Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 6
Offentligt
2974200_0001.png
EU-note
Til orientering af medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget og Europaudval-
get.
Standardmandat til regeringen i EU-komitésager om godkendelse, for-
nyet godkendelse eller afvisning af anvendelse af særligt problematiske
stoffer opført i REACH-forordningens bilag XIV
Regeringen foreslår, at regeringen fremover skal kunne agere på baggrund
af et standardmandat
1
, når den i REACH-komitéen skal stemme om godken-
delse, fornyet godkendelse eller afvisning af anvendelser af særligt proble-
matiske stoffer opført på REACH-forordningens liste. Regeringen ønsker at
kunne tage standardmandatet i brug ved afstemninger i REACH-komitéen fra
den 15. februar 2025.
Der afholdes gennemsnitligt seks møder om året i REACH-komitéen. I 2024
blev der behandlet i alt 88 sager om godkendelse, fornyet godkendelse eller
afvisning af anvendelser af særligt problematiske stoffer.
3. februar 2025
Det Internationale
Sekretariat
Christine Islann Farbøl
EU-konsulent
Hvad er et standardmandat?
Et standardmandat må ikke forveksles med de »mandater«, som regeringen
indhenter i Europaudvalget forud for forhandlingerne om EU-sager af større
rækkevidde
som typisk foregår i Rådet.
Standardmandater kan alene benyttes til at fastlægge regeringens holdning
forud for afstemninger i de ansvarlige stående komitéer, som Kommissionen
rådfører sig med forud for vedtagelsen af kommissionsretsakter
2
. Kommissi-
onsretsakter er en slags europæiske bekendtgørelser, som Kommissionen
kan udstede på områder, hvor EU-lovgiverne (Rådet og Parlamentet) i en
1
Muligheden for at bruge standardmandater til behandlingen af udvalgte komitésager blev oprin-
delig aftalt mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet i 2013, hvor det blev nedfældet i Eu-
ropaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
Standardmandater forudsætter, at der er tale om kommissionsforslag, der vedtages i komité-
procedure eller som delegerede retsakter ud fra en række ensartede kriterier beskrevet i basis-
retsakten, og som Danmark tager stilling til ud fra ensartede principper. Komitésager, der ligger
ud over denne ramme, og andre væsentlige komitésager vil fortsat blive forelagt Europaudval-
get.
2
Side 1 | 4
EU-note - 2024-25 - E 6: EU-note om forslag til standardmandat om anvendelse af særligt problematiske stoffer komitésager (REACH)
2974200_0002.png
»EU-rammelov« har bemyndiget Kommissionen til at stå for den nærmere
gennemførelse af EU-lovgivningen.
Med et standardmandat aftaler regering og Folketing en fast og ensartet
ramme, inden for hvilken regeringen kan stemme om forslag til kommissions-
retsakter i de ansvarlige EU-komitéer, uden at den skal orientere Europaud-
valget og det berørte fagudvalg om hvert enkelt forslag. I stedet vil den an-
svarlige minister én gang om året orientere Europaudvalget og Miljø- og Fø-
devareudvalget om, hvilke forslag der i det forgangne år er behandlet i den
ansvarlige stående komité, med angivelse af den danske holdning til hvert
enkelt forslag og afstemningens resultat.
Det er aftalt med regeringen, at Europaudvalget til enhver tid kan få forelagt
enkelte komitésager, hvis der skulle være et ønske herom
3
.
Hvis regeringen vurderer, at en komitésag er af større rækkevidde (hvilket
sker sjældent), fordi den har væsentlige statsfinansielle, administrative, sam-
fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, skal den forelæg-
ges mundtligt til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.
Hvad er REACH-forordningen?
REACH vedrører registrering, vurdering og godkendelse af samt begræns-
ninger for kemikalier.
Forordningen
fastlægger procedurer for indsamling og
vurdering af information om egenskaber og farer ved stoffer. Den omfatter
alle kemiske stoffer, uanset om de bruges til fremstillingsprocesser eller til
daglige gøremål.
Bilag XIV
Hvis et stof vurderes som særligt problematisk for sundhed eller miljø, kan
det blive optaget på forordningens bilag XIV, som er en liste over godkendel-
sespligtige stoffer. Når et stof optages på bilag XIV, skal virksomheder, der
har behov for anvendelse eller markedsføring af det pågældende stof, an-
søge om at få godkendelse hertil.
Kriterier og proces for godkendelse af anvendelse af stoffer opført på
bilag XIV
Før Kommissionen kan fremsætte forslag om godkendelse, fornyet godken-
delse eller afvisning af anvendelse af særligt problematiske stoffer opført i
REACH-forordningens bilag XIV, skal Det Europæiske Kemikalieagenturs
3
Det fremgår af Europaudvalgets beretning fra den 29. september 2023 om Folketingets priorite-
ring af EU-sager og tidlig inddragelse af fagudvalg og Europaudvalget. Se desuden
brev af 20.
november 2018
fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til formændene for Eu-
ropaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget.
Side 2 | 4
EU-note - 2024-25 - E 6: EU-note om forslag til standardmandat om anvendelse af særligt problematiske stoffer komitésager (REACH)
2974200_0003.png
Udvalg for Risikovurdering (RAC) og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse
(SEAC) vurdere, hvorvidt den pågældende ansøgning lever op til kriterierne
for tildeling af en godkendelse. REACH-forordningens artikel 60 fastsætter, at
en sådan godkendelse kan tildeles, når en ansøgning enten opfylder artikel
60, stk. 2’s kriterium om »tilstrækkelig kontrol« eller artikel 60, stk. 4’s krite-
rium for en »socioøkonomisk vej«:
Artikel 60, stk. 2, er opfyldt, når risikoen for menneskers sundhed el-
ler miljøet ved anvendelse af et stof er tilstrækkeligt kontrolleret.
Hvis artikel 60, stk. 2, ikke opfyldes, kan en godkendelse tildeles i
henhold til artikel 60, stk. 4, hvis det vurderes, at de samfundsøkono-
miske fordele opvejer risikoen for menneskers sundhed og miljøet fra
stoffets anvendelse, og der ikke findes egnede alternative stoffer el-
ler teknologier.
Hvis enten artikel 60, stk. 2, eller artikel 60, stk. 4, er opfyldt, vil Kommissio-
nen fremsætte forslag om godkendelse. Hvis ingen er opfyldt, fremlægger
Kommissionen forslag om afvisning. Forslaget sendes til høring på Hørings-
portalen og herefter til afstemning i REACH-komitéen.
Regeringens forslag til standardmandat ved afstemning om godken-
delse, fornyet godkendelse eller afvisning af anvendelse af særligt pro-
blematiske stoffer opført i bilag XIV
Hvornår vil regeringen stemme for godkendelse?
Med det foreslåede standardmandat vil regeringen stemme for godken-
delse/fornyet godkendelse af anvendelse af særligt problematiske stoffer,
såfremt
det Europæiske Kemikalieagenturs Udvalg for Risikovurdering
(RAC) konkluderer, at artikel 60, stk. 2, i REACH-forordningen er opfyldt (til-
strækkelig kontrol),
og
Beskæftigelsesministeriet og Miljø- og Ligestillingsmi-
nisteriet er fagligt enige i denne vurdering.
I sager, hvor betingelserne for godkendelse i artikel 60, stk. 2,
ikke
er opfyldt,
vil regeringen udelukkende stemme for godkendelse,
hvis
Kommissionen og
regeringen er enige om, at artikel 60, stk. 4, (den socioøkonomiske vej) er
opfyldt. Regeringen stiller desuden yderligere betingelser om, at de anvendte
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold lever op til de dan-
ske arbejdsmiljøkrav og de danske miljøkrav. Dertil oplyser regeringen, at
den kun vil stemme for en godkendelse,
under forudsætning af
at anbefa-
linger fra det Europæiske Kemikalieagenturs videnskabelige udvalg følges,
samt at der på baggrund af analysen af alternative egnede stoffer eller virk-
somhedens substitutionsplan gives den korteste troværdige godkendelsespe-
riode.
Side 3 | 4
EU-note - 2024-25 - E 6: EU-note om forslag til standardmandat om anvendelse af særligt problematiske stoffer komitésager (REACH)
2974200_0004.png
I tilfælde, hvor det ikke er muligt at kvantificere konsekvenserne af udlednin-
gen af stofferne til miljøet, vil regeringen støtte godkendelse,
såfremt
udled-
ningen er minimeret så vidt teknisk og praktisk muligt.
Regeringen vil
stemme imod godkendelse
i sager, der udelukkende drejer sig om rent dekorative anvendelser,
da regeringen vurderer, at der altid vil være mulighed for at finde eg-
nede alternativer.
når datagrundlaget for miljø- og arbejdsmiljøforholdene er for util-
strækkeligt til at muliggøre en vurdering af repræsentative forhold i
virksomhederne.
Regeringen
støtter forslag om afvisning
hvis regeringen er enig med Kommissionen i, at der er egnede alter-
nativer tilgængelige i EU.
hvis betingelser for en godkendelse ikke er opfyldt.
Hvis der forekommer sager med undtagelser fra de generelle retningslinjer,
vil de blive forelagt Folketingets Europaudvalg efter normal EU-procedure.
Dette forslag til et standardmandat har været i høring i EU-Miljøspecialudval-
get. Høringssvar kan findes i regeringens
notat
af 28. januar 2025.
Standardmandatet behandles både i MOF og EUU
Regeringens ønske om dette standardmandat behandles både i Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg og Europaudvalget. Miljø- og Fødevareudvalget
forventes at behandle regeringens forslag på et møde den 30. januar 2025
og igen på et møde den 5. februar 2025, mens Europaudvalget forventes at
behandle sagen på sit møde den 7. februar 2025.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen, ved
at yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 4 | 4