Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 11
Offentligt
2995534_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
26. MARTS 2025
Kommissionen vil give 150 mia.
euro i EU-lån til medlemslandenes
forsvarsinvesteringer og samtidig
lempe
EU’s
budgetregler
Kommissionen har med fremsættelsen af det såkaldte
SAFE-låneinstrument konkretiseret den tidligere
annoncerede plan om at stille op til 150 mia. euro til
rådighed for medlemslandene i form af lån til
forsvarsinvesteringer. Kommissionen har samtidig
præciseret muligheden for at undtage forsvarsudgifter
fra EU’s finanspolitiske regler om underskud og gæld
ReArm Europe-planen/Beredskab 2030
Som en del af forsvarspakken kaldet ReArm Europe-planen/Beredskab
2030, fremlagde Kommissionen den 19. marts 2025 et nyt låneinstrument
kaldet SAFE samt en opfordring til medlemslandene om at gøre brug af den
såkaldte nationale undtagelsesklausul i EU’s regler for offentlige underskud
og gæld. Låneinstrumenter stiller op til 150 mia. euro til rådighed for EU-
landene, mens undtagelsesmuligheden gør det muligt for medlemslandene
at anvende op til 650 mia. euro på forsvarsområdet over fire år uden at
komme
i problemer med EU’s finanspolitiske regler.
Samlet skal tiltagene
altså løfte EU-landenes finansielle kapacitet til investeringer på
forsvarsområdet.
 EU-note - 2024-25 - E 11: EU-nyt: Låneinstrument og national undtagelsesklausul
2995534_0002.png
SAFE-låneinstrument
Kommissionen vil optage lån med sikkerhed i EU-budgettet på op til samlet
150 mia. euro, som kan kanaliseres videre som lån til de enkelte EU-lande.
Det er op til de enkelte EU-lande at afgøre, om de vil gøre brug af
lånemuligheden, men EU kan typisk opnå gode lånevilkår pga. en høj
kreditværdighed, hvilket kan gøre lånene fordelagtige for en række
medlemslande, der måske i forvejen er udfordret af en høj gæld.
Krav til låntager
EU-landene kan ansøge om lån til aktiviteter, udgifter og tiltag relateret til
forsvarsprodukter eller andre produkter med et forsvarsformål, der
gennemføres ved fælles udbud.
Der er ikke på forhånd fastsat en fordelingsnøgle for tildelingen af lån, men
hvis et medlemsland ønsker at gøre brug af lånemekanismen, er der en
række betingelser, som skal være opfyldte. Det drejer sig om følgende:
•
Landet skal udarbejde en såkaldt
”Europæisk investeringsplan for for-
svarsindustrien”,
der indeholder en beskrivelse af aktiviteter, udgifter og
tiltag, som er baggrunden for låneanmodningen samt det forsvarsprodukt,
som landet vil bringe i udbud.
•
Som hovedregel skal der være tale om et fælles udbud, der omfatter
mindst to EU-lande (eller mindst et EU-land og Ukraine, eller et EU-land
og et land fra
EFTA/EØS).
•
Komponenter, der repræsenterer mindst 65 pct. af de estimerede om-
kostninger af det endelige forsvarsprodukt, skal komme fra EU,
EFTA/EØS-lande eller Ukraine.
Typer af forsvarsprodukter
Beskrivelsen af forsvarsproduktet i landenes forsvarsinvesteringsplaner skal
relateres til følgende kategorier:
Kategori 1: ammunition og missiler; artillerisystemer; små droner (NATO klasse 1)
og relaterede anti-drone systemer; beskyttelse af kritisk infrastruktur; cyber og
militær mobilitet.
Kategori 2: luft- og missilforsvar; droner, der ikke er små droner (NATO klasse 2 og
3) og relaterede anti-drone systemer; strategiske enablers; beskyttelse af
rumaktiver; kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.
Det vil undtagelsesvis være muligt at anvende lånemidlerne i forbindelse
med gennemførelse af nationale udbud i en overgangsperiode på 12-må-
neder fra ikrafttrædelse af låneinstrumentet, forudsat at udbuddet er
åbent for andre medlemslande.
Fordeling af lån
Fordelingen af lån fra SAFE-instrumentet til de interesserede EU-lande vil
foregå i tre trin som skitseret herunder.
 EU-note - 2024-25 - E 11: EU-nyt: Låneinstrument og national undtagelsesklausul
2995534_0003.png
Indkaldelse af
låneanmodninger fra
interesserede EU-lande med
angivelse af mål for ønskede
lånestørrelse samt
maksimum og minimums
lånestørrelse
Deadline: senest to måneder
efter ikrafttrædelse af
forordningen bag SAFE
Kommissionen oplyser de
interesserede EU-lande om
den forventede fordeling af
lån på baggrund af de
modtagne låneanmodninger
Deadline: senest to uger
efter udløbet af
låneanmodningsfristen
De interesserede EU-lande
indsender deres
forsvarsinvesteringsplaner til
Kommissionen
Deadline: senest seks
måneder efter ikrafttrædelse
af forordningen bag SAFE
Hvis Kommissionen vurderer, at medlemslandets forsvarsinvesteringsplan
overholder betingelserne, vedtager den en gennemførelsesafgørelse, hvori
det tildelte lånebeløb er angivet samt størrelsen på forudbetalingen. Herefter
indgår Kommissionen en egentlig låneaftale med medlemslandet, hvori
lånebetingelserne er fastsat.
Der er som nævnt ikke en fordelingsnøgle for tildelingen af lån, men andelen
for de tre medlemslande, der har fået tildelt de største lån, må ikke udgøre
mere end 60 pct. af de 150 mia. euro.
SAFE-lånene kan have en maksimal løbetid på 45 år, og der vil være
mulighed for en forudbetaling på op til 15 pct. af lånebeløbet. Lånene kan
udbetales frem til den 31. december 2030.
Medlemslandene skal rapportere hvert halve år om gennemførelsen af deres
forsvarsinvesteringsplaner og kan ved samme lejlighed anmode om
udbetalinger af rater fra lånet.
Undtagelsesklausul
EU’s finanspolitiske regler for underskud og gæld giver et medlemsland
mulighed for at anmode om aktivering af en såkaldt national
undtagelsesklausul. Undtagelsesklausulen gør det muligt for landet at afvige
fra den aftalte udvikling i de offentlige nettoudgifter (nettoudgiftskurs), som er
det centrale styringsinstrument i forhold til overholdelse af EU-regelsættet,
og fastsat i landets mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
Det forudsætter dog, at der er tale om exceptionelle omstændigheder, der
ligger uden for medlemslandets kontrol, og som har stor indvirkning på dets
offentlige finanser. Afvigelsen må heller ikke være til fare for den
finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.
Kommissionen vurderer, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens
trussel mod europæisk sikkerhed udgør exceptionelle omstændigheder uden
for medlemslandenes kontrol, som har en stor indvirkning på
medlemslandenes offentlige finanser gennem realiserede eller planlagte
stigninger i forsvarsudgifter.
En aktivering af undtagelsesklausulen for det enkelte EU-land vil derfor
betyde, at det kan afvige fra den aftalte nettoudgiftskurs (der sikrer
overholdelse af reglerne om underskud og gæld) for den del af de offentlige
udgifter, der udgøres af forsvarsudgifter. Kommissionen har sat et øvre loft
 EU-note - 2024-25 - E 11: EU-nyt: Låneinstrument og national undtagelsesklausul
2995534_0004.png
for denne afvigelse på samlet 650 mia. euro i den fireårige periode, som
undtagelsen vil være aktiveret.
De 650 mia. euro er baseret på en antagelse om, at EU-landene over en
fireårig periode gradvist øger forsvarsudgifterne, så de til slut i perioden
gennemsnitligt er øget med 1,5 pct. af BNP. Stigningen i forsvarsudgifter vil
blive beregnet ud fra niveauet i 2021.
De udgifter der finansieres af SAFE-låneinstrumentet vil automatisk blive
omfattet af denne undtagelse, men selve lånet vil dog stadig øge de enkelte
landes samlede gæld, hvilket måske kan mindske appetitten på at anvende
muligheden i de lande med et højt gældsniveau.
SAFE-låneinstrumentet og nationale undtagelsesklausul
Forslaget til låneinstrumentet SAFE, der står for
The Security Action for Europe,
er
fremsat i form af en forordning, som skal vedtages af Rådet uden inddragelse af
Europa-Parlamentet efter den såkaldte krise- og hasteprocedure,
artikel 122 TEUF.
Kommissionen har samtidig fremsat en meddelelse om aktivering af den såkaldte
nationale undtagelsesklausul under Stabilitets og Vækstpagten (artikel 26 i
forordning 2024/1263),
der giver det enkelte EU-land mulighed for at fravige den
aftalte offentlige nettoudgiftssti i relation til forsvarsudgifter, der i denne
sammehæng er afgrænset i forhold til den såkaldte
COFOG-klassifikation
(COFOG
forsvar)
for offentlige udgifer. Ifølge det polske EU-formandskab er følgende
udgfifter omfattet af klassifikationen: udgifter til militært udstyr, infrastruktur til
militær brug, omkostninger relateret til militært personel og andre udgifter til
produktionskapacitet, herunder offentlige eller private fabrikker og
dobbeltanvendelig infrastruktur. Militære bistandsmissioner, hospitaler, militærskoler
og pensioner til militært personel er ikke inkluderet.
KOM (2025) 122: forslag til forordning om etablering af SAFE
C(2025) 2000: meddelelse om imødekommelse af øgede forsvarsudgifter inden for Stabilitets- og Vækst-
pagten
Kommissionens pressemeddelelse
Kommissionens spørgsmål og svar
Forsvarsdagsordenen
EU’s forsvarskapacitet og opbygningen af den europæiske forsvarsindustri
står som bekendt højt på den europæiske dagsorden og er genstand for
løbende drøftelser på EU-niveau.
Låneinstrumentet er da også en del af en større pakke af initiativer under
titlen ReArm Europe-planen/Beredskab 2030, som skal gøre det muligt for
EU’s medlemslande at øge forsvarsinvesteringerne og opbygge Europas
forsvarskapacitet. Foruden det fælles låneinstrument og den nationale
undtagelsesklausul udgør de øvrige
elementer, som blev drøftet af EU’s
stats- og regeringschefer på det ekstraordinære EU-topmøde den 6. marts
2025, bl.a. en mulighed for at landene kan anvende samhørighedsmidler på
forsvarsområdet, en tilpasning af Den Europæiske Investeringsbanks
praksis for udlån til forsvarsindustrien og en mobilisering af private
investeringer.
 EU-note - 2024-25 - E 11: EU-nyt: Låneinstrument og national undtagelsesklausul
2995534_0005.png
Kommissionen har endvidere samtidig med fremsættelsen af forslaget til
SAFE-låneinstrumentet fremsat en
hvidbog om Europæisk forsvar,
der
sætter rammen for en ny tilgang til forsvarsområdet og identificerer
investeringsbehov på området.
Hvidbogen skitserer en række centrale indsatsområder, der omfatter:
●
●
●
●
●
●
afhjælpning af kapabilitetsmangler med fokus på kritisk kapabilitet, som
medlemslandene har identificeret
støtte til den europæiske forsvarsindustri gennem aggregeret
efterspørgsel og øgede samarbejdsbaserede indkøb
støtte til Ukraine gennem øget militær bistand og dybere integration af
den europæiske og ukrainske forsvarsindustri
uddybning af det EU-dækkende forsvarsmarked, herunder gennem
forenkling af lovgivningen
fremskyndelse af omstillingen af forsvaret gennem disruptiv innovation
såsom kunstig intelligens og kvanteteknologi
styrkelse af Europas beredskab til håndtering af værst tænkelige
scenarier gennem bedre militær mobilitet og lageropbygning og ved at
styrke de ydre grænser, navnlig landgrænsen til Rusland og Belarus
styrkelse af partnerskabet med ligesindede lande rundt om i verden.
●
Det videre forløb
EU’s stats-
og regeringschefer har på
EU-topmødet
den 20. marts 2025
opfordret til, at ”arbejdet
fremskyndes på alle områder for på afgørende vis
at øge Europas forsvarsberedskab inden for de næste fem år”.
EU’s stats-
og regeringschefer opfordrer videre til, at gennemførelsen af de tiltag
omkring kapabiliteter, der er fastlagt i konklusionerne fra det ekstraordinære
EU-topmøde
den 6. marts 2025, indledes hurtigst muligt, og at der arbejdes
videre med de relevante finansieringsmuligheder.
Selve forslaget til SAFE-låneinstrumentet skal vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter den såkaldte hasteprocedure i artikel 122 TEUF.
Det er de enkelte medlemslande, som skal anmode om aktivering af den
nationale undtagelsesklausul, hvis de ønsker at undtage udgifter på
forsvarsområdet fra opgørelsen af landets offentlige nettoudgiftskurs.
Kommissionen lægger op til, at de enkelte EU-lande skal anmode om
aktivering af den nationale undtagelsesklausul inden udgangen af april.
Anmodningerne kan så håndteres på en samlet og koordineret måde, så
Kommissionen kan vedtage en henstilling til Rådet i juni, som Rådet
efterfølgende kan vedtage i juli.
Fælles EU-finansiering af forsvar
Selvom EU stiller lån på op til samlet 150 mia. euro til rådighed for
medlemslandene til forsvarsinvesteringer i de enkelte EU-lande, er der ifølge
bl.a.
Financial Times
en sideløbende diskussion om, hvorvidt EU skal
optage et fælles lån til investering i fælles forsvarsprojekter eller give tilskud
til medlemslandenes investeringer, hvor regningen derved deles ud på alle
medlemslandene. Der er dog som bekendt ikke enighed om en sådan
tilgang på nuværende tidspunkt.
 EU-note - 2024-25 - E 11: EU-nyt: Låneinstrument og national undtagelsesklausul
2995534_0006.png
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget