Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
B 10
Offentligt
2930158_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (B 10) efter ønske fra udvalget til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren redegøre for, hvor udlændinge omfattet af forordningerne skal ind-
kvarteres, samt hvilken rådgivning de har krav på, herunder om deres rettigheder
efter forordningerne?
Svar:
1.
Efter screeningforordningen skal indkvartering foregå i faciliteter, der er egnede
og passende, og generelt ved eller i nærheden af de ydre grænser eller alternativt
andre steder i det pågældende land. Det er endnu ikke fastlagt, hvor disse faciliteter
geografisk vil skulle placeres i Danmark.
Efter grænsetilbagesendelsesforordningen skal tredjelandsstatsborgere og stats-
løse, der har fået afslag på en asylansøgning i asylgrænseproceduren, indkvarteres
i en periode på højst 12 uger ved eller i nærheden af de ydre grænser eller transit-
områder. Såfremt det ikke er muligt at indkvartere de pågældende udlændinge på
et sådan sted, kan indkvarteringsstedet alternativt placeres andre steder i det på-
gældende land.
Det bemærkes, at Danmark som følge af retsforbeholdet ikke er forpligtet til at op-
rette en asylgrænseprocedure. Grænsetilbagesendelsesforordningen har alene be-
tydning for Danmark, hvis der indføres en national asylgrænseprocedure. Hvis Dan-
mark på et tidspunkt vælger at indføre en asylgrænseprocedure efter nationale reg-
ler, vil der i den forbindelse blive taget stilling til de indkvarteringsmæssige forhold.
2.
Medlemsstaterne har efter screeningforordningen en oplysningspligt over for de
tredjelandsstatsborgere, der underkastes en screening.
Medlemsstaterne er således forpligtet til bl.a. at oplyse de pågældende tredje-
landsstatsborgere om formålet med, varigheden af og indholdet af screeningen, li-
gesom tredjelandsstatsborgeren skal oplyses om sine rettigheder og forpligtelser
Side
1/2
4. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 16442
2860506
B 10 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor udlændinge omfattet af forordningerne skal indkvarteres
under screeningen samt om retten til at søge om international beskyttelse. Tredje-
landsstatsborgeren skal også bl.a. oplyses om muligheden for at kontakte og blive
kontaktet af organisationer og personer, som er kvalificeret til at yde den pågæl-
dende vejledning og rådgivning.
De oplysninger, der gives under screeningen, skal være på et sprog, som tredje-
landsstatsborgeren forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.
Der findes ikke en tilsvarende oplysningspligt i grænsetilbagesendelsesforordnin-
gen.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2