Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 74
Offentligt
2930639_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1071
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maja Lundgaard-Jensen
2024-07563
3329114
Besvarelse af spørgsmål nr. 1071 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1071 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 1503 om, hvorvidt og hvornår NSK har givet den relevante information videre til justitsministeren, og hvorvidt og hvornår justitsministeren og/eller Justitsministeriet har videregivet den relevante information til erhvervsministeren og/eller Erhvervsministeriet?
Spørgsmål nr. 1071 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren belyse - gerne med bidrag fra politiet - hvilket
kendskab man har fået til disse pengeautomater siden
spørgerens sidste spørgsmål til sagen i november 2023, og vil
ministeren redegøre for, om der er bekymringer ift. hvidvask fra
disse automater fra nogen myndighed på erhvervsministerens
eller
justitsministerens resort?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og
Københavns Politi.
NSK har oplyst, at almindelige hæveautomater serviceres/fyldes
op af registrerede kontanttransportselskaber. Privatejede
hæveautomater kan derimod serviceres/fyldes op af ejeren selv
og dermed benyttes til hvidvask, da det er muligt for ejeren at
fylde den privatejede hæveautomat op med kontant udbytte fra
kriminalitet. Hvidvask sker herefter ved, at brugeren af den
privatejede hæveautomat ved hævning overfører penge fra egen
konto til den konto, der er tilknyttet den privatejede
hæveautomat, i bytte for udbetaling af et kontant beløb, der
stammer fra kriminalitet. Transaktionen indebærer derved en
konvertering af et kontant udbytte fra kriminalitet ind i det
lovlige finansielle system.
NSK har fokus på denne fremgangsmåde, og det er NSK’s
umiddelbare vurdering, at der er en høj risiko for hvidvask
forbundet med privatejede hæveautomater.
Som følge af manglende registrering af privatejede
hæveautomater er NSK ikke bekendt med antallet heraf i
Danmark. På baggrund af NSK’s samlede monitering af
området vurderes det dog, at markedet for private
hæveautomater er i vækst, bl.a. fordi pengeinstitutterne lukker
flere af deres hæveautomater. NSK er endvidere bekendt med,
at en række kiosker og mindre erhvervsdrivende de senere år har
opsat privatejede hæveautomater.
NSK er – bl.a. som led i Hvidvasksekretariatets daglige arbejde
og i forbindelse med arbejdet i det Operative Danske
Informations- og efterretnings Netværk (ODIN) – løbende i
Side 2/3
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 1503 om, hvorvidt og hvornår NSK har givet den relevante information videre til justitsministeren, og hvorvidt og hvornår justitsministeren og/eller Justitsministeriet har videregivet den relevante information til erhvervsministeren og/eller Erhvervsministeriet?
dialog
med
både
relevante
myndigheder
og
underretningspligtige dele af den finansielle sektor. Privatejede
hæveautomater er ikke omfattet af registreringskrav, hvilket
efter NSK’s vurdering udgør en sårbarhed. Myndighederne,
herunder politiet, er således afhængige af, at andre led i den
finansielle kæde, såsom indløser af transaktioner og
pengeinstitutter,
foretager
underretninger
til
Hvidvasksekretariatet om mistænkelige transaktioner og
hændelser.
NSK har afslutningsvis oplyst, at NSK ikke er bekendt med en
opfordring fra EU-Kommissionen til de nationale myndigheder
om at regulere privatejede pengeautomater (uden for det
finansielle system). Det fremgår dog af annekset til EU-
Kommissionens supranationale risikovurdering (SNRA) fra
2022, at medlemsstaterne bør garantere forpligtelsen til at
registrere, begrænse ejerskab af, kontrollere eller føre tilsyn med
privatejede pengeautomater.
Rigspolitiet er, som NSK, ikke umiddelbart bekendt med en
opfordring fra EU-Kommissionen til de nationale myndigheder
om at regulere privatejede pengeautomater (uden for det
finansielle system).
For så vidt angår den specifikke pengeautomat, der henvises til
i Erhvervsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1350 (Alm.
del) af 24. november 2023, har Københavns Politi oplyst, at den
mobile hæveautomat, som i efteråret 2023 stod ved indgangen
til Pusher Street/Green Light District på Christiania, ikke siden
er set i området. Det skal samtidig bemærkes, at der siden den
6. april 2024 ikke har været konstateret åbenlys, organiseret
hashsalg på Christiania, hvilket i sig selv er med til at sikre, at
sådanne mobile hæveautomater i markant mindre omfang vil
have et kundegrundlag i området.”
Spørgsmålet om, hvorvidt privatejede hæveautomater kan reguleres,
henhører under erhvervsministeren.
Side 3/3