Klimakrisen er en børnerettighedskrise.
Næsten halvdelen af verdens børn – omkring 1 milliard – bor i lande,
hvor risikoen for klima- og miljøkatastrofer er ekstremt høj. Med klimaforandringer, tab af biodiversitet og
omfattende forurening bliver truslerne stadigt mere nærværende og udbredte. Børn står over for en fremtid
præget af større uforudsigelighed og fare end nogen tidligere generation. Deres særlige fysiologi, adfærd og
udviklingsbehov – især i de første fem leveår – gør dem særligt sårbare over for klimaforandringernes
konsekvenser.
Klimaforandringerne forstyrrer også børns adgang til livsvigtige sociale ydelser, der er afgørende for deres
udvikling og trivsel, såsom uddannelses- og sundhedsydelser. Det er børn, som skal bære den fremtidige
byrde af de valg, vi træffer i dag. Det er derfor en prioritet for UNICEF at mindske omfanget af de
igangværende klimaforandringer for at sikre, at børn får den fremtid, de fortjener. Det er en udfordring, der
kræver fælles handling.
Efter 30 år er UNFCCC, med pres fra UNICEF, begyndt at sætte fokus på børns unikke sårbarhed i klimakrisen.
Vi bør udnytte det momentum og fremme anerkendelsen af, at verdens to milliarder børn vil opleve
konsekvenserne af klimakrisen. På baggrund heraf opfordrer UNICEF til, at:
1.
Børns rettigheder altid inkluderes
i klimapolitikker og -handlinger, samt at der tages højde for børns
særlige behov.
2.
Tage eksplicit højde for og referere til børn og unge i klimapolitikker,
f.eks. i de nationale
klimahandlingsplaner –
National Determined Contributions
(NDC)
3.
Man aktivt lytter og tager børn og unges perspektiv i betragtning,
og at de på en tryg og sikker måde
har mulighed for at deltage i klimabeslutninger på alle niveauer.
Om lidt samles verdens ledere i Baku, Aserbajdsjan, til COP29 for at finde innovative løsninger, der kan
begrænse klimakrisens omfang, tilpasse vores samfund til de kommende klimaforandringer og sikre
nødvendig klimafinansiering. På nuværende tidspunkt er klimafinansieringen til børn stadig utilstrækkelig.
Kun 2,4 pct. af klimafinansiering fra multilaterale klimafonde støtter projekter, som er rettet mod børn
1
.
Derfor advokerer UNICEF for en øget og effektiv klimafinansiering der består af
nye og yderligere midler
udover det, som landene allerede har forpligtet sig til. UNICEF anbefaler derfor:
1.
Inkorporere børns rettigheder som guidende princip
i alle elementer af klimafinansiering - også
kaldet ’New
Collective Quantified Goals’
(NCQG).
2. Sikre, at der opstilles klare mål, så klimafinansiering medvirker til, at
børn og familier i udsatte
områder bliver modstandsdygtige og tilpasser sig
klimakrisen særligt inden for sundhed, uddannelse
og rent vand.
3.
Tab og Skade-fonden
prioriterer finansiering til børnekritiske ydelser som f.eks. sundhedscentre og
skoler.
UNICEF Danmark sender to unge klimafortalere til Baku for at repræsentere unges stemmer i klimadebatten.
Hvis du er interesseret i at få perspektiver på klimakrisen fra to unge meningsdannere, Maya-Natuk og Selma,
så sætter UNICEF Danmark et møde op mellem den 17. Og 19. november.
•
Maya-Natuk Rohmann Fleischer
(18 år): Maya-Natuk, fra Nuuk, Grønland har oplevet
klimaforandringerne på tæt hold og ser det som afgørende, at unge grønlandske stemmer bliver hørt
i klimakrisen. Allerede som 14-årig blev hun medlem af NAKUUSAs børnerettighedsråd, Meeqqat
Isummersorfii. Hun har ligeledes været medlem af FN’s Children’s Advisory Board, hvor hun blandt
1
https://www.unicef.org/reports/addressing-climate-finance-gap-children