad er egentlig fordelen for forbrugeren ved at tage imod en voucher? Er det, at en voucher skal

kunne dække en tilsvarende rejse, og at alternativet er, at du vil få refusion, men at priserne i mel-

lemtiden er steget, så refusionen ikke vil kunne dække en tilsvarende rejse?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Alexander Ryle: Under covid-19 stod jeg og min fa-

milie i en tilsvarende situation, hvor vi enten kunne modtage en voucher eller få udbetalt pengene

med den risiko, det på det tidspunkt indebar, at man ville få pengene senere. Vi valgte en voucher,

for på den måde fangede bordet mere, i forhold til at vi så rent faktisk får booket en ny rejse, som

var hensigten i første omgang. Hvis man får pengene, kan det være, at man kommer på andre tan-

ker og ikke vil rejse alligevel. Hovedpointen er, at det for den enkelte forbruger er helt frivilligt, hvor-

dan man vil gøre det ud fra egne ønsker og behov. En del af kritikken under covid-19 var, at der

var meget lange tilbagebetalingstider, hvis man bad om at få udbetalt pengene. Jeg har en forvent-

ning om, at det er noget af det, der bliver bedre.

Hvad angår konsekvenser for de erhvervsdrivende lægger vi vægt på, at det ikke skal have unødig

store omkostninger for rejsearrangørerne. Det er en vigtig prioritet. Som det seneste kompromisfor-

slag ser ud, er der i høj grad blevet lyttet til bekymringerne fra branchen, og derfor vil regeringen

fortsat arbejde for, at direktivforslaget sikrer en hensigtsmæssig balance mellem et højt forbruger-

beskyttelsesniveau og hensynet til rejsearrangørernes likviditet.

Marianne Bigum (SF):

Ministeren bekræftede frivilligheden i modtagelse af vouchers, og det er vi

glade for. For os er det også vigtigt, at vouchere er konkursbeskyttede, så man kan rejse eller få

pengene tilbage, hvis rejsearrangøren ikke er der længere. Det er også ret væsentligt, at man kan

få pengene tilbage, hvis voucheren ikke bliver brugt inden for rimelig tid

–

det kunne f.eks. være 12

måneder.

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg kan bekræfte, at vouchers er konkursbeskyttede,

og at der er mulighed for at få pengene tilbage, hvis voucheren ikke er brugt, f.eks. inden for 12

måneder, som forslaget ser ud nu.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne og Theresa Scavenius (UFG) har ytret

sig imod det.

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af

insolvenslovgivningen

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2022) 0702

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0702

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

KOM (2022) 0702

–

KOM (2022) 0702

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Direktivforslaget blev fremlagt af Kommissionen den 7.

december 2022 og har siden været behandlet på teknisk arbejdsgruppeniveau. Det arbejde pågår

stadig og prioriteres af det ungarske formandskab, særlig fordi direktivforslaget bl.a. har til formål at

styrke kapitalmarkedsunionen.

Udvalget modtog grund- og nærhedsnotat om forslaget den 22. februar 2023 og et revideret grund-

og nærhedsnotat den 29. november 2023. Herudover er Folketingets Europaudvalg orienteret om

sagen den 13. oktober 2023 og den 7. juni 2024 i forbindelse med rådsmøde for retlige og indre

anliggender henholdsvis den 19.-20. oktober 2023 og den 13.-14. juni 2024.

Jeg forelægger sagen i dag, idet det ungarske formandskab arbejder på at opnå delvis generel ind-

stilling på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 12. december 2024. Det er forventningen,

at den delvise generelle indstilling vil omfatte de foreslåede regler om omstødelse, sporing af akti-

ver, ledelsens pligter og regler om gennemsigtigheden i national insolvenslovgivning.

Generelt om forslaget

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet og har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver

fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op

til at forfølge dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive insolvensprocedurer,

en højere grad af forudsigelighed og rimelig fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne.

Forslaget er endvidere et skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles kapital-

markedsunion med

bedre finansieringsmuligheder på tværs af EU’s medlemsstater. Det er samti-

dig væsentligt i forhold til bl.a. styrket europæisk konkurrenceevne.

Centrale elementer i forslaget

Direktivforslaget indeholder for det første en minimumsstandard med henblik på harmonisering af

grunde, der kan føre til omstødelse af en disposition, f.eks. forsætlige svigagtige handlinger, og af

retsvirkningerne af en omstødelsessag.

Derudover indeholder forslaget regler om sporing af aktiver, der skal forbedre insolvensbehandle-

rens, f.eks. kurators, adgang til bankkontooplysninger, oplysninger om reelt ejerskab og visse nati-

onale registre over aktiver, herunder registre i andre medlemsstater. I visse tilfælde er det udpe-

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

gede domstole eller udpegede administrative myndigheder, der skal formidle oplysningerne til in-

solvensbehandleren. Det bemærkes, at forslaget blev ændret tidligere på året, således at denne

opgave også kan varetages af administrative myndigheder.

Reglerne skal ses i sammenhæng med insolvensforordningen, som Danmark grundet retsforbehol-

det ikke er omfattet af. Insolvensforordningen indeholder regler om bl.a. gensidig anerkendelse af

insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere og giver insolvensbehandlere visse beføjelser.

Danmark vil være forpligtet til at implementere direktivets foreslåede regler om sporing af aktiver,

men Danmark kan grundet retsforbeholdet ikke anvende insolvensforordningen til at få sporede ak-

tiver omfattet af en insolvensbehandling.

Det betyder helt konkret, at en dansk kurator vil kunne anvende de nye regler om sporing af aktiver

til at få kendskab til relevante aktiver i andre lande. Den danske kurator vil imidlertid ikke kunne få

sporede aktiver omfattet af en insolvensbehandling i Danmark og dermed få realiseret aktiverne, så

de kan indgå til dækning af kreditorernes krav. Tilsvarende vil gælde for insolvensbehandlere fra

andre medlemsstater, som efter forslagets regler får kendskab til relevante aktiver i Danmark.

Justitsministeriet er på embedsmandsniveau i dialog med henholdsvis formandskabet og Kommis-

sionen om problemstillingen, og i et forsøg på at afhjælpe de forventede praktiske problemer, der

vil opstå, som følge af at Danmark ikke er omfattet af insolvensforordningen, har ministeriet sendt

et tekstforslag til begge parter.

Der findes i dansk ret ikke særskilte regler om sporing af aktiver i forbindelse med insolvens, herun-

der kurators adgang til forskellige registre over aktiver.

Forslaget indeholder endvidere regler om en såkaldt prepackprocedure om forberedelse af salg af

en insolvent virksomhed, før insolvensbehandling indledes. Reglerne skal sikre en effektiv inddri-

velse af værdier til kreditorer samt en struktureret tilgang i medlemsstaternes insolvensordninger.

Der findes i dansk ret ikke særskilte regler om en sådan procedure.

Herudover indeholder forslaget regler om ledelsens forpligtelser til at indlevere insolvensbegæring

som f.eks. konkursbegæring, herunder at en virksomheds ledelse forpligtes til at indlede insolvens-

behandling, senest 3 måneder efter at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt

med, at virksomheden blev insolvent. Dansk ret indeholder ikke specifikke regler om en frist for le-

delsens pligt til at indgive konkursbegæring, men indeholder forskellige regler om ledelsens pligter,

herunder i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.

Reglerne indeholder også en forenklet procedure til afvikling af insolvente mikrovirksomheder, som

i forslaget er defineret som virksomheder med under ti beskæftigede og en årlig omsætning på ikke

over 2 mio. euro. Reglerne angår bl.a. benyttelse af en offentlig auktionsplatform til salg af virksom-

heden, og der skal som udgangspunkt ikke udpeges en insolvensbehandler under den forenklede

procedure. Der findes i dansk ret ikke særskilte regler om afvikling af mikrovirksomheder. Det er på

baggrund af drøftelser på teknisk arbejdsgruppeniveau forventningen, at reglerne om mikrovirk-

somheder vil blive væsentligt revideret.

Forslaget indeholder endvidere regler om kreditorudvalg og foranstaltninger til forbedring af gen-

nemsigtigheden i national insolvenslovgivning, f.eks. om udarbejdelse af et faktablad om visse ele-

menter af national insolvenslovgivning.

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen har vurderet, at de foreslåede regler om sporing af aktiver og mikrovirksomhe-

der vil medføre væsentlige negative statsfinansielle konsekvenser som følge af nye opgaver for

domstolene og it-udvikling, -drift og -vedligeholdelse. Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reg-

lerne om sporing af aktiver forudsætter i den forbindelse, at domstolene vil have opgaven i de til-

fælde, hvor der er valgfrihed mellem domstole og administrative myndigheder.

Derudover har Erhvervsstyrelsen vurderet, at forslaget kan have både positive og negative er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, men at det er for tidligt at opgøre de mulige konsekvenser nær-

mere.

I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på tværs af landegrænser

er det vurderingen, at forslaget også kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er dog

ikke skønnet over disse endnu.

Forhandlingsoplæg

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at styrke investeringsmulig-

hederne på tværs af medlemsstater, og som kan bidrage til velfungerende og effektive insolvens-

procedurer. Det kan også bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og

dermed kapitalmarkedsunionen.

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og finder det i den forbin-

delse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på den

ene side beskyttelse af skyldneren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader Danmark en rimelig

fleksibilitet i implementeringen.

Det er derudover væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest mulige statsfinansielle

konsekvenser og byrder for erhvervslivet. Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de

foreslåede regler om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder fordi de

foreslåede regler vil medføre væsentlige omkostninger for domstolene.

Derudover peges der fra høringsparter på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark

vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en forenkling

af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstræk-

kelig højde for offentligretlige hensyn

–

dvs. opdagelse af kriminalitet som bl.a. beskrevet i TV

2’s

dokumentarserie »Den sorte svane«.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det foreliggende direktivfor-

slag og insolvensforordningen, herunder indvirkningen på dansk ret, henset til at insolvensforord-

ningen er omfattet af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så menings-

fuld implementering af direktivet som muligt.

Regeringen lægger op til, at man fra dansk side

•

støtter forslagets intention om at fremme kapitalmarkedsunionen.

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

•

lægger stor vægt på, at forslaget medfører færrest mulige statsfinansielle konsekvenser og

byrder for erhvervslivet.

lægger stor vægt på, at forslagets afsnit om mikrovirksomheder i den foreslåede form ud-

går eller revideres væsentligt, herunder således at teksten giver medlemsstaterne mere

fleksibilitet i implementeringen af reglerne, og at definitionen af mikrovirksomheder ind-

snævres.

lægger stor vægt på, at den danske implementering af reglerne om sporing af aktiver vil

være praktisk anvendelig og i overensstemmelse med forslagets formål.

lægger vægt på, at direktivet tillader fleksibilitet i implementeringen og en rimelig balance

mellem hensynene til skyldneren og kreditorerne, herunder for så vidt angår de foreslåede

regler om omstødelse og kreditorudvalg.

•

Afslutning

Der har blandt medlemsstaterne overordnet været støtte til forslagets intention om at styrke kapital-

markedsunionen. Det er dog stadig for tidligt at sige, præcis hvad medlemslandene kan nå til enig-

hed om, og derfor også præcis hvordan direktivet kommer til at se ud. Det skal ses i sammenhæng

med, at drøftelserne om kompromisforslag til direktivforslagets enkelte afsnit stadig pågår.

Fra regeringens side støtter vi aktivt det overordnede formål med direktivforslaget om at styrke ka-

pitalmarkedsunionen, da mobilisering og tiltrækning af privat kapital er en nøgle til, at EU kan stå

stærkt i den globale konkurrence.

Dog vurderes der fra dansk side særlig for så vidt angår de foreslåede regler om mikrovirksomhe-

der og sporing af aktiver at være behov for justeringer af de foreslåede regler, bl.a. så forslaget

medfører færrest mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet, og så reglerne

kan fungere bedst muligt i praksis.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er imod regeringens forhandlingsoplæg.

Marianne Bigum (SF):

Vi har sendt spørgsmål over, og jeg vil gerne kvittere for svarene, som

gjorde os mere rolige. Vi kan støtte regeringens tilgang i sagen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget kan medføre en klar for-

ringelse af lønmodtagernes retsstilling. Hvordan ses den bekymring konkret afspejlet i regeringens

forhandlingsoplæg?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Regeringen er opmærksom på problemstillingen om

behandling af lønmodtagerkrav i forbindelse med de foreslåede regler om prepack, som FH peger

på. På baggrund af forhandlingerne om forslaget er det Justitsministeriets vurdering, at det er uaf-

klaret, om de foreslåede regler om prepack vil medføre en forringelse af lønmodtagerkrav. I den

forbindelse bemærkes det, at Justitsministeriet vil arbejde for, at beskyttelsesniveauet for lønmod-

tagere i de danske regler fortsat er højt. Det skal bemærkes, at andre medlemsstater også er op-

mærksomme på problemstillingen om lønmodtagerkrav, og hvordan de foreslåede regler spiller

sammen med medlemsstaternes nationale regler. Helt konkret kan FH’s bemærkning om lønmod-

tageres lønkrav indeholdes i følgende del af regeringens forhandlingsoplæg: »Regeringen lægger

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

vægt på, at direktivet tillader fleksibilitet i implementeringen og en rimelig balance mellem hensy-

nene til skyldneren og kreditorerne, herunder for så vidt angår de foreslåede regler om omstødelse

og kreditorudvalg«. Sagt med andre ord: Vi er meget opmærksomme på lønmodtagerkrav i forbin-

delse med insolvens.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Vi har en bekymring for de konsekvenser, det vil have i Dan-

mark, og derfor kan vi ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Marianne Bigum (SF):

Kuratorforeningen skriver i deres høringssvar, at: »konsekvenserne af di-

rektivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol fra en insolvensbe-

handler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af danske virksomheder fra at blive undersøgt

for skatte- og momsunddragelse.« Det har vi haft lidt uheldige sager på for nylig. Deler regeringen

den bekymring? Er regeringen bekymret for en negativ præventiv effekt af dette i forhold til fremti-

dig økonomisk kriminalitet? Hvordan vil regeringen tage det med i forhandlingerne, at vi undgår sa-

ger med moms- og skatteunddragelse?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Den bekymring deler vi, og vi har lagt forhandlingsop-

lægget til rette, som vi nu engang har, fordi det er en reel problemstilling.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og The-

resa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Punkt 3. Rådsmøde nr. 4049 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024

Rådsmøde 4049

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4049

–

Bilag 3 (revideret samlenotat vedr. pkt. 6)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det er det første formelle rådsmøde under det ungar-

ske formandskab. Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 19, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Forslaget er også kendt som CSA-forordningen.

Forslaget er et vigtigt skridt i kampen mod seksuelt misbrug af børn online. Derfor glæder det mig

meget, at der nu synes at være udsigt til, at vi i Rådet vil kunne fastlægge en position.

Indstillingen omfatter alle dele af forslaget på nær placeringen af EU-centret til forebyggelse og be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Det betyder, at der vil kunne indledes trilogdrøftelser med

Parlamentet og Kommission, hvis et kvalificeret flertal af medlemsstaterne bakker op om indstillin-

gen.

Det har som bekendt været en lang vej at nå hertil. Der er blevet rejst forskellige spørgsmål og be-

kymringer, og teksten er blevet ændret en del undervejs for at imødekomme de forskellige holdnin-

ger blandt medlemsstaterne. Fra dansk side har vi været optaget af, at forslaget rammer en fornuf-

tig balance mellem hensynet til forebyggelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene

side og hensynet til retten til privatliv på den anden side.

Nu har det ungarske formandskab fremlagt et kompromisforslag, som ser ud til at have løst de sid-

ste knaster i forhold til afgrænsningen af opsporingspåbuddet. Det sagt, er forhandlingerne dog

stadig i gang, så vi ved endnu ikke med sikkerhed, om det vil lykkes at nå til enighed.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne havde set, at den tekst, vi nu står med, var mere ambi-

tiøs. Stod det til mig, skulle vi have fastholdt en stærkere og mere forpligtende tekst, hvor anven-

delsesområdet ikke var indskrænket på den måde, som det er blevet.

Men forslaget vil i dets nuværende form i regeringens optik stadig være et stort skridt fremad, fordi

vi nu begynder at forpligte techgiganterne og pålægge dem at tage større ansvar for at forhindre

udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af børn på deres platforme. Det sender et klart signal

om, at vi vil komme disse afkroge af internettet til livs.

Derfor vil vi fra dansk side kunne støtte indstillingen til Rådet.

Karin Liltorp (M):

Vi har haft emnet oppe nogle gange, og jeg tror, at der er sagt, hvad der skal si-

ges herfra i den sag. Jeg ved også godt, at ministeren er fuldt bekendt med bekymringerne.

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Hvordan foregår forhandlingerne på ministerniveau? Det er jo et kæmpestort etisk dilemma. Der

bliver nævnt grimme ord som masseovervågning osv. Kan ministrene virkelig stille og roligt komme

frem til en balance, der er rimelig for alle parter? Hvordan er man kommet ud over problemet med

risikoen for masseovervågning eller for indgriben i den personlige frihed?

Theresa Scavenius (UFG):

Vi er mange, der er meget kritiske over for forslaget også i Folketinget,

og regeringen har over for udvalget sagt flere gange, at man arbejder for den gode balance. Derfor

undrer det mig meget, at ministeren nu siger, at han faktisk havde håbet på en mere ambitiøs tekst,

altså en strammere forordning. Betyder det, at regeringen har modarbejdet bl.a. den afgrænsning

af anvendelsesområdet, som andre har foreslået? Hvordan har ministeren arbejdet for en balance

mellem lige præcis de to hensyn?

Jeg har spurgt til centeret tidligere, og jeg synes stadig væk, at det er meget mærkeligt, at vi skal

have et center, der skal stille pålidelige opsporingsteknologier til rådighed for tjenesteudbyderne.

Hvor står den sag, og hvorfor skal vi have et statsligt center med opsporingsteknologier, man giver

til virksomheder?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Karin Liltorp: Ved diskussionerne på møderne i Rå-

det redegør vi ministre for de politiske holdninger og de mandater, vi har med hjemmefra. I alle for-

handlinger både om forordninger og direktiver fungerer det lavpraktisk på den måde, at de respek-

tive embedsmandsgrupper med de politiske mandater i ryggen i Coreper-regi går i gang med at file

knaster af og finde kompromistekster, som kan løsne det op. Nogle gange kommer det til en ende-

lig konklusion på selve rådsmødet, hvor mødet bliver brudt op, og ministre går rundt mellem bor-

dene og skal file i teksten, men oftest er det lagt til rette i Coreper inden. Og det er selvfølgelig det

spor, der har gjort sig gældende i forhandlingerne om dette, hvor embedsmænd har siddet med

mandater fra deres regeringer og parlamenter i ryggen og filet på teksterne.

Til Theresa Scavenius: Jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg synes, at forslaget er både rig-

tigt og nødvendigt. Det er en velkendt uenighed, at regeringen og en række af Folketingets partier

vægter hensynene forskelligt

–

og jeg har fuld respekt for det. Vi når bare til forskellige konklusioner

om, hvem der har krav på at blive beskyttet. Jeg synes ikke, at folk, der deler børnepornografisk

materiale i lukkede chattråde, har krav på mere beskyttelse end de børn, der bliver udsat for det

seksuelle misbrug. Det er jo en politisk uenighed.

Jeg havde gerne set, at direktivet var gået videre, men det var ikke ment som at gå videre ud over

forhandlingsoplægget i sin tid. Formandskabet har foreslået en yderligere afgrænsning af anven-

delsesområdet for opsporingspåbuddet, så det kun omfatter kendt materiale af seksuelt misbrug af

børn, hvorefter nyt materiale og grooming ikke vil være omfattet. Det ærgrer jeg mig over, fordi jeg

synes, at det er noget forbandet svineri. Jeg vil gerne stille de værktøjer til rådighed for tjenesteud-

byderne og pålægge dem at prøve at opspore det og få sat en stopper for det.

Der skal ganske rigtigt oprettes et EU-center, som skal have en koordinerende og understøttende

rolle i forhold til tjenesteudbyderne og de retshåndhævende myndigheder, og der har ikke kunnet

opnås enighed med hensyn til placering.

Henrik Møller (S):

Vi er i samme parti, og så er det selvfølgelig oplagt at sige, at jeg er meget til-

freds med, at man fik landet en løsning, men det kommer nu sådan set også fra hjertet. Jeg synes,

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

at det er sindssygt vigtigt, at end-to-end-kryptering blev en del af forslaget, for ellers havde det sim-

pelt hen skreget til himlen. Den teknologiske udvikling gør, at opfindsomheden bliver større og

større hos den gruppe af mennesker, som arbejder med børn på den her måde. Det er lige før, vi

næsten ikke kan gøre nok for at prøve at forhindre det. Jeg er helt med på, at der skal tages hen-

syn til det enkelte menneskes retssikkerhed osv., og der er nogle grundlæggende ting i traktaten,

som man selvfølgelig skal overholde.

Theresa Scavenius (UFG):

Har ministeren modarbejdet den udvikling, der har været i Bruxelles?

I forhold til centeret var spørgsmålet ikke, hvor det skulle ligge, men ministerens politiske holdning

til, at det har opsporingsteknologier, som det stiller til rådighed for tjenesteudbydere.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Theresa Scavenius: Hvis direktivet bliver vedtaget,

pålægger man jo tjenesteudbyderne at gå i gang med opsporing. Til det afsætter man så noget ka-

pacitet og ressourcer, så man kan hjælpe tjenesteudbyderne med at få det implementeret.

Ja, vi har i Bruxelles givet udtryk for, at vi gerne vil have, at også nyt materiale af seksuelt misbrug

af børn og grooming skulle være omfattet. Vi synes, at det er ærgerligt, at det kun omhandler gam-

melt materiale. Det betyder ikke, at vi ikke kan støtte kompromisforslaget, men derfor kunne man

godt ønske sig, at det var mere ambitiøst.

Theresa Scavenius (UFG):

Kommer centeret til at ligge inde med al data fra al den masseover-

vågning, der kan forekomme? Hvordan sikrer man sig, at der ikke er nogen, der får adgang til det

–

statsligt eller andre aktører?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Nej, det er ikke tanken. Det knytter an til en af de ting,

der har været ærgerlig ved denne diskussion. Man har kunnet læse i avisoverskrifter, at EU vil

masseovervåge beskedtjenester. Det har der aldrig været tale om. Der har været tale om at ville

pålægge tjenesteudbydere selv at rydde op på deres platforme og opspore bl.a. deling af børne-

pornografisk materiale og seksuelt misbrug af børn. Vi diskuterer jo rigtig mange forskellige afarter

af giftigheder, der foregår på techplatformene i disse år, hvor seksuelt misbrug af børn er et hjørne

af det. Jeg ser forslaget som en god start. Jeg mener, at der er behov for med det i hånden at regu-

lere techvirksomhederne og tjenesteudbyderne til at tage et markant større ansvar for, hvad deres

platforme bliver brugt og ikke mindst misbrugt til.

Jeg var til nordisk justitsministermøde i Stockholm, hvor vi bl.a. diskuterede de samme

techplatformes brug og misbrug og anvendelse af organiserede bandegrupperinger. Repræsentan-

ter fra de store techvirksomheder deltog

–

bl.a. Snapchat

–

og det var meget interessant, at de fak-

tisk støttede CSA-forordningen. De mente også selv, at der var et behov for at få reguleret, hvad

brugere kan, må og bør dele mellem hinanden, og deres involvering og ansvar derigennem. Det

var uhyre positivt og også meget interessant i forhold til de øvrige diskussioner.

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

2. Konsekvenserne af eksterne konflikter og deres implikationer for EU

−

Meningsudveksling

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 31, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det forventes, at fokus for drøftelsen vil være konse-

kvenserne af henholdsvis Ruslands aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten for EU.

Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har snart varet i godt to

et halvt år. Samtidig nærmer vi os 1-årsdagen

for Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober

2023. Fra dansk side støtter vi op om disse løbende drøftelser af implikationerne af eksterne kon-

flikter for EU.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (indenrigsdagen)

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 27, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (justitsdagen)

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 27, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 31, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

6. Fremme adgangen til retssystemet som en del af retsstatsprincippet og

konkurrenceevne

−

Meningsudveksling

KOM (2024) 0800

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på, hvordan

effektive og tilgængelige retssystemer er afgørende for at forbedre investeringsklimaet og bære-

dygtigheden af langsigtet vækst og herved bidrager til konkurrenceevnen i overensstemmelse med

den for nylig udkomne Draghirapport.

I den forbindelse skal det bl.a. drøftes, hvordan eksisterende værktøjer som f.eks. e-Justice Porta-

len, e-CODEX og alternativ tvistbilæggelse kan anvendes effektivt til det.

Adgangen til retssystemet er en grundlæggende rettighed og en central del af retsstatsprincippet.

Regeringen ser derfor positivt på denne drøftelses relation til EU’s konkurrenceevne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Kampen mod racisme: Implementeringsrapport om EU-handleplanen mod racisme

−

Meningsudveksling

KOM (2024) 0419

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Kommissionens rapport om implementering af EU’s

handlingsplan mod racisme for 2020-2025 blev offentliggjort i sidste uge.

Handlingsplanen indeholder bl.a. en række opfordringer til medlemsstaterne om, hvordan de kan

fremme bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling. Det er forventningen, at Kommissionen på

rådsmødet vil gøre status på arbejdet, hvorefter der vil være lagt op til en kort meningsudveksling.

Fra regeringens side støtter vi i sagens natur generelt op om initiativer, der har til formål at sætte

fokus på og bekæmpe racisme, og vi til tage Kommissionens implementeringsrapport til efterret-

ning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

11. Eventuelt

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

12. Siden sidst

a) Den Europæiske Unions undertegnelse på medlemsstaternes vegne af

Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder,

demokrati og retsstatsprincippet

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Europarådets konvention om kunstig intelligens, men-

neskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er blevet vedtaget den 17. maj 2024, og den 5.

september 2024

underskrev Kommissionen konventionen på vegne af EU’s medlemsstater.

Formålet med konventionen er at fastlægge overordnede og grundlæggende principper og regler,

der skal sikre, at kunstig intelligens-systemer udvikles og anvendes med respekt for menneskeret-

tighederne, et velfungerende demokrati og overholdelse af retsstatsprincippet.

Baggrunden for min orientering er, at jeg den 5. april 2024 fik et forhandlingsmandat fra Folketin-

gets Europaudvalg, hvorefter Kommissionen fik mandat til at forhandle konventionen på vegne af

bl.a. Danmark.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Punkt 4. Samråd med finansministeren og økonomiministeren om det europæiske

semester (enslydende samrådsspørgsmål er stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål

KOM (2024) 0604

–

Samrådsspørgsmål B

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Punkt 5. Forslag om ekstraordinær makrofinansiel assistance til Ukraine og

etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0426

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2024) 0426

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0426

–

KOM (2024) 0426

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Forslaget skal sikre Ukraine yderligere finansiering gen-

nem makrofinansiel assistance (MFA) samt en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Forslaget

er en udmøntning af G7-aftalen fra juni 2024, hvor man forpligtede sig til at yde omfattende lån til

Ukraine inden udgangen af 2024. Lånene skal tilbagebetales med ekstraordinære indtægter fra in-

defrosne russiske centralbankaktiver.

Forslaget opretter et nyt MFA-lån fra EU på op til 35 mia. euro, som garanteres under EU-budget-

tets indtægtsloft. Forslaget etablerer også en samarbejdsmekanisme, som fremadrettet vil opsamle

størstedelen af indtægterne fra de russiske aktiver med henblik på at finansiere renter, afdrag og

øvrige udgifter på EU’s MFA-lån

og bilaterale lån fra vores G7-partnere. Mekanismen kan under-

støtte lån for samlet op til 45 mia. euro. Som udgangspunkt skal 95 pct. af indtægterne fra de russi-

ske aktiver i EU overføres til den nye samarbejdsmekanisme, mens 5 pct. skal gå til den europæi-

ske fredsfacilitet (EPF).

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal snarest muligt i efteråret, så MFA-lånet kan frigives

til Ukraine inden udgangen af 2024. Forslaget ventes derfor også at blive et centralt tema under

den sædvanlige drøftelse om de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine på

Økofin den 8. oktober 2024.

Der er stadig forhandlinger mellem EU og G7 i forhold til omfanget af deltagelsen fra G7-partnere,

herunder USA. Derfor kan det angivne lånebeløb fra EU på op til 35 mia. euro tilpasses og nedju-

steres, jo mere de andre G7-partnere bidrager til et samlet lån på op til 45 mia. euro. Canada, UK

og Japan ventes at bidrage til det samlede G7-lån.

USA’s bidrag vil afhænge af et andet forslag om

at styrke sanktionerne over for Rusland, så aktiverne er immobiliserede længere tid ad gangen

–

konkret foreslås 36 måneder i stedet for de gældende 6 måneder.

Forslaget bygger videre på EU’s tidligere beslutning

om at anvende indtægter fra de russiske akti-

ver til støtte af Ukraine. Det nye forslag fremrykker den støtte, som alligevel var tilfaldet Ukraine

gennem den tidligere ordning. Det skal ses i lyset af Ruslands intensiverede angrebskrig, som læg-

ger hårdt pres på Ukraines økonomi og statsfinanser og skaber et øget finansieringsbehov. Den

internationale støtte er vigtig for Ukraines økonomi og modstandsevne over for Rusland.

Regeringen finder det helt centralt, at vi sikrer Ukraine hårdt tiltrængt støtte, og vi bakker op om, at

EU indtager en ledende rolle i koordinationen af den internationale støtte til Ukraine. Vi er særlig

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

tilfredse med denne løsning, hvor renteindtægterne fra Ruslands egne aktiver går til Ukraines for-

svar og genopbygning.

Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger stor vægt på, at der sikres yderligere finansiel assistance til Ukraine gennem et nyt

ekstraordinært MFA-lån, som garanteres under EU-budgettets indtægtsloft.

lægger stor vægt på etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine, herun-

der anvendelsen af fremtidige strømme af ekstraordinære indtægter fra immobiliserede

russiske centralbankaktiver til at dække hovedstol, renter og øvrige udgifter på EU’s MFA-

lån samt andre bilaterale lån under G7-initiativet.

lægger stor vægt på, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, før Rusland har

ydet krigsskadeserstatning.

lægger stor vægt på en hurtig vedtagelse af forslaget og frigivelse af det ekstraordinære

MFA-lån til Ukraine inden udgangen af 2024.

lægger vægt på, at støtten er lånebaseret og uden direkte omkostninger for EU og dets

medlemslande.

lægger vægt på, at andelen af afkastet fra de immobiliserede aktiver, som kanaliseres til

samarbejdsmekanismen, er tilstrækkeligt til, at Ukraine kan tilbagebetale lån under G7-ini-

tiativet.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er generelt meget imod, at vi bruger de immobiliserede aktiver

–

både ud fra en økonomisk og en sikkerhedspolitisk betragtning er det problematisk. Derfor kan jeg

ikke støtte forhandlingsoplægget.

Skal man forstå det sådan, at det nye program går ud på at dække renter på tidligere lån? Og at

det drejer sig om 35 mia. euro, som skal betales tilbage inden jul 2024? Det er virkelig mange

penge.

Hvilke lånebaserede vilkår låner vi til Ukraine på i øjeblikket? Jeg går ud fra, at man har sikret sig,

at man ikke går ind i en gældsspiral, hvor de skal have flere og flere penge for at kunne tilbagebe-

tale de lån, vi har givet dem.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der er et afkast af de russiske immobiliserede aktiver.

Oprindelig var planen, at man ville give det afkast til Ukraine løbende. I stedet vil man bruge de ak-

tiver til at betale renter og afdrag på et lån, og på den måde kan Ukraine få langt flere penge up

front. Det er et finansielt instrument.

Det er lånet, der skal udbetales inden årets udgang. Ukraine får et nyt lån med nye penge, og ren-

ter og afdrag på det lån skal selvfølgelig betales tilbage løbende, og det sker med afkastet af de

immobiliserede russiske centralbankaktiver, så Ukraine ikke har nogen udgifter til at betale lånet

tilbage.

Side 37

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Det vil sige, at vi heller ikke har nogen udgifter. I praksis er det i virke-

ligheden os, der får de immobiliserede aktiver. Vi har lånt penge til Ukraine, som tilbagebetales

med de russiske immobiliserede aktiver. Er det korrekt forstået?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Ja. Lånet til Ukraine vil der være renter og afdrag forbun-

det med. De renter og afdrag behøver Ukraine ikke at betale med deres egne penge, fordi de kan

bruge afkastet fra de immobiliserede aktiver.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, det er en kontrast til den heroiske tilgang til Ukrainepolitik-

ken. I virkeligheden handler det om, at vi kan gøre det næsten gratis.

Hvad er lånevilkårene? Det er ret mange penge, hvis det skal tilbagebetales inden udgangen af

2024. Det er ret store dele af alt det, der er blevet givet til Ukraine, som er lån og ikke bistand.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er et udtryk for ikke bare Danmarks og EU’s støtte

til

Ukraine, men også G7-partnernes, at man stiller penge til rådighed up front, i stedet for at man kan

få gavn af afkastet løbende over lang tid. På denne måde kan man få en masse penge

–

45 mia.

euro

–

up front. Dem kan man få uden at have nogen omkostninger forbundet med det, for groft

sagt er det russerne, der betaler. Det er afkastet af de russiske immobiliserede aktiver, der gør det

muligt, at Ukraine kan få pengene stillet til rådighed. Det, at vi bidrager til at få den mekanisme på

plads, er et udtryk for, at vi støtter Ukraine.

NOT

Pengene skal ikke betales tilbage inden årets udgang. Lånet skal udbetales til Ukraine inden årets

udgang. Efterfølgende skal der betales afdrag og renter med de penge, der kommer fra de immobi-

liserede aktiver. Vi sender et skriftligt svar med de præcise lånevilkår.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er interesseret i at forstå, at mekanismen ikke bliver til en mal-

keko, europæiske lande kan bruge til at tjene penge på. Vi skulle jo have fokus på at støtte Ukra-

ine.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er ikke en malkeko. Man kan ikke både være imod at

støtte Ukraine og bagefter interessere sig for, om det er en malkeko i stedet for at støtte Ukraine.

Det er modstridende. Det er ikke en malkeko, det er en måde at sørge for, at afkastet fra de russi-

ske immobiliserede aktiver kan bruges fornuftigt til at støtte Ukraine. Ved at designe mekanismen

sørger vi for, at de får en masse støtte up front.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er ikke imod, at man støtter Ukraine. Jeg er imod, at man bruger

de immobiliserede aktiver, dels på grund af de økonomiske principper, men også på grund af den

sikkerhedspolitiske risiko, som det skaber, og som PET bekræfter, at der er.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 38

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Punkt 6. Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4048

–

Bilag 1 (samlenotat)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Orientering

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0347, KOM (2024) 0418, KOM (2024)

0421

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal godkende revisioner af genopretningsplaner

for Litauen, Luxembourg og Portugal. Luxembourg har tilføjet et REPowerEU-kapitel til sin plan.

Næsten alle EU-lande har dermed fået godkendt et REPowerEU-kapitel.

Frem mod udgangen af året skal de fleste lande have revideret deres genopretningsplaner med

henblik på at sikre rettidig implementering. Med justeringerne må ambitionsniveauet, bl.a. for tilta-

genes bidrag til grøn omstilling, ikke sænkes.

Theresa Scavenius (UFG):

Vil økonomiministeren arbejde for at styrke effektmålingerne på mø-

det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg er enig med finansministeren i, at vi skal arbejde for

at styrke effektmålingerne. Når vi løbende godkender forskellige dele af genopretningsplanerne,

sker det inden for det mandat, der er afgivet her i udvalget.

2. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Orientering

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 39

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

3. Evaluering af det europæiske semester 2024

−

Orientering

KOM (2024) 0600

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal evaluere det europæiske semester for 2024.

Semesteret mundede ud i de landespecifikke anbefalinger. Evalueringen af semesteret er en tilba-

gevendende drøftelse, som finder sted hvert efterår.

Der ventes at være generel tilfredshed med semesteret. På Økofin ventes en drøftelse af mulige

tilpasninger af semesteret, herunder landeanbefalingernes fokus, og hvordan de kan bidrage til

gennemførelsen af de nye finanspolitiske regler.

Landeanbefalingerne kan f.eks. give prioritet til de reformer, der ligger til grund for, at et land får en

længere finanspolitisk tilpasningsperiode, inden landet skal begynde at nedbringe høj gæld. Dvs.

reformer, der bl.a. styrker den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og vækstpotentialet.

Kommissionens tilgang til vurderinger af de makroøkonomiske ubalancer i EU-landene, som i år er

blevet justeret en smule, kan også blive et tema på Økofin. Den nye tilgang medfører bl.a., at of-

fentlig gæld nu er mindre afgørende i vurderingen af, om et land har ubalancer.

Fra dansk side er det vigtigt, at semesteret fremmer sund økonomisk politik og reformer i EU-lan-

dene, bl.a. ved at understøtte effektiv implementering af de finanspolitiske regler og nedbringelsen

af makroøkonomiske ubalancer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 40

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

4. Internationale møder: Opfølgning på G20-møde i juli og forberedelse af G20-møde

og IMF-møder i oktober

−

Orientering

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin ventes at følge op på G20-mødet for finansmini-

stre og centralbankchefer i juli 2024 samt at vedtage en fælles EU-holdning og -erklæring til hen-

holdsvis G20- og IMF-møderne (Den Internationale Valutafond) i Washington den 24.-25. oktober

2024.

Møderne ventes fortsat præget af geopolitiske spændinger. Det skyldes særlig Ruslands krig i

Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. I IMF’s ministerkomité, IMFC, hvor Danmark deltager som

en del af den nordisk-baltiske valgkreds, har man således ikke kunnet blive enige om et fælles

kommuniké siden Ruslands invasion af Ukraine.

Drøftelserne i IMFC og G20 ventes fortsat at have fokus på makroøkonomisk robusthed og stabil

prisudvikling, gældsudfordringer og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande, bæredygtig finansie-

ring samt reformer af de internationale finansielle institutioner.

Der ventes også drøftelser af, hvordan man fremtidssikrer finansiering af IMF’s fond for fattigdoms-

reduktion og vækst (PRGT), der yder lån på lempelige vilkår til udviklingslande, og hvor Danmark

har bidraget til finansieringen flere gange.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 41

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

5. Rådskonklusioner om international klimafinansiering

−

Orientering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 743 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/9-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal vedtage rådskonklusioner om international

klimafinansiering.

På COP29 i november 2024 ventes Parisaftalens parter at nå til enighed om et nyt såkaldt kollek-

tivt, kvantificerbart mål for international klimafinansiering til udviklingslandenes klimaindsats for peri-

oden efter 2025. Det eksisterende mål på 100 mia. dollar årligt løber kun til og med 2025. Råds-

konklusionerne fastlægger EU’s forhandlingsposition

på COP29.

Der er brug for, at de udviklede lande leverer mere finansiering end i dag. Vi har i Danmark løftet

klimabistanden markant og målrettet den mod de mest sårbare udviklingslandes klimaudfordringer,

og vi presser fortsat på for at få flere lande til at følge vores eksempel. Det seneste udkast til råds-

konklusioner betoner nu også behovet for at udvide den eksisterende kreds af bidragsydere. Rege-

ringen mener, at det er centralt, hvis vi skal have et ambitiøst nyt mål.

Vi er også nødt til at se på nye finansieringskilder, f.eks. en global CO

-afgift på søfart, og vi er især

nødt til at sikre øget mobilisering af privat finansiering. Regeringen vurderer, at det er afspejlet godt

i rådskonklusionerne.

Regeringen kan derfor støtte rådskonklusioner på linje med det seneste udkast på basis af manda-

tet fra udvalget, som finansministeren fik den 6. september 2024.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi har mange gange diskuteret i udvalget, at klimafinansiering bør fi-

nansieres med additionelle midler, men det gør det ikke

–

man tager pengene andre steder fra.

Det virker, som om regeringens politik er at få andre til at bidrage. Det kan man godt synes er en

rigtig god idé, men hvad er regeringens eget bidrag?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Man kan godt diskutere størrelsen af Danmarks bidrag.

Man kan også diskutere, om klimabistanden skal ligge helt eller delvis oven i de 0,7 pct. af bni for

udviklingsbistanden. Det er en politisk diskussion om størrelsen på den samlede klimaudviklingsbi-

stand, som vi giver over finansloven. Diskussionen dækker dermed også over, hvor mange milliar-

der man mener, Danmark skal give i udviklingsbistand hvert år. Regeringen mener, at det danske

udviklingsbidrag er substantielt, og vi fastholder i finanslovsforslaget for 2025, at ca. 5 mia. kr. går

til klimabistand. Det udgør mindst 30 pct. af vores bistand til udviklingslandene. Vi fastholder også

målsætningen om, at 60 pct. skal målrettes klimatilpasning, og vi vil gerne stadig væk levere bidrag

til reduktionsindsatser og grøn omstilling. Derudover er der en ny indsats på 200 mio. kr. for at

styrke mobilisering af privat kapital til bæredygtige investeringer i klimatilpasning gennem investe-

ringspartnerskaber mellem offentlige og private aktører, hvor vi anvender offentlige midler til at tage

noget af risikoen fra private investorer.

Side 42

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 43

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Punkt 7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af

minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit

samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv 2002/90/EF og

Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0755

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0755

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0755

–

KOM (2023) 0755

–

svar på spm. 1 om regeringen er

medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 53, senest behandlet

i EUU 1/3-24)

EU-note (20231)

–

E 20 (EU-note af 13/3-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jeg skal starte med at beklage

den lidt forsinkede fremsendelse af materialet til udvalget.

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg, da det ungarske formandskab i sidste uge har oplyst,

at de arbejder for at fremsætte forslaget til generel indstilling til december 2024.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengenreglerne.

Danmark skal derfor inden 6 måneder efter vedtagelsen beslutte, om Danmark vil gennemføre

retsakten i dansk ret og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet håndterer forslaget, idet migrantsmugling i Danmark er

strafbelagt i udlændingeloven, men idet der er tale om straffesagsområdet, koordineres sagen selv-

følgelig med vores kollegaer i Justitsministeriet, der også deltager i Rådet for Retlige og Indre An-

liggender.

Forslagets indhold

Kommissionen fremsatte forslaget i november 2023. Der er

tale om en opdatering af EU’s nuvæ-

rende regler om bistand til ulovlig indrejse og transit i EU, som stammer fra 2002, og som Danmark

har tilsluttet sig og gennemført i dansk ret.

Forslaget indgår i et større udspil fra Kommissionen til fælles europæiske tiltag, som skal være

med til at forebygge og bekæmpe migrantsmugling i EU. Forslaget ledsages således af et forslag til

en forordning om migrantsmugling, menneskehandel og udvidelse af Europolforordningen. Dette

forslag bliver behandlet i Justitsministeriet.

Kort fortalt har direktivforslaget til formål at sikre en mere effektiv efterforskning, retsforfølgning og

sanktionering af smugling af migranter ind i EU. Jeg kan fremhæve de følgende elementer fra

Kommissionens forslag:

•

Forslaget har til hensigt at skabe klarhed over, hvilke handlinger der skal være strafbare i

forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Det skal bl.a. sikre

Side 44

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

en harmonisering blandt medlemslandene, så kriminelle ikke kan udnytte smuthuller i

lande, der ikke effektivt kriminaliserer migrantsmugling.

•

Det foreslås at skærpe strafferammerne for migrantsmugling, således at det som ud-

gangspunkt som minimum skal kunne straffes med op til 3 års fængsel, mens lovovertræ-

delser af særlig grov karakter som minimum skal kunne straffes med op til 10 års fængsel.

I tilfælde, hvor lovovertrædelsen forårsager en tredjelandsborgers død, lægges der op til

en strafferamme på fængsel indtil mindst 15 år.

Der lægges i forslaget op til, at EU-landene skal udvide deres strafferetlige kompetence,

således at de har mulighed for at kunne retsforfølge migrantsmugling begået ombord på

skibe og fly.

Kommissionen foreslår at styrke medlemslandenes brug af ressourcer til at bekæmpe mi-

grantsmugling. Ifølge forslaget skal medlemslandene afsætte tilstrækkeligt med ressourcer

til efterforskning og retsforfølgelse af migrantsmugling, herunder i forhold til antal medar-

bejdere samt yderligere ressourcer.

Kommissionen lægger op til at styrke indsamlingen af data om landenes indsats mod mi-

grantsmugling. Det inkluderer bl.a. årlige data over de gennemsnitlige nationale sagsbe-

handlingstider og antal af personer, som er henholdsvis genstand for og dømt for migrant-

smugling.

•

Regeringens holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget. Forebyggelse og bekæmpelse af mi-

grantsmugling er en vigtig prioritet for regeringen.

Migrantsmugling underminerer Europas og de enkelte medlemslandes ret til at kontrollere, hvem

der får adgang til deres territorium. Der er tale om alvorlig forbrydelse, hvor migrantsmuglere i ky-

nisk jagt på profit nedgør andre menneskers værdighed og krænker deres grundlæggende ret-

tigheder.

Det er derfor vigtigt, at vi styrker indsatsen mod migrantsmugling på EU-plan. En skærpelse af

strafferammerne vil bl.a. dæmme op for, at kriminelle smuglere benytter sig af de medlemslande,

hvor sanktionerne er mindst strenge, til deres kriminelle aktiviteter.

Vi er samtidig opmærksomme på, at ikke alle i EU nødvendigvis ser på sagen på samme måde

som regeringen med hensyn at styrke bekæmpelsen af migrantsmugling. Der har bl.a. under for-

handlingerne i Rådet været nogle medlemslande, der har ønsket, at hjælp til ulovlig indrejse ydet til

familiemedlemmer eller ud fra andre humanitære hensyn helt skulle fritages fra straf. Det mener

regeringen ikke er den rette vej at gå. Sådanne juridiske smuthuller vil kun understøtte menneske-

smuglernes forretningsmodel yderligere.

Vi mener, at det er et grundlæggende princip, at de, der hjælper andre med at omgå vores regler

om adgang til Danmark, skal kunne straffes her i landet. Vores nuværende regler værner om et

væsentligt offentligt hensyn til kontrol med udlændinges adgang til landet. Dem ønsker vi ikke at

lempe.

Side 45

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Det er vigtigt for mig som udlændinge- og integrationsminister, at vi i Danmark har de bedst mulige

betingelser for at kunne bekæmpe migrantsmugling. Det vil regeringen arbejde for under de videre

forhandlinger.

Forhandlingsoplæg

Forhandlingerne om forslaget er stadig i fuld gang, og vi kender ikke det endelige udfald, men det

ungarske formandskab har som nævnt oplyst, at de stiler mod at opnå enighed i Rådet ved udgan-

gen af året.

Det er grunden til, at jeg i dag søger opbakning til, at Danmark på rådsmødet til december 2024

kan tilkendegive, at man støtter forslaget, og at man efter vedtagelsen vil meddele Rådet og Kom-

missionen, at Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret.

På den baggrund har jeg i dag et forhandlingsoplæg med til udvalget, som lyder:

•

at man fra dansk side støtter forslaget.

at man fra dansk side lægger vægt på, at Danmark med forslaget ikke forpligtes til at ind-

føre væsentlige lempelser i kriminaliseringen af migrantsmugling i dansk ret, herunder bl.a.

for så vidt angår forbrydelsens materielle strafbetingelser.

at Danmark under forhandlingerne vil arbejde for, at der på EU-plan ikke sker lempelser af

de nuværende EU-regler om bistand til udlændinges ulovlige indrejse, transit og ophold på

medlemsstaternes område.

at Danmark efter endelig vedtagelse af forslaget giver meddelelse til Rådet om, at Dan-

mark vil gennemføre forslaget i dansk ret.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Bekæmpelse af ulovlig migrantsmugling er vigtigt, men spørgsmålet

omkring hjemsendelser handler om de enkelte migranter. Hvad kommer de nye regler til at betyde

for muligheden for at hjemsende?

Hvad gør man med migranter, vi betragter som legitime, f.eks. fra Ukraine? Ministeren mener ikke,

de humanitære hensyn skal undtages, men der kan være en række typer af kriser, hvor vi synes,

at det er legitimt, at mennesker flygter og kommer hertil.

Marianne Bigum (SF):

Dansk Flygtningehjælp opfordrer til at udføre en konsekvensanalyse med

henblik på at forebygge utilsigtede konsekvenser og krænkelse af grundlæggende rettigheder. Det

lyder som en god idé. Hvad siger regeringen til det forslag?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Theresa Scavenius: Spørgs-

målet om tilbagesendelse er enormt relevant. Det har ikke direkte noget at gøre med denne dags-

orden, men det drøftes ofte på Rådet for Retlige og Indre Anliggender, fordi der er så relativt få, der

bliver hjemsendt. Det er f.eks. omkring 7-9 pct. af de nordafrikanske migranter, som EU-landene

ønsker at tilbagesende, som rent faktisk bliver tilbagesendt. Selv for statsborgere i Balkanlandene

–

som er kandidatlande til EU

–

er det måske halvdelen, der bliver sendt tilbage dertil.

Hvis folk kommer og har asylkrav, vil de selvfølgelig blive behandlet som asylansøgere efter de

gældende regler. Hvis man enten som gruppe eller individuelt er forfulgt, vil man selvfølgelig få

Side 46

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

asyl. Hvis man kommer fra Ukraine, vil man få opholdstilladelse efter Ukrainesærbestemmelserne.

Det gælder også her i landet.

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt der skal være særregler eksempelvis for familiemedlemmer.

Vores erfaring er, at folk søger at udnytte særregler. Nogle lande har foreslået, at der skal gælde

særregler for uledsagede, der er under 18 år, men så får man en meget stor trafik af folk, der på-

står at være under 18 og uledsaget. Derfor er vi meget tilbageholdende med, at det skal give en

rabat eller have nogle særlige vilkår. Det er vigtigt at sige, at det her drejer sig om menneskesmug-

lere

–

det er dem, vi går efter. De bliver betalt for at smugle folk ind i et land på en måde, som de

ikke har lov til ifølge det pågældende lands gældende lovgivning. Regeringen mener, at der ikke

skal gælde undtagelser, hvis man har et bestemt familiært forhold

–

det skal være ulovligt lige me-

get hvad. Hvis man som menneskesmugler er skyld i, at folk eksempelvis dør på vej over Middel-

havet, skal der være en straf, der står mål med, hvad man ellers ville få af straf, hvis man var skyld

i et andet menneskes død.

Til Marianne Bigum: Vi ønsker så bred en evaluering af bestemmelserne som muligt. Men der er

altid et skisma imellem, at regler bliver solide og virker efter hensigten, og hvad der er kritikken fra

organisationer. Organisationerne kommer fra det rigtige udgangspunkt, men de beder ofte om, at

reglerne bliver mindre solide. Man skal sørge for så vidt muligt at imødekomme det, der kan lade

sig gøre, på en måde, hvor man ikke udfordrer den grundlæggende mekanisme. For mig at se gi-

ver det fuld mening, at man tager dialogen

–

det gør vi inden for landets grænser, og det skal vi

selvfølgelig også gøre uden for landets grænser. Men jeg mener ikke, at det nødvendigvis skal føre

til, at man efterkommer de pågældende ønsker.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Marianne Bigum (SF):

Jeg kan godt forstå, hvad ministeren siger om balancer, men spørgsmålet

går på at lave en konsekvensanalyse med henblik på at undgå krænkelser af grundlæggende ret-

tigheder. Jeg hørte ministeren sige, at man gerne vil kigge på ønsker, men at det ikke skal under-

minere formålet. Men grundlæggende rettigheder burde være essensen. Vil man kigge på, at for-

slaget ikke kommer til at krænke grundlæggende rettigheder?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det kan hurtigt blive meget speci-

fikt, hvad der ligger i begrebet grundlæggende rettigheder. Menneskerettighederne under Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol skal åbenlyst ikke krænkes. Der har været eksempler på

det, også i EU-regi, og det skal man selvfølgelig slå ned på og sørge for, at det ikke sker. Det kan

der ikke være to holdninger til. Men der er tit et fortolkningsrum. Det forsøger ngo’er ofte at give et

mere nuanceret blik på i forhold til myndighedernes syn. Det er der, den reelle diskussion står. Ek-

sempelvis kommer Røde Kors, som driver udrejsecentre, løbende med anbefalinger til os. Nogle af

de anbefalinger følger vi, for vi er jo ikke interesserede i at skabe decideret dårlige forhold for folk,

og hvis

der kommer anbefalinger fra seriøse ngo’er, tager vi det selvfølgelig alvorligt. Men der er

også nogle anbefalinger, hvor man ville miste effekten af lovgivningen, hvis man indførte dem, og

derfor lader vi dem ligge. Det vil være min overordnede indstilling i forhold til de spørgsmål.

Side 47

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Theresa Scavenius (UFG) har

ytret sig imod det.

Side 48

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Punkt 8. Rådsmøde nr. 4049 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024

Rådsmøde 4049

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Alle sager forelægges til oriente-

ring.

8. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet")

a) Schengen Barometer

–

Meningsudveksling

KOM (2024) 0173

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 43, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er lagt op til, at drøftelserne

om Schengens generelle tilstand tager udgangspunkt i den seneste udgave af Kommissionens så-

kaldte Schengenbarometer med data på centrale områder.

Schengenbarometret giver en status på den generelle migrationssituation samt situationen i

Schengenområdet.

b) Implementering af prioriteter for Schengencyklus 2024-2025

–

Meningsudveksling

KOM (2024) 0174

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 49, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Drøftelserne forventes at om-

handle implementering af tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025, som Rådet støttede ved

rådsmødet i juni 2024.

Prioriteterne omfatter styrkelse af ydre grænser, tilbagesendelse og indre sikkerhed gennem for-

bedret politisamarbejde for at sikre fri bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekon-

trol.

Fokus forventes også at være på situationen ved de ydre grænser, som fortsat er under pres.

Fra dansk side er det vigtigt, at drøftelserne i Schengenrådet primært fokuserer på udfordringerne

ved de ydre grænser og bekæmpelse af sekundære bevægelser.

Side 49

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

c) Implementering af interoperabilitet

–

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 49, senest forelagt i

EUU 7/6-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Punktet vedrører implementerin-

gen af større it-systemer

på området for grænsekontrol og visum. Det drejer sig bl.a. om EU’s nye

ind- og udrejsesystem (EES), systemet for rejsetilladelser til visumfri personer (ETIAS) og omfat-

tende ændringer til visumsystemet (VIS). Hertil kommer en it-løsning, der gør det muligt at tilgå op-

lysninger på tværs af systemerne (interoperabilitet).

It-systemerne og interoperabilitet udgør et vigtigt bidrag til at styrke kontrollen med de ydre græn-

ser.

Implementeringen er en omfattende opgave både for EU og for medlemslandene. Desværre har

implementeringen været præget af flere forsinkelser, som jeg tidligere har orienteret om. Det har

primært været på grund af forsinkelser

fra EU’s side i udviklingen af det kommende ind-

og udrej-

sesystem (EES). Forsinkelserne har konsekvenser for vores implementering af systemerne i Dan-

mark i forhold til økonomi og ressourcetræk hos myndighederne.

Ifølge planen skal EES tages i drift i andet halvår 2024.

Det er forventningen, at der ved det kommende rådsmøde vil blive givet en statusopdatering på ar-

bejdet med implementering af systemerne, herunder status på idriftsættelsen af EES i 2024.

Det er vigtigt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig, implementering af systemerne

på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med

EU’s ydre grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 50

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

Effektivisering af EU’s tilbagesendelsespolitik

−

Meningsudveksling

KOM (2018) 0634

EUU alm. del (20182)

–

Bilag 9 (udvalgsmødereferat side 1148, forelagt til FO i

EUU 29/5-19)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Drøftelserne ventes at tage ud-

gangspunkt i harmonisering af praksis for udsendelser, omarbejdning af den juridiske ramme og

fokus på samarbejde med tredjelande.

Der er blevet udtrykt et presserende behov fra medlemsstater, herunder Danmark, for nye juridiske

rammer, der bedre afspejler medlemsstaternes behov

og dermed styrker EU’s udsendelsespolitik.

Regeringen støtter, at der arbejdes på en omarbejdning af udsendelsesdirektivet, navnlig med et

øget fokus på pligter for tredjelandsstatsborgere i udsendelsesposition. Det kunne bl.a. omfatte

pligten til at medvirke til sin udrejse, som allerede indgår i den danske hjemrejselov.

Der pågår uformelle drøftelser i en gruppe af ligesindede medlemsstater, som arbejder på en juri-

disk og teknisk analyse af forslag fremsat i et tidligere nonpaper om et nyt forslag til omarbejdning

af udsendelsesdirektivet for at effektivisere og fremskynde udsendelser.

Danmark har tilkendegivet støtte til initiativet som medunderskriver, eftersom den nuværende EU-

lovgivning ikke imødekommer medlemsstaternes behov for at sikre effektiv udsendelse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 51

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

10. Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien

−

Status

KOM (2022) 0636

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 65, senest forelagt i

EUU 1/12-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 558 (udvalgsmødereferat side 1393, forelagt til FO i

EUU 21/6-22)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

I december 2023 traf Rådet afgø-

relse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien, herunder ophævelse af

grænsekontrol ved indre luft- og søgrænser. Det skete på baggrund af flere evalueringer, der har

bekræftet, at landene lever op til Schengenreglerne. Der udestår ophævelse af grænsekontrollen

ved landenes indre landegrænser, som der i henhold til afgørelsen fra december 2023 skal træffes

en særskilt afgørelse om.

Rådets beslutning skal træffes ved enstemmighed blandt de medlemsstater, der har ophævet kon-

trollen ved de indre grænser. Det vil sige, at Danmark deltager fuldt ud i sådanne beslutninger. Det

er dog ikke forventningen, at der på rådsmødet skal træffes en afgørelse herom.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 52

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-24

1. europaudvalgsmøde 4/10 2024

12. Siden sidst

b) EU-Domstolens dom i de forenede sager C-684/22, C-685/22 og C-686/22

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 722 (notat om EU-Domstolens dom i sager)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

EU-Domstolen har den 25. april

2024 afsagt dom mod Tyskland i tre forenede sager. Sagerne handler om de tyske regler om forta-

belse af tysk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab. Ifølge

dommen skal følgerne af fortabelsen

–

hvis det samtidig medfører fortabelse af unionsborgerska-

bet

–

være proportionale i forhold til EU-retten.

Som det fremgår af det notat, som blev oversendt til Europaudvalget (EUU), Udlændinge- og Inte-

grationsudvalget (UUI) og Indfødsretsudvalget (IFU) den 3. september 2024, er det Udlændinge-

og Integrationsministeriets vurdering, at dommen også har betydning for dansk ret. Det skyldes, at

der ikke hidtil er foretaget en vurdering af, om en fortabelse af dansk statsborgerskab som følge af

erhvervelse af fremmed statsborgerskab var proportional med EU-retten. Der vil derfor blive frem-

sat forslag til ændring af indfødsretsloven, der skal præcisere dette, som forventes at blive fremsat i

næste samling.

c) Orientering om forslag til Rådets forordning om styrkelse af sikkerheden af

unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til

unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri

bevægelighed

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Kommissionen har fremlagt for-

slaget i juli 2024. Forslaget vedrører styrkelse af sikkerheden af identitetskort og af opholdsdoku-

menter. Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 19. september 2024.

Forordningen skal erstatte en tidligere forordning, som EU-Domstolen i marts 2024 har erklæret

ugyldig. Det skyldes, at den tidligere forordning var vedtaget på baggrund af en forkert hjemmel.

Forslaget til den nye forordning er stort set identisk med den tidligere forordning bortset fra ændrin-

gen af hjemmel. Den nye hjemmel betyder, at den nye forordning modsat den tidligere forordning

vil blive omfattet af Danmarks retsforbehold. Ændringen vil ikke få praktisk betydning, da opholds-

dokumenter i Danmark i alle tilfælde vil leve op til de standarder, der fremgår af forordningen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.34.

Side 53