Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 72
Offentligt
2930600_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr.1:
Vil ministeren redegøre for, i hvor høj grad og hvordan Danmark har
bidraget til EU's mellemstatslige forsvarssamarbejde siden afskaffelsen
af forsvarsforbeholdet i 2022, herunder hvor mange møder Danmark har
deltaget i på forsvarsområdet?
Svar:
Med afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet kan Danmark nu tage aktiv
del i den udvikling, der pågår i EU på forsvarsområdet og bidrage til, at
vi i Europa kan tage større ansvar for egen sikkerhed.
EU er i stigende grad en del af løsningen på de sikkerheds- og forsvars-
politiske udfordringer, vi i Europa står overfor. EU spiller en helt central
rolle i forhold til blandt andet støtten til Ukraine, styrkelsen af den for-
svarsindustrielle kapacitet i Europa samt stabilisering i EU’s nærområde,
ikke mindst i maritime interesseområder.
Med afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke alene tage
et vigtigt medansvar for disse opgaver
vi kan også præge områderne
med danske prioriteter. Det ser vi allerede konkrete eksempler på.
Danmark deltager nu ligeværdigt i forsvarsministermøder i EU-kredsen
fire gange årligt. Vi er med til at træffe beslutningerne om EU's sikker-
heds- og forsvarssamarbejde i Rådet. Her har Danmark særligt bidraget
til at videreudvikle og hæve ambitionsniveauet i støtten til Ukraine, lige-
som vi har sat yderligere fokus på den strategiske udfordring, det er for
Europa, at vi mangler produktionskapacitet i forsvarsindustrien.
Danmark kan nu også tage ansvar for at bidrage
til EU’s militære indsat-
ser.
Aktuelt bidrager vi med en militærlæge til EU’s Operation Althea i
Bosnien-Hercegovina og med en stabsofficer til operationshovedkvarte-
ret for EU's sømilitære operation ASPIDES i Det Røde Hav. Vi har flere
træningsindsatser tilknyttet
EU’s militære træningsmission til støtte for
Ukraine (EUMAM Ukraine). Senest er der truffet beslutning om at bidrage
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. oktober 2024
KEU
2024/009387
902402
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 72: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 1 om, i hvor høj grad og hvordan Danmark har bidraget til EU's mellemstatslige forsvarssamarbejde siden afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i 2022
til EU’s træningsmission i Somalia (EUTM Somalia). Med afskaffelsen af
forbeholdet kan Danmark både bidrage
og være med til at præge pri-
oriteringerne i EU.
Danmark deltager nu i det permanent strukturerede samarbejde
(PESCO) på forsvarsområdet, herunder i to konkrete projekter om hhv.
militær mobilitet og cyberreaktionshold. Det er områder, hvor EU løser
en helt central opgave for vores fælles sikkerhed og forsvar. Dertil er
Danmark nu også medlem af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA),
som bl.a. bidrager til et konkret fællesindkøb af ammunition til Ukraine
sammen med en række andre EU-lande.
Med vores deltagelse i PESCO og EDA kan Danmark nu også deltage i
alle dele af EU-samarbejdet på det forsvarsindustrielle område og den
indsats, der aktuelt pågår ift. at styrke Europas produktionskapacitet og
fælleseuropæisk kapabilitetsudvikling
ikke mindst med henblik på at
understøtte NATO's forsvarsplanlægning og den fælles kollektive af-
skrækkelse. Fra dansk side er der ligeledes fokus på at integrere Ukraine
i den europæiske forsvarsindustri og i relevante EU-programmer.
Det er alle gode eksempler på, at det har haft en håndgribelig og positiv
betydning for Danmarks og Europas sikkerhed, at vi nu ligeværdigt kan
deltage i EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/009387
Dok.nr.: 902402
Side 2 af 2