Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt
3000387_0001.png
EU-NOTE
Folketingets prioriterede EU-sager for 2025
4. april 2025
Baggrund
Folketinget udpeger hvert år et antal prioriterede EU-sager, som underlæg-
ges en særligt grundig behandling i særligt Folketingets fagudvalg. Det følger
af Europaudvalgets procedureberetning af 29. september 2023, at der frem-
adrettet skal udpeges 10-15 prioriterede sager, og at den ansvarlige minister
skal forelægge disse for Folketingets relevante fagudvalg inden for otte uger
efter den danske sprogversion er modtaget. Den relevante minister tilkende-
giver på mødet regeringens foreløbige holdning, peger på områder, der skal
af klares nærmere, og drøfter sagen med udvalgsmedlemmerne. På denne
baggrund vil regeringen kunne tage højde for medlemmernes holdninger i de
videre forhandlinger. Europaudvalgets medlemmer kan deltage i fagudval-
gets drøftelse med ministeren af prioriterede sager.
Udvælgelsen af de prioriterede sager foretages af Europaudvalget med ud-
gangspunkt i Kommissionens arbejdsprogram (KOM (2025) 45) på baggrund
af dialog med de relevante fagudvalg og på baggrund af et bidrag fra regerin-
gen (KOM (2025) 45
bilag 1). Prioriterede sager fra tidligere år fastholdes.
1
Kontaktperson
Mathias Grønbek
Lydholm (5907)
Forslag til prioriterede sager for 2025
Folketingets EU-konsulenter har været i dialog med relevante fagudvalg om
prioriteringen af sager for 2025. Arbejdsprogrammet for 2025 er præget af en
helt ny tilgang fra Kommissionen. Fokus er i 2025 i meget høj grad på byrde-
lettelser og regelforenklinger. En række af forslagene er allerede fremsat i lø-
bet af februar og marts, hvorfor den endelige prioritering haster.
1
Det bemærkes, at Kommissionens arbejdsprogram for 2025 indeholder en række sager, der
blev fremsat allerede kort efter arbejdsprogrammet og som behandles efter hasteprocedurer,
der gør, at det ikke vil være muligt at behandle disse om prioriterede sager. Disse er derfor ikke
medtaget i nærværende prioritering.
Side 1 | 2
FOLKETINGET INTERN
EU-note - 2024-25 - E 12: EU-note om prioriterede EU-sager 2025
3000387_0002.png
På baggrund af dialogen med fagudvalgene og regeringens bidrag indstilles
det, at regeringens forslag til prioritering fastholdes, og at følgende sager så-
ledes vælges som prioriterede for 2024:
1. Omnibus I
forslag til ændring af direktiver om virksomheders bære-
dygtighedsrapportering og due diligence (KOM (2025) 81) (26. fe-
bruar 2025) (ERU)
2. Ny fælles tilgang til tilbagesendelser (11. marts 2025) (UUI)
3. Adgang til kritiske lægemidler (11. marts 2025) (SUU)
4. Hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar (18. marts 2025)
(FOU)
5. Forenklingspakken for den fælles landbrugspolitik (14. maj 2025)
(MOF)
6.
EU’s rumlov (2. kvartal) (UFU)
7. Den flerårige finansielle ramme
udgiftssiden (3. kvartal 2025) (FIU)
8. Den flerårige finansielle ramme
indtægtssiden (3. kvartal 2025)
(FIU)
9. Målrettet revision af REACH-forordningen (4. kvartal 2025) (MOF)
10. Europæisk virksomhedstegnebog (4. kvartal 2025) (DIU)
11. Retsakt om digitale net (4. kvartal 2025) (DIU)
Folketinget har mulighed for at udpege op til ti af de prioriterede sager til nær-
hedstjek, hvis der er tvivl om, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt. I så
fald gælder særlige frister for oversendelse af regeringens udvidede grund-
og nærhedsnotat og forelæggelse i fagudvalget. EU-konsulenten vurderer, at
der ikke umiddelbart er grund til at udtage nogen af ovenstående forslag til et
særligt nærhedstjek.
Side 2 | 2
FOLKETINGET INTERN