EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Orientering om fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (L 98) (styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.)

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Lovforslag nr.

L 98

Folketinget 2024-25

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om

folkehøjskoler

(Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.)

§1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar

2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december

2013, foretages følgende ændringer:

§ 3 d, stk. 1, 1.

2. pkt.,

ændres »Statens Kunstfond«

til: »Kulturministeriet«.

§ 3 d

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Musikalske grundkurser har til formål dels at

uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og

stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede

elever til optagelse på en videregående musikuddannelse.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de

musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskud-

sfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.«

§2

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af

31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.

juni 2020 og § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 43, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for ud-

gifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrette-

lagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 fra

handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §

9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Efter afsnit III indsættes:

»Afsnit III a

Europa-Nævnet

Kapitel 13

§ 51 a.

Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn.

Stk. 2.

Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter an-

søgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplys-

ning i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelses-

demokrati.

Stk. 3.

Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtager-

nes overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af

loven og vilkår for tilskud.

Stk. 4.

Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Eu-

ropa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,

herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om

administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,

udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte

beløb til brug i følgende finansår.

§ 51 b.

Europa-Nævnet består af fem medlemmer,

som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de

fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke

samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parla-

mentet.

Stk. 2.

Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets for-

mand blandt nævnets medlemmer.

§ 51 c.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte

it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller

lignende.«

AK002272

Kulturmin., j.nr. 2024-3091

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Orientering om fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (L 98) (styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.)

§3

I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af

25. marts 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 1052 af 30.

juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 32, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan

kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen

eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4

og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.«

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til musikalske grundkurser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ændring af folkeoplysningsloven (Europa-Nævnet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (ensrettet begrebsbrug)

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

I Danmark har vi otte musikalske grundkurser (MGK) fordelt rundt i landet, som får spirende musikalske talenter til at gro og

skaber lokale musikmiljøer.

Lovforslaget har blandt andet til formål at flytte opgavevaretagelsen med tildelingen af det statslige tilskud til musikalske

grundkurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, som blev meldt ud i november 2023. Overflytningen skal skabe

stabilitet omkring MGK-centrenes virke og etablere en mere tydelig ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Kunstfonden

fremadrettet. Opgaven med musikkonservatorierne ligger i forvejen i Kulturministeriet. Derved giver det også god faglig synergi,

at der kan bygges bro, og Statens Kunstfond kan fokusere på sin kerneopgave med at fordele kunststøtte på baggrund af en

kunstfaglig vurdering.

Samtidig har lovforslaget til formål at skabe klare regler for administration af tilskud til MGK-centrene og tilvejebringe et

mere enkelt hjemmelsgrundlag. Det foreslås som følge heraf at tilføje en bemyndigelsesbestemmelse i musikloven, hvorefter

kulturministeren på bekendtgørelsesniveau kan fastsætte nærmere regler for administration af de musikalske grundkurser,

herunder regler om fordeling af midler, organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer.

Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om Europa-Nævnet. Europa-Nævnet (dengang Nævnet for Fremme af Debat

og Oplysning om Europa) blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste

danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i

den danske offentlighed.

Folketingets Europaudvalg har ved brev af 7. november 2023 opfordret kulturministeren til at komme med forslag til et andet

hjemmelsgrundlag for bevillingen til Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet

får et hjemmelsgrundlag i enten en selvstændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel i tekstan-

mærkning til finansloven.

På baggrund af Folketingets Europaudvalgs forslag lægges der op til at indsætte et nyt afsnit i folkeoplysningsloven for at

tilvejebringe særskilt hjemmel for Europa-Nævnets virksomhed.

Herudover foreslås en række mindre ændringer i folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler som led i ensretning af

begrebsbrug som følge af ændringer i retssikkerhedsloven jf. lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (lov om ændring af retssikkerhedsloven

m.fl.).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til musikalske grundkurser

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 d i musikloven, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler og i særlige

tilfælde f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en

musikskole eller flere musikskoler i fællesskab.

Musikalske grundkurser uddanner musikudøvere og -skabere mellem 14-24 år med henblik på optagelse på en videregående

musikuddannelse samt at deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, er det forudsat, at daværende Statens Musikråd (nuværende Statens Kunstfonds Pro-

jektstøtteudvalg for Musik) får kompetence til at træffe endelig beslutning om fordelingen af støtte til musikalske grundkurser,

jf. Folketingstidende 1985-1986, tillæg A, spalte 4247-4248, og Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, tillæg A, spalte

3419-3420.

De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning. Statens Kunstfond fastsætter nærmere kriterier

ved beslutning om fordelingen af støtte til musikalske grundkurser. Statens Kunstfond har formuleret formål for de musikalske

grundkurser og har fastsat fælles kursusfaglige retningslinjer om blandt andet ansøgning, optag og undervisning.

Statens Kunstfond har endvidere besluttet organiseringen med otte MGK-centre og fordelingen af tilskud til de enkelte centre ud

fra rammebevillingen på finanslovens § 21.21.01.46. Musikalske Grundkurser.

Der findes otte MGK-centre fordelt rundt i landet: MGK Fyn v. Odense Musikskole, MGK Hovedstaden v. Københavns

Musikskole, MGK MidtVest v. Holstebro Musikskole, MGK Nord v. Aalborg Kulturskole, MGK Sankt Annæ Gymnasium

v. Sankt Annæ Gymnasium, MGK Sjælland v. Køge Musikskole, MGK Sydjylland v. Kulturskolen Kolding og MGK Østjylland

v. Aarhus Musikskole.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet vurderer, at der er et behov for tydeligere og enklere rammer for de musikalske grundkursers virke for at

sikre et solidt grundlag for grundkursernes arbejde med udviklingen af musikalske talenter og skabelsen af lokale musikmiljø-

er. Hensigten med overflytningen er at skabe stabilitet omkring de musikalske grundkursers virke og etablere en mere tydelig

ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Statens Kunstfond fremadrettet. Desuden vurderes det hensigtsmæssigt at fastsætte

en bestemmelse, der definerer formålet med de musikalske grundkurser, da dette formål tidligere har været fastlagt af Statens

Kunstfond i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler med de musikalske grundkurser.

Den foreslåede ændring af musiklovens § 3 d vil medføre, at ansvaret for fordelingen af det statslige tilskud til de musikalske

grundkurser flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet.

Lovforslaget vil også medføre, at der i loven tilføjes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter kulturministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige

retningslinjer.

2.2. Ændring af folkeoplysningsloven (Europa-Nævnet)

2.2.1. Gældende ret

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (i dag Europa-Nævnet) blev nedsat som følge af afstemningen om

Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem

upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.

Europa-Nævnet har siden 1995, hvor det hed Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa, haft sin materielle

hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven. Heraf fremgår reglerne om antallet af medlemmer i nævnet, fordeling af tilskud,

sekretariatsbetjening m.v. Tekstanmærkningen indeholder herudover en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om nævnets virke, fordelingen af tilskud til eksempelvis partier og bevægelser til fremme af debat og oplysning

om EU samt regnskabsaflæggelse m.v.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Folketingets Europaudvalg har opfordret kulturministeren til at komme med forslag til et andet hjemmelsgrundlag for bevillingen

til Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet får et hjemmelsgrundlag i enten en

selvstændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel i tekstanmærkninger til finansloven.

Kulturministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at hjemlen for Europa-Nævnets virksomhed flyttes fra tekstanmærkning på

de årlige finanslove til folkeoplysningsloven for at tilvejebringe et overskueligt hjemmelsgrundlag.

De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved den nuværende ordning for Europa-Nævnet.

2.3. Ændring af folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (ensrettet begrebsbrug)

2.3.1 Gældende ret

Begrebet handlekommuneregler anvendes om de regler i den sociale retssikkerhedslov, der fastlægger, hvilken kommune der

skal træffe afgørelse om hjælp og støtte efter de love, der er omfattet af retssikkerhedsloven (afgørelseskompetence), og som

i udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil (betalingssansvar). Begrebsbrugen blev ændret ved lov nr. 754 af 13. juni

2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre

love (lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl.).

I både folkeoplysningsloven og højskoleloven findes bestemmelser, der giver mulighed for mellemkommunal refusion for

udgifter til f.eks. folkeoplysende voksenundervisning og for elever på højskoler. Disse anvendes f.eks. i situationer, hvor en

borger får refusion fra en anden kommune end den, vedkommende er på højskole i. I bestemmelserne henvises til kommuner, der

har den generelle betalingsforpligtelse efter den sociale retssikkerhedslov.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med ændringerne i den sociale retssikkerhedslov var blandt andet at skabe enklere begrebsbrug, der skal medvirke til at

forhindre tvivl om mellemkommunale uenigheder.

Det er Kulturministeriets vurdering, at der af hensyn til at sikre tydelighed og medvirke til at undgå misforståelser, der

kan føre til mellemkommunale uenigheder, er behov for en ensrettet begrebsbrug i lovgivning, der henviser til den sociale

retssikkerhedslovs handlekommuneregler.

Med lovforslaget rettes op på en uklarhed om retstilstanden, som følger af uens begrebsbrug angående handlekommune og den

refusionspligtige kommune. Med lovforslaget tiltænkes ingen materielle ændringer i, hvilken kommune der har handlekommu-

neansvaret for den enkelte borger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

For så vidt angår ændring af lov om musik vurderes det ikke, at lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for stat, regioner

eller kommuner. Med ændringen af lov om musik lægges der op til, at opgaven med de musikalske grundkurser overflyttes fra

Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Der forventes således implementeringskonsekvenser for Kulturministeriet, herunder for

Slots- og Kulturstyrelsen.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen relevante EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2024 til den 4. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Undervisningsministeriet, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk

Musikpædagogisk Forening, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, Det Jyske

Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Kommunernes

Landsforening, MGK Danmark, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Kunstfond, Syddansk Musikkonservatorium, Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet.

Alternativet, Dansk Folkeparti Landsorganisation, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Moderaterne, Radikale Venstre,

SF – Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstres Landsorganisation, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk

Folkeoplysning Samråd, Frie Skolers Læreforening, Dansk Oplysnings Forbund, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet,

Europabevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Nyt Europa, AOF, Efterskoleforeningen, Europæisk Ungdom, Folkehøjskolernes

Forening, Global Aktion, Global Nyt, Inforce, Den Selvejende Institution NOAH, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove,

Folk&Sikkerhed, Oxfam Ibis, Altinget ApS, AMIS - A More Inclusive Society, Batavia Media ApS, Bazooka, Bravad Produc-

tions ApS, Dansk Crowdfunding Forening, Den Danske Europabevægelse, Det Udenrigspolitiske Selskab, DKsyd, Ekman Pro-

duction, European Youth International, FIC, Folkets Radio, Folkevirke, Foreningen Dansk Socialarbejde, Foreningen Folkemøde

Møn, Foreningen Pio, Foreningen Pitch, Foreningen Radio FTF-Frederiksberg, Foreningen Radio Storkøbenhavn, Foreningen

til Oplysning om Europæiske Forhold, Frederiksberg Lokal-Tv, Fru Frobenius, Føljeton ApS, GameX Media ApS, Get Content

v/Daniel Schultz Madsen, Global Frame ApS, HFSD ApS, International Network for Sustainable Energy - Europe, Kanal 1,

Varde Bibliotek, Mediehuset København ApS, Radio Lorry, Radio Mælkebøtten, RudersdalTV, Rundfunk La Rouge/Odense ser

Rødt, Schekhina - forening for udbredelse af kritisk journalistik og dokumentarisme, Seismo Media ApS, Solidaritet, Station

København, Teknologiens Mediehus A/S, Travers Media ApS, TV Fritid, Tænketanken Europa ("Tænketanken"), Udestuen,

Verdens Skove, Winther Media, Aarhus Global Media, Aarhus Universitetsforlag A/S, Europa-Nævnet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikkeerhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Der forventes i begrænset omfang implemen-

teringskonsekvenser for Kulturministeriet, da

lovforslaget kan medføre et øget behov for

administration for Slots- og Kulturstyrelsen.

Ingen

NEJ X

sikalske grundkurser på bekendtgørelsesniveau, herunder or-

ganisering og kursusfaglige retningslinjer.

Til nr. 2

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunst-

fond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musik-

skoler og i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymna-

siale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk

grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musik-

skoler i fællesskab.

Det foreslås, at i

§ 3 d, stk. 1,

ændres »Statens Kunstfond«

til »Kulturministeriet«.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at Kulturministeriet

overtager ansvaret med at kunne yde statsligt tilskud til

musikalske grundkurser. Fremadrettet vil kulturministeren

fastsætte nærmere regler for det statslige tilskud til de mu-

Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunst-

fond kan yde tilskud til musikalske grundkurser.

De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved

anden lovgivning.

Statens Kunstfond fastsætter formål for de musikalske

grundkurser i forbindelse med, at der ydes tilskud, ligesom

det også er Statens Kunstfond, der fastsætter krav til organi-

sering af musikalske grundkurser og tilskudsfordeling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formålet med

de musikalske grundkurser fremover vil være direkte fastsat

i musikloven.

Oprindeligt blev det musikalske grundkursus oprettet for

at sikre konservatorieforberedende undervisning, der ellers

ikke var tilgængelig uden for de store byer. Den foreslåede

bestemmelse er en fortsættelse af det nuværende formål og

i overensstemmelse med intentionen ved oprettelsen af de

første musikalske grundkurser tilbage i 1976.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 3 d, stk. 3,

hvor-

med formålet for de musikalske grundkurser fastsættes i

loven. Dette formål medfører ikke ændringer af indholds-

mæssig karakter sammenlignet med det formål for de musi-

kalske grundkurser, som hidtil har været fastsat af Statens

Kunstfond.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 3 d, stk. 4,

hvorefter

kulturministeren kan til at fastsætte nærmere regler for de

musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskud-

sfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer mv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for

de musikalske grundkurser. Der vil blive fastsat regler om

organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer mv. på

bekendtgørelsesniveau med udgangspunkt i den foreslåede

bestemmelse.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 43, stk. 3 i folkeoplysningsloven, at kom-

munalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune

for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter

tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel

4 i folkeoplysningsloven for personer, for hvilke den anden

kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk.

2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.

Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lov-

forslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videre-

ført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række

konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved

en fejl blev folkeoplysningsloven ikke taget med i lovæn-

dringen.

Det foreslås i

§ 43, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen i bopæls-

kommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra

handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §

9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af

begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som

kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9

b ved lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor

begrebet handlekommune anvendes konsekvent.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-

ger, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i

praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit

2.3.

Til nr. 2

(Til § 51 a)

Det følger af finansloven i dag, at kulturministeren yder

tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det

europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagel-

sesdemokrati. Til varetagelse heraf nedsætter kulturministe-

ren Europa-Nævnet.

Europa-Nævnet er et uafhængigt nævn, der har til formål

at ruste danskerne til stillingtagen til europapolitiske spørgs-

mål. Det sker gennem upartisk uddeling af puljemidler til

oplysnings- og debatskabende initiativer om EU i den dan-

ske offentlighed. Nævnet træffer efter ansøgning beslutning

om, hvem der skal modtage puljemidlerne. Partier, organi-

sationer, virksomheder og privatpersoner kan søge puljemid-

lerne.

Tilskuddene til fremme af debat og oplysning om EU, her-

under udvikling af deltagelsesdemokrati, fastsættes på bevil-

ling på de årlige finanslove. Her fremgår det blandt andet,

at der af bevillingen fordeles midler til alle partier i Folke-

tinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamen-

tet. Det fremgår videre, at der af bevillingen fordeles mid-

ler til tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark

om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af

deltagelsesdemokrati ved tre puljer til henholdsvis støtte til

EU-oplysning for organisationer med EU som hovedformål,

støtte til EU-oplysning for organisationer med EU som del-

formål og støtte til EU-oplysning.

Kulturministeren nedsætter således allerede i dag et uafhæn-

gigt Europa-Nævn, der træffer afgørelse om, hvem der skal

modtage puljemidlerne, som fastsættes på de årlige finanslo-

ve.

Dette videreføres med lovforslagets 2, nr. 2, hvor kulturmi-

nisteren efter den foreslåede

§ 51 a, stk. 1

nedsætter et

Europa-Nævn.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, som

indebærer, at kulturministeren nedsætter Europa-Nævnet,

men med hjemmel i folkeoplysningslovens regler i stedet

for regler på de årlige finanslove.

Europa-Nævnet træffer i dag afgørelse om upartisk tilskud

til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU efter

afsøgning fra partier, organisationer, virksomheder og pri-

vatpersoner.

Med lovforslaget lægges der ikke op til en ændring af det-

te. Det foreslås derfor med

stk. 2,

at Europa-Nævnet er uaf-

hængigt og træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud til

fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder

udvikling af deltagelsesdemokrati.

Europa-Nævnet er allerede i dag et uafhængigt nævn, og den

foreslåede bestemmelse er en tydeliggørelse af dette. Den

foreslåede bestemmelse sikrer således Europa-Nævnets ge-

nerelle uafhængighed af det politiske system og sikrer en fri

samfundsmæssig debat om europapolitiske spørgsmål.

At Europa-Nævnet er uafhængigt indebærer blandt andet, at

nævnet ikke kan modtage tjenestebefalinger fra en minister

eller andre, og at nævnets afgørelser ikke kan påklages til

anden administrativ myndighed.

Dette vurderes særligt relevant, da Europa-Nævnet blandt

andet fordeler tilskud til partier i Folketinget og til danske

bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet.

Bestemmelsen indebærer, at der skal indsendes en ansøg-

ning for at komme i betragtning til at modtage tilskud.

Lovforslaget ændrer ligeledes ikke ved, at tilskuddets stør-

relse og fordeling i puljer fastsættes på de årlige finanslove

for at give den fornødne fleksibilitet for så vidt angår bevil-

lingens samlede størrelse og fordeling af beløb til de enkelte

puljer.

Med

stk. 3

foreslås det, at Europa-Nævnet fører tilsyn med

tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser

udstedt i medfør af loven og vilkår for tilskud.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Europa-Nævnet

blandt andet kan afkræve tilskudsmodtagerne dokumenta-

tion for overholdelse af vilkårene og vil kunne kræve at

få forelagt de oplysninger, som nævnet finder nødvendige

for at kunne konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder

vilkårene for tilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

den foreslåede

stk. 5,

hvorefter ministeren fastsætter nærme-

re regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud

efter stk. 2, herunder om administration af ordningen, an-

søgningsform, tidsfrister, vilkår, dokumentation, udbetaling

og betaling af forskud, regnskabsaflæggelse, revision og

rapportering og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af

ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Europa-Nævnet er i dag et uafhængigt nævn, hvilket bety-

der, at nævnets afgørelser om tildeling af støtte er endelige

og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter det foreslåede

stk. 4

kan Europa-Nævnets afgørelser

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der er således tale om en videreførelse af, hvad der allerede

gælder i dag, og den foreslåede bestemmelse indebærer, at

Europa-Nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Dette vil gælde både afgørelser

om bevilling af tilskud og om tilbagebetaling m.v.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

Europa-Nævnets generelle uafhængighed af det politiske sy-

stem og sikring af en fri samfundsmæssig debat.

Nævnets afgørelser vil i lighed med andre afgørelser, som er

truffet af fagkyndige organer, kunne indbringes for Folketin-

gets Ombudsmand eller domstolene.

Den nærmere fordeling af midlerne og administration af

ordningen med Europa-Nævnet, herunder nævnets virke er

i dag fastsat i tre bekendtgørelser med hjemmel i de årlige

finanslove.

Da lovforslaget ikke har til hensigt at ændre ved den ek-

sisterende ordning for Europa-Nævnet, fastsætter kulturmi-

nisteren efter det foreslåede

stk. 5

nærmere regler om Eu-

ropa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,

herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om

administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,

udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte

beløb til brug i følgende finansår.

Forslaget vil medføre, at kulturministeren fortsat fastsætter

nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af

tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og

revision m.v., samt om administration af ordningen, herun-

der om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og op-

sparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse blandt

andet vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om

Europa-Nævnets virke, herunder regler for fratrædelse og

genbeskikkelse af nævnets medlemmer, vederlag til nævnets

medlemmer, om nævnets beslutningsdygtighed m.v., og at

nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Det er hertil

hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive brugt til

at fastsætte regler om sekretariatsbetjening af Europa-Næv-

net, som forventes at skulle varetages af Slots- og Kultursty-

relsen, som tilfældet er i dag.

Det er desuden hensigten, at den foreslåede bestemmelse

blandt andet vil blive brugt til at fastætte regler om regn-

skabsaflæggelse og revision i overensstemmelse med til en-

hver tid gældende regler om regnskab og revision af projekt-

og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet, herunder også om

at Europa-Nævnet kan kræve udbetalte tilskud helt eller

delvist tilbagebetalt og tilbagekalde tilsagn om tilskud, hvis

tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende op-

lysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindel-

se med ansøgning eller dokumentation m.v.

Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at projekter,

der er givet tilskud til – som det også er tilfældet i dag – kan

ændres i projektperioden efter dialog med Europa-Nævnet.

(Til § 51 b)

Europa-Nævnet består i dag af fem medlemmer, som be-

skikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem stør-

ste partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig

være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kul-

turministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets

medlemmer.

Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre i sammensætnin-

gen af Europa-Nævnet.

Med

§ 51 b, stk. 1

foreslås det derfor, at Europa-Nævnet be-

står af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren

efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Med-

lemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget

eller Europa-Parlamentet.

Med

stk. 2

foreslås det, at kulturministeren udpeger nævnets

formand blandt nævnets medlemmer.

De foreslåede bestemmelser indebærer en videreførelse af

ordningen, som den er i dag, da der med bestemmelsen ikke

lægges op til at ændre i nævnets sammensætning.

(Til § 51 c)

Det foreslås med

§ 51 c,

at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater

og digital signatur eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren

ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om krav om anven-

delse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital

signatur eller lignende.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse

med de til enhver tid gældende regler om den danske, natio-

nale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruk-

tur.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal fortolkes i

overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herun-

der § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en

meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt,

hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af højskoleloven § 32, stk. 3, at kommunalbe-

styrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag

efter § 32, stk. 1, fra en anden kommune for elever, for

hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3.

pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område har den generelle

betalingsforpligtelse.

Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lov-

forslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videre-

ført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række

konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved

en fejl blev højskoleloven ikke taget med i lovændringen.

Det foreslås i

§ 32, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen i bopæls-

kommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra

handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §

9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af

begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som

kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9

b i lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor be-

grebet handlekommune anvendes konsekvent og skal ses i

sammenhæng hermed.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-

ger, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i

praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit

2.3.

Til § 4

Det foreslås, at ændringsloven skal træde i kraft den 1.

januar 2025.

§§ 1, 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det be-

mærkes, at kulturområdet er et sagsområde, som er overgået

til Grønlands selvstyre.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar

2014, som ændret ved lov nr. 1640 af 26. december 2013,

foretages følgende ændringer:

§ 3 d, stk. 1.

Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikal-

ske grundkurser ved musikskoler. Statens Kunstfond kan i

særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddan-

nelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus

skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fælles-

skab.

§ 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

ændres »Statens Kunstfond«

til: »Kulturministeriet«.

I § 3 d indsættes som

stk. 3

»Stk.

De musikalske grundkurser har til formål dels at

uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og

stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede

elever til optagelse på en videregående musikuddannelse.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de

musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskud-

sfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.«

§2

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31.

august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.

juni 2020 og § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 43. ---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en an-

den kommune for udgifterne til undervisning, studiekredse

og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesfor-

mer efter kapitel 4 for personer, for hvilke den anden kom-

mune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2,

4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.

§ 43, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for ud-

gifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrette-

lagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 fra

handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §

9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Efter afsnit III indsættes:

»Afsnit III a

Europa-Nævnet

Kapitel 13 a

§ 51 a.

Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn.

Stk. 2.

Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter ansøg-

ning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning

i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemo-

krati.

Stk. 3.

Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes

overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af

loven og vilkår for tilskud.

Stk. 4.

Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Eu-

ropa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,

herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om

administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,

udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte

beløb til brug i følgende finansår.

§ 51 b.

Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som be-

skikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem stør-

ste partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig

være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet.

Stk. 2.

Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets formand

blandt nævnets medlemmer.

§ 51 c.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte

it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller

lignende.«

§3

I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25.

marts 2019, som ændret ved §10 i lov nr. 1052 af 30. juni

2020, foretages følgende ændringer:

§ 32. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve

refusion af bidrag efter stk. 1 fra en anden kommune for

elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9

a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område har

den generelle betalingsforpligtelse.

§ 32, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræ-

ve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller

den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og

6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.«