Dato
27. januar 2025
Bilag
0
Sag
25/05148
Enhed
HANPOL
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 44 fra Søren Søndergaard (EL)
stillet den 23. januar 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren indhente et nyt mandat i Folketingets Europaudvalg forud for en
eventuel vedtagelse af frihandelsaftalen mellem EU og MERCOSUR-landene
i EU’s
ministerråd, idet spørgeren bemærker, at det eksisterende forhandlingsmandat
blev indhentet i Folketingets Europaudvalg i 1998?
Svar
En politisk principaftale om handelsdelen af en bredere partnerskabsaftale med
Mercosur-landene blev opnået i 2019. Det skete efter to årtiers forhandlinger med
flere pauser undervejs. Senest er der den 6. december 2024 opnået politisk
enighed om partnerskabsaftalen med enkelte mindre tilpasninger samt nye
bestemmelser om bæredygtighedsforpligtelser.
EU’s forhandlinger om en
partnerskabsaftale blev forelagt Udvalget til forhandlingsoplæg den 11. maj 1999.
Folketinget er løbende blevet orienteret om forhandlingerne gennem årene, senest
i forbindelse med FAC Handel i november 2024.
Vurderingen fra Kommissionen er, at udviklingen i forhandlingerne er sket inden
for rammerne af det mandat til associeringsaftalen, der oprindeligt blev givet af
Rådet. Af den grund har skiftende regeringer skønnet, at det ikke var nødvendigt at
indhente et nyt forhandlingsmandat. Regeringen er enig i denne tilgang.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1