Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
2974506_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Dato
5. februar 2025
Bilag
Sag
25/05948
Enhed
EUNABO
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 45 fra Christian Friis Bach stillet
den 8. januar 2025 til europaministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for andre muligheder eller modeller for en EU-
udvidelsesproces, end Europa-Kommissionens formelle, som eksempelvis - men
ikke udelukkende - foreslået af Centre for European Policy Studies om EU-optagelse
i etaper (staged accesssion), Jacques Delors Institutes forslag til en revitaliseret
proces, og præsident Macrons forslag om indslusning via det europæiske politiske
fællesskab (EPC) m.fl.? Ministeren bedes endvidere redegøre for fordele og
ulemper ved de forskellige modeller, hvorvidt de allerede finder anvendelse i
optagelsesprocessen, og for både regeringens og EU-kandidatlandenes holdning
hertil.
Svar
I februar 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen en meddelelse om en ny
metode for udvidelsen
1
. Formålet var at styrke udvidelsesprocessen, herunder ved
at øge processens troværdighed og tilliden mellem kandidatlande og EU. I
meddelelsen lægger Kommissionen op til at arbejde for
en ”accelereret
integration” og indfasning til EU’s politikområder, det indre marked og EU’s
programmer gennem
en ”gradvis integration” af kandidatlandene.
Det Europæiske
Råd vedtog i hhv. juni 2022 og i december 2023 konklusioner om bl.a. gradvis
integration:
•
På grundlag af den reviderede metode opfordrer Det Europæiske Råd
Kommissionen, den højtstående repræsentant og Rådet til allerede under
selve udvidelsesprocessen at fremme den gradvise integration mellem Den
1
KOM(2020) 57 final. Den nye metode er bl.a. blevet beskrevet i Folketingets Europaudvalgs EU-note nr. E8:
”EU-note
om EU-udvidelse”
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/4
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om muligheder eller modeller for en EU-udvidelsesproces
•
Europæiske Union og regionen yderligere på en reversibel og meritbaseret
måde
(juni 2022).
Det Europæiske Råd er fortsat fast besluttet på at fremme den gradvise
integration mellem Den Europæiske Union og regionen under selve
udvidelsesprocessen på en reversibel og meritbaseret måde.
(december
2023)
Selv om konceptet om gradvis integration er relativt nyt, har man gennem længere
tid
fra EU’s side søgt at knytte ansøger-
og kandidatlande tættere til sig. Det Østlige
Partnerskab, stabiliserings- og associeringsaftaler og dybe og omfattende
frihandelsaftaler er alle eksempler herpå. Hertil kommer en række sektorspecifikke
aftaler såsom Det Fælles Europæiske Luftfartsområde, der gradvist skal integrere
Vestbalkan-landene
i EU’s indre marked for luftfart,
Energifællesskabet (fra 2006),
der
har til formål at udvide EU’s energimarkedsregler til landene på Vestbalkan og
Transportfællesskabet (2019), der skal udbrede
EU’s transportmarkedsregler til
regionen mhp. udviklingen af et transportnetværk mellem EU og Vestbalkan.
Foruden Vestbalkan deltager også Moldova (siden 2010), Ukraine (siden 2011) og
Georgien (siden 2017) i energifællesskabet. Transportfællesskabets ministerkomité
besluttede i 2022, at man mere systematisk ville involvere Ukraine, Moldova og
Georgien i dets arbejde. Også visumliberaliseringsdialoger har været blandt de
faste initiativer. Disse dialoger har ført til egentlige aftaler om visumfrihed med
både landene på Vestbalkan og Ukraine, Moldova og Georgien.
Der er også tiltag i retning af at øge kandidatlandenes repræsentation og deltagelse
i EU-strukturer, som f.eks. inddragelse som
”samarbejdslande”
i visse EU-
agenturers arbejde, deltagelse i dele af Det Økonomiske og Sociale Udvalgs (ØSUs)
arbejde som ”enlargement candidate members”, invitationer til
uformelle møder i
Rådet mv.
Hertil kommer deltagelse i EU’s programmer, hvor f.eks. alle
seks lande
på Vestbalkan deltager i EU-forskningsprogrammet Horisont Europa, mens Serbien
og Nordmakedonien også deltager i uddannelsesprogrammet Erasmus+ på lige fod
med EU-landene og enkelte andre tredjelande (Island, Liechtenstein, Norge og
Tyrkiet). Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Montenegro er partnerlande
under Erasmus+ og kan således deltage i udvalgte dele af programmet.
EU’s
traktatgrundlag sætter dog naturlige grænser for, hvor langt denne integration kan
gå.
Integration af ansøger- og kandidatlandene i det indre marked fylder meget inden
for rammen af stabiliserings- og associeringsaftaler og inden for den dybe og
omfattende frihandelsaftale med Ukraine. Konkret indebærer dette, at landene,
tidligere end udvidelsesprocessen ellers tilsiger det, tilpasser deres lovgivning til
EU-lovgivningen på baggrund af konkrete aftaler herom. Det kan f.eks. være
tilpasning af toldsatser eller ens regler for kapitalens frie bevægelighed.
Det bliver af og til fremhævet, at Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) kunne
spille en rolle i gradvis integration. Det blev dog understreget af Frankrigs
præsident Emmanuel Macron i forbindelse med præsentationen af idéen om EPC,
at formålet med formatet er at bringe ligesindede europæiske lande sammen om
at løse fælles udfordringer, som ligger uden for rammen af EU. Præsident Macron
2/4
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om muligheder eller modeller for en EU-udvidelsesproces
lagde også vægt på, at deltagelse ikke ville foregribe fremtidigt medlemskab af EU,
og at EPC ikke skulle være lukket for dem, der havde forladt EU. Det samme blev
understreget af Det Europæiske Råd i juni 2022, hvor der ift. EPC var enighed om,
at:
”En
sådan ramme vil ikke erstatte eksisterende EU-politikker og -instrumenter,
navnlig udvidelsen, og vil fuldt ud respektere Den Europæiske Unions
beslutningsautonomi.”.
Flere tænketanke, herunder Centre for European Policy Studies (CEPS) og Jacques
Delors Instituttet (JDI), har ladet sig inspirere af konceptet om gradvis integration til
at lancere diverse forslag, der er tænkt som alternative modeller for, hvordan
udvidelsesprocessen kan forløbe, og som også indeholder forslag til, hvordan man
løbende kan involvere kandidatlandene i EU’s
beslutningsprocesser.
Tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) har i 2021 foreslået et
koncept
om ”staged accession” (faseopdelt tiltrædelse),
der foreslår at reformere
EU's udvidelsespolitik for at indføre en faseopdelt tiltrædelsesproces for
kandidatlande, der søger medlemskab. En revideret version af forslaget blev
offentliggjort i august 2023. I modellen foreslås en firetrinsproces, der begynder
med før-tiltrædelsesstadier (trin 1 og trin 2),
en status som ”nyt medlemsland”
(trin
3) og kulminerer med fuldt medlemskab (trin 4). En af de største forskelle mellem
modellen fra CEPS og den nuværende model for udvidelse er, at kandidatlande
–
i
takt med,
at deres tilpasning til EU’s
lovgivning øges
–
kan deltage
i EU’s
institutionelle strukturer. På trin 1 og 2 indebærer det bl.a. at blive inviteret til at
deltage i Kommissionens ekspert- og komitologigrupper. På trin 3 kan
kandidatlandet deltage i forhandlinger og stemme i sager, der kræver simpelt og
kvalificeret flertal, men ikke stemme i sager, der kræver enstemmighed.
Tænketanken Jacques Delors Instituttet (JDI) bygger videre på ovenstående model
ved at indføre et
koncept om ”associerede medlemsstater”, der finder anvendelse
mellem trin 2 og trin 3 i modellen fra CEPS. For at kunne blive associeret
medlemsstat skal et kandidatland respektere de grundlæggende rettigheder samt
være tilstrækkeligt
tilpasset til EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. En
”associeret
medlemsstat” vil efter denne model have mulighed for
–
på de
områder, hvor den er fuldt tilpasset EU’s
lovgivning og i samarbejde med Europa
Kommissionen
–
at udvælge politikområder (f.eks. samhørighedspolitikken) hvor
den associerede medlemsstat ønsker at deltage på lige fod med fuldgyldige
medlemmer af EU. Dette inkluderer det forberedende arbejde i Rådet, herunder
arbejdsgrupper og COREPER. Dog vil den
”associerede
medlemsstat” ikke have
stemmerettigheder, hvis der skal stemmes om sagen i Rådet. Denne mulighed for
tilknytning kan trækkes tilbage, såfremt der sker tilbageskridt i kandidatlandet
indenfor f.eks. de grundlæggende områder.
Fælles for de to ovenstående modeller fra CEPS og JDI er, at de ikke har mødt
opbakning blandt de nuværende kandidatlande. Flere af kandidatlandene har givet
udtryk for, at de ser de forskellige modeller for faseopdelt tiltrædelse som tilbud
om
”B-medlemskab”,
der potentielt blot vil skabe yderligere trin på vejen mod
deres fulde medlemskab af EU. Der er grundet dels den stærke modstand blandt
kandidatlandene mod koncepter, der indebærer en form for faseopdeling af
3/4
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om muligheder eller modeller for en EU-udvidelsesproces
tiltrædelsesprocessen, dels de helt grundlæggende og åbenlyse udfordringer ift.
EU’s eksisterende traktatgrundlag ikke fra EU’s side planer om at foreslå noget
sådant.
Regeringen støtter
tiltag, der kan styrke EU’s engagement i ansøger-
og
kandidatlandene og knytte disse lande tættere på EU forud for egentligt
medlemskab. Regeringen støtter derfor forslag til operationalisering af konceptet
om gradvis integration, herunder Kommissionens vækstplaner for Vestbalkan og
snart også Moldova samt disse planers dertilhørende finansieringsinstrumenter.
Det er vigtigt, at initiativer om gradvis integration baserer sig på konditionalitet i
forhold til iværksættelse af reformer og efterlevelse af EU’s grundlæggende
værdier.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
4/4