Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
2978444_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Dato
15. februar 2025
Bilag
Sag
25/06919
Enhed
HANPOL
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 55 fra Claus Jørgensen (SF) stillet
den 28. januar 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af drøftelsen på Europaudvalgets møde den 24. januar 2025 om bl.a.
internationale handelsaftaler bedes ministeren svare på:
o
o
o
o
Hvad er regeringens holdning til Mercosur-aftalen?
Hvad er regeringens vurdering af mulighederne for at Mercosur-aftalen
reelt gennemføres?
Hvad sker der
–
ifølge regeringens vurdering
–
hvis aftalen ikke
gennemføres?
Vurderer regeringen, at tillæg til aftalen er juridisk bindende?
Svar
Hvad er regeringens holdning til Mercosur-aftalen?
Regeringen støtter EU-Mercosur Partnerskabsaftalen, som parterne opnåede
politisk enighed om den 6. december 2024. Aftalen vil styrke
EU’s
globale
partnerskaber med lande i det Globale Syd og er et signal om et fortsat ønske om
frihandel og åbenhed i en tid med øget protektionisme og geopolitisk
fragmentering. Handelsdelen af aftalen indebærer et stort økonomisk potentiale i
kraft af bedre adgang til et latinamerikansk marked med næsten 300 mio.
mennesker og bidrager endvidere til styrkelse og diversifikation af forsyningskæder
og adgang til kritiske råstoffer til brug for den grønne og digitale omstilling. Med
aftalen styrkes
EU’s
konkurrenceevne, robusthed og geopolitiske indflydelse i en
vigtig region.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om Mercosur-aftalen
2978444_0002.png
Hvad er regeringens vurdering af mulighederne for at Mercosur-aftalen reelt
gennemføres?
Mercosur-aftalen skal formelt ratificeres af begge sider. På EU-siden er det endnu
uklart, hvordan selve ratifikationsprocessen skal foregå, da det vil afhænge af,
hvordan Kommissionen beslutter at fremlægge aftalen til godkendelse i Rådet.
En mulighed er at fremlægge den samlede partnerskabsaftale inkl. handelsdelen
som en såkaldt blandet aftale. Denne vil i så fald kræve national ratifikation i alle
medlemsstaterne forud for den endelige godkendelse i Rådet. I dette scenarie kan
handelsdelen af aftalen sættes foreløbigt i kraft, mens de nationale
ratifikationsprocesser pågår.
En anden mulighed er en opsplitning af handelsaftalen fra den bredere
partnerskabsaftale. Det vil indebære, at EU kan indgå handelsaftalen i
overensstemmelse med kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene
efter godkendelse i Rådet på baggrund af kvalificeret flertal og uden behov for en
national ratifikationsprocedure. Partnerskabsaftalen vil derimod skulle ratificeres af
medlemslandene, inden den godkendes endeligt i Rådet. Dette er samme model,
som blev fulgt ved ratificeringen af
EU’s
seneste aftaler med Chile.
Det er endnu uvist, hvilken model Kommissionen vil vælge. I begge tilfælde skal
Europa-Parlamentet inddrages.
Hvad sker der
–
ifølge regeringens vurdering
–
hvis aftalen ikke gennemføres?
Hvis aftalen ikke gennemføres, vil EU gå glip af de kommercielle og strategiske
muligheder, som aftalen indebærer. Tredjelande, som Danmark ikke nødvendigvis
deler interesser og værdier med, vil kunne stå klar til at udnytte det tomrum, som
EU efterlader. Det er ikke i Danmarks
og EU’s interesse.
Derfor vil regeringen
arbejde for, at aftalen vedtages.
Vurderer regeringen, at tillæg til aftalen er juridisk bindende?
Efter at parterne oprindeligt opnåede enighed om aftalen i 2019, indledte EU
forhandlinger om et selvstændigt tillæg for at adressere visse medlemsstaters
bekymringer vedr. miljø og klima uden at genåbne selve aftalen.
Med den endelige tekst, som nu foreligger, er elementerne fra tillægget blevet
indarbejdet i aftalen. Fælles for disse elementer er, at de som del af den samlede
aftale er juridisk bindende på samme måde som øvrige elementer i aftalen.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2