Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2930632_0001.png
Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 294
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. juli 2024
Besvarelse af spørgsmål 294 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2024
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om EU-Kommissionen har advaret Danmark
om risikoen for hvidvask gennem privatejede, uafhængige hæveautomater.
Vil ministeren i så fald redegøre for, om regeringen har set sig nødsaget til
at følge op på advarslerne og stramme dansk lovgivning for privatejede,
uafhængige hæveautomater, og i så fald hvordan og hvornår regeringen
forventer at fremsætte lovgivning på området?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet
er ikke bekendt med, at EU-Kommissionen direkte over for
Danmark skulle have advaret om risikoen for hvidvask gennem privatejede,
uafhængige hæveautomater.
EU-Kommissionen offentliggør på sin hjemmeside hvert andet år en sup-
ranational risikovurdering, der indeholder en overordnet risikovurdering af
alle de sektorer i Unionen, som er omfattet af hvidvaskreglerne. Der er tale
om en generel vurdering og ikke en advarsel adresseret til specifikke lande.
Det fremgår af EU-Kommissionens seneste supranationale risikovurdering
på hvidvaskområdet fra 2022, at ”fremkomsten af privatejede pengeauto-
mater øger de kriminelle organisationers muligheder for at placere deres
indtægter i det finansielle system uden at blive opdaget”.
I et anneks til den supranationale risikovurdering fra både 2019 og 2022
oplister EU-Kommissionen en række foranstaltninger til begrænsning af
hvidvaskrisici forbundet med de privatejede pengeautomater. I annekset til
den supranationale risikovurdering fra 2022 anfører Kommissionen bl.a.,
at medlemsstaterne bør sikre pligten til at lade sig registrere, begrænse ret-
ten til at eje, overvåge eller undersøge privatejede pengeautomater.
Kommissionen fremsatte i juli 2021 et forslag til en ny forordning om fo-
rebyggelse af hvidvask i EU. Den kommende forordning omfatter bl.a. en
angivelse af, hvem der anses for værende forpligtede enheder og dermed
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 1493 om, hvorfor det af besvarelsen fremgår, at Rigspolitiet er, som NSK, ikke umiddelbart bekendt med en opfordring fra EU-Kommissionen til de nationale myndigheder om at regulere privatejede pengeautomater (uden for det finansielle system)
2/3
omfattet af reguleringen. Forordningen, der er en del af en større hvidvask-
pakke, blev offentliggjort i EU-Tidende den 19. juni 2024 og vil finde an-
vendelse fra den 10. juli 2027. Der skal tages højde for, at myndighederne
påbegynder et implementeringsarbejde frem mod 2027, men som forord-
ningen er udformet, er privatejede pengeautomater ikke eksplicit nævnt
heri.
Kommissionen har ligeledes i juni 2023 fremsat et forslag til et nyt beta-
lingstjenestedirektiv. Det fremgår af forslaget, at operatører af uafhængige
pengeautomater omfattes af et registreringskrav. Disse krav vedrører for-
brugerbeskyttende regler (f.eks. oplysninger om gebyrer). Det fremgår af
Kommissionens
forslag, at ”I betragtning af de begrænsede risici, der er
forbundet med sådanne pengeautomaters aktiviteter, er det hensigtsmæs-
sigt, i stedet for helt at udelukke dem fra anvendelsesområdet, at under-
lægge dem en særlig tilsynsordning, der er tilpasset disse risici, og som kun
kræver en registreringsordning.”
Uanset at Kommissionen i sin supranationale risikovurdering fra 2019 og
2022 har vurderet, at der en hvidvaskrisiko ved uafhængige pengeautoma-
ter, har Kommissionen altså ikke foreslået en tilladelsesordning for privat-
ejede pengeautomater på betalingstjenesteområdet.”
Jeg kan desuden oplyse, at EU’s betalingstjenestedirektiv (PSD2), der re-
gulerer betalingstjenester, er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bety-
der, at medlemsstater som udgangspunkt ikke må indføre strengere eller
mere vidtgående regler end dem, der følger af direktivet inden for direkti-
vets anvendelsesområde, herunder krav om tilladelse.
På den baggrund har der ikke hidtil været konkrete overvejelser om særskilt
regulering på dette område.
I forhold til de igangværende forhandlinger om det kommende betalings-
tjenestedirektiv (PSD3) vil vi fra dansk side søge at få klarlagt Kommissi-
onens vurdering af, om Kommissionens identificerede risici ved de privat-
ejede pengeautomater og de oplistede risikobegrænsende foranstaltninger i
annekset til den supranationale risikovurdering i tilstrækkelig grad er hånd-
teret ved den foreslåede registreringsordning.
I lyset af den seneste tids fokus på pengeautomater undersøger vi desuden
rækkevidden af den gældende EU-regulering, og hvilke muligheder der in-
den for denne er for at gennemføre regulering af pengeautomater i øvrigt.
Med venlig hilsen
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 1493 om, hvorfor det af besvarelsen fremgår, at Rigspolitiet er, som NSK, ikke umiddelbart bekendt med en opfordring fra EU-Kommissionen til de nationale myndigheder om at regulere privatejede pengeautomater (uden for det finansielle system)
3/3
Morten Bødskov