Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
2947211_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
2. december 2024
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 14 (alm. del) af
4. november 2024
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den politiske holdning til EU’s og Den Internati-
onale Valutafonds (IMF) betingelser for støtte og lån.
Svar
Det lægges til grund for svaret, at der spørges til regeringens holdning til EU’s
betingelser for støtte og lån til tredjelande
samt IMF’s betingelser ifm. låne-
programmer.
Betingelser for IMF-lån
Som en central del af det globale finansielle sikkerhedsnet yder IMF lån til
medlemslande, der har vanskeligheder med at møde deres internationale beta-
lingsforpligtelser på grund af økonomiske ubalancer.
Der findes en række lånefaciliteter i IMF med forskellige formål og med for-
skellige lande som målgruppe.
IMF’s låneprogrammer ledsages som udgangs-
punkt af en række gensidigt aftalte betingelser (konditionaliteter), som dels
har til formål at adressere årsagerne til landets aktuelle problemer og dels at
sikre det pågældende lands evne til at tilbagebetale lånet til IMF.
Konditionaliteter i et låneprogram er landespecifikke og tager udgangspunkt i
et såkaldt ”Letter of Intent”, hvori det pågældende land redegør for de kon-
krete økonomisk-politiske tiltag, som landet vil forpligte sig til at gennemføre.
Et IMF-medlemsland, der låner fra IMF, har således det primære ansvar for at
planlægge og implementere politikker for at sikre, at landets økonomiske pro-
gram når dets mål. Udbetalingen af lånet sker i trancher. Hver tranche udbeta-
les, når IMF har sikret sig, at landet opfylder de aftalte mål for den økonomi-
ske politik eller har gennemført de aftalte foranstaltninger.
IMF’s låneprogrammer skal generelt bidrage til, at en kriseramt økonomi kan
opnå holdbar betalingsbalanceudvikling, makroøkonomisk stabilitet og økono-
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om den politiske holdning til EU’s og Den Internationale Valutafonds (IMF) betingelser for støtte og lån
misk vækst samt sunde og holdbare offentlige finanser. Afhængigt af de øko-
nomiske problemers karakter kan programmerne fokusere på forskellige om-
råder. Programmerne kan også have mål om at reducere fattigdom eller under-
støtte prioritering af velfærdsudgifter til fx sundhed.
Ved at understøtte tilliden til landets økonomiske udvikling kan IMF-lånepro-
grammer virke som katalysator for private investeringer og yderligere støtte og
lån fra andre internationale finansielle institutioner.
EU’s støtte og lån til tredjelande
EU stiller generelt betingelser ifm. långivning og støtte til tredjelande. Disse
betingelser kommer i tillæg til de tværgående regler for sund forvaltning, som
EU-budgetmidler generelt er underlagt, herunder
EU’s
finansforordning.
En væsentlig andel af den långivning og støtte, som EU stiller til rådighed for
tredjelande, tilvejebringes
via EU’s instrument for
makrofinansiel assistance
(MFA).
MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande,
som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansie-
ringsinstrument, som kan tage form af lån, gavebistand eller en kombination
heraf. Gavebistand finansieres inden for eksisterende rammer i EU-budgettet,
mens lån finansieres ved optag af lån på kapitalmarkederne på vegne af EU,
hvorefter låneprovenuet videreformidles til modtagerlandet på favorable vil-
kår.
Makrofinansiel assistance vil være betinget af en række forhold og krav til
modtagerlandet, som kan variere i lyset af landets situation. Assistancen vil
som hovedregel være af ekstraordinær karakter og komplementere finansie-
ring fra IMF. Assistancen er betinget af forudsætninger vedrørende respekt for
demokratiske værdier, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Endeligt
vil assistancen afhænge af opfyldelsen af økonomisk-politiske betingelser, der
fastlægges i et såkaldt aftalememorandum (Memorandum
of Understanding
-
MoU). Aftalememorandummet aftales ifm. vedtagelsen af assistancen og vil
generelt afspejle modtagerlandets konkrete situation og udfordringer. Kom-
missionen vil i hele perioden, hvor MFA stilles til rådighed, løbende kontrol-
lere og evaluere overholdelsen af disse betingelser.
Foruden assistancen via MFA-instrumentet tilvejebringer EU også assistance
gennem EU’s udviklingsinstrument, instrumentet for naboskab, udviklings-
samarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). NDICI har til formål at
fremme
EU’s
værdier globalt, herunder bekæmpelse af fattigdom, fremme af
menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, samt håndtering af irregulær
migration. Derudover understøtter instrumentet multilateralisme og styrker
partnerskaber med tredjelande. EU-assistance under NDICI kan tage form af
bl.a. tilskud og budgetgarantier. Krav til modtageren er i nogle tilfælde betin-
get af typen af EU-assistance, som ydes. Derudover er det en betingelse i
NDICI-forordningen, at mindst 93 % af udgifterne i henhold til instrumentet
skal opfylde de kriterier for officiel udviklingsbistand (ODA), der er fastsat af
OECD’s
udviklingskomité (DAC).
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om den politiske holdning til EU’s og Den Internationale Valutafonds (IMF) betingelser for støtte og lån
Regeringens holdning
Det er centralt for regeringen, at
IMF’s lån og EU’s
lån og støtte til tredjelande
bidrager til at sikre national, regional og global økonomisk og finansiel stabili-
tet i kraft af en række gensidigt aftalte betingelser om sund økonomisk politik
og reformer. Betingelser skal være med til at sikre, at låntagerlande opbygger
den nødvendige økonomiske robusthed, holdbare offentlige finanser samt ved-
varende økonomisk vækst, så landene er bedre rustet til at kunne imøde-
komme fremtidige kriser og samtidig bliver i stand til at tilbagebetale lånene.
Det er både i låntagerlandes interesse og i det internationale samfunds inte-
resse, samtidig med at det giver andre lande bedre mulighed for at få adgang
til låneressourcer.
Det er samtidig centralt, at konditionaliteter forbundet med EU- og IMF-låne-
programmer er tilpasset de enkelte lande og deres udfordringer, at der sikres
et nationalt ejerskab til programmerne, og at der laves realistiske vurderinger
af effekterne af reformer, herunder analyser af gældsholdbarhed og klimarisici.
Det er også centralt for regeringen, at EU's lån og støtte til tredjelande generelt
betinges af, at modtagerlandet efterlever eller sikrer fremskridt ift. fundamen-
tale politiske prioriteter som respekt for demokratiske værdier, menneskeret-
tigheder og retsstatsprincipper.
Der bør i udformningen af reformprogrammer og i de efterfølgende evaluerin-
ger holdes fokus på anti-korruption og gennemsigtighed og ansvarlighed i den
offentlig forvaltning og i retsvæsenet. Det gælder i alle landeprogrammer, men
i særdeleshed i skrøbelige og konfliktramte lande. Det er samtidig vigtigt, at
der tages højde for den socioøkonomiske kontekst,
og at der fx fra IMF’s
side
holdes fokus på effekterne af reformprogrammerne på fattige og udsatte grup-
per samt på kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser.
I en kontekst, hvor mange lande har udfordringer med høj gæld, er det samti-
dig vigtigt, at låneprogrammerne bidrager til holdbare og langsigtede løsnin-
ger på de store gældsudfordringer for lav- og mellemindkomstlande.
Hvad angår økonomisk assistance til Ukraine, er det vigtigt for regeringen, at
der holdes fokus på at sikre og styrke en effektiv assistance til Ukraine så
længe det er nødvendigt, og at EU indtager en ledende rolle ift. assistance på
kort sigt og ift. genopbygningen på langt sigt. Etableringen af Ukraine-facilite-
ten og MFA-lånene til Ukraine, senest gennem G7-initiativet om lån baseret på
ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver,
samt det omfattende reformprogram i Ukraine-planen er centrale ift. at under-
støtte Ukraines genopbygning, modernisering og tættere relation til EU.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Side 3 af 3