EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt

EU-note

Til orientering af Erhvervsudvalget, Europaudvalget, Finansudvalget, Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalget samt Uddannelses- og Forskningsudvalget

Draghirapporten:

EU’s faldende konkurrenceevne

kalder på

omfattende politisk handling og massive investeringer

Sammenfatning

Mario Draghi tager temperaturen på EU-konkurrenceevne i en ny rapport

og stiller en klar diagnose: Situationen er kritisk, og EU taber terræn til

USA og Kina.

Draghi ordinerer politisk handling på fem områder:

1. Innovationskløften skal lukkes.

2. En samlet dekarbonisering- og konkurrenceplan.

3. Øget sikkerhed og færre afhængigheder.

4. Finansiering af investeringer.

5. Bedre styreformer i EU.

28. oktober 2024

Det Internationale

Sekretariat

EU-konsulenter:

Andreas Sommer

Møller (3146)

Martin Jørgensen

(3622)

Mathias Grønbek

Lydholm (5907)

Morten Knudsen

(3695)

I. Introduktion: »Det er en eksistentiel udfordring«

Rapporten fra den tidligere italienske premierminister og formand for Den Eu-

ropæiske Centralbank Mario Draghi har været over et år undervejs,

og i mel-

lemtiden er

EU’s konkurrenceevne

i forhold til USA og Kina blevet et af de

varmeste emner på den europæiske politiske dagsorden.

EU’s udfordringer

skyldes ifølge rapporten ikke kun, at USA og Kina investe-

rer massivt i forskning og innovation og fører en mere effektiv konkurrence-

politik. Draghi fremhæver således også markante forandringer i relation til

Opdraget til Draghirapporten er pkt. 18 f) i konklusionerne fra mødet blandt EU’s stats-

og rege-

ringschefer i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023, der kan findes

her.

EU’s konkurrenceevne har bl.a. været behandlet i

præsident Macrons anden Sorbonnetale om

EU’s fremtid

i april 2024,

Lettarapporten om fremtiden for det indre marked

fra samme måned

kommissionsformand von der Leyens politiske retningslinjer for 2024-2029

fra juli 2024.

Side 1 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

den regelbaserede internationale handel, den amerikanske sikkerhedspara-

ply, de geopolitiske relationer og adgangen til russisk energi.

Den teknologiske udvikling, hvor særlig amerikanske techvirksomheder domi-

nerer, og den demografiske udvikling med en faldende europæisk arbejds-

styrke bidrager også til situationens alvor ifølge rapporten. Samlet set er der

ifølge Draghi tale om »en eksistentiel udfordring« for EU.

Alvoren understre-

ges af, at rapporten anslår, at der er behov for at øge investeringerne til ca. 5

pct. af bnp årligt, hvilket svarer til 750-800 mia. euro, for at føre rapportens

forslag ud i livet.

EU’s mangler og muligheder

EU’s

besværligheder skyldes ifølge Draghi dog ikke kun historiens gang og

udefrakommende forhold, men

i høj grad også EU’s egne mangler:

For det første mangler EU fokus.

Der opstilles fælles mål, men priori-

teterne er ikke klare nok, og

EU’s politikker understøtter ikke

målop-

nåelsen i tilstrækkelig grad.

For det andet spildes fælles ressourcer.

De fælles midler bruges ikke

strategisk nok, hvilket forsvarsindustrien og innovationsområdet er

eksempler på.

For det tredje er EU’s politikker ikke koordineret nok på afgørende

områder.

EU mangler eksempelvis en effektiv bredspektret industri-

politik a la USA og Kina.

Rapporten fremhæver dog samtidig, at EU besidder en række grundlæg-

gende forudsætninger for at være en konkurrencedygtig økonomi. Draghi pe-

ger på, at EU kombinerer en åben økonomi, en høj grad af markedsbaseret

konkurrence, et stærkt regelværk og aktive politikker til at bekæmpe fattig-

dom og omfordele velstand. EU-landene præsterer også godt i forhold til god

regeringsførelse, sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse.

Det er en grundantagelse i rapporten, at de enkelte EU-lande på mange om-

råder er for små til at udvikle løsninger, der kan klare sig i den internationale

konkurrence. Der er derfor brug for flere fælleseuropæiske tiltag. Draghi an-

befaler, at EU sætter ind på fem områder:

1. Innovationskløften skal lukkes.

Draghirapporten uddyber problemet således: »Europas grundlæggende værdier er velstand,

lighed, frihed, fred og demokrati i et bæredygtigt miljø. EU er til for at sikre, at europæerne altid

kan drage fordel af disse grundlæggende rettigheder. Hvis Europa ikke længere kan levere det

til sine befolkninger

–

eller er nødt til at give afkald på noget for at fremme andet

–

vil EU have

mistet sin eksistensberettigelse.«

Side 2 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

En samlet dekarbonisering- og konkurrenceplan.

Øget sikkerhed og færre afhængigheder.

Finansiering af investeringer.

Bedre styreformer i EU.

Vi vil i nærværende EU-note gennemgå de vigtigste anbefalinger på de fem

nævnte områder.

Samlet set indeholder rapporten ca. 170 konkrete forslag,

som alle er nævnt i bilaget til EU-noten (findes

her).

Draghirapporten kan

sammenfattes med nedenstående illustration.

Draghirapporten fylder 397 sider, så denne EU-note præsenterer et udsnit. Noten lægger størst

vægt på analyser af de generelle problemer og løsningsforslag, mens de bagvedliggende for-

klaringer, som eksempelvis årsagen til EU’s høje energipriser, belyses i mindre grad.

Blandt forslagenes fællestræk er behovet for at videreudvikle det indre marked, mere forskning

og innovation, flere offentlige og private investeringer, mere fælles indkøb, færre og mere effek-

tive regler samt hurtigere behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser.

Side 3 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

II. Innovationskløften skal lukkes

Hvis EU skal lukke innovationskløften i forhold til USA og Kina, har EU ifølge

Draghi grundlæggende brug for en højere vækst i produktiviteten for at fast-

holde bæredygtige vækstrater og kompensere for den demografiske udvikling

med en faldende arbejdsstyrke.

Den historiske udvikling i forholdet mellem »arbejdsproduktiviteten«

mellem

USA og 11 udvalgte EU-lande

viser, at EU har sakket bagud siden midten af

1990’erne.

Mens

EU’s

arbejdsproduktivitet i 1995 udgjorde 95 pct. af den

amerikanske, udgjorde den i 2022 blot 80 pct. Ifølge rapporten er hovedårsa-

gen til den stigende forskel i produktiviteten udviklingen i den digitale tekno-

logi (»tech«), hvor EU sakker bagud. EU bør derfor gøre mere for at fremme

techsektoren, herunder især kunstig intelligens (AI).

EU har brug for flere investeringer og mindre regulering

Hovedårsagen til EU’s

innovationsmæssige efterslæb er ifølge Draghirappor-

ten en »statisk industristruktur«, der skaber en ond cirkel med en lav grad af

investering og innovation. Den manglende dynamik i EU illustreres med en

opgørelse over de selskaber, der bruger flest penge på forskning og innova-

tion. Siden årtusindeskiftet har der i USA været tale om selskaber inden for

først medicin- og bilvirksomheder, senere software og hardware og siden

tech. Til sammenligning har de europæiske selskaber med størst budget i for-

hold til forskning og innovation i hele perioden været bilfirmaer.

Rapporten fremhæver også, at den offentlige støtte til forskning og innovation

i EU ikke er effektiv nok. Det skyldes, at den er for ufokuseret, for fragmente-

ret og ikke i tilstrækkelig grad er rettet imod innovativ teknologi. Der er desu-

den få europæiske universiteter blandt den globale elite, ligesom de europæi-

ske universiteter generelt er for dårlige til at indgå i miljøer, der kan hjælpe

startupvirksomheder med at vokse.

Det er samtidig for vanskeligt for virksomheder at vokse sig større i EU på

grund af et ufuldstændigt indre marked og manglende adgang til

Arbejdsproduktiviteten defineres af Danmarks Statistik som: »Et mål for, hvor effektivt arbejds-

kraften bruges til at skabe varer og tjenester.« (Kilde:

Danmark Statistiks hjemmeside.)

Her er tale om Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal,

Spanien, Tyskland og Østrig.

Draghi bemærker, at denne satsning på AI bør følges af et stærk fokus på kundskaber, herun-

der livslang læring, for at sikre den sociale sammenhængskraft.

Side 4 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

investeringer. Draghirapporten fremhæver i den forbindelse, at der er for-

holdsmæssig flere mikrovirksomheder og færre små og mellemstore virksom-

heder i EU end i USA. Det bidrager til den onde cirkel med manglende inno-

vation i EU, fordi virksomheder har sværere ved at optage ny teknologi, jo

mindre de er.

EU’s mange techrelaterede lovgivningstiltag og deres generelle beskyttende

tilgang fremhæves som en af årsagerne til, at det er svært for europæiske

techvirksomheder at vokse sig større. Endelig understreges

det, at EU’s me-

dicinalindustri også taber terræn som følge af for få investeringer i forskning

og innovation, langsommelige godkendelsesprocedurer for nye typer af medi-

cin samt for restriktiv adgang til anvendelse af patientdata i forskning.

Hvordan lukker EU innovationskløften?

Draghirapporten anbefaler bl.a., at EU styrker sit fælles program for forskning

og innovation (Horisont Europa). Der skal fokuseres på færre prioriteter, lige-

som en større andel af budgettet skal bruges på disruptive områder.

Desu-

den skal tildelingsprocesserne for støtte være hurtigere og simplere, og en-

delig bør der være en bedre koordination af EU-landenes offentlige støtte til

forskning og innovation.

Rapporten anbefaler også, at der udvikles flere europæiske eliteuniversiteter,

hvilket bl.a. skal understøttes af en EU-ramme for privat støtte til universite-

ter, flere midler til at fastholde toptalenter og flere midler til forskning generelt.

Med hensyn til investeringer i forskning og innovation foreslår Draghi bl.a.

flere incitamenter til private investeringer, Den Europæiske Investeringsfond

(EIF) skal have et større budget, og Den Europæiske Centralbank (ECB) skal

kunne foretage mere risikofyldte investeringer.

Draghi anbefaler i forhold til AI, at EU i tråd med de positive erfaringer fra det

europæiske fællesforetagende for højtydende databehandling (EuroHPC)

samler finansiering, private og offentlige aktører. Kun ved at samle kræfterne

på denne måde er det muligt at skabe et reelt europæisk alternativ på områ-

det. I forhold til cloudløsninger er det dog for sent at skabe et reelt EU-alter-

nativ. I stedet skal EU trække på de amerikanske løsninger, mens der arbej-

des på at styrke de europæiske løsninger for at have en sikker lagring af

særlig sårbare data.

Draghi foreslår, at tempoet for digitaliseringen af det europæiske sundhedsdataområde (EHDS)

øges.

De disruptive områder defineres ikke nærmere, men dækker formentlig over områder med stor

potentiel forandringskraft og mulighed for vækstskabelse.

Side 5 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

III. En samlet dekarbonisering- og konkurrenceplan

Draghi anbefaler, at bevægelsen imod et lavere udslip af drivhusgasser (»de-

karbonisering«) og konkurrencepolitik kombineres mere effektivt og strategisk

end hidtil, hvis EU både skal klare den grønne omstilling og være konkurren-

cedygtig på det globale marked.

Ifølge Draghi betyder EU’s ambitiøse klimamål, at der på den korte bane stil-

les krav til europæiske virksomheder om investeringer, som f.eks. amerikan-

ske og kinesiske virksomheder ikke møder. Samtidig giver den grønne om-

stilling og dekarbonisering ifølge Draghi EU nogle muligheder, idet omstillin-

gen kan føre til lavere energipriser, lederskab i forhold til grønne teknologier

og en større grad af energisikkerhed.

Sådan bør EU forbinde dekarbonisering- og konkurrencepolitik

EU’s

plan om at kombinere dekarbonisering- og konkurrencepolitik bør ifølge

Draghi have som sit første hovedmål at sænke energipriserne. Det skal bl.a.

ske ved mere konsekvent brug af fælles indkøb af flydende naturgas (LNG)

og forskellige tiltag til at afkoble prisfastsættelsen mellem

vedvarende energi (VE) og atomkraft fra fossil energi.

Det andet hovedmål bør være at sætte mere fart på dekarboniseringen på en

omkostningseffektiv og teknologineutral måde. Her skal mobiliseres massive

offentlige og private investeringer i bl.a. VE, atomkraft, brint, bioenergi samt

fangst og lagring af CO

(CCUS). Der bør desuden ske opdateringer af rele-

vant EU-miljølovgivning, så der kan gives undtagelser i EU's miljødirektiver,

indtil der er opnået klimaneutralitet, ligesom der skal indføres en maksimal

svarfrist på f.eks. 45 dage for nationale myndigheder i forhold til ansøgninger

om tilladelser til projekter.

En andet centralt mål bør være udbygningen af det europæiske energinet for

at sikre udnyttelsen af dekarboniseringens fulde potentiale. Som Draghi ud-

trykker det: »Hvis der er ét horisontalt område i energisektoren, hvis betyd-

ning ikke kan overvurderes, er det EU’s energinet.«

Energinettet er så vigtigt,

Draghi bemærker, at EU aktuelt er førende på syv ud af ni områder inden for »kompleks grøn

teknologi« sammenlignet med Kina og USA. Det er ifølge rapporten dog langt fra givet, at EU

med den nuværende tilgang kan fastholde lederskabet. De syv områder med EU-lederskab er:

vandkraft, geotermisk energi, batterier, biobrændsel, vindenergi, brint og grøn transport. På de

to resterende områder er USA førende i forhold til atomkraft og Kina i forhold til solenergi.

Draghi peger på, at EU i højere grad bør anvende langtidskontrakter som elkøbsaftaler

(PPA’er) og differencekontrakter (CfD’er).

Se eventuelt Rådets pressemeddelelse om reformen

af EU’s elmarked for en beskrivelse af PPA’er og CfD’er (findes

her).

Side 6 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

at der bør indføres et »28. regime«. Det dækker over et særligt lovgivnings-

mæssigt rammeværk uden for de 27 nationale tiltag. Det skal sætte tempoet

op og sikre ens behandling på tværs af EU.

Ifølge Draghi bør EU med den næste flerårige finansielle ramme (MFF) af-

sætte flere midler af til udbygningen af energinettet. Næste MFF skal ifølge

rapporten også strømline antallet af fonde, der støtter den grønne omstilling,

ligesom der skal være én indgang til at søge støtte fra EU-budgettet og let-

tere ansøgningsprocesser.

Fremtiden for den europæiske bilindustri diskuteres ofte i lyset af den grønne

omstilling og konkurrencen fra amerikanske og kinesiske elbilproducenter.

Det kan i den forbindelse fremhæves, at Draghi foreslår en selvstændig

handleplan for den europæiske bilindustri, som ifølge rapporten direkte og in-

direkte beskæftiger næsten 14 mio. europæere.

EU skal have forskellige tilgange til forskellige industrier

Draghirapporten advarer imod, at EU i den globale konkurrence efterligner

USA’s tilgang med systematisk at holde kinesisk teknologi ude, idet kinesiske

handelspolitiske modsvar

vil ramme EU hårdt som følge af EU’s afhængig-

hed af eksport. En åben laissez faire-tilgang er dog heller ikke tilrådelig, da

det vil give tab i forhold til beskæftigelse, produktivitet og økonomisk sikker-

hed.

I stedet bør EU anlægge forskellige strategier, afhængigt af hvilken industri

der er tale om. Her skelnes mellem fire forskellige typer af industrier, hvor:

Prisen mellem europæiske produkter og konkurrenternes er blevet

for stor.

Uagtet om konkurrenternes fordele er skabt ved statsstøtte

eller ej, bør EU ikke tage konkurrencen op, men arbejde på at få flere

leverandører for at mindske afhængighed.

EU er bekymret for, hvor produktionen finder sted, og vil beskytte ar-

bejdspladser imod unfair konkurrence.

Her bør der anvendes opfor-

dringer til direkte investeringer (FDI) internt i EU og handelsværktøjer

for at udligne omkostningerne i forhold til konkurrenternes produkter.

Bilsektorer nævnes som de facto-eksempel på denne tilgang.

EU har en strategisk interesse i sektoren, der skal kunne øge pro-

duktionen i tilfælde af geopolitiske spændinger.

EU skal her øge den

langsigtede profitabilitet af nye investeringer i Europa ved f.eks. at

stille krav om lokal produktion og et minimumsniveau af teknologisk

Side 7 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

uafhængighed.

Industrier i den spæde fase, hvor EU har en innovationsmæssig for-

del og ser et stort fremtidigt vækstpotentiale.

Her skal hele den »vel-

etablerede håndbog om anvendelse af et komplet udvalg af handels-

forvrængende foranstaltninger« tages i brug, indtil industrien har nået

et vist niveau og beskyttelsen kan trækkes tilbage.

IV. Øget sikkerhed og færre afhængigheder

Europas afhængighed af tredjelande inden for områder som kritiske råmateri-

aler, tech, forsvar og rum giver ifølge Draghi grund til bekymring. I normale ti-

der uden konflikter er det uproblematisk at hente så stor en del af sine forsy-

ninger fra enkelte leverandører. Faktisk kan det på mange måder være den

billigste løsning. Men som situationen med import af russisk gas har vist, kan

afhængigheder hurtigt blive kritiske i en situation, hvor den geopolitiske virke-

lighed ændrer sig. Det skaber både potentielle økonomiske problemer, og det

åbner døren for, at tredjelande kan udøve et betydeligt politisk pres på EU og

dets medlemslande.

Det vil ifølge Draghi kræve betydelige investeringer at lave om på sådanne

afhængigheder, og selv når alternative forsyningskæder er etableret, vil det

komme med en økonomisk omkostning

–

en »forsikringsomkostning«

–

idet

man ikke længere alene vil anvende den billigste leverandør. For at ned-

bringe forsikringsomkostningen er der behov for fælleseuropæiske løsninger.

Draghi påpeger, at Kommissionen allerede har taget en række vigtige skridt,

f.eks. med den seneste lovgivning om kritiske råmaterialer og mikrochips,

men der er behov for yderligere europæiske tiltag, hvis problemerne skal

håndteres. Draghirapportens anbefalinger omfatter:

•

En europæisk udenrigsøkonomisk politik:

Der er behov for en uden-

rigsøkonomisk politik, der fokuserer på at sikre EU og dets medlems-

lande de nødvendige råmaterialer til sin økonomi. Eksempelvis kan

EU etablere en »platform for fælles indkøb af kritiske råmaterialer«,

der skal styrke de europæiske virksomheder, ved at de i fællesskab

skal kunne indkøbe kritiske råmaterialer og dermed få en bedre for-

handlingsposition. Der er også behov for et stærkere

ressourcedi-

plomati« over for tredjelande, så der kan sikres bedre forsyninger.

Og sluttelig bør man afsøge mulighederne for miljøvenlig minedrift på

havbunden.

Bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer i EU:

Der er forekomster

af en række af de kritiske råmaterialer i Europa, som bør udnyttes

•

Side 8 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

bedre. Det er ikke tilstrækkeligt, at der med retsakten om kritiske rå-

materialer sættes tidsfrister for behandlingen af ansøgninger, der bør

også afsættes de nødvendige administrative ressourcer hertil. Ligele-

des rummer genanvendelse et betydeligt potentiale, idet man frem til

2050 potentielt vil kunne hente mellem halvdelen og tre fjerdele af de

nødvendige kritiske råmaterialer gennem genanvendelse.

Desuden

bør forskning og innovation inden for alternative materialer fremmes.

•

Styrkelse af strategiske industrier:

Det er ikke realistisk, at EU bliver

førende inden for kritiske teknologier, herunder eksempelvis mikro-

chips, men der bør gøres mere for at sikre, at EU har en vis kapacitet

på disse områder. Mikrochipforordningen giver visse muligheder for

statsstøtte, men da dette gøres nationalt, risikeres det, at indsatserne

bliver små og fragmenterede. Draghi forslår i stedet et fælleseuropæ-

isk fokus på de såkaldte vigtige projekter af fælleseuropæisk inte-

resse (IPCEI), der så skal kunne få (stats)støtte direkte fra EU-bud-

gettet.

Større fokus på europæiske interesser end nationale interesser på

rumområdet:

Draghi konkluderer, at Europa har en stærk position på

rumområdet, men at man risikerer at sætte denne over styr på grund

af manglende innovation og forskning. Draghi er her stærkt kritisk

over for, at det europæiske rumagentur i dag har fokus på at sprede

sine investeringer ud, så de modsvarer de bidrag, de enkelte med-

lemslande kommer med. Det skaber ineffektivitet og modvirker effek-

tive forsyningskæder og innovation. Der er generelt behov for en op-

datering af reglerne på området, så der kan skabes et »reelt indre

marked for rum(teknologi)«.

Flere europæiske løsninger på forsvarsområdet:

EU har i dag en

stærk forsvarsindustri, men den er for fragmenteret og har mang-

lende fokus på innovation. Der er behov for standardisering, så man

opnår en kritisk masse, der også tillader udvikling på dyre områder,

såsom droneteknologi, hypersoniske missiler m.v. Europæiske forsk-

ningsmidler bør målrettes fælles initiativer.

•

V. Finansiering af investeringer

Draghi estimerer, at det vil koste mellem 750-800 mia. euro i årlige private og

offentlige investeringer i perioden 2025-2030, hvis hans anbefalinger i rap-

porten skal føres ud i livet.

Det svarer til mellem 4,4 og 4,7 pct. af EU’s bnp.

Draghirapporten anbefaler, at der etableres et reelt indre marked for affald og cirkularitet.

Ifølge Draghi er det faktisk et konservativt skøn, idet det ikke omfatter alle målsætningerne i

rapporten såsom at opnå økonomisk sikkerhed ved at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet

Side 9 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

Investeringskategori

Realisering af energi-

omstillingen

Energi

(herunder anvendelsen af rene

teknologier)

Transport

(herunder opladerinfrastruktur)

I alt

EU bliver en leder inden for digitale teknologier

Styrkelse af EU’s forsvars-

og sikkerhedskompeten-

cer

Løft af produktiviteten via banebrydende innovation

Samlede årlige behov for yderligere investeringer

2025-2030

(mia.

euro)

300

150

450

150

100-150

750-800

Draghi erkender, at der er tale om et omfattende investeringsbehov, men pe-

ger på, at der bl.a. kan trækkes på EU-husholdningernes private opsparing

der på nuværende tidspunkt ikke bliver kanaliseret effektivt i retning af pro-

duktive investeringer. Draghi vurderer, at EU godt kan imødekomme investe-

ringsbehovet uden at trække på, at den europæiske økonomi bliver for stort,

men det vil dog forudsætte offentlig støtte til den private sektor, hvis sektoren

primært skal stå for finansieringen. Det kan bl.a. være i form af finansielle in-

citamenter, der kan åbne op for de private investeringer. Det kan på det korte

sigt blive en belastning for de offentlige finanser, men på lidt længere sigt vil

omkostningerne ifølge Draghi blive reduceret af stigende produktivitet.

Draghi peger i rapporten på en række hovedårsager til, at adgangen til finan-

siering af investeringer er på et lavere niveau i EU sammenlignet med ek-

sempelvis USA. Det skyldes ifølge Draghi følgende forhold:

•

Kapitalmarkederne i EU er fragmenterede og tilgangen af opspa-

ringsmidler er lavere i forhold til andre større økonomier.

For stor brug af bankfinansiering, som er mindre velegnet til finansie-

ring af innovative projekter og underlagt flere begrænsninger.

EU-budgettets størrelse begrænser EU-støtten til offentlige og pri-

vate investeringer, hvor der samtidig anlægges en for konservativ til-

gang til risiko.

•

inden for kritiske teknologier i EU samt sætte skub i udviklingen af færdigheder. Klimatilpasnin-

ger og miljøbeskyttelse vil sandsynligvis også kræve betydelige yderligere investeringer.

Draghi bemærker i rapporten, at EU-husholdningernes opsparing i 2022 udgjorde 1.390 mia.

euro sammenlignet med eksempelvis 840 mia. euro i USA.

Side 10 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

•

Fraværet af en regelmæssig udstedelse af EU-obligationer til opta-

gelse af fælles gæld til finansiering af fælles investeringsprojekter.

Draghis anbefalinger af tiltag til mobilisering af den nødvendige private og of-

fentlige finansiering udspringer af de identificerede mangler i EU, og omfatter

følgende tiltag:

•

Etablering af en ægte kapitalmarkedsunion.

Styrke bankernes finansieringskapacitet.

Reform af EU-budgettet.

Regelmæssig udstedelse af fælles gæld.

Etablering af en ægte kapitalmarkedsunion

Afgørende for etableringen af en egentlig kapitalmarkedsunion er ifølge

Draghi, at der er en fælles tilsynsmyndighed for alle EU-værdipapirmarkeder

på linje med den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC).

Her peger Draghi på, at den nuværende Europæiske Værdipapir- og Mar-

kedstilsynsmyndighed (ESMA) skal have disse beføjelser.

Draghi foreslår

også, at EU-landenes insolvenslovgivning harmoniseres, så der ikke er for-

skelle i behandlingen af kreditorer på baggrund af forskellige kreditor-

hierarkier.

Det er også vigtigt, at EU fortsætter arbejdet med at fjerne skatteforhindringer

for de grænseoverskridende investeringer. EU-husholdningernes private op-

sparing kan ifølge Draghi kanaliseres til kapitalmarkederne og produktive in-

vesteringer ved at etablere pensionssystemer på linje med det danske.

Den

begrænsede udvikling af pensionssystemer og pensionsfonde i EU er ifølge

Draghi årsag til, at der ikke er adgang til den samme langsigtede kapital som

i andre større økonomier. Pensionsformuen udgjorde i 2022 således kun 32

pct. af EU’s bnp, hvor den i USA stod for 142 pct. og i Storbritannien 100 pct.

Styrke bankernes finansieringskapacitet

Draghi ønsker, at bankerne skal have større mulighed for at benytte sig af så-

kaldt securitisering, hvilket vil sige en proces, hvor en långiver

–

f.eks. en

På linje med anbefalingerne i Enrico Lettas rapport om det indre marked anbefaler Draghi

også, at beslutningsstrukturen i ESMA ændres, så man så vidt muligt undgår indblanding af na-

tionale interesser fra medlemslandene (se

EU-note om Lettarapporten).

Det danske pensionssystem nævnes sammen med pensionssystemerne i Sverige og Neder-

landene som eksempler på pensionssystemer, hvor der spares op inden pensionen (»second

pillar«), modsat de såkaldte »pay-as-you-go« offentlige sociale sikringsordninger, hvor det er

den aktuelle arbejdsstyrke, der betaler til pensionisterne. Samtidig er 62 pct. af pensionsfor-

muen i EU koncentreret i de tre lande.

Side 11 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

bank

–

omgrupperer de lån, den har udstedt, til værdipapirer, der kan sælges

til investorer med varierende risiko. Investorerne modtager så afkast fra de

underliggende lån. Dermed overføres risikoen til investorerne, og banken kan

derved frigøre den kapital, der var afsat til at dække risikoen på lånene, og

anvende den til nye udlån, hvormed udlånskapaciteten øges.

Draghi anbefaler bl.a., at kapitalkravene lempes for de simple, gennemsigtige

og standardiserede kategorier af securitiserede værdipapirer, hvor kravene

ikke afspejler den aktuelle risiko. Draghi anbefaler også, at EU ser på, hvor-

vidt reguleringen af banksektoren i EU er passende, hvis EU’s banksektor

skal være konkurrencedygtig internationalt. Bankunionen bør ifølge Draghi

også færdiggøres.

Reform af EU-budgettet

Draghi kritiserer EU-budgettet for at være for ufokuseret og bl.a. bestå af

over 50 forskellige udgiftsprogrammer. EU-budgettet bør i stedet målrettes de

fælles strategiske projekter og målsætninger, hvor EU-merværdien er størst.

Draghi anbefaler derfor, at der under den næste flerårige EU-budgetramme

(MFF) for 2028-2032 bør etableres en egentlig »konkurrenceevnekategori«,

som skal finansiere de prioriterede projekter, som er blevet udpeget under

den særlige ramme for koordinationen af konkurrenceevnerelaterede til-

tag/prioriteter.

Budgetstrukturen bør ifølge Draghi strømlines, så der sikres en tilstrækkelig

stor skala i budgetstøtten til de strategiske projekter. Antallet af udgiftspro-

grammer skal derfor reduceres, mens der bør sikres særlige finansieringsord-

ninger for teknologivirksomheder med et særligt vækstpotentiale og produkti-

onskapacitet inden for særlige områder som f.eks. ren teknologi. Der bør

også være større fleksibilitet i EU-budgettet, så midlerne kan omfordeles på

tværs og inden for udgiftsprogrammerne og de potentielle modtagere.

Draghi mener også, at EU-budgettet skal være bedre »gearet« ved bl.a. at

anvende EU-budgettet til at garantere for forskellige typer af finansielle instru-

menter og derved støtte private investeringer. EU-budgettet bør ifølge Draghi

benyttes til i større omfang at garantere for f.eks. investeringer via det

Ifølge Draghi var niveauet for årlige udstedelser i form af securitisering

kun på 0,3 pct. af EU’s

bnp i 2022 sammenlignet med 4,0 pct. af bnp i USA.

Draghi påpeger bl.a., at bankunionen stadig ikke indeholder en fælles indskydergarantiord-

ning, og den fælles afviklingsmyndighed mangler en tilstrækkelig finansiel kapacitet til afvikling

af større systematiske banker.

Se afsnittet om en

koordineret indsats for konkurrenceevne,

side 14 i denne EU-note.

Side 12 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

såkaldte InvestEU-program.

Regelmæssig udstedelse af fælles gæld

Draghi er fortaler for en regelmæssig udstedelse af fælles gæld i form af bl.a.

EU-obligationer, som det kendes fra finansieringen af den såkaldte genopret-

ningsfond, der blev etableret i forbindelse med coronaepidemien.

Den fæl-

les gæld kan anvendes til finansiering af fælles investeringsprojekter, der

øger EU’s konkurrenceevne og sikkerhed. Den fælles gældsudstedelse vil

ifølge

Draghi også over tid medvirke til at skabe en større integration af EU’s

kapitalmarkeder ved at skabe et større og mere likvidt marked for EU-obliga-

tioner.

Det er dog ifølge Draghi vigtigt, at en stigning i fælles gæld kombineres med

stærke finanspolitiske regler, så stigningen i fælles gæld på EU-niveau mod-

svares af en mere holdbar udvikling i den nationale gæld. Udstedelsen skal

også fortsat være knyttet op på konkrete formål og projekter.

Lidt kontroversielt foreslår Draghi, at medlemslandene kan overveje at ud-

skyde tilbagebetalingen af det eksisterende fælles lån til genopretningsfon-

den, der ellers efter planen skal påbegyndes i 2028.

Det vil give mere plads

i EU-budgettet til finansiering af programmer, der fokuserer på innovation og

produktivitet.

VI. Bedre styreformer i EU

Hvis Europa skal styrke sin konkurrenceevne over for USA og Kina, skal EU

ifølge Draghi blive mere effektiv og hurtigere til at træffe kollektive

beslutninger på centrale politikområder.

Der er derfor brug for målrettede

tilpasninger af EU’s institutionelle setup og

funktionsmåde på en række forskellige områder. Draghi vurderer dog, at de

nødvendige reformer i vidt omfang kan håndteres uden traktatændringer.

Under InvestEU-programmet anvendes det nuværende EU-budget til at yde budgetgarantier

for 26,2 mia. euro i 2021-2027 som sikkerhed for de finansielle partneres investeringer, hvilket

kan sikre mobiliseringen af 372 mia. euro i investeringer.

EU forventes i 2026 at have udstedt fælles gæld i form af EU-obligationer for samlet 712 mia.

euro til finansiering af genopretningsfonden.

Det anslås, at afdrag og renter på den fælles gæld vil udgøre 30 mia. euro om året fra 2028,

hvilket udgør ca. 1/6 af det nuværende årlige EU-budget. Alternativt må medlemslandene bi-

drage yderligere til EU-budgettet, eller der kan satses på nye egne indtægter til EU-budgettet,

hvilket medlemslandene dog traditionelt har haft vanskeligheder med at blive enige om.

Side 13 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

Han anbefaler i stedet, at medlemslandene og EU-institutionerne indgår et

særligt europæisk partnerskab med tre overordnede formål:

Refokusering af EU’s arbejde.

2. Hurtigere beslutninger i EU.

3. Forenkling af regelværket.

Refokusering af EU’s arbejde

EU skal ifølge Draghi fokusere på de mest presserende udfordringer og kon-

centrere sin indsats om særlig prioriterede politikker og tiltag, som giver

større merværdi at vedtage i fællesskab, end hvis EU-landene agerer selv-

stændigt. EU skal vedtage færre, men bedre regler.

Koordineret indsats for konkurrenceevne

Blandt

EU’s

meste presserende udfordringer er at styrke EU-landenes kon-

kurrenceevne og deres samarbejde på områder, som har betydning for

denne. Draghi foreslår til det formål, at EU etablerer en særlig ramme for ko-

ordinationen af konkurrenceevnerelaterede tiltag/prioriteter. Rammen skal

sikre tættere koordination mellem EU-landene i forbindelse med særlig stra-

tegiske prioriteter fastsat af Det Europæiske Råd.

For hver strategisk prioritet skal EU udarbejde en særlig konkurrenceevne-

handlingsplan, som fastsætter klare målsætninger, finansiering og styring af

prioriteten.

Draghi lægger op til at inddrage et bredt spektrum af interessen-

ter (medlemsstaterne, tekniske eksperterne, den private sektor og EU-institu-

tioner og -agenturer) i fastsættelsen af handlingsplanerne. Draghi foreslår, at

handlingsplanerne offentliggøres og overvåges af Kommissionen og de rele-

vante EU-agenturer.

Mere aktiv kontrol af nærhedsprincippet

Ifølge Draghi bør EU kun vedtage lovgivning, hvor dette giver større mer-

værdi end at gøre det på nationalt plan. Han vurderer, at Kommissionens lov-

Draghi foreslår, at de strategiske prioriteter fastsættes af Det Europæiske Råd hver femte år i

forbindelse med påbegyndelsen af en ny lovgivningsmæssig cyklus.

Draghi foreslår, at EU for den første cyklus vælger følgende prioriteter: 1) Hurtigere innovation

i hele EU,

2) Sikker, dekarboniseret og billig energi, 3) Udstyre EU’s arbejdsstyrke med de nød-

vendige færdigheder, som kræves af morgendagens økonomi, 4) Fremme digitaliseringen i EU

og 5) Styrke

EU’s forsvarsindustrielle kapacitet.

Finansieringen af handlingsplanerne kan

komme både fra EU og fra medlemsstaterne afhængig af samarbejdsområdet.

Side 14 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

givningsaktiviteter har været kraftigt voksende. Det skyldes til dels, at lande-

nes nationale parlamenter har været for passive i forhold til at varetage deres

traktatfæstede ansvar for at kontrollere, om den lovgivning, EU vedtager, er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Rapporten fremhæver på den baggrund, at der er behov for at styrke EU-lan-

denes nationale parlamenters rolle som nærhedsprincippets vogtere. Han fo-

reslår dog, at man først iværksætter en undersøgelse i alle EU-lande af,

hvorfor landenes nationale parlamenter ikke har benyttet deres beføjelser til

at kontrollere, om EU overholder nærhedsprincippet. Han anbefaler samtidig,

at man ser på, om parlamenterne har den nødvendige administrative stab til

at varetage opgaven.

Hurtigere beslutninger i EU

EU’s beslutningsprocedurer er ifølge Draghi for langsommelige og tunge og

har ikke udviklet sig i takt med optagelsen af nye medlemslande. EU er derfor

ikke i stand til at reagere lige så hurtigt som USA og Kina. Langsommelighe-

den skyldes bl.a., at beslutningsprocedurerne er designet til at samle konsen-

sus mellem mange aktører.

Øget brug af kvalificeret flertal

Draghi foreslår derfor, at det skal være lettere at træffe beslutninger i Rådet i

fremtiden. Draghi foreslår bl.a., at Rådet indfører kvalificeret flertal på alle sa-

marbejdsområder i EU, hvor der i dag er krav om enstemmighed for at kunne

træffe beslutninger. Det drejer sig f.eks. om skatteområdet, miljøafgifter og

oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed. Draghi foreslår, at EU-lan-

dene benytter sig af EU-traktaternes særlige gennemvejsbestemmelser til

dette

–

de såkaldte passareller. Det betyder dog stadig, at alle EU-lande skal

stemme for. I Danmark vil det desuden kræve Folketingets samtykke.

Forstærket samarbejde

Draghi foreslår samtidig, at EU skal benytte sig af såkaldt forstærket sam-

arbejde på områder, hvor der ikke kan opnås enighed efter de almindelige

beslutningsprocedurer i Rådet. Draghis foretrukne model vil være at anvende

Det tager ifølge Draghirapporten i gennemsnit 19 måneder, fra et forslag bliver fremsat af Eu-

ropa-Kommissionen, til det bliver undertegnet af EU-lovgiverne i Rådet og Parlamentet.

Dette fremgår af

TEU artikel 48, stk. 7

og blev aftalt mellem de politiske partier i den euro-

papolitiske aftale fra 2008, og så er det skrevet ind i

bemærkningerne til den danske tiltrædel-

seslov

i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten i 2009.

Side 15 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

de allerede eksisterende muligheder for dette i

TEU artikel 20

eller i

TEUF ar-

tikel 329,

som kræver deltagelse af mindst ni EU-lande.

Er dette ikke muligt, foreslår Draghi, at man

–

som en sidste mulighed

–

skal

kunne forsøge sig med forstærket mellemstatsligt samarbejde uden for EU-

traktaterne.

Problemet med forstærket samarbejde uden for EU-traktaterne

vil dog være, at man ikke har Kommissionen til at udarbejde forslagene, lige-

som det ligger uden for EU-Domstolens juridiske kontrol og Europa-Parla-

mentets politiske medbestemmelse.

Udvidet brug af nødprocedure

Endelig foreslår Draghi, at EU skal vedtage en såkaldt interinstituionel pagt,

som skal muliggøre, at EU kan benytte

TEUF artikel 122

i videre omfang til at

vedtage hurtige nødforanstaltninger i forbindelse med alvorlige forsynings-

vanskeligheder for visse produkter. Draghi foreslår samtidig, at Europa-Parla-

mentet vil skulle inddrages for at sikre den demokratiske kontrol.

Regelforenkling

Europæiske virksomheders lovgivningsmæssige og administrative byrder er

ifølge Draghi høje i forhold til i USA og Kina, og de fortsætter med at vokse.

Draghi påpeger bl.a., at hvor man i USA vedtog 3.500 stykker lovgivning og

2000 resolutioner i perioden 2019-2024, vedtog EU i samme periode ikke

mindre end 13.000 retsakter.

Kommissionen har ellers arbejdet på at reducere de administrative byrder for

europæiske virksomheder i årevis gennem sin dagsorden for bedre regule-

ring, men ifølge Draghi med begrænset effekt. Hertil kommer, at virksomhe-

derne i mange tilfælde også pålægges ekstra byrder på grund af »overimple-

mentering« (»goldplating«) eller forskelligartet implementering i de enkelte

EU-lande i forbindelse med den nationale gennemførelse af EU-lovgivningen.

For store lovgivningsmæssige og administrative byrder svækker ifølge Draghi

konkurrenceevnen hos europæiske virksomheder og hæmmer deres

mulighed for at drive forretning i EU. Europæiske virksomheder har derfor

behov for lovgivningsmæssige og administrative byrdelettelser, hvis de skal

Bl.a. Schengensamarbejdet om fjernelse af kontrollen ved EU’s indre grænser begyndte som

et mellemstatsligt samarbejde uden for EU-traktaterne i 1985. Schengen blev siden traktatfæ-

stet i 1999 med Amsterdamtraktaten og reguleres i dag gennem almindelig EU-lovgivning.

Ifølge Draghirapporten bestod de 13.000 retsakter af 2.946 stykker lovgivning vedtaget af Rå-

det eller Rådet og Europa-Parlamentet, 954 delegerede retsakter og 5.713 gennemførelses-

retsakter vedtaget af Kommissionen og 3.242 andre retsakter.

Side 16 | 17

EU-note - 2024-25 - E 4: Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer

klare sig i konkurrencen med deres amerikanske og kinesiske konkurrenter.

Bedre konsekvensanalyser

Ifølge Draghi mangler EU et ordentligt kvantitativt rammeværk til at måle om-

kostninger og gevinster ved ny EU-lovgivning. Kommissionen udfører ganske

vist allerede i dag konsekvensanalyser af de vigtigste EU-lovgivningsforslag,

men hverken Rådet eller Europa-Parlamentet måler på konsekvenser af de-

res ændringsforslag til Kommissionens forslag.

Draghi foreslår bl.a., at Kommissionen skal fastsætte en ensartet metode til

at foretage konsekvensanalyser af sine lovgivningsforslag. Også Rådet og

Parlamentet skal gennemføre konsekvensanalyser af deres ændringsforslag

til Kommissionens forslag. Draghi opfordrer samtidig medlemsstaterne til at

foretage en systematisk konsekvensvurdering i forbindelse med deres imple-

mentering af direktiver i national ret for at undgå overimplementering.

Næstformand i Kommissionen med ansvar for regelforenkling

Draghi anbefaler endelig, at kommissionsformanden udpeger en næstfor-

mand i Kommissionen med særligt ansvar for forenkling af lovgivning. Kom-

missæren skal desuden have til opgave at arbejde for at sænke EU’s sam-

lede lovgivningsmængde og udarbejde et forslag til en klar og ensartet me-

tode til at kvantificere omkostningerne forbundet med EU-lovgivning. Ursula

von der Leyen synes at have fulgt dette råd, idet hun allerede har peget på

Valdis Dombrovskis som kommissær for økonomi, produktivitet, implemente-

ring og forenkling.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Citaterne fra Draghirapporten er oversat af EU-konsulenterne.

Side 17 | 17