Jamen tak for ordet, og tak for, at vi nu får mulighed for at tage debatten endnu en gang. Jeg husker det, som om det var Dansk Folkeparti, der rejste det her sidste gang, og nu er det så Danmarksdemokraterne, og det er dejligt. Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i forhold til kønsopdelt svømning, altså ikke kønsopdelt, forstået som at der er drenge- og pigehold, men kønsopdelte svømmehaller, forstået som at mennesker af det andet køn, hvad enten det er en livreddere, svømmetrænere eller medarbejdere i svømmehallen, eksempelvis en varmemester eller en rengøringsmedarbejder, eller forældre, hvis det er et børnehold, eller andre familiemedlemmer, hvis det er et voksenhold, ikke må komme ind i svømmehallen, fordi man mener, at der er noget seksualiseret over pigers og kvinders – det er det jo især, men det kunne for så vidt også være mænds eller drenges – udøvelse af idræt, herunder svømning.
Det er dén form for kønsopdeling, altså den, hvor man ikke vil tillade, at der kommer nogen af det andet køn ind i lokalet, mens det foregår; det er dén, vi snakker om i dag. Det er altså ikke sådan, som det nogle gange er blevet udlagt i den her debat, og som jeg har lagt mærke til at nogle kommunale repræsentanter har opfattet det, altså i forhold til det her med, at vi jo på grund af fysiske forskelle har en tradition for, at der er håndboldhold med piger og der er håndboldhold med drenge og der er svømmehold med piger og svømmehold med drenge, og hvis man kommer med til de olympiske lege, jamen så stiller man jo også op i henholdsvis en mande- og en kvindekategori. Og det er jo sundt nok. Men det er den her religiøst betingede og meget seksualiserede opfattelse, som vi gerne vil slå ned på. Det hører selvfølgelig ikke hjemme i Danmark.
Man skal have mulighed for, når man er far til et barn, der er med på et svømmehold, eller når man er mor til et barn, der er med på et svømmehold, at komme med ind og se, hvad der foregår, hvis man i øvrigt ikke forstyrrer og det passer med de regler, der gælder. Man skal selvfølgelig også have lov til at gøre rent i en svømmehal, hvis man er ansat til det, selv om der er kvinder eller mænd, som bader, og som altså er af det modsatte køn end en selv.
Jeg har ingen sympati for den forestilling, at vi på en eller anden måde skulle hjælpe folk ved at lave en religiøst betinget kønsopdeling i vores land. Det mener jeg er den helt forkerte vej at gå. Jeg tror, at man i virkeligheden bare rykker parallelsamfundene ind i svømmehallerne i stedet for det, som tit bliver hævdet, nemlig at man på en eller anden måde hjælper folk ind i majoritetssamfundet. Det tror jeg ikke man gør; jeg tror, man udbreder det parallelsamfund, som rigtig mange har en interesse i at bygge op i nogle af de her miljøer.
Så derfor gælder det her, ligesom det gør alle andre steder, at det ikke er islamiske regler eller andre religiøse regler, som skal definere eller dominere vores offentlige rum, og vi skal ikke give køb på vores værdier i rummelighedens navn. Det var bare derfor, at vi startede med – det var vel et års tid siden – at sende et brev ud til kommunerne og spørge til det. Vi behandlede et beslutningsforslag herinde, og jeg synes egentlig, at det er meget fornuftigt, at man så overvejer, hvor stort problemet egentlig er, inden man begynder at sætte gang i lovgivning og mange andre ting.
Så jeg sendte et brev til kommunerne, hvor jeg spurgte: Har I noget af den her slags svømning? Og der var der så 12 kommuner, eller måske var det kun 11 kommuner, som svarede, at det havde de. Og der har været meget forskellige opfattelser af det. Den konservative borgmester i Kolding var meget oprørt over, at jeg satte spørgsmålstegn ved det. Han mente, at det var problematisk, at vi på den måde blandede os i det. Den radikale rådmand i Aarhus var også meget oprevet i debatten. Og så var der nogle andre, som jeg talte med, og som måske mere sagde: Jamen det finder vi nok en løsning på, og så må vi prøve at fjerne den mulighed, næste gang der er en runde.
Jeg har samtidig også sat gang i en dialog med Miljø- og Ligestillingsministeriet, som det hedder nu, og det er der, man har fundet en mulighed i § 6 i bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling for, at man kan skærpe værnet imod kønsopdeling, sådan at man altså også som forældre kan komme ind at se sine børn have svømning. Det synes jeg er et skridt i den rigtige retning, og jeg tror, det kan være med til at sikre, at vi får bugt med det. Jeg kunne godt mærke – det er også det, som Dansk Folkeparti og flere andre partier har været efter mig på baggrund af – at man mente, at vi ikke gjorde nok for at gå imod det, og at for mange kommuner ligesom gjorde det klart, at det her ville de ikke ændre på. Derfor syntes jeg, at det var en oplagt mulighed at tage fat her. Der kommer til at være en overgangsordning, så man til næste år får mulighed for at fjerne det her med baggrund i den bekendtgørelse, og så skal man have fjernet det den 1. januar de steder, hvor det nu foregår.
Så er det rigtigt nok, som det er blevet nævnt, at der vil være en mulighed for at søge om at få en særlig dispensation fra Ligestillingsministeriet. Nu er det jo svært at finde et helt præcist eksempel, for det bliver nogle lidt hypotetiske eksempler, men det eksempel, som er blevet givet af Ligestillingsministeriet, er et svømmehold, hvor deltagerne f.eks. er ofre for voldtægt og man derfor gerne vil have, at der bliver lukket ned for det modsatte køn i et tidsrum, for at man kan skabe det trygge rum, som man kan have brug for for at restituere. Derfor kan jeg godt se, at det selvfølgelig giver mening at sige, at det er en særlig situation, men at det kan man så give en dispensation for. Men det bliver ikke en en bloc-dispensation for de 12 kommuner, hvor man har det i dag.
Jeg synes, det er en god måde at gøre det her på. Det er selvfølgelig ærgerligt for debatten her, at vi nu har fundet en løsning på det, men jeg er sikker på, at både Danmarksdemokraterne og andre har begavede spørgsmål at følge op med. Så jeg glæder mig til debatten. Tak for ordet.