B 3 Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller.

Af: Susie Jessen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget

Samling: 2024-25

Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 3:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller.

Af Susie Jessen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forslagsstilleren, fru Susie Jessen, har bedt om at få lov til at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke første gang, at der diskuteres et forbud mod at stoppe den rædselsfulde praksis med islamiske svømmehold med hold, der svømmer bag nedrullede gardiner på grund af en forstokket kønsopfattelse. Takket være Dansk Folkeparti, som har haft det her forslag på bordet før, er det jo en sag, der har været oppe i Folketinget.

Men i dag tror jeg alligevel vi får en ny form for debat. For i går eftermiddags var jeg egentlig godt tilfreds. Vi fik besked om, her dagen inden vores beslutningsforslag skulle behandles, at nu var regeringen enige. De ville sætte en stopper for kønsopdelt svømning, hvor det ene køn nægtes adgang i svømmehallen. Godt så.

Men så gik der jo ikke mange timer, før et andet regeringsparti, nemlig Moderaterne, begyndte at dryppe malurt i bægeret. På det sociale medie X kunne jeg læse Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører hr. Mohammad Rona skrive, at regeringens nye bekendtgørelsesændring indebærer en dispensationsordning, som – og jeg citerer – vil give samme sikkerhed som den nuværende lovgivning. Dermed skriver Moderaterne jo så, at regeringens bekendtgørelsesændring ikke kommer til at have nogen reel betydning for de steder, hvor man allerede tillader kønsopdelt svømning på baggrund af religiøse særkrav.

Derfor er spørgsmålet jo i virkeligheden i dag: Hvad er regeringens udmelding? Hvad betyder det her egentlig?

Det her bekymrer mig meget, for vi har jo en regering, og det ved vi, der har både guld-, sølv- og bronzemedalje i at tale udlændingepolitik og social kontrol, men uden at gøre noget som helst, der egentlig batter. Derfor håber jeg med dagens behandling af det her beslutningsforslag, at vi kan komme lidt nærmere en forståelse af, om den her bekendtgørelsesændring endnu en gang er en omgang varm luft fra Socialdemokratiet, eller om der rent faktisk kommer til at ske noget, hvilket er intentionen bag vores beslutningsforslag. Tak for det, og jeg glæder mig til debatten.

Tak for det. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Jamen tak for ordet, og tak for, at vi nu får mulighed for at tage debatten endnu en gang. Jeg husker det, som om det var Dansk Folkeparti, der rejste det her sidste gang, og nu er det så Danmarksdemokraterne, og det er dejligt. Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i forhold til kønsopdelt svømning, altså ikke kønsopdelt, forstået som at der er drenge- og pigehold, men kønsopdelte svømmehaller, forstået som at mennesker af det andet køn, hvad enten det er en livreddere, svømmetrænere eller medarbejdere i svømmehallen, eksempelvis en varmemester eller en rengøringsmedarbejder, eller forældre, hvis det er et børnehold, eller andre familiemedlemmer, hvis det er et voksenhold, ikke må komme ind i svømmehallen, fordi man mener, at der er noget seksualiseret over pigers og kvinders – det er det jo især, men det kunne for så vidt også være mænds eller drenges – udøvelse af idræt, herunder svømning.

Det er dén form for kønsopdeling, altså den, hvor man ikke vil tillade, at der kommer nogen af det andet køn ind i lokalet, mens det foregår; det er dén, vi snakker om i dag. Det er altså ikke sådan, som det nogle gange er blevet udlagt i den her debat, og som jeg har lagt mærke til at nogle kommunale repræsentanter har opfattet det, altså i forhold til det her med, at vi jo på grund af fysiske forskelle har en tradition for, at der er håndboldhold med piger og der er håndboldhold med drenge og der er svømmehold med piger og svømmehold med drenge, og hvis man kommer med til de olympiske lege, jamen så stiller man jo også op i henholdsvis en mande- og en kvindekategori. Og det er jo sundt nok. Men det er den her religiøst betingede og meget seksualiserede opfattelse, som vi gerne vil slå ned på. Det hører selvfølgelig ikke hjemme i Danmark.

Man skal have mulighed for, når man er far til et barn, der er med på et svømmehold, eller når man er mor til et barn, der er med på et svømmehold, at komme med ind og se, hvad der foregår, hvis man i øvrigt ikke forstyrrer og det passer med de regler, der gælder. Man skal selvfølgelig også have lov til at gøre rent i en svømmehal, hvis man er ansat til det, selv om der er kvinder eller mænd, som bader, og som altså er af det modsatte køn end en selv.

Jeg har ingen sympati for den forestilling, at vi på en eller anden måde skulle hjælpe folk ved at lave en religiøst betinget kønsopdeling i vores land. Det mener jeg er den helt forkerte vej at gå. Jeg tror, at man i virkeligheden bare rykker parallelsamfundene ind i svømmehallerne i stedet for det, som tit bliver hævdet, nemlig at man på en eller anden måde hjælper folk ind i majoritetssamfundet. Det tror jeg ikke man gør; jeg tror, man udbreder det parallelsamfund, som rigtig mange har en interesse i at bygge op i nogle af de her miljøer.

Så derfor gælder det her, ligesom det gør alle andre steder, at det ikke er islamiske regler eller andre religiøse regler, som skal definere eller dominere vores offentlige rum, og vi skal ikke give køb på vores værdier i rummelighedens navn. Det var bare derfor, at vi startede med – det var vel et års tid siden – at sende et brev ud til kommunerne og spørge til det. Vi behandlede et beslutningsforslag herinde, og jeg synes egentlig, at det er meget fornuftigt, at man så overvejer, hvor stort problemet egentlig er, inden man begynder at sætte gang i lovgivning og mange andre ting.

Så jeg sendte et brev til kommunerne, hvor jeg spurgte: Har I noget af den her slags svømning? Og der var der så 12 kommuner, eller måske var det kun 11 kommuner, som svarede, at det havde de. Og der har været meget forskellige opfattelser af det. Den konservative borgmester i Kolding var meget oprørt over, at jeg satte spørgsmålstegn ved det. Han mente, at det var problematisk, at vi på den måde blandede os i det. Den radikale rådmand i Aarhus var også meget oprevet i debatten. Og så var der nogle andre, som jeg talte med, og som måske mere sagde: Jamen det finder vi nok en løsning på, og så må vi prøve at fjerne den mulighed, næste gang der er en runde.

Jeg har samtidig også sat gang i en dialog med Miljø- og Ligestillingsministeriet, som det hedder nu, og det er der, man har fundet en mulighed i § 6 i bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling for, at man kan skærpe værnet imod kønsopdeling, sådan at man altså også som forældre kan komme ind at se sine børn have svømning. Det synes jeg er et skridt i den rigtige retning, og jeg tror, det kan være med til at sikre, at vi får bugt med det. Jeg kunne godt mærke – det er også det, som Dansk Folkeparti og flere andre partier har været efter mig på baggrund af – at man mente, at vi ikke gjorde nok for at gå imod det, og at for mange kommuner ligesom gjorde det klart, at det her ville de ikke ændre på. Derfor syntes jeg, at det var en oplagt mulighed at tage fat her. Der kommer til at være en overgangsordning, så man til næste år får mulighed for at fjerne det her med baggrund i den bekendtgørelse, og så skal man have fjernet det den 1. januar de steder, hvor det nu foregår.

Så er det rigtigt nok, som det er blevet nævnt, at der vil være en mulighed for at søge om at få en særlig dispensation fra Ligestillingsministeriet. Nu er det jo svært at finde et helt præcist eksempel, for det bliver nogle lidt hypotetiske eksempler, men det eksempel, som er blevet givet af Ligestillingsministeriet, er et svømmehold, hvor deltagerne f.eks. er ofre for voldtægt og man derfor gerne vil have, at der bliver lukket ned for det modsatte køn i et tidsrum, for at man kan skabe det trygge rum, som man kan have brug for for at restituere. Derfor kan jeg godt se, at det selvfølgelig giver mening at sige, at det er en særlig situation, men at det kan man så give en dispensation for. Men det bliver ikke en en bloc-dispensation for de 12 kommuner, hvor man har det i dag.

Jeg synes, det er en god måde at gøre det her på. Det er selvfølgelig ærgerligt for debatten her, at vi nu har fundet en løsning på det, men jeg er sikker på, at både Danmarksdemokraterne og andre har begavede spørgsmål at følge op med. Så jeg glæder mig til debatten. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er i hvert fald et par stykker, der har bedt om ordet. Den første, der får ordet, er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren for den gennemgang. Det lyder så også, som om ministeren grundlæggende har været helt enig i vores beslutningsforslag, vi havde i salen her i dag. Men jeg hører også lidt væven. Jeg hører en minister, der nu siger, at det her er et skridt i den rigtige retning. Det er jo lidt noget andet end det, der blev sagt i går af ligestillingsministeren.

Jeg vil gerne komme ind på det her med dispensationerne, for det, jeg har hørt, er jo f.eks., at det skal være okay for et svømmehold for voldtægtsofre fra et krisecenter at få den her særlige dispensation. Det er jeg enig i, selv om jeg ikke har hørt om de her tilfælde. Det kan være, ministeren har. Det må han lige gøre mig klogere på.

Det, jeg er bekymret for, er, at den her dispensationsmulighed kan blive brugt af de her muslimske foreninger, der tilbyder kønsopdelt svømning for muslimske piger. Det er min store bekymring. Kan ministeren garantere, at den dispensation ikke vil komme til at blive brugt på den måde? Nu snakker jeg ikke kun om det i forhold til ministerens tid, for det gælder også i forhold til de fremtidige ministres tid, for det her træder først i kraft i 2026. Til den tid kan der sidde en moderat minister, som er glad for at give dispensationer. Tak.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at når jeg siger, at det er et skridt i den rigtige retning, så betyder det, at det er et skridt i den rigtige retning for at bekæmpe de parallelsamfund, som eksisterer i det her samfund. Jeg er godt klar over, at det her ikke kommer til at gøre nogen fuldstændig banebrydende forskel. Jeg ville synes, det var at oversælge den her ændring, hvis vi påstod, at vi nu har taget kampen med parallelsamfundene. Men i forhold til den vedvarende opmærksomhed og det vedvarende pres, som der skal være på alle politikområder i den her Folketingssal, imod dem, der gerne vil opbygge parallelsamfund i Danmark, så er det her et skridt i den rigtige retning, og det er i den sammenhæng, jeg siger det. Det er bare, så vi har den sammenhæng på plads.

Så vil jeg sige i forhold til at komme med en garanti, at det er det her eksempel, der er blevet givet. Det er det, som den her bekendtgørelse kommer til at tage udgangspunkt i, men jeg kan ikke garantere noget i forhold til om 10 år. Det kunne være, Radikale Venstre fik 90 mandater i Folketinget og sad med deres egen regering og deres eget flertal – ja, nu gyser hr. Søren Espersen omme bagved – og der kunne man jo godt forestille sig, at man så dér havde en minister, som sagde: Nu vil jeg i langt videre udstrækning bruge det her og prøve at presse rammerne her. Det er givet som eksempel, og når man giver det som eksempel og lægger det til grund, er det selvfølgelig det, der er udgangspunktet for, hvad der kan dispenseres for.

Spørgeren.

Men så vil jeg gerne have, at vi i dag i Folketingssalen tager et andet eksempel op, f.eks. et islamisk hold for piger, som svømmer bag nedrullede gardiner, hvor der ikke må være nogen mænd til stede i svømmehallen. I forhold til det eksempel kan ministeren så i dag svare ja eller nej på, om den her dispensation vil kunne gives til et hold som det i fremtiden? Hvis det svar er ja, hvordan vil man så sikre, at det ikke sker? For hvis det sker, er det her jo bare ligegyldigt, for så kan der sidde en minister og give hammer mange dispensationer. Undskyld, jeg sagde hammer.

Ministeren.

Undervejs i det her svømmehalsforløb synes jeg jo, det er vigtigt, at vi prøver at gøre det på en måde, så folk har mulighed for at tilpasse sig på en rimelig måde. Vi starter med at finde ud af, hvor stort et problem det er. Vi starter egentlig med en indstilling, som lyder: Kan kommunerne mon løse det selv? Kan vi slippe for at lovgive? Nu går vi så til det næste skridt, som er at lave en bekendtgørelse, hvor vi i udgangspunktet gør det umuligt for alle at lave den her form for opdeling.

Det er klart, at hvis det så viser sig, at der deri ligger en eller anden form for dispensationsmulighed, så skal man da gå skridtet videre og så lukke det ned, men som lovgivere bliver man jo også nødt til at være klar over, at der kan være situationer, hvor det kan være nødvendigt. Nu skal man op på det allerhøjeste niveau for at få den dispensation, og det synes jeg egentlig er en god balance.

Tak. Den næste, der bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren for, at der trods alt er taget et skridt i den rigtige retning. Jeg tror, det var det, ministeren sagde i sin indledning her. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til noget. Vi var nogle stykker, der var lidt forundrede i går aftes, da vi på det her sociale medie X kunne konstatere, at der modsat det, man sagde på Ritzaus Bureau og de andre steder, hvor regeringen fortalte om det her, var en dispensationsmulighed, der, citat fra hr. Mohammad Rona fra Moderaterne, sikrer samme sikkerhed omkring kønsopdelt svømning som i dag. Det var det, der blev brugt: samme sikkerhed.

Kan ministeren sige, hvad der ligger i ordene samme sikkerhed? Altså, betyder det reelt, at man vil kunne fortsætte kønsopdelt svømning ude i kommunerne? Der er jo flere, også socialdemokrater, der til trods for ministerens opfordring havde tænkt sig at fortsætte med det, uanset at der var en opfordring om det modsatte.

Ministeren.

Jeg er glad for, at hr. Peter Skaarup tillægger mig så store evner, at jeg skulle kunne flyve ind i hr. Mohammad Ronas hoved og gennemskue, hvad ordene betyder. Det kan jeg desværre ikke, men jeg kan love, at hr. Mohammad Rona kommer på talerstolen inden alt for længe, og at så vil der dér være mulighed for at spørge, hvad det konkret er, det handler om. Han er jo en begavet og hårdtarbejdende fyr, så jeg er sikker på, at han kan forklare det i dybden.

For mig handler det her om, at der har været en sag i 2012 i Ligebehandlingsnævnet, hvor en far, der har klaget over ikke at kunne være med til sin datters svømmetræning, har fået at vide, at det faktisk er okay, at de gør det. Det er den paragraf, som vi så nu går ind og laver om, sådan at vi siger, at nej, det er faktisk ikke okay. Faren skal have lov til at deltage. Uanset om det er en dreng eller en pige, han har, der er til svømmetræning, skal han have mulighed for at tage med ind til det.

Nu er der jo dispensationsmuligheder på rigtig mange områder, også for ting, som vi ellers har en meget klar linje for at vi som udgangspunkt altid gør på den ene måde. Alligevel er der dispensationsmuligheder, og det er jo, fordi man kan komme i nogle meget dumme situationer. Der er så givet et eksempel her med voldtægtsofre, som jeg synes er meget hypotetisk, men reelt.

Spørgeren.

Jeg forlanger heller ikke, at ministeren skal fortælle, hvad der foregår inde i hovedet på hr. Mohammad Rona, men I sidder trods alt i regering sammen. Altså, vi har en SVM-regering, som Moderaterne er med i, så det er vel meget naturligt at spørge, når der nu er så vidt forskellige opfattelser. Når den socialdemokratiske ordfører hr. Frederik Vad sagde, at nu er det helt forbudt, og at nu er det stoppet, og når en anden så siger, at nej, det er det ikke, fordi der jo er dispensationer, samme sikkerhed og sådan noget, er det jo ikke overraskende, at vi spørger til det. Der vil jeg så godt spørge: Er ministeren så tryg ved, at hvis Moderaterne sidder på ligestillingsministerposten, vil man ikke uddele dispensationer til højre og venstre, så vi er lige vidt?

Ministeren.

Ja, det er jeg tryg ved. Hvis det f.eks. var hr. Mohammad Rona, tror jeg ikke, det ville gå sådan. Jeg vil ikke kunne sige, at jeg var tryg ved, at alle folketingsmedlemmer sad på ministerposten. Jeg tror, der ville være nogle, som ville strække dispensationsmuligheden for langt. Men samtidig må man jo sige, at den begrundelse, man lægger til grund, og de eksempler, man giver, når man laver en bekendtgørelsesændring, jo også er dem, som der er hjemmel til at forholde sig til. Så hvis det er et helt normalt hold og hjemmelen ligger i særlige eksempler, er der ikke mulighed for at give den dispensation. Sådan fungerer det jo også.

Tak. Den næste, der får ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. I Danmarksdemokraterne er vi jo altid stolte af at hjælpe udlændingeministeren, og i dag kan vi så begynde at se, at han er begyndt at lære at gå på udlændingeområdet, ved at Danmarksdemokraterne er kommet med et forslag, der har gjort, at ministeren i hvert fald har lært at tage et skridt. Virkeligheden er jo bare, som jeg tidligere har sagt, at Moderaterne har styret udlændingeministeren rundt, i forhold til hvad han gerne må gøre, og det er jo også derfor, det er bekymrende for Danmarksdemokraterne med den her dispensationsmulighed. For vi skal lige minde om, at Moderaterne jo er et parti, hvor en kulturminister ikke mener, at man må sige »målmand«, for det er jo forfærdeligt. Så det er nok en lidt anden tolkning af verden, end jeg har følelsen af at ministeren normalvis har.

Det, jeg gerne vil spørge ind til, er, om ministeren kan garantere mig for, at ministeren, når nu alle de her islamistiske badeforeninger for kvinder søger dispensation, så er proaktiv og selvfølgelig stopper det. For ministeren har jo muligheden for at følge op på det og sige, at nu kommer alle de der ansøgninger, og hvor ministeren i dag også siger – og hvor jeg jo faktisk også føler det er velment – at de ikke skal have lov til det. Men når de her ansøgninger begynder at komme, vil ministeren så garantere Danmarksdemokraterne for, at det selvfølgelig bliver stoppet, sådan at det bliver et ordentligt forslag og ikke bare noget, hvor vi lukker øjnene for, at der nu bliver dispenseret for det?

Ministeren.

Ja, det vil være det store udgangspunkt, altså at du ikke bare kan få de samme dispensationer, som du har i dag. Jeg tror også godt, hr. Kim Edberg Andersen kender hr. Mohammad Rona, Moderaterne udlændingeordfører, og hr. Mohammad Rona er jo meget solid, ja, han er endda bosiddende i Nordjylland, og det må jo tælle i hr. Kim Edberg Andersens bog. Så jeg tror ikke, at det der med, at hr. Mohammad Rona skulle give i tusindvis af dispensationer og åbne på kryds og tværs, er virkeligheden.

Så vil jeg også bare sådan sige i forhold til protokollen, at det er rigtigt, at Danmarksdemokraterne har fremsat det her forslag, men at jeg også tror, at det, hvis man skal være helt fair, så var Dansk Folkeparti, der startede den her debat, da de fremsatte et beslutningsforslag om det sidste år. Men jeg synes, det er en vigtig debat, og jeg tror, vi her har fundet en god løsning.

Spørgeren.

Så jeg hørte ingen garanti for det, og det vil så sige, at danskerne kan se frem til, at det her bare bliver Socialdemokraterne, der går ud og siger, at man nu gør noget, og vi så om 2 år kan tage et slagsmål om det. For vi venter et helt år, før vi kan begynde at se det, og så skal I også have lov til at lave en opgørelse, og så går der et år mere, og så fortsætter det i det uendelige.

Ja, og hr. Mohammad Rona er selvfølgelig bosiddende i Nordjylland, men han er jo ikke nordjyde. For jeg føler simpelt hen ikke, at en nordjyde på den måde vil komme i Folketingssalen og så have den her form for holdning. For jeg mener faktisk, at hr. Mohammad Rona er mere end det, han får udtrykt at være.

Tak. Ministeren.

Ja, jeg tror endda, at hr. Mohammad Rona er født i Afghanistan. Så det er jo rigtigt, at det ikke er Nordjylland, så vidt jeg husker, selv om de deroppe nogle gange, i hvert fald i mit eget parti, godt kan være lidt talebanske. Men det er en anden diskussion.

Hr. Kim Edberg Andersen siger, at Socialdemokratiet bare kommer og siger, at vi nu gør noget. Det her er en konkret ændring, der kommer til at betyde, at der er stop for hold, og der kan så være enkelte dispensationsmuligheder. Det kan godt være, at vi kun laver den her ting, men indtil videre er det jo meget sparsomt, hvad Danmarksdemokraterne i det hele taget har fået igennem af udlændingestramninger. Så det er trods alt bedre med ét skridt end nul skridt.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, og jeg beklager, at jeg kom lidt for sent. Jeg sad i et møde, og det går jo lidt hurtigt herinde i salen i dag.

Ros til regeringen for at ændre i bekendtgørelsen. Det, jeg undrer mig over, er, at det har taget så lang tid. Jeg har været i politik i 25 år, og i alle de år har vi talt om kønsopdelt undervisning, og det har været en torn i øjet på de fleste, og vi har kendt problemets omfang.

Hvorfor skulle der gå så lang tid? Hvorfor kommer det først nu? Hvorfor var det ikke sidste år? Hvorfor var det ikke for 2 år siden?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald svare på, hvorfor det ikke var sidste år, og det var, fordi vi her fik et beslutningsforslag – det var i hvert fald i 2023, og jeg kan ikke huske den præcise måned – hvor vi blev stillet over for et krav om at lukke kønsopdelt svømning på den her måde, hvor der ikke må være andre i svømmehallen, og jeg ville gerne vide, om det var et reelt problem. For vi har jo set eksempler på det et enkelt sted eller to steder, men jeg synes også, det er meget voldsomt at skulle gå ind og lovgive, hvis det reelt drejer sig om et par enkelte steder. Nu viste det sig så, at det var 11-12 kommuner, som praktiserede det, og at der også var en del kommuner, som aktivt forsvarede det. Den radikale rådmand i Aarhus var f.eks. meget udfarende i sit forsvar for det. Det her var den bedste vej til integration, tror jeg han mente, og tilsvarende var det i Kolding og i København, hos mine egne partifæller, og det er jeg bare uenig i.

Jeg synes, at den debat har været fornuftig, og nu tror jeg, vi på en eller anden måde er kommet til et sted, hvor vi så siger, at der må træffes en beslutning, og det må være, at man selvfølgelig skal have lov til at kunne komme ind som medarbejder i en svømmehal, selv om der er kvindesvømning, og man er en mand.

Spørgeren.

Tak for det. Ministeren nævner de 12 kommuner, som er meget positive over for kønsopdelt svømmeundervisning. Vil ministeren følge op på ændringen og finde ud af, om de berørte kommuner så også gør det, de nu skal gøre? Jeg har selv siddet i kommunalpolitik, og jeg ved, hvor mange veje der er til at undgå at gøre det, som Folketinget beslutter. De undgår ikke loven, men de er meget kreative. Hvad vil regeringen gøre for at følge op på det, man har besluttet?

Ministeren.

Der kommer til at være en overgangsperiode næste år for de hold, der allerede er tildelt halv tid, eller hvad det hedder rundtomkring, og så skal det være slut fra den 1. januar 2026. Det vil f.eks. sige, at de i Aarhus Kommune, hvor et flertal i byrådet – altså ikke med mit eget parti, men af andre partier – har vedtaget, at det her skal fortsætte, vil være nødsaget til at stoppe det. Sådan vil det være, og hvis der er nogle, der alligevel bliver ved med at gøre det, så vil det selvfølgelig være på den måde, at vi siger, at det kan de ikke gøre. Og i sidste ende vil det jo også være en sag for Ligebehandlingsnævnet.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lad mig starte med at følge op på det sidste her, at det tager så lang tid, inden man kan komme i gang. Selv om nogen har booket en haltid, kan de jo godt få at vide, at nu må forældrene gerne komme med ind og kigge. Så det synes jeg faktisk er en rigtig elendig undskyldning. Det her kan sættes i værk meget hurtigere, hvis man vil det.

Så har vi snakket lidt om det, ministeren siger, om, at vi skal have gjort noget her, og der bliver spurgt ind til meldingerne, der er kommet fra hr. Mohammad Rona. Hr. Mohammad Rona er måske ikke den værste i Moderaterne, man kunne komme efter, der kunne være andre, der var meget værre, men når man spørger ind til det her, er det jo bare, fordi det ikke er første gang, vi står hernede og ser, at ordføreren for Socialdemokratiet står og tager godt imod forslaget – det vil man gerne, det vil man rigtig gerne, man taler pænt om det, og det gælder også det forslag, der senest er kommet fra Liberal Alliance om, at der skal strammes op på nogle områder – og så ser man Moderaterne være ude og være rigtig, rigtig kritiske. Så er spørgsmålet jo bare: Hvem er det, der træffer den endelige beslutning i den regering her, når der er så vidtgående forskel på, hvad man mener? Er det ministeren, eller er det Moderaterne?

Ministeren.

Nu er det jo så en anden minister, der har truffet beslutningen i det her tilfælde. Men for det første vil jeg sige, at det jo ikke er nogen hemmelighed, at der er forskellige holdninger – også til udlændingepolitikken – på tværs. Nu skal jeg jo ikke tage Venstre til indtægt for det, men jeg tror, at Socialdemokratiet og Venstre ligger nogenlunde samme sted, og så er Moderaterne måske et lidt andet sted. Og det er klart, at når man sidder i en regering sammen, skal man prøve at få det til at mødes, og det synes jeg egentlig vi for det meste gør.

Det er klart, at der da er nogle ting, hvor jeg synes der skulle være en strammere politik, og så kan der være nogle ting, hvor Moderaterne synes der skal være en lidt slappere politik – eller lempeligere, undskyld. Men når man som regering kommer ud og melder noget, er det jo regeringens politik. Så hvad enten det er mig, der siger det, eller det kirkeministeren, eller det nu i det her tilfælde er ligestillingsministeren eller justitsministeren, der går ind og sætter ind over for de her parallelsamfund, er det jo regeringens politik. Så er det ikke sådan, at der er andre ting. Så har vi jo diskuteret det igennem, og det er også tilfældet her.

Spørgeren.

Så må vi jo i spænding se frem til, at der kommer en fælles udmelding fra regeringen, så vi ved, om man er positiv eller negativ over for det. Jeg har lige et hurtigt afsluttende spørgsmål, for det synes jeg egentlig ikke vi hørte i ministerens indledende tale, hvor han meget roste, at han selv havde sat i gang i noget – og lad mig lige skynde mig at understrege, at vores egen ordfører, fru Susie Jessen, faktisk understregede, at Dansk Folkeparti var kommet med det her, så det var bare for lige at få den på plads: Hvad er ministerens stillingtagen til forslaget her? Stemmer man for, eller stemmer man imod?

Ministeren.

Vi stemmer ikke for beslutningsforslag, som vi allerede er i gang med at gennemføre. Nu bliver sagt, at man må vente på en melding. Altså, meldingen kom jo i går. Det er fair nok, at hr. Kristian Bøgsted ikke er ordfører på det her område, men der lå jo en pressemeddelelse, og der har været møder, hvor også, tror jeg, fru Susie Jessen har været med, i Ligestillingsministeriet om den her sag. Så det har sådan set været tygget igennem og ret klart meldt ud. Det synes jeg det er svært at sætte spørgsmålstegn ved. Som udgangspunkt er det her jo vores svar på en debat, der har været i længere tid, men beslutningsforslaget, præcis som det er formuleret, kommer vi ikke til at stemme for.

Tak. Den næste, der får ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg synes egentlig, at jeg lidt mangler en afklaring i forhold til det her med, hvad det er, regeringen lægger op til der kan dispenseres for. Det er rigtigt, at ministeren kommer med nogle meget konkrete eksempler, og dem er vi som udgangspunkt nok ikke uenige i i Liberal Alliance. Men en dispensation, som jeg ser det, skal jo altid foretages på et sagligt grundlag. Så mit spørgsmål er, om ministeren mener, at religiøs kønsopdeling er en saglig begrundelse for en dispensation.

Ministeren.

Det synes jeg ikke det er, og det materiale, jeg har fået fra Ligestillingsministeriet, peger også på, at det ikke er det, der ligger til grund for det. Der vil jo være et forløb i Ligestillingsministeriet – nu ved jeg ikke, præcis hvem der er ordfører for Liberal Alliance for det område, men der er i hvert fald på nogle områder et sammenfald med uddannelsesordførerne – og der vil det selvfølgelig blive udboret, præcis hvordan det her vil give fremlagt, hvad for nogle dispensationer der vil være, og hvordan de vil foregå, og hvad for nogle muligheder der vil være. Det, som jeg har fået præsenteret, er det her eksempel med særlig udsatte, sårbare personer. Men religiøst betinget opdeling af en offentlig svømmehal er for mig at se ikke baggrund for en dispensation.

Spørgeren.

Så ministeren kan altså bekræfte, at der ikke kan gives dispensation på baggrund af religiøs kønsopdeling?

Ministeren.

Det er den klare opfattelse, jeg har, men det er klart, at det ministerium, som sidder med det her konkrete bekendtgørelsesarbejde, jo er dem, der kan give de meget, meget præcise svar, i forhold til at der kommer et forløb, hvor, så vidt jeg ved, alle Folketingets partier er inviteret med. De vil kunne svare i dybden på, hvad det er for nogle præcise forudsætninger, der ligger.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Og den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. En pige, der går til svømning i en kommunal svømmehal, optræder ikke i en seksualiseret situation. Og derfor er det ikke noget problem for den pige eller unge kvinde, at der er en, der gør rent, at der er en, der står i et cafeteria, at der er en, der er livredder, eller at der er en, der sidder ude i receptionen, som er mand.

I foreningslivet er vi alle lige i Danmark. Far og mor står på sidelinjen og bakker op, når der er fodboldkamp. I svømmebassinet og i badmintonhallen kan både mænd og kvinder være trænere for børn af det modsatte køn. Og det er så vigtigt et princip.

Derfor er jeg og Socialdemokratiet helt vildt enormt glade for, at regeringen nu vil stoppe de kommuner i Danmark, som tillader et kønsforbud målrettet det ene køn i svømmehallerne på bestemte tidspunkter.

Det er et frihedsbrev til piger og unge kvinder, for nu kan de gå til deres familier – måske med opbakning fra nogle af de organisationer og fagfolk, der arbejder med integration ude lokalt – og sige: Kære far, der er ingen garanti for, at en mand ikke er på svømmehallens adresse, når jeg svømmer; det må du acceptere, for ellers kan jeg ikke gå til sport.

Men vil det her så ikke bare betyde, at færre piger og unge kvinder kommer til svømmetræning eller sport? Det tror jeg faktisk ikke der er et enkelt svar på. Vi ved, at mange forældre med muslimsk baggrund kan stå i et krydspres. De danske normer og regler trækker i den ene arm, og i den anden arm trækker en fundamentalistisk kultur og religiøse praksisser. Det kan være helt vildt enormt ubehageligt for mange familier. Man er måske bange for rygtedannelse, bange for bagtaleri i lokalområdet eller i boligblokken.

Hvis vi er klare og tydelige i Danmark om vores kvindesyn, så giver vi disse familier en undskyldning for at svigte deres religiøse miljø, en undskyldning for at stemple helt ind i det danske samfund. Og på den lange bane er det den eneste vej frem.

I dag er der helt vildt enormt mange familier med muslimsk baggrund, der godt kan finde ud af, at en pige på et svømmehold ikke optræder i en seksualiseret situation – masser. Og der er masser af kommuner, hvor man godt forstår det her princip. Men i ca. 11 ud af 98 kommuner har man i dag et kønsforbud, og det skal de 11 kommuner ændre på næste år.

I Danmark har vi ikke et irakisk kvindesyn, vi har ikke et saudiarabisk kvindesyn, vi har ikke et somalisk kvindesyn; vi har et dansk, skandinavisk og vestligt kvindesyn. Her må og skal piger og kvinder behandles på lige fod med drenge og mænd. Sådan vil vi gerne have det. Det er helt cool, at man har det på andre måder i andre dele af verden, men på den her plet på jordkloden har vi det anderledes.

Så på den baggrund vil Socialdemokratiet afvise Danmarksdemokraternes beslutningsforslag, for vi har løst problemet selv. Det er trods alt det vigtigste, og det er virkelig, virkelig godt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak til hr. Frederik Vad for flammetalen. Som tidligere taleskriver og journalist kan jeg kun rose hr. Frederik Vad for hans retoriske evner. Det er altid meget, meget flammende og flot, når hr. Frederik Vad er på talerstolen.

Men problemet er jo, at når vi så kratter lidt i facaden her, så er det lidt, som om Socialdemokratiets udlændingepolitik bliver lige så lunken som den der kop kaffe, jeg har glemt oppe på mit kontor. For det er jo det, der sker.

Altså, når man kigger ind i det her forslag, må hr. Frederik Vad da også være bekymret over, at vi i fremtiden kan komme til at se en minister fra De Radikale eller fra Moderaterne, som kan sidde og give dispensationer til de her svømmehold, som hr. Frederik Vad taler så flammende imod. Det er jo det, der kan komme til at ske. Vi ser, allerede få timer efter at regeringen er kommet med det her, eksempler på partier, der gerne vil kigge ind i den dispensationsmulighed.

Bekymrer det ikke ordføreren – nu, hvor ordføreren går så meget op i det, som han gør?

Ordføreren.

Det ville jo være en katastrofe for Danmark, hvis Radikale Venstre fik så meget magt over udlændingepolitikken, som ordføreren skitserer, men det tror jeg aldrig kommer til at ske, for det er befolkningen for klog til.

Nej, jeg er faktisk ikke bekymret. Der er jo dispensationsmuligheder på rigtig, rigtig mange områder i dag. Altså, vi har f.eks. nogle virkelig, virkelig gode og stramme statsborgerskabsregler, og der er også nogle dispensationsmuligheder. Der er også et flertal i Folketinget, der i Indfødsretsudvalget skal finde ud af, hvor snitfladerne skal lægges der.

Så jeg er ikke bekymret for det her. Nu bliver det her stoppet – heldigvis for det. Og hvis der så i helt særlige situationer er noget, hvor man siger, at det sikkerhedsmæssigt giver mening, at der ikke er nogen mænd i nærheden, så kan man, altså under ekstraordinære omstændigheder, få en dispensation. Men det kommer jo overhovedet ikke til at fylde noget som helst.

Spørgeren.

Det bliver stoppet fra 2026, så indtil da kan de her piger jo plaske videre i bassinet bag nedrullede gardiner, mens der her sidder en minister fra Socialdemokratiet, som synes, at man har løst hele problemet.

Men hvad så efter et valg, hvor det her begynder at kunne vise sig, altså hvis der på et eller andet tidspunkt sidder en radikal ligestillingsminister, der godt vil give alle de her dispensationer til de her islamiske foreninger? Det kan godt komme til at ske med det, som regeringen kommer med nu. Og så er det jo ikke det papir værd, det er blevet skrevet på.

Er regeringen villig til at løse det her nu? For ellers kan man lige så godt stemme ja til vores beslutningsforslag, der løser problemet i stedet for at lave lappeløsninger.

Ordføreren.

Vi har løst problemet. Jo, vi har løst problemet, fru Susie Jessen. Og til den der skræmmekampagne om den radikale integrationsminister i fremtiden vil jeg sige, at Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne bare må give hinanden håndslag på hen over blokkene, at vi hjælper hinanden med at sørge for, at Radikale Venstre aldrig kommer ind i Integrationsministeriet eller i Statsministeriet for den sags skyld – for min skyld gerne.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg synes i lighed med fru Susie Jessen, at det var en flot tale, som hr. Frederik Vad kom med, men jeg sidder så også bare tilbage med en sådan lidt flad fornemmelse, når jeg så ser på den her dispensationsmulighed, som vi jo har talt om nogle gange her under debatten. For der kommer jo ikke et reelt forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning; det gør der jo ikke. Og så er spørgsmålet: Har vi løst problemet? Altså, hvis regeringen ønskede at forbyde kønsopdelt svømning, ville man vel ikke tillade muligheden for at få dispensation, som vi kunne læse om i går, og som regeringen bekræfter i dag, altså at der er dispensationsmuligheder i forhold til det, man gerne vil indføre.

Ordføreren.

Men på rigtig mange områder er det jo sådan, at hvis der er helt ekstraordinære omstændigheder, der gør sig gældende, så kan man få en dispensation. Det er ikke særlig længe siden, vi diskuterede tolkegebyrer i sundhedsvæsenet. Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne er enige om, at der skal være et tolkegebyr for folk, der er her og har været i landet i en årrække. Det er sådan, at hvis man har en psykisk eller fysisk lidelse f.eks., der gør, at man er ude af stand til at lære dansk i løbet af de første 3-5 år, man er her i landet, så kan man få tolk uden at skulle betale et tolkegebyr. Jeg nævnte før statsborgerskab. Betyder det så, at de statsborgerskabsregler, vi har, og det tolkegebyr, vi har, ikke har nogen effekt, fordi der under helt ekstraordinære omstændigheder kan gives en dispensation? Nej, det er jo bare, fordi der en gang imellem kan opstå en eller anden ekstraordinær situation, som på en eller anden måde gør vores lovgivning lidt for rigid. Og hvis der på et kvindekrisecenter med voldtægtsofre f.eks., som ministeren har været inde på før, er nogle, der gerne vil ned at svømme under sikre omstændigheder, tror jeg heller ikke, at Danmarksdemokraterne er uenige i, at det skal kunne foregå.

Spørgeren.

Jeg tror, vi er enige om, at vi ikke skal have en radikal ligestillingsminister, og ministeren sagde også, at hr. Mohammad Rona ikke var den, der ville dispensere alt for meget for det her, men det kunne være, at der var nogle andre fra Moderaterne, der ville det. Det var sådan det, jeg kunne høre på ministerens tale. Og så er vi tilbage igen. Altså, hvis man reelt vil lave et forbud, hvorfor har man så de her forskellige dispensationsmuligheder? Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Kan ordføreren afvise, at islamiske foreninger kan få dispensation til kønsopdelt svømning baseret på religiøse normer eller baseret på særkrav med den her nye bekendtgørelse?

Ordføreren.

Nej nej, det her stopper, at man kan lave et kønsforbud i svømmehaller ud fra nogle religiøse og kulturelle normer. Det er det, der bliver stoppet i dag.

Jeg synes da, at det, hr. Mohammad Rona sagde i går, er vildt irriterende, ligesom fru Monika Rubin, den politiske ordfører for Moderaterne, sagde, da jeg i april havde holdt min tale om en tredje erkendelse, at hun syntes, at det, jeg havde sagt, var vildt irriterende. Sådan er det jo en gang imellem, men det har ikke nogen indflydelse på det, at vi diskuterer i dag.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Det var bestemt en god tale. Jeg skal ikke råde ordføreren på nogen måde, men jeg kan godt profetisk sige til det at stå på talerstolen og sige, at man har løst problemet, når man har de her dispensationsmuligheder, og når man er i regering med Moderaterne, at jeg nok tror, hr. Frederik Vad kan forvente at få skudt det i skoene. For vi har jo ikke løst problemet.

Jeg er meget med på, at regeringen gerne ville tage æren og sige, at nu løser vi problemet, men hvis man ville løse problemet, havde man jo bare kørt beslutningsforslaget igennem; så havde man ikke lavet dispensationsmuligheden. For hvis man vil løse problemet, og ordføreren er jo lidt inde på det, vil ordføreren så være med til, at der bliver skrevet ned i det her, at dispensationsmuligheden kun er til dér, hvor det f.eks. er voldtægtsofre, eller hvor der er direkte fare på grund af kønsfordeling?

For det, der har været problemet tidligere, er jo ofte, at socialdemokratiske borgmestre rundtomkring måske har brugt det her med, at det er en god integrationsmulighed, og så kører møllen bare, og så føles det godt i maven på en, der er lidt mere venstreorienteret og lidt mere woke, end hr. Frederik Vad måske er, og så – vupti – har vi problemstillingen. Det er jo for at hjælpe hr. Frederik Vad. Socialdemokraterne ved, at jeg er her for at hjælpe, sådan at hr. Frederik Vad ikke behøver stå at æde sine ord om, at man har løst problemet, igen og igen. Stem dog for beslutningsforslaget. Så er problemet nemlig løst.

Ordføreren.

Nogle gange har jeg lidt opfattelsen af, at det er det symbolske, der er meget vigtigt for hr. Kim Edberg Andersen, og måske ikke så meget det sådan substantielle. For når man laver en bekendtgørelse og over for ligestillingsordførerkredsen i går, som jeg forstår det, giver eksempler på, hvad den dispensationsmulighed omfatter, så siver det jo ned i systemet, og så er det jo det, der bliver lagt til grund for den måde, bekendtgørelsen bliver forvaltet på. Det er jo praksissen herinde. Derfor tror jeg ikke, hr. Kim Edberg Andersen skal være så bekymret.

Spørgeren.

Nej, det hjalp så ikke. Hvad er det, Socialdemokraterne plejer at sige? Det er: Jeg køber ikke lige præmissen. For præmissen er jo, at hvis man laver en dispensationsmulighed, er det, fordi man siger, at man ikke sådan har en udtømmende idé om, hvem det er, som skal have lov til at have kønsopdelt svømning.

Det er jo bare der, jeg igen som danmarksdemokrat forsøger at hjælpe Socialdemokraterne og sige: Jamen så lad os da sætte det ind, sådan at det ikke bliver kulturelt eller religiøst betinget, men det bliver noget, som er ud fra et farlighedssynspunkt. Altså, vi køber jo alle sammen præmissen med voldtægtsofre, som har brug for ikke at se det andet køn der. Det er superfint, men så lad os da skære det til, sådan at det er det: Der, hvor der er en sikkerhedsmæssig grund til det, kan man få dispensation, men man kan det ikke hverken kulturelt eller religiøst begrundet.

Ordføreren.

Men den her bekendtgørelsesændring forhindrer jo, at man med religiøse og kulturelle argumenter kan lave kønsforbud i svømmehaller. Det er jo derfor, den er lavet.

Altså, det er jo derfor, den er lavet, og jeg forstår ikke den dobbeltkonfekt, som hr. Kim Edberg Andersen kalder på vi skal have for ligesom virkelig at lave en tyk, fed streg under, at det, vi nu har besluttet, har vi også besluttet. Altså, vi har jo besluttet det. I går blev man enige om at lave den bekendtgørelsesændring, som løser det problem, hr. Kim Edberg Andersen gerne vil have løst.

Tak. Den næste, der bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til hr. Frederik Vad for en virkelig god tale. Men jeg bliver nødt til at spørge lidt ind til Socialdemokratiets holdning på det her område, for vi i Liberal Alliance har stillet et forslag i Københavns Borgerrepræsentation om, at kommunen ikke skulle stille svømmehaller til rådighed for pigesvømning, hvor kun mødre måtte overvære træningen, altså lige præcis det, som ordføreren for Socialdemokratiet i dag ligesom tordner imod.

Det, der ligesom undrer mig, er, at Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation stemte imod det her forslag. Det er jo endda, på trods af at både ordføreren og flere ministre fra Socialdemokratiet har været ude at tordne imod det her. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om man i Socialdemokratiet er enige på det her område.

Ordføreren.

Jeg er ofte ikke enig med Socialdemokratiet på Københavns Rådhus på det udlændingepolitiske område, og det her er jo et eksempel på det. Jeg tror, intentionerne har været meget gode. Nu har jeg ikke fulgt debatten om det i København, men jeg tror, at intentionerne har været meget gode. Der er nogle, der gerne vil have nogle piger og unge kvinder, som ellers bliver holdt derhjemme, ud i nogle svømmehaller. Det er en meget, meget nobel intention og motivation, men som jeg også sagde i min tale, kan den enes frihed blive den andens begrænsning, og jeg har altid stået på, at hvis man giver de her muligheder, får de kvinder, som faktisk bruger samfundets normer og regler som en presbold på deres forældre for at sige, at I er nødt til at lukke mig ud i en almindelig svømmehal, for ellers kan jeg ikke komme til svømning, ligesom taget deres bolværk fra dem, kan man sige. For så kan deres forældre sige, at hov, der er faktisk en kommune her, hvor man kan gå til svømning, uden at der er mænd på matriklen. Det har jeg diskuteret, også med nogle af mine partifæller i København, og det er vi uenige om, men nu skal de jo ændre det.

Spørgeren.

Men så bliver ordføreren nødt til at opklare en ting i forhold til det her spørgsmål: Hvad er Socialdemokratiets holdning så til det her? For når ordføreren står og siger, at man ikke går ind for religiøst kønsopdelt svømning, men Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation tilsyneladende gør, hvad er Socialdemokratiets politik så på det her område?

Ordføreren.

Altså, Socialdemokratiet på Københavns Rådhus går f.eks. også ind for at legalisere hash. Det er jo heller ikke Socialdemokratiets politik herinde. Socialdemokratiet er et stort parti, som har et meget, meget stort kommunalt bagland, og de har en stærk selvstændig profil. Men det, der foregår herinde, er alle jo underlagt, og nu er de 11 kommuner nødt til i løbet af 2025 at ændre deres praksis, og det er Københavns Kommune også nødt til.

Så Socialdemokratiet herinde går hverken ind for at legalisere hash, eller at mænd ikke skal have adgang til svømmehaller, hvor der er små piger, der svømmer imens, og det er jo så det, der gælder nationalt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Og så går vi videre til den næste ordfører i rækken. Det hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i den intention, der ligger til grund for beslutningsforslaget. Kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller er udansk og kan være direkte undergravende for integrationen. Danmark bygger på værdier som ligestilling og fælles deltagelse, og en kønsopdeling i svømmehallerne er udtryk for en mærkværdig tankegang.

Jeg vil gerne slå fast, at det her for Venstre ikke handler om, hvorvidt der må være et hold kun for piger eller et hold kun for drenge. Selvfølgelig må der det, ligesom der også må være drengehold eller pigehold, når vi går til fodbold eller alle mulige andre sportsaktiviteter. Men vi skal ikke acceptere, at svømmehaller eller andre steder forbeholdes det ene køn, så en far ikke kan være til stede i svømmehallen og overvære sin datters svømmeundervisning, eller der ikke kan være en mandlig livredder til stede. Det er et dybt forældet syn på køn og kvinder, at der ikke må være en mand til stede i svømmehallen, når der er piger eller kvinder, der går til undervisning. Det er simpelt hen ikke foreneligt med vores danske traditioner og værdier om hverken ligestilling og foreningsliv.

I Venstre mener vi ikke, at der i offentlige svømmehaller skal være adskilte tidspunkter for, hvornår mænd og kvinder kan færdes i svømmehallen eller andre faciliteter i øvrigt. Og derfor er jeg også meget tilfreds med, at ministeren for ligestilling har meddelt, at man nu vil foretage en bekendtgørelsesændring, så det tydeliggøres, at muligheden for at lave kønsopdelte hold ikke betyder, at det er tilladt at kønsopdele faciliteterne. Vi skal værne om de værdier og traditioner, som er fundamentet for vores samfund – det samfund, vi har og sætter pris på. Vi skal ikke gå på kompromis med kønnenes ligestilling på grund af et misforstået hensyn til religiøse eller kulturelle forskelle.

Selv om vi er helt enige med forslagsstillernes holdning til kønsopdelt svømning, kan vi ikke umiddelbart støtte forslaget. Det skyldes, at forslagsstillerne i beslutningsforslaget vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder kønsopdelt svømning. Ligestillingsministeren har jo ligeledes meddelt, at man vil lave en bekendtgørelsesændring, der forbyder kønsopdelte svømmefaciliteter, og derfor ser vi ikke aktuelt behov for lovændringer. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for talen. Det er jo lige præcis det her med ligebehandlingsloven, som vi også skriver om i vores beslutningsforslag, altså at det er svært for kommunerne selv at lave forbuddet, fordi der er noget, der står i vejen. Så det var egentlig intentionen med vores forslag. Jeg kan så forstå, at regeringen har ladet sig inspirere lidt. Det er jo bare dejligt, for det er skønt for os i oppositionen, når vores politik bliver en inspirationskilde.

Jeg vil gerne lige tage fat på fremtiden, for jeg synes egentlig, at vores beslutningsforslag er bedre, fordi der med det her forslag fra regeringen kommer en dispensationsmulighed. Hvis nu Venstre kommer tilbage til blå blok en dag – og det håber vi jo meget på at Venstre gør – og vi står i den faretruende situation, hvor der f.eks. kunne være en radikal ligestillingsminister, og hvor den radikale ligestillingsminister kunne sidde og dele de her dispensationer ud til islamiske foreninger, hvad mener ordføreren så at vi kan gøre for at forhindre, at det kommer til at ske i fremtiden?

Ordføreren.

Nu tror jeg ikke, at sandsynligheden for, at De Radikale får en minister for ligestilling foreløbig, er stor. Skulle det ske, tænker jeg, at en sådan dispensation gives af en minister, men at ministeren jo også skal sørge for, at der er politisk opbakning i regeringen til sådan en dispensation. Der tænker jeg, at der – sådan oplever jeg det – vil være et bredt flertal i Folketinget for at sikre, at de dispensationer, der eventuelt kan gives efter den her bekendtgørelse, ligger inden for et meget, meget snævert område, som det er tilfældet med det eksempel, som ministeren gav tidligere her i debatten.

Spørgeren.

Tak. Der bliver sagt, at sandsynligheden ikke er så stor. Jeg mente heller ikke, at sandsynligheden var særlig stor for, at Venstre ville pege på Mette Frederiksen som statsminister. Det skete alligevel. Så man kan jo aldrig rigtig vide, hvad der sker herinde på Christiansborg. Der er jeg bare ikke særlig glad for ordet tror, altså at man siger, at man ikke tror, det her kommer til at ske. For hvis det er det her, der ender med at ske, altså at der kan blive givet dispensationer til islamiske foreninger, så er det her ikke papiret værd, det er blevet skrevet på. Derfor mener jeg, at hvis man gerne vil have et forbud mod det her, skal man bakke op om vores beslutningsforslag, som vil løse problemet, i stedet for det her, som kan gøre, at der slet ikke kommer til at være nogen forskel i fremtiden.

Ordføreren.

Men bare lige for at præcisere vil jeg sige, at der ikke bliver mulighed for at give dispensation efter et ønske om religiøst betinget svømmefacilitetsopdeling, hvis det står til Venstre. Den dispensationsmulighed ønsker Venstre ikke at være med til at give. Så det er der sådan set ikke nogen usikkerhed om. Spørgsmålet er, om der i helt særlige tilfælde – og der gav ministeren et eksempel – skal gives en dispensation. Men hele diskussionen handler jo om, at vi skal sikre, at der ikke bliver religiøst betinget svømmeundervisning fremadrettet; det skal vi stå op imod. Det er det, Venstre står på.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Altså, man bliver jo altid overrasket, når Venstre siger, hvad det ikke er muligt vil ske i dansk politik, og det er i hvert fald, at Radikale kommer i regering og en af dem bliver ligestillingsminister. Det er jo, hvad det er. Der er tidspunkter, hvor man som rigtig borgerlig kigger på Venstre og hører, hvad de siger, og tænker: Jeg håber da heller aldrig nogen sinde, at en af dem bliver ligestillingsminister igen.

Men tilbage til det her med dispensation. Venstre er jo lidt på vej i mål, for nu har Venstre sagt, hvad de synes var en rigtig god idé, i forhold til en af de ting, man kunne dispensere på baggrund af. Lad os lave en udtømmende liste – og den burde jo ikke være ret lang – over, hvad der skal til, for at man kan dispensere. For Venstres ordfører er vel helt klar over, at såfremt man sidder i en islamisk forening og gerne vil have kvindesvømning nu og hører ordføreren fra regeringen stå og sige, at det i hvert fald ikke skal være på grund af religion, så søger man jo dispensation på en anden baggrund, f.eks. som tidligere, hvor man har sagt, at det er supergodt for integrationen. Og så har jeg jo tidligere hørt Venstrefolk sige, at hvis det er godt for integrationen, skal vi finde en løsning på det, og så kunne det være en Venstreligestillingsminister, der lige pludselig dispenserede, og det er jo det, Danmarksdemokraterne frygter.

Ordføreren.

Jeg tænker ikke, at ordføreren har hørt Venstre sige, at det er godt for integrationen at lave kønsopdelte svømmefaciliteter. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det udfaldsrum, der skal gives i forhold til dispensationer, skal være meget, meget snævert. Og det handler ikke om at give mulighed for, at religiøst betinget svømmeundervisning skal være en mulighed, overhovedet ikke, og det er også derfor, vi har diskussionen i dag. Det er også derfor, jeg synes, at vi skal være glade for ... eller rettere sagt, jeg hilser sådan set forslagsstillernes forslag velkommen. Vi er fuldstændig enige i intentionen, og vi har handlet på det.

Spørgeren.

Der kunne man ligefrem mærke, at Venstres ordfører næsten ikke kunne få det over sine læber, da han sagde, at man sådan set skulle være glad for Danmarksdemokraterne. Det er rigtigt; det skal Venstre. Og det er jo, fordi vi holder fanen højt for borgerlig politik i Danmark. Men er virkeligheden ikke bare sådan, at vi så laver en udtømmende liste? Det burde jo ikke er så svært.

Mit spørgsmål lyder så: Hvorfor først fra 2026? For vi ved jo, at det bliver brugt som en form for religiøs formørkelse – det ved jeg at Venstre er enige i – og det er noget, vi ikke ønsker i Danmark. Så hvorfor ikke stoppe det nu? Hvorfor skal man have et helt år til at fortsætte noget, som vi alle sammen er enige om ikke er i orden? Hvorfor er det, at de skal bruge et helt år på det?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Hvis vi overhovedet kan gøre det hurtigere, vil Venstre sådan set også gerne støtte op omkring det. Det her er den tid, kommunerne nu har til at rette ind, således at vi ikke længere ser den form for religiøst betinget svømmefacilitetsopdeling. Om det lige præcis skal være et år, kan vi godt diskutere. Men jeg kan jo høre, at vi er fuldstændig enige om retningen. Og igen vil jeg sige, at jeg da gerne vil rose, at der er fremsat et beslutningsforslag, og det handler vi på. Så der er da ros til Danmarksdemokraterne; det vil jeg da gerne give.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt spørge hr. Hans Andersen i forhold til det her med en dispensationsmulighed. Altså, jeg som jeg hørte det, sagde hr. Hans Andersen på vegne af Venstre, at Venstre ikke ønsker en sådan dispensationsmulighed. Skal man forstå det sådan, at hvis Venstre havde siddet med magten alene, var der ikke kommet den her dispensationsmulighed, som hr. Mohammad Rona pralede af på det sociale medie X her i går aftes?

Ordføreren.

Venstre støtter en dispensationsmulighed, men som jeg også sagde tidligere, er det et meget, meget snævert rum. Ministeren gav et eksempel på, hvad det kunne være, og vi ønsker bestemt ikke en dispensationsmulighed i forhold til religiøst betinget fertilitetsundervisning eller svømmeundervisning. Så det er bare for at præcisere det: Det her er et meget snævert udfaldsrum. Og det betyder jo, at de kommuner, der i dag praktiserer den form for kønsopdeling af en svømmehal, skal stoppe den praksis, og vi ser gerne, at det sker hurtigst muligt.

Spørgeren.

Jeg synes jo, at det er sådan lidt at tale med to tunger – eller at det er at tale med to tunger – for Venstre har i dag skrevet på sociale medier, og jeg citerer lige: Kønsopdelt svømning er udansk. Det skriver man ét sted. Og et andet sted er der flotte skilte og grafik og sådan noget, og der skriver man: Derfor forbyder vi nu kønsopdelt svømning. Er hr. Hans Andersen ikke enig i, at det da er at tage munden lidt for fuld, når man nu vil stemme imod det beslutningsforslag, som Danmarksdemokraterne er kommet med, med den begrundelse, at man vil have en dispensationsmulighed, og åbenbart gør det med åbne øjne?

Ordføreren.

Nej, det, der er sagens kerne her, er jo, at med den ændring af den bekendtgørelse stopper den praksis, der er ude i de 11 kommuner, med religiøst betinget kønsopdelt svømmeholdsundervisning. Og som med alle andre love skal der være en mulighed for dispensation, og det, som ministeren gav et eksempel på, kan vi godt leve med. Men det stopper jo i virkeligheden derude, og det er vi glade for.

Tak til ordføreren. Der kom lige en enkelt kort bemærkning mere på. Den næste, der får ordet, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er om den dispensationsmulighed her. Vil ordføreren ikke godt udfolde lidt mere om, hvordan vi, når nu man har indbygget en dispensationsmulighed, sikrer, at den ikke bliver drejet på en eller anden måde, så de alligevel kan fortsætte med det, som er hensigten, og som vi gerne vil have stoppet? For når dispensationsmuligheden er der, kan man sikkert også dreje den, så man gør et eller andet – der kan sidde en borgmester et sted, der kan sidde en fremtidig minister, der siger: Så pyt med det da. Hvordan sikrer vi, at det ikke kommer derud, når vi har muligheden nu?

Ordføreren.

Jeg tænker, at vi sikrer det ved, at den vejledning, der følger med, er så præcis, således at religiøst betinget svømmeholdsundervisning ikke længere er en mulighed. Så jeg har sådan set tillid til, at ligestillingsministeren sikrer, at både bekendtgørelse og vejledning er så præcise, at det vil stoppe i løbet af 2025. Så det er jeg sådan set tilfreds med.

Spørgeren.

Jeg må så tilstå, at jeg ikke er helt betrygget i, at vi ikke kommer til at se det her i fremtiden, altså at den dispensationsmulighed ikke bliver misbrugt på en eller anden måde. Jeg synes, det er en mærkelig tilgang, at man gør det her. Er ordføreren indstillet på, at vi så får lavet en meget specifik liste, altså en udtømmende liste over, hvad det er for nogle dispensationsmuligheder, der kan gøres, så vi undgår det her? Det synes jeg også vi mangler svar på i forhold til det foregående spørgsmål. Er Venstre indstillet på, at vi skal det?

Ordføreren.

Venstre er enig med Danmarksdemokraterne i, at vi skal sikre, at det her er et meget, meget snævert udfaldsrum, og at der ikke bliver givet dispensation til religiøst betinget svømmeholdsundervisning fremadrettet. Jeg tror ikke, jeg kan sige det mere præcist. Det er sådan set Venstres tilgang til den her sag – religiøst betinget svømmeholdsundervisning stopper fremadrettet. Jeg håber også, at Danmarksdemokraterne vil nikke anerkendende til, at vi i regeringen nu også handler på forslaget fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet. Vi skal i dag drøfte et beslutningsforslag om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller. Selv om SF deler intentionen om at sikre danske værdier og ligestilling i det danske samfund, kan vi ikke støtte forslaget.

For det første kan jeg bekræfte, at vi i SF også er imod kønsopdelte svømmehaller på baggrund af religiøse og kulturelle særkrav. Vi er imod, at børns eller kvinders deltagelse i svømmeundervisning på den her måde seksualiseres. Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at jeg til enhver tid ville udelukke kønsopdelt svømning, hvis jeg fik muligheden for det i den kommune, jeg selv sad i.

Til folk, der sammenligner med kønsopdelt sport generelt, vil jeg gerne bare sige: Stop nu jeres bortforklaringer. At skille mandefodbold og kvindefodbold ad handler ene og alene om den enkelte idrætsgrens klubs ønske om lige konkurrencevilkår. Når hele blokke af svømmetider afsættes til ét køn, handler det i mine øjne ikke om særlig meget andet end at gennemtvinge et håbløst forældet religiøst særhensyn på kvindekroppen – en kønsmoral, som jeg ikke mener hører til i et verdsligt samfund som det danske.

Med det sagt mener jeg også, at der påhviler Folketinget et meget stort ansvar for ikke at misbruge vores mandat til at tage beslutninger om alt mellem himmel og jord. Vi har en decentral styringsform i Danmark, som gør, at meget er op til det lokale demokrati, men så er det sådan, at vi, mange af os, i går jo lige pludselig blev klogere, fordi vi kunne konstatere, at ligestillingsministeren allerede med en ændring i den eksisterende bekendtgørelse sådan set kunne gå ind og regulere på det her område. Det gør jo, at beslutningsforslaget her sådan set bliver overflødigt, fordi det bliver adresseret i den bekendtgørelse.

Jeg og SF er simpelt hen ikke overbeviste om, hvorfor forslaget lægger op til en folketingsbeslutning og ikke til, at det er noget, som det lokale demokrati har fuldt ud mulighed for og kompetence til at træffe beslutning om. Det er rigtigt nok, at nogle gange skal man tage de drøftelser her, også for at et sende et signal, men vi mener sådan set, at problemstillingen sådan set er adresseret i den ændring, der kommer i den bekendtgørelse, der er.

På den baggrund kan vi i SF umiddelbart ikke støtte forslaget. Og så skal jeg hilse fra Enhedslisten, som ikke kan være til stede i salen, og sige, at de også stemmer imod forslaget.

Tak. Har ordføreren hilst fra alle dem nu, som ordføreren skulle hilse fra? Det er godt. Så er der en række korte bemærkninger, og det er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kan så forstå, at SF er imod islamisk kønsopdelt svømning, men man vil ikke lovgive imod det, altså man vil ikke lave nogen initiativer kommunalt eller i i Folketinget imod det. Det er det, jeg hører ordføreren sige. Jeg vil i øvrigt også lige sige tak til SF for at stemple ind på social kontrol-dagsordenen. Det er også vigtigt, at man både fra den venstre side og fra den borgerlige fløj siger de ting, der skal siges. Men når det så er sagt, synes vi også, der skal handles. Jeg er egentlig interesseret i at vide, hvad SF så egentlig mener om den bekendtgørelse, som Socialdemokratiets minister for ligestilling kom med i går, for det var stort set det samme som det, vi står og behandler i dag i Folketingssalen.

Ordføreren.

Som sagt er det jo fint en gang imellem at sende et signal, og der er jo ingen tvivl om, hvor SF står i det her spørgsmål, som jeg også redegjorde for i min ordførertale her. I forhold til bekendtgørelsen vil jeg sige, at som vi læser bekendtgørelsen, mener vi sådan set, at den vil være med til med de ændringer, der er lagt op til, at adressere den problemstilling, at man ikke fremadrettet kan lave kønsopdelt svømning, som er religiøst motiveret. Det er sådan, vi læser bekendtgørelsen. Jeg kan forstå, at den allerede bliver sendt i høring lige om lidt, nemlig i løbet af ugen, og det glæder vi os også til, og vi er spændt på at høre de tilbagemeldinger, der vil være.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Tak. Men det er jo præcis også det, vi stiller forslag om i vores beslutningsforslag. Vi nævner ligebehandlingsloven i vores beslutningsforslag, og at det er det, man kan gå ind og kigge på i forhold til at få sikret, at det her ikke foregår. Så det er meget det samme. Det undrer mig så lidt, at man så siger, at man ikke vil støtte op om Danmarksdemokraternes beslutningsforslag, men alligevel synes, at det, ssom Socialdemokratiet så gør, er godt, for langt hen ad vejen er det jo en til en det samme.

Ordføreren.

Der har vi jo det principielle synspunkt, at vi lige her og også på en række andre områder mener, at vi har kommunalt selvstyre, og det mener vi sådan set i udgangspunktet de godt kan. De har fuldt ud kompetencen og har mulighed for at kunne træffe beslutninger, også i forhold til regulering af den her form for praksis rundtomkring i vores kommuner. Det gør de allerede, og det har jeg sådan set fuld tillid til. Så er der kommet det nye, at der er en bekendtgørelse, og at der kommer en regulering. Det er sådan det er, og det må vi tage til efterretning, og det er jo fint, at der bliver sendt et signal, så vi fremadrettet sådan set undgår, at man laver kønsopdelt svømning, som er religiøst motiveret.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Man blev mere og mere forvirret, jo flere svar der kom, så jeg prøver lige at tage den oppefra og ned. SF er imod et forslag, som egentlig har til formål at gøre noget, fordi vi ved kommunerne ikke magter opgaven. Det er jo det, som vi ved de ikke gør. 11 kommuner – jeg tror, det var Socialdemokraternes ordfører, der sagde det – har ikke forstået opgaven.

Jeg kender faktisk ordføreren som et menneske, som har lidt det samme udgangspunkt, nemlig at den her islamistiske kønsopdeling ikke er i orden. Det her er jo lige nøjagtig et beslutningsforslag, som tager hånd om nældens rod, så hvordan kan det være, at SF så alligevel har svært ved at komme over vadestedet i forhold til at springe ud og sige: Vi ved, det er et problem; vi ved, at kommunerne ikke kommer til at løse det? For jeg er sikker på, at ordføreren, hvis han lige tænker sig lidt om, kunne komme i tanke om foreninger i Danmark, der kunne være meget kreative med, hvordan de så kom af sted med at få den her dispensation, den her openended dispensation, som der ikke er nogen der vil fortælle os hvor grænsen går for at få.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg ikke deler samme bekymring i forhold til det her med, at dispensationer vil blive misbrugt, for sådan læser jeg ikke bekendtgørelsen, og sådan læser jeg sådan set heller ikke det, der er blevet meldt ud fra ministerens side, altså at det vil føre til, at der vil være noget spekulation, som ordføreren sådan set refererer til her.

Så sådan læser jeg det ikke, og vi er sprunget ud. Som jeg også sagde i min ordførertale, er vi sådan set imod kønsopdelt svømning, som er religiøst motiveret, og vi er også, som jeg også sagde i min ordførertale, imod, at der afsættes blokke af svømmetider til bestemte køn. Det handler i mine øjne ikke om særlig meget andet end at gennemtvinge en bestemt form for kønsmoral og seksualisere i det her tilfælde kvindekønnet. Det er vi sådan set imod, men vi mener også, at vi skal være varsomme her i denne fine forsamling med, hvad det er, vi konstant pådutter kommunerne af lovgivning. I det her tilfælde er det jo 11 kommuner ud af rigtig mange kommuner, der rigtig har en praksis, men vi mener sådan set også, at de godt kan finde ud af det, hvis der er et klart signal. Vi skal ikke nødvendigvis lovgive på alle områder.

Tak. Så er det spørgeren for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror ikke, jeg sådan bliver faktuelt meget forkert på den, hvis jeg siger, at SF tidligere i forhold til de her debatter om udlændinge, religion og kvindesyn har ageret meget blåøjet, i hvert fald tidligere, historisk. Jeg håber jo på, at ordføreren er ved at holde op med at være blåøjet, og så alligevel siger man, og man taler ind i, at kommunerne godt kan administrere det, og at den her dispensationsordning ikke bliver misbrugt. Det lyder lidt, som om ordføreren taler lidt bedrevidende. For ordføreren er jo godt klar over, at de her typer mennesker jo tydeligere har fundet alle smuthuller for at udnytte det, så hvorfor ikke bare lave en udtømmende liste over, hvad der kan dispenseres for?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes nu, vi skal give det her en chance. Altså, nu får vi jo en høringsproces, og der er en bekendtgørelse, der kommer ud, og så synes jeg, vi skal give det en chance. Der bliver også en indfasningsperiode, så vidt jeg kan forstå ud fra det, der er meldt ud. Skulle problemet så vise sig at opstå igen, og nogle bliver kreative osv. osv., tænker jeg, at vi jo må tage en diskussion på det tidspunkt. Men på nuværende tidspunkt mener vi sådan set, at den problemstilling, der rejses i beslutningsforslaget, og som vi jo så har hørt, bliver adresseret med de ændringer, der kommer til at være i bekendtgørelsen.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til hr. Serdal Benli for talen i dag. Jeg synes egentlig, der bliver sagt nogle meget fornuftige ting fra SF's side. Bl.a. siger hr. Serdal Benli så, at SF's mening er der ikke tvivl om: Man er imod kønsopdelt svømning. Nu er det jo sådan, at SF også er repræsenteret andre steder end her i Folketinget. Man er bl.a. repræsenteret ret kraftigt i Aarhus Byråd, og der har Venstre og Danmarksdemokraterne netop fremsat forslaget om at forbyde kønsopdelt svømning, og der stemte SF imod forslaget. Kan hr. Serdal Benli ikke forklare hvorfor?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der har været argumentet for, hvad vores lokale folk har gjort, og det vil jeg sådan set heller ikke blande mig i. Jeg mener, jeg er demokrat nok til at overlade den slags beslutninger til vores lokalpolitikere at træffe. Men der er ingen tvivl om, hvad SF nationalt har af holdning til det her spørgsmål. Vi er klart imod kønsopdelt svømning, der er religiøst motiveret.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ja, man har herinde på Christiansborg måske en holdning om, at man er imod kønsopdelt svømning, der er religiøst motiveret. Man accepterer dog dispensationsmuligheder, som vi har været inde på under debatten. Men jeg vil godt lige vende tilbage til det med Aarhus Byråd, og det gælder sådan set også en del andre steder, hvor SF er repræsenteret. Nu er der jo kommunevalg om ikke så lang tid, og det er faktisk ret vigtigt, at man som borger kan regne med, hvad det er, partierne siger. Og hvis partier ligesom taler med to tunger, altså man har én tunge herovre, hvor man siger, at man er imod det her, men ude i kommunerne er man for, hvad kan man så regne med?

Ordføreren.

Man kan i hvert fald regne med, at SF er imod kønsopdelt svømning uanset hvor. Når den bekendtgørelse med den ændring, der kommer til at ske, træder i kraft fra nytår, er jeg ret sikker på, at vores folk ude lokalt også tager det til efterretning og også handler derefter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Vi behandler et yderst vigtigt beslutningsforslag fremsat af Danmarksdemokraterne. Det er et forslag om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller. I Liberal Alliance anerkender vi, at der i visse områder af Danmark er problemer med parallelsamfund. Det er problemer, vi mener vi skal tage alvorligt.

I Liberal Alliance har vi ikke en holdning til, hvorvidt der er pige- og drengehold, mande- eller kvindehold. Det mener vi faktisk er en normal del af vores idrætssamfund. Men når det kommer til, at fædre ikke må aflevere deres døtre til svømning, ikke må være til stede under træningen, ikke må være til stede ved konkurrencerne, at der ikke må være mandlige livreddere eller trænere til stede under træningerne, eller at drenge- og pigehold ikke må træne samtidig i hver deres ende af bassinet, så synes vi, der er et problem.

Vi har tidligere stemt imod lignende beslutningsforslag. Det har vi grundet en bekymring om, at de ville have konsekvenser for, at der kan oprettes drenge- og pigehold. Men som vi læser det her beslutningsforslag, handler det udelukkende om et forbud mod religiøs kønsopdeling, altså et forbud mod, at man kan nægte fædre adgang til at være til stede under deres børns svømmetræning. Og hvis det er korrekt, vil vi i Liberal Alliance bakke op om det her forslag.

Det er samtidig positivt, at regeringen nu endelig lægger op til en ændring af de gældende regler, men at offentliggøre det dagen før dette beslutningsforslag skal debatteres i Folketingssalen, synes jeg siger lidt om, hvor presset regeringen egentlig er. Men jeg synes, det er på sin plads, at man fra regeringens side anerkender både Dansk Folkepartis og Danmarksdemokraternes store indsats i den her sag. Derudover undrer jeg mig over Moderaternes store indsats for at tydeliggøre muligheden for en dispensation. I Liberal Alliance vil vi ikke afvise, at der kan være særlige tilfælde, hvor dispensation kan give rigtig god mening. Men vi mener ikke, at religiøs kønsopdeling er en af dem. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren for en god tale og tak for opbakningen. Det er vi glade for. Vi har siddet og kigget lidt på hinanden, hver gang der er en ordfører, der går op på talerstolen og egentlig synes, det er helt fint, at der sidder nogle ude i kommunerne fra samme parti som en selv, der stemmer det direkte modsatte af det, man står og siger herinde.

Jeg tror i virkeligheden, jeg vil lave en sammenligning ud fra Socialdemokratiets udlændingepolitik og holdninger til social kontrol, som de jo siger rigtig mange ting om. De opfatter det som en mærkesag, ligesom Liberal Alliance måske har den her mærkesag med lavere skatter, altså fornuftig økonomisk politik. Jeg vil bare høre, om ordføreren har nogen eksempler udefra baglandet på, at der er folk fra Liberal Alliance, der gerne vil betale mere i skat. For det er sådan lidt at sammenligne med det her.

Ordføreren.

Nej, det har jeg ikke.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak. Det er jo i virkeligheden en god sammenligning, kan man sige. For Socialdemokratiets politik ude i kommunerne er jo stik modsat af den politik, som hr. Kaare Dybvad Bek og hr. Frederik Vad og andre socialdemokrater sidder herinde og fører – eller snakker om, ikke fører – hver evig eneste dag.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg afsluttende vil sige, at jeg synes, det er mærkeligt, at man fra Socialdemokratiets side kan stå herinde og tage så skarpt afstand fra noget, og så stemmer man direkte imod det ude i kommunalbestyrelserne. Det synes jeg undrer meget.

Det vækkede hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Det synes jeg er interessant. Kan ordføreren afvise, at kommunale medlemmer af Liberal Alliance har stemt for skattestigninger i danske kommuner?

Ordføreren.

Jeg kan afvise, at jeg er bekendt med, at nogen af vores kommunalbestyrelsesmedlemmer har stemt for skattestigninger.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Som jeg forstår det, har den eneste borgmester fra Liberal Alliance i hele Danmark hævet skatten. Så inden man kommer for godt i gang med at sige, at der ikke skal være nogen mur mellem det, der foregår herinde, og det, der foregår ude kommunalt, synes jeg lige, man skulle ringe til Solrød Rådhus og snakke med sin eneste borgmester.

Ordføreren.

Så vidt jeg er orienteret, er den aftale, som hr. Frederik Vad henviser til, en aftale, der er indgået, før vores byrådsmedlem blev borgmester i Solrød – altså før han kom i byrådet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg kan godt høre, at jeg aldrig skulle have nævnt noget om den der dispensation. Men det gjorde jeg, og det er også fint, at vi har den debat om det.

Lad mig også bare lige slå fast, at det her selvfølgelig også er noget, vi i Moderaterne støtter et hundrede og ti procent. Jeg synes, vores udlændingeminister i Danmark sætter en rigtig god retning, og den støtter vi i Moderaterne fuldt ud. Det har vi gjort i 2 år, og det kommer vi også til at gøre de næste 2 år. Det er udlændingeministeren, der sætter retningen, og vi følger selvfølgelig trop. Det er sådan set vigtigt for mig at sige.

Ud over det er det jo en debat, som har kørt mange gange før. Så nu står vi i en situation igen, hvor vi skal tale om svømmehaller og deres brug, som er kommet op som et emne. Lokale og kommunale svømmehaller er blevet et landspolitisk spørgsmål, som vi nu altså simpelt hen er nødt til at tage stilling til. Det synes jeg faktisk også vi har gjort det seneste døgn. Jeg kan forstå på Ligestillingsministeriet, at den bekendtgørelse, som forslagsstillerne egentlig gerne have, jo er blevet ændret. Den eneste forskel, der sådan set er, er den dispensationsordning, der står i bekendtgørelsen. Den står ikke i B-forslaget.

Ligestillingsministeriet har ændret i den bekendtgørelse, der i praksis har været brugt til at tillade, at der er såkaldte mandefri tidsrum i f.eks. en svømmehal. Derfor ændrer vi nu i en bekendtgørelse til ligestillingsloven, så bestemmelsen om kønsopdelte hold og undervisning inden for idræt og f.eks. svømning ikke kan bruges til at afskære det andet køn fra at opholde sig i de tilhørende faciliteter som f.eks. reception, kantine og tilskuerpladser.

Det betyder ikke, at loven skal være så firkantet, at den rammer utilsigtet. Det har vi også set eksempler på i dag eller i hvert fald hørt eksempler på i dag. Vi har en hovedregel, og til den hovedregel har vi så nogle undtagelser, som betyder, at man kan fravige fra nogle bestemmelser, hvis der er særlige grunde.

Der kan jeg jo godt komme i tanker om nogle af de særlige grunde, som også bl.a. hr. Frederik Vad kom op med og ministeren kom op med. Det kunne f.eks. være, at der kunne være et hold af voldtægtsofre, eller der kunne være et krisecenter, der er ude at svømme, eller noget i den stil, og som sådan set bare gerne vil være der for sig selv, uden at der f.eks. er en mand. Det synes jeg er fint. Det synes jeg er en superfin idé. Jeg synes, det er helt fair og legitimt, at der er en form for dispensationsordning, hvor netop de her ting kan blive til noget.

Bekendtgørelsen er ændret, så man ikke bare pr. automatik kan forbyde et andet køn. Det mener jeg faktisk løser det problem, som stilleren efterspørger. Derfor stemmer vi selvfølgelig også imod.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det undrer mig selvfølgelig ikke, at Moderaterne er gladest for regeringens bekendtgørelse, netop fordi der er den her kattelem. Som ordføreren jo selv siger, er den eneste forskel på Danmarksdemokraternes beslutningsforslag og regeringens bekendtgørelse, at der er den her dispensation. Så det er godt, at vi nu får slået det fast.

Jeg undrer mig meget over ordførerens ageren på mediet X i går. For ordføreren havde jo meget travlt med at dysse det her ned, hvis man skal sige det på den måde. For han fik jo fortalt, at en dispensation vil give samme sikkerhed som den nuværende ordning, men fra 2026 skal der søges om det. Det er forskellen. Så det vil sige, at man godt kan søge om en dispensation, og så kan man få den, og så kan de her hold jo køre videre. Vil ordføreren afvise i dag, at den her dispensation kan blive givet til svømmehold med rod i islamisme – kønsopdelte svømmehold kun for piger med rod i islamisme? Vil ordføreren afvise det? Det vil jeg meget gerne have svar på.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige så meget, at jeg sådan set er glad for, at der er en dispensationsordning i forhold til nogle af de, hvad kan man sige, foreninger, der kan være interesseret i det her. Jeg ved jo ikke, hvordan og hvorledes de her dispensationer foregår. Jeg vil bare være klar og tydelig omkring her. Der blev også stillet spørgsmål til det, i forhold til hvis nu hr. Mohammad Rona selv var minister; så ville det i hvert fald være noget af det, som jeg ville kigge meget ind i for at finde ud af, hvad der egentlig gives dispensation til. Hvis det er islamisk svømning, altså decideret islamisk svømning, så ville jeg også afvise det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men det er ikke det, hr. Mohammad Rona gør, altså afviser det. Hr. Mohammad Rona afviser ikke, at kønsopdelte svømmehold for muslimske piger, som bliver gemt bag lås og slå og bag nedrullede gardiner, hvor mænd ikke må være der, ikke kommer til at findes i fremtiden. Og jeg ser hr. Mohammad Rona for mig inde på X, hvor han netop siger, at det her kan fortsætte, og det er jo det direkte modsatte af, hvad hr. Mohammad Ronas regeringsvenner i Socialdemokratiet stod og sagde i går. Hvad er det, der skal ske i forhold til den her bekendtgørelse? Altså, kommer der overhovedet til at ske noget som helst? Det ser ikke sådan ud – det gør det virkelig ikke.

Ordføreren.

Jeg har fået fortalt, er det er ret svært at få en dispensation. Så det er ikke så nemt at få en dispensation, som fru Susie Jessen sådan udlægger det på den her måde. Vi har denne ordning, og vi har den her bekendtgørelse, som jeg sådan set synes er fin på rigtig mange områder. Jeg synes, det er helt fair, at en far skal kunne se sin datter svømme. Det synes jeg er helt fair. Det er det, det her handler om. Og ja, så er der en dispensationsmulighed, i forhold til hvis der er nogle foreninger, hvor der f.eks. kun er kvinder, og hvor det overhovedet ikke kan være tilladt at være der som mand, f.eks. i forbindelse med voldsofre eller noget i den stil, og så synes jeg, det er helt fair, at man kan tilgå den.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Mohammad Rona for talen her. Jeg håbede egentlig, at blive rigtig, rigtig klog på baggrund af det, som hr. Mohammad Rona sagde. I debatten på det sociale medie X var der i går nogle vendinger, hvor jeg blev meget overrasket over, at Moderaterne nævnte den her dispensationsmulighed. Det kan godt være, som hr. Mohammad Rona sagde, at det var en fejl overhovedet at komme ind på det, men det er nu meget godt for os her i Folketinget at vide, hvad det er, regeringen har gang i, og hvad det er, regeringen ikke har gang i. Kan vi ikke få et klart svar her i Folketingssalen? Forbyder regeringen kønsopdelt svømning?

Ordføreren.

Ja, det gør regeringen med den bekendtgørelse, som man går ind og ændrer og strammer. Der går man jo ind og siger, at man ikke kan lave svømning, der er hundrede procent kønsopdelt. Det betyder, at vi sådan set godt kan have en mand, en livredder, gående der, en medarbejder i en kantine, eller hvad man nu kan finde på. Det bliver ændret nu, så man ikke har de her mandefri zoner, som man kender i dag, og det bliver jo ændret fra 2026.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre om noget, når nu hr. Mohammad Rona i går skrev på X, det gamle Twitter:

Jo, en dispensation vil give samme sikkerhed som den nuværende ordning. Men for 2026 skal der søges om det. Det er forskellen.

Betyder sådan en kommentar ikke, at der faktisk ikke er nogen ændringer? Det er i hvert fald det, hr. Mohammad Rona skriver. Der er ikke nogen ændringer. Den eneste ændring er, at man fra 2026 skal søge om det.

Ordføreren.

Ja, der er en dispensationsmulighed, som man skal søge om. I forhold til om det er den ene type forening eller den anden type forening, er det noget, man kan søge om. Når man så har søgt om det, kan man enten få medhold eller ej på baggrund af den ansøgning, man så har sendt. Det er det, det handler om.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg ville tidligere have rost ordføreren og sagt, at han som tilflytter til Nordjylland ikke ville være den værste, jeg kunne se på posten som ligestillingsordfører. Men jeg kan forstå, at hr. Mohammad Rona også er dispensationsordfører for partiet, for nu har tre regeringspartier stået på talerstolen og sagt: Vi kan faktisk definere det meget klart, nemlig at hvis der er tale om, at foreninger for voldtægtsramte kvinder har behov for dispensation, så kan de få det. Det er ligesom det. Det er det eneste forslag, vi har fået. Det ville være det nemmeste at skrive ind, at dispensationsmuligheden gjaldt lige nøjagtig det her.

Men virkeligheden kommer jo til at være, at når hr. Frederik Vad om nogle år skal op på talerstolen og sige, han ikke havde fået løst det hele alligevel, så vil det være på baggrund af, at den her brede dispensation gælder foreninger, og så bliver kreativiteten – frygter jeg – med hensyn til hvordan man så kommer igennem bolværket, stor. Det afhænger jo meget af, hvem der er ligestillingsminister, og lige nu er det havets minister, der er det, men lige pludselig kan det – gud forbyde det – være en moderat – og så ved vi i hvert fald, at der vil blive givet nogle dispensationer på nogle områder, og så kan vi igen stå her i salen og tale om det.

Så vil hr. Mohammad Rona ikke bare definere, hvem der skal have dispensation?

Tak. Man må ikke hidkalde de højere magter i Folketingssalen. Ordføreren.

Okay, lad os tage et eksempel. I Aarhus er der i dag en svømmehal, hvor man har nedrullede gardiner og alt mulig andet. Hvis sådan en sag kom ind til mig, ville jeg afvise den. Det synes jeg sådan set er et ret klart svar.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Regeringspartierne har jo alle sammen sagt, hvem der skal have tilladelse, og det er de voldtægtsramte. Og det vil vi alle sammen godt give dem, for der kan være den her helt specifikke situation. Men hvis det er det eneste specifikke eksempel, man har, kan man lige så godt lovgive om det. For, som jeg siger, så kunne hr. Mohammad Rona jo få en ansøgning fra en forening, der tilbyder kønsopdelt svømning, men hvor gardinerne er rullet op, og så ville hr. Mohammad Rona igen skulle tage stilling til det.

Lad os nu få klare regler på det her område, for jeg tror faktisk, det er et problem, som selv Moderaterne vil have løst. Så lad os da lade være med at have en dispensationsordning eller også få det defineret med en udtømmende liste. Kan hr. Mohammad Rona ikke se det?

Ordføreren.

Jo, det sidste, som hr. Kim Edberg Andersen nævnte, altså en udtømmende liste, synes jeg ikke er en helt dårlig idé. Det kan vi jo godt kigge på. Det er jeg sådan set ikke afvisende over for på nogen som helst måde.

Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg vil egentlig bare meget kort gerne høre: Hvilken garanti er det, hr. Mohammad Rona kan give for, at der ikke på et tidspunkt er en islamisk forening, der søger om det her og får en dispensation af en ligestillingsminister? Det behøver ikke at være hr. Mohammad Rona, der er blevet minister, eller ham, der sidder der nu.

Hvilken garanti er der for, at der ikke rent faktisk på et tidspunkt bliver givet dispensation til det, vi gerne vil væk fra her, når man har lavet dispensationsmuligheden?

Ordføreren.

Jeg er virkelig glad for den store tillid, som oppositionen har til, at jeg en dag bliver minister, både inden for ligestilling og inden for udlændingeområdet. Det må tiden så vise, og tusind tak for det.

Der er jo ikke nogen politiker med respekt for sig selv, der heroppe fra talerstolen kan give garantier. Det ved hr. Kristian Bøgsted sådan set også godt. Jeg kan ikke give garantier, men jeg vil i hvert fald gøre mit for, at hvis der kom nogle af de her sager, som var ret kritiske, eller hvor man i hvert fald kunne se, at det her handlede om noget omkring islamisk svømning, så ville jeg da være meget, meget påpasselig.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er jo netop det, der er problemet. Der er ingen garanti for det her. Så det vil sige, at når vi har lavet dispensationsmuligheden, så ligger der stadig væk en mulighed for, at det her rent faktisk kan fortsætte på den ene eller den anden måde. Det er jo det, der er problemet. Kan ordføreren slet ikke se det?

Ordføreren.

Jeg kan godt se idéen med hr. Kristian Bøgsteds spørgsmål. Det kan jeg sådan set godt se, og det var jo også det, fru Susie Jessen sådan set spurgte ind til. Den del af det forstår jeg godt. Det var jo derfor, jeg kom med det eksempel fra Aarhus med nedrullede gardiner og alt det her. Men det ændrer bare ikke på den holdning, at jeg synes, der skal være den her dispensationsmulighed for netop de foreninger, hvor der f.eks. er nogle, som gør, at man overhovedet ikke kan have nogen mænd i området.

Så er det fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Nu synes jeg, mange af de spørgere, der har været på i dag, i hvert fald har tegnet et noget forplumret billede, så jeg bliver sådan helt forvirret. Hr. Mohammad Rona, er det ikke korrekt, at i Moderaterne ser vi ikke positivt på kønsopdelt svømning med rod i religion? Vil ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg sådan set godt bekræfte. Det har jeg sådan set også sagt flere gange i dag i de svar, jeg har givet på de spørgsmål, jeg har fået.

Så går vi videre til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig stille det samme spørgsmål til Moderaternes ordfører, som jeg stillede til udlændinge- og integrationsministeren, for Moderaternes ordfører har været rigtig optaget af det her med, at der skal åbnes op for en dispensationsmulighed. Jeg har jo egentlig også redegjort for, at der måske godt kan være nogle eksempler på, at det ville give rigtig god mening. Men kan Moderaternes ordfører ikke bekræfte, at en dispensation skal gives på et sagligt grundlag?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg sådan set godt bakke op om. Ligesom det også gælder for dispensation i forbindelse med indfødsret, tolkegebyrer og alt muligt andet, skal det selvfølgelig baseres på noget sagligt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Mener Moderaterne ordfører, at religiøs kønsopdeling er et sagligt grundlag for at kunne give dispensation?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg sådan set ikke, og det er jo også derfor, jeg havde de eksempler fra Aarhus. Hvis jeg nu selv sad i den stol og jeg selv skulle være med til at vurdere nogle af de her sager, ved jeg da godt, hvad for nogle jeg havde sagt ja til, og hvad for nogle jeg havde sagt nej til. Det synes jeg er ret simpelt, og det har jeg sådan set sagt flere gange i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, formand, og også mange tak til Danmarksdemokraterne for at rejse den her vigtige debat om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller, hvor personer af det modsatte køn ikke må deltage i eller overvære aktiviteten. Jeg vil starte med at sige, at Det Konservative Folkeparti støtter beslutningsforslaget. Kønsopdelt svømning hører ikke hjemme i et moderne samfund som det danske, hvor vi har ligestilling mellem kønnene, også når det gælder foreningerne

Forældede kulturelle og religiøse normer hører ikke hjemme i et moderne samfund, og vi bliver nødt til at sætte en stopper for religiøse og kulturelle særhensyn, som underminerer ligestillingen i Danmark. Det er derfor, Det Konservative Folkeparti støtter det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Hvis man skal tale, må man gerne gå uden for salen, mens der er ordførere på talerstolen! Der var en hilsen fra Enhedslisten, så nu går vi videre til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg bor i Vollsmose Sogn; det har jeg gjort i 18 år, og jeg er glad for det. I Vollsmose Sogn er der et supermarked, der er et bibliotek, og der er såmænd også et posthus. Der kan jeg gå ind, der er ikke lukket. Af og til er der en enkelt araber eller to, som råber eller skriger, men det er blevet meget bedre, efter at mange af de problematiske tilfælde er blevet flyttet ud. Ét sted, hvor jeg ikke kan komme, er Vollsmose svømmehal, og det skyldes, at den bliver brugt til foreningssvømning, og foreningssvømning betyder i de fleste tilfælde muhamedansk kvindesvømning. Jeg har været meget ærgerlig over det, for jeg har en datter, og jeg ville da gerne have kunnet tage hende i hånden og så gået op i svømmehallen. Det har jeg ikke kunnet.

Jeg har mange gange det rejst debatten i Odense Byråd, da jeg sad der, og Socialdemokraterne og SF ville jo ikke gøre noget ved det, og derfor har der i rigtig mange år været den her kønsopdelte religiøse svømmeundervisning i Vollsmose svømmehal. Det er også en af grundene til, at Dansk Folkeparti ofte har rejst en debat, og tak for, at Danmarksdemokraterne rejser den igen i salen. Det har så bevæget regeringen til at gøre noget ved det, og de har fundet en lille bekendtgørelse, hvormed de kunne forbyde kønsopdelt svømmeundervisning. Tillykke med det. Det er vi glade for. Vi støtter selvfølgelig beslutningsforslaget, men glæder os også over, at regeringen efter så mange år endelig har fundet en vej til, at vi får gjort noget ved denne forskelsbehandling, for det er jo det, det er.

Man har i mange år argumenteret for den kønsopdelte svømmeundervisning med hensynet til en del af de borgere, der bor i Vollsmose, nemlig kvinderne, der i så fald ikke ville kunne komme til svømmeundervisning. Man har så gradbøjet ligebehandlingen. Man har sagt: Vi bliver nødt til at behandle borgerne forskelligt, for at vi kan behandle dem ens. Det er jo absurd, men det er sådan, man har ageret i mange år. Det giver ingen mening. Hvis mændene vil forbyde deres kvinder at gå til svømning, fordi der er mænd til stede, så er det de muhamedanske mænd, der har et problem, og de, ikke os, må ændre holdning.

Så vi støtter beslutningsforslaget og støtter selvfølgelig også regeringens meget snedige og kreative måde at komme dette problem til livs på. Tak for ordet.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg har to spørgsmål, og det første er. Hvad mener Dansk Folkeparti er grunden til, at det her først kan implementeres den 1. januar 2026? Hvorfor ikke implementere det straks?

Ordføreren.

Jeg ved det faktisk ikke, og jeg forstår det heller ikke. Normalt kan en bekendtgørelse jo sættes i kraft meget hurtigt. Jeg tror, at ministeren er blevet rådgivet af embedsmændene til, at der skal gå et år, for at kommunerne kan omstille sig. Men jeg ser ingen grund til, at der går så lang tid; det må de kunne gøre i løbet af et par måneder

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg er enig. Kommunalbestyrelserne kan vel agere inden da; de har vel møde hver måned, så længere behøver det jo ikke at tage.

Det andet spørgsmål er i forhold til dispensationsmulighederne. Der er jeg lidt overrasket over, at Dansk Folkeparti ikke ser en problemstilling i, at det her eventuelt kan blive udnyttet. For jeg ved da, at Dansk Folkeparti er et parti, der igennem historien har set, hvordan en vis befolkningsgruppe lærer systemet at kende og ved, hvordan man argumenterer inden for det og så udnytter det til ting, som egentlig ikke er intentionen med det. Så er Dansk Folkeparti slet ikke bekymret over, at vi på grund af dispensationsmuligheden ser en kattelem, som nogle kalder det, mens andre kan se det som en ladeport, til, at det her bare bliver varm luft, og at vi så står der igen om nogle år, og så er der ikke sket noget som helst?

Ordføreren.

Jo, den risiko er der. Jeg nævnte det ikke i min tale, men det er rigtigt, at den risiko er der, og derfor skal vi også følge op på, om dispensationsreglen bliver misbrugt, og hvis den bliver det, skal den ændres eller fjernes. Vi vil ikke finde os i den her forskelsbehandling i Danmark.

Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen for en god tale. Det er jo virkelig godt at få de her beretninger fra det virkelige liv, hvor man har problemerne inde på livet, når man kommer eller vil hen i svømmehallen lokalt. Det, som er udfordringen, og det er også det, vi har set rundtomkring i byrådene, er, at der sidder et flertal, som ikke vil det, som vi gerne vil herinde med det her beslutningsforslag. Det er i høj grad SF, der indgår i det flertal sammen med Socialdemokratiet rundtomkring i byrådene. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om hr. Alex Ahrendtsen ikke ser en risiko for – hvis man laver dispensationsmuligheden og i øvrigt først gennemfører det om lang tid, og det bliver jo reelt først i 2026, hvis det overhovedet bliver til noget – at SF f.eks. modsat, hvad man siger herinde i Folketingssalen, for det var en fin tale, ude i byrådene i virkeligheden ødelægger de gode intentioner, vi har herinde.

Ordføreren.

Jo, den risiko er i høj grad til stede. I byrådene rundtomkring lever socialdemokratiske byrådsmedlemmer og SF-byrådsmedlemmer i 1990'erne. Det er noget andet med Socialdemokraterne i Folketinget. De er ankommet til 2024, og mange af ministrene og folketingsmedlemmerne gør jo et glimrende arbejde på udlændingefronten. Derfor er Danmark jo også blevet et forbillede for mange europæiske lande med henvisning til Socialdemokraterne. Men ude i kommunerne er det bare noget andet. Det er derfor, vi bliver nødt til at følge op på bekendtgørelsesændringen. De 12 kommuner, som faktisk har angrebet ministeren for forslaget for 1 års tid siden, kan jo finde på at bruge den der dispensationsregel. Det er hypotetisk, vi ved det ikke, men risikoen er der. Derfor bliver vi jo nødt til at følge op på det. Så vil jeg håbe på, at ministeren på en eller anden måde tilkendegiver her fra talerstolen, at han vil følge op på bekendtgørelsesændringen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre, selv om det kunne have været spændende, hvis Zenia Stampe havde holdt Dansk Folkepartis ordførertale. Værsgo.

Ja, og egentlig er min hovedpointe, at vi måske ikke er så uenige, som der er nogle, der gerne vil have eller ønsker eller tror, vi er, men jeg kunne nok ikke have holdt hr. Alex Ahrendtsens ordførertale, trods alt, fordi jeg jo er en kvinde, og jeg tænker, at jeg måske så gerne havde måttet gå ind i Vollsmose svømmehal i de tilfælde, hvor hr. Alex Ahrendtsen ikke måtte.

Jeg havde fornøjelsen af at følge debatten nede fra mit kontor. Det gør jeg tit, når jeg har mange bolde i luften. Så går jeg og hører det på min telefon nede på mit kontor og kommer så herned, når vi nærmer os, at det bliver min tur. Jeg havde så fornøjelsen af at høre debatten om dispensation og den her mulige situation i fremtiden, hvor en radikal var ligestillingsminister. Det morede mig en lillebitte smule. Nu tror jeg ikke nødvendigvis, det er mig, der i fremtiden kunne blive den radikale ligestillingsminister, men hvis det var mig, vil jeg bare sige, at jeg synes, ministeren har ramt et rigtig fint snit her. Jeg synes ikke selv om idéen om at formene et bestemt køn adgang til en svømmehal under henvisning til religion.

Jeg følte mig jo på en måde en lillebitte smule misforstået, da jeg sad på mit kontor og kunne fornemme, at der var nogle, der tillagde mig den holdning eller troede, jeg havde den holdning, men jeg må jo så også indrømme, at jeg har gjort forslagsstillerne en lille smule uret, for jeg troede, at forslagsstillerne ville forbyde kønsopdelt svømning, altså pigehold, mandehold, og det har jeg jo misforstået fuldstændig. Så jeg må bare sige, at det her er et af de tilfælde, hvor jeg jo egentlig ser for mig, at der tegner sig en meget bred enighed også med mit parti i forhold til det her snit.

Så er der måske en lille uenighed, i forhold til hvor den her beslutning burde træffes, for der ligger jeg nok lidt i forlængelse af SF's ordfører, for vi så helst, at det var en beslutning, man traf i kommunerne. Men hvis det var mig, der sad og skulle sidde og træffe den beslutning kommunalt, ville jeg lægge snittet der, hvor ministeren har lagt det. Derfor kan vi også godt leve med det snit, og det er i øvrigt også det snit, som man har lagt i forslagsstillernes forslag, altså uden en dispensationsmulighed.

Så man kan sige, at når nu vi skal have lovgivning trukket ned over hovedet på kommunerne, som har forskellige holdninger, og hvor der også er holdningsforskelle i flere af vores partier, kan jeg da godt leve med, at det er lige præcis der, hvor jeg ville lægge snittet, at vi så trækker noget ned over hovedet på vores kommunalt valgte. Men optimalt set synes jeg det skulle være en diskussion og en beslutning, vores kommunalpolitikere traf. Hvis jeg sad derude og var den kommunalpolitiker, ville jeg lægge snittet der, hvor egentlig både forslagsstillerne har lagt deres snit og ministeren lægger snittet. Så kommer vi sikkert til at diskutere dispensation, og lad os endelig gøre det og måske vende tilbage til spørgsmålene. Men altså samlet set kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men hilser til gengæld for ministerens nye bekendtgørelse velkommen.

Tak til ordføreren. Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Nu sad jeg her og trippede, for jeg sad og tænkte: Hold da op, siger hun, at hun støtter vores beslutningsforslag? Men det skete så trods alt ikke, selv om noget af det jo er det samme, som Socialdemokratiet kommer med.

Jeg har tidligere hørt kollegaer af fru Zenia Stampe sige, at man ikke støtter op om et forbud mod kønsopdelt svømning, fordi man er bekymret for, om de her kvinder og piger så bare sidder derhjemme i en lejlighed i stedet for. Det har sådan været argumentet. Så jeg er lidt forvirret, i forhold til hvad De Radikales holdning egentlig er her. Det er derfor, jeg nævner det, Radikale Venstre selv tidligere har sagt, som eksempel, altså at man egentlig synes, det er okay med den her kønsopdelte svømning, fordi kvinderne og pigerne trods alt så kommer ud. Der er vi jo så af en anden opfattelse, fordi vi synes, det skal være danske værdier og normer, der spiller ind, og så skal man indrette sig efter det.

Så jeg vil egentlig bare gerne lige have opklaret, hvad Radikale Venstres holdning er her. Er man for eller imod kønsopdelt svømning? For jeg synes, jeg hører forskellige ting.

Ordføreren.

Der er forskellige holdninger i vores parti til det spørgsmål. Jeg tror, jeg vil lægge snittet der, hvor jeg vil være imod kønsadskilt svømning under henvisning til religion, og hvor det betyder, at der ikke må komme folk af det modsatte køn ind, men jeg vil selvfølgelig hilse velkommen, at der kunne være pigehold og drengehold osv. Jeg synes, det er fornuftigt, at beslutningen ligger lokalt, for jeg kunne også forestille mig, at der kunne være meget forskellige tilfælde. Jeg synes, det er forskelligt, om det er et pigehold, hvor fædrene ikke må se, eller om det er nogle modne kvinder. Jeg kan ikke engang selv på stående fod helt sige, hvad forskellen ville være på de scenarier, men jeg kunne forestille mig, at det kunne være lidt forskelligt, og derfor vil afvejningen også være lidt forskellig. Det er jeg egentlig ikke bange for at sige.

På nogle måder er det sværere at stå det nuancerede og balancerede sted, men det er nu engang der, hvor vi har valgt at stå og sige, at det jo afhænger af den konkrete situation. Jeg var selv nede at spørge ministeren, fordi jeg ikke nåede at høre hans indledning, hvad de gode eksempler på, hvor en dispensation ville være i orden, kunne være. De eksempler, han har nævnt, kunne jeg godt spejle mig i, men jeg havde egentlig svært ved selv at se, hvad den undtagelse, som jeg selv ville synes var i orden, så kunne være.

Tak. Så er det spørgeren for anden runde.

Tak for det. Jeg har ikke hørt om de eksempler, der bliver nævnt, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg håber, der er en eller anden journalist, der følger op på, om der eksisterer svømmehold for voldtægtsofre, der f.eks. tager i svømmehallen hver tirsdag. Jeg ved det ikke, men det håber jeg da der bliver fulgt op på, når man bruger det som eksempel.

Det er jo netop det her med at lave en afvejning i den konkrete situation, som jeg er bekymret for. For hvis der sidder en minister, der har den holdning, at det er godt, at de her piger kommer ud i kønsopdelte svømmehaller for nedrullede gardiner, så kan det jo godt være, man laver den afvejning som minister. Så jeg vil egentlig bare høre ordføreren: Er ordføreren ikke også enig i, at der godt kan opstå situationer her, hvor man med den dispensation i hånden kommer til at give tilladelser til de her pigehold, som vi gerne vil have forbudt?

Ordføreren.

Det er lidt to diskussioner. Nu talte jeg før om, hvis man lagde det ud frit til kommunerne. Så ville der måske sidde kommunalpolitikere og lave hver deres afvejning, og hver case er forskellige osv. Nu er det så ministeren, der kan give dispensationen. Det er jeg egentlig rimelig tryg ved. Nu var Radikale jo skræmmebilledet i forhold til en minister, der bare kommer til at bruge dispensationen som sådan en elefantport for undtagelser, og det ser jeg ikke lige for mig. Det skulle så være mig som skrækeksemplet på en, der bare ville sige: Yes, nu kønsadskiller vi alle danske svømmehaller. Men det ligger altså heller ikke lige til os.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre. Jeg ser ikke en ordfører for Alternativet. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal starte med sige tak til de tilstedeværende i dag for en god debat. Jeg synes, det har været spændende. Og tak til Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti for at bakke op om vores beslutningsforslag.

Hele formålet med det her beslutningsforslag og dagens debat er, at vi kan få sat en stopper for de religiøse og kulturelle normer, der gør, at vi har de her offentlige svømmehaller, hvor man både i og uden for svømmehallernes åbningstid tilbyder svømning til personer kun af det samme køn, og hvor det kun er det samme køn, der må overvære eller deltage i aktiviteten. Man kan måske kalde det islamisk svømmeundervisning. I Danmarksdemokraterne mener vi, at kønsopdelt svømning, hvor drenge og piger bliver adskilt på grund af islamismens bornerthed, strider imod alt, hvad vi står for i det danske samfund, og derfor går vi også ind for et forbud.

I Danmark skal fædre med indvandrerbaggrund ikke forbyde deres døtre at gå i svømmehallen, fordi der tilfældigvis skulle være en mand eller en dreng til stede. De skal sende deres piger til idræt og til foreningslivet som alle andre danske piger. De skal integrere sig og spille efter de regler, som vi nu engang har i vores samfund, og som er så vigtige. Man skal tage ligestillingen til sig, hvis man vil være her, og sådan er det bare. Vi skal ikke gå ind for kulturelle og religiøse særkrav i islam, og derfor hører kønsopdelt svømning ikke til i Danmark.

Nu har regeringen så fremlagt den her bekendtgørelsesændring i går. Det var vi jo glade for, da den kom, men så blev jeg lidt mere bekymret, da jeg så reaktionerne på den, bl.a. fra nogle af regeringens egne partier, som mener, at det kan være en kattelem. Djævlen ligger i detaljen, og der er jeg bare meget bekymret, fordi vi har en regering, som væver rundt på udlændingeområdet. Derfor kommer vi i Danmarksdemokraterne også til at følge op på, hvorvidt den her bekendtgørelsesdispensationsordning, som det hedder, giver samme sikkerhed som den nuværende lovgivning, som hr. Mohammad Rona siger, hvor det islamiske kvindesyn kan herske i de offentlige svømmehaller og fortsætte med herske, fordi der er en sikkerhed i dispensationen.

Jeg undrer mig også lidt over, ligesom det har været oppe i dag flere gange, at det her først skal træde i kraft i 2026. Hvorfor i alverden skal det det? Er det, fordi det med sikkerhed så ikke bliver den her regering, der skal tage stilling til de dispensationsansøgninger, der måtte komme ind fra islamiske foreninger? Er det der, skoen trykker? For når man kender den her regering, ved man også, at mængden af den varme luft, der lukkes ud, når det gælder kampen mod negativ social kontrol, jo er helt ekstremt stor. For at blive i den her svømmehalsterminologi, vil jeg sige, at regeringen er på dybt vand, den pjasker rundt, sprutter rundt med badevinger på og har svært ved at formulere, hvad de egentlig vil, fordi de i bund og grund ikke har handlet, fordi de i bund og grund ikke har politik på udlændingeområdet.

Nu er der så kommet en bekendtgørelse, og vi ser allerede eksempler på, at den kan være hullet som en si. Foreningerne kan bare søge, som hr. Mohammad Rona siger det, og hvor er det dog egentlig bare pinligt. Hvor er det egentlig bare pinligt, at vi havde et beslutningsforslag, hvor vi egentlig gerne ville tage fat om det her problem, få sikret, at det ikke fortsatte, og så kommer regeringen med en bekendtgørelse og slår det stort op, at nu har de forbudt det her kønsopdelte svømning. Så går der 2 timer, og så hælder regeringens eget parti, Moderaterne, det halvt ned af brættet og siger: Jo, jo, men der er jo alle mulige gode muligheder for, at der er smuthuller. Det synes jeg simpelt ikke man kan være bekendt over for de piger, der lever i social kontrol.

Vi er et parti, der mener, at de her kvindeundertrykkende islamiske værdier aldrig nogen sinde må vinde indpas i Danmark. Vi ser det over det hele. Vi ser det med genopdragelsesrejser, vi ser det med barnebrude, vi ser det med social kontrol, vi ser det ovre i jobcentrene, hvor der sidder mænd ved siden af deres koner, og som skal sikre sig, at kvinden tager det rigtige job, hvor der ikke er så mange mænd i nærheden – vi ser det over det hele. Det her beslutningsforslag er vores forsøg på at få ændret på det her, på at få det stoppet. Jeg kan love jer for, at vi kommer til at følge op på den her bekendtgørelse. Det kan vi så først fra efter 2026, og så må vi så se til den tid, hvordan det ser ud. For vi vil ikke acceptere, at det her fortsætter; det vil vi simpelt hen ikke!

Så med de ord vil jeg sige tak for debatten i dag. Jeg vil ikke sige så meget tak alligevel til regeringen, fordi de har lavet den her bekendtgørelse, for jeg er bekymret for, at det her simpelt hen ikke er det papir værd, som det er trykt på, fordi der er den her dispensationsordning. Tak for ordet, og tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Man får lidt indtrykket af, synes jeg, at Danmarksdemokraterne faktisk er lidt kede af, at vi har løst problemet, og at Danmarksdemokraterne egentlig ville ønske, at vi sad hernede og stemte nej til partiets beslutningsforslag uden at være kommet med en løsning selv, sådan at problemerne ligesom kunne fortsætte med at være der indtil et folketingsvalg. Jeg synes lidt, det er den fornemmelse, man får, når man hører ordføreren tale. Det skal ligesom være noget, man kan gå til valg på og klaske regeringen oven i hovedet med.

Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, om Danmarksdemokraternes nye modstand mod dispensationer gælder på andre områder vedrørende udlændinge eller indfødsret. Gælder det også for statsborgerskab. Skal man kunne søge dispensation fra statsborgerskabsreglerne? Gælder det også i forhold til tolkegebyret. Skal man kunne søge dispensation fra tolkegebyret fremover? Eller er det kun her, der ikke må være dispensationsmuligheder i lovgivningen i helt særlige tilfælde?

Ordføreren.

Vi vil gerne have det her løst, og jeg synes ærlig talt, at det er ret frækt af hr. Frederik Vad at stå og sige, at vi gerne vil have, at der er de her problemer, for at vi ligesom kan fortsætte debatten. Vi er nogle, der synes, at det her er enormt vigtigt. Jeg har ikke snakket om andet end social kontrol i muslimske miljøer som ligestillingsordfører. Det er meget vigtigt for mig at sige.

Når hr. Frederik Vad taler om dispensationer på andre områder, vil jeg sige, at jeg ikke har noget imod, at der er et svømmehold for voldtægtsofre – det er et eksempel, som regeringen selv bruger – så de kan få lov til at svømme i trygge rammer. Det har jeg ikke noget imod. Det, jeg har noget imod, er, at det her kan ende med, at den her dispensationsordning kommer til at være en kattelem for de her islamiske foreninger. Når jeg ser et regeringsparti, som på egen hånd og helt af sig selv, uden at jeg overhovedet har spurgt om det, bruger det som et eksempel på noget, der kan ske, så bliver jeg bekymret. Så hvis det her ikke var sket, hvis man ikke havde talt for den her dispensationsmulighed, så kan det da godt være, at jeg havde været glad. Men der var jo maskefald efter 3 timer, og det er brandærgerligt.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg synes ikke, det er frækt, for ordføreren burde jo være glad for, at problemet er løst. Alt det, ordføreren taler om som bekymringer osv., er jo varm luft. Der er blevet svaret på de spørgsmål. Hvis Danmarksdemokraterne har noget imod, at der i ekstraordinære situationer kan være en dispensationsmulighed her, fordi man er bange for, at det kan misbruges, så må Danmarksdemokraterne jo også være bange for, at alle andre dispensationsmuligheder kan misbruges på alle andre områder, hvis de forkerte politikere bliver ministre på et tidspunkt. Ellers hænger det jo ikke sammen.

Ordføreren.

Nej. Det, der bekymrer mig, er, at der sidder en repræsentant for et af regeringspartierne, et folketingsmedlem, og direkte reklamerer for, at man kan bruge den her dispensationsmulighed til at få situationen til at være den samme, som den er nu. Det, der bekymrer mig, er, at man sidder og har de tanker i regeringspartiet, og at der er den her kattelem. Så virker det ærlig talt meget som varm luft og meget lidt, som om problemet er blevet løst, for det er det jo netop ikke, hvis man bruger den her dispensationsmulighed. Det burde hr. Frederik Vad også godt kunne acceptere og indse, hvis hr. Frederik Vad stadig gerne vil fremstå som en, som tager det her alvorligt.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev lidt provokeret af det, som hr. Frederik Vad kom med, og det kan jeg også høre på ordføreren at ordføreren blev, altså at Danmarksdemokraterne ikke skulle ønske at løse den her problematik. Det er dog lidt langt ude. Er problemet her i virkeligheden ikke, at der bliver solgt noget med en forkert varebetegnelse fra regeringens side, fra Socialdemokratiets side, fra hr. Frederik Vads side? Det er det, jeg godt vil spørge ordføreren om.

Hr. Frederik Vad skrev i går, at det her blev forbudt, altså at regeringen nu tog initiativet og forbød kønsopdelt svømning. Men det, vi har på bordet her i dag, er jo ikke et forbud, fordi der er dispensationer. Er det ikke det, der er hovedproblemet? Er det ikke bare udenomssnak fra hr. Frederik Vads side, når hr. Frederik Vad siger, at Danmarksdemokraterne ikke vil løse problemet?

Ordføreren.

Ja, og det her er jo i virkeligheden et symptom på Socialdemokratiets udlændingepolitik, altså at de slår tingene utrolig stort op. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set socialdemokrater i avisen tale om den ene, den anden og den tredje erkendelse, altså det ene, det andet og det tredje, men er der noget som helst handling?

Vi har lavet et udspil på området vedrørende social kontrol med 11 punkter, og vi begynder nu at hive dem ned i salen, og jeg håber, at Socialdemokratiet bakker op. Hidtil har vi jo ikke set noget som helst om social kontrol fra Socialdemokratiets side, og jeg tvivler ærlig talt på, at der kommer noget. For med Moderaterne med på vognen kan det godt være svært at få noget igennem.

Så er det hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Værsgo.

Nu må jeg lige sige, at jeg har måttet bide mig selv i læben et par gange, når jeg så hører, at Moderaterne og undertegnede er med til at støtte islamisk svømning. Det kan jeg så sige at vi ikke er, og jeg forstår slet ikke, hvorfor ordføreren siger det. Jeg synes, det er dybt, dybt problematisk, når der står en ordfører på talerstolen og siger, at jeg og mit parti støtter islamisk svømning. Hvor står det henne?

Ordføreren.

Men hvor er det dog så bare mærkeligt, at ordføreren havde et behov for i går at sidde inde på det sociale medie X og fortælle, at der jo er den her dispensationsmulighed for foreningerne. De kan bare søge om det. Det var det, hr. Mohammad Rona gjorde i går.

Så hvis hr. Mohammad Rona mener, at den kønsopdelte svømning skal stoppe – hvis hr. Mohammad Rona er så sur over det – så kunne det jo godt være, at man skulle lade være med at sidde inde på de sociale medier og give anbefalinger til foreningerne til, hvordan de kan omgå det her.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Så vidt jeg ved, må man ikke lyve oppe fra talerstolen. Så jeg forstår ikke, hvad det er for nogle anbefalinger, jeg decideret har givet til nogle foreninger. Det vil jeg gerne lige høre, fru Susie Jessen, forklar mig lige, hvilke foreninger det er, jeg har givet tilsagn om at man bare kan søge dispensation.

Jeg har sagt helt klart og tydeligt, at regeringen er kommet ud med en bekendtgørelse, som jeg sådan set synes er rigtig fin, og det støtter vi ethundredeti procent, og så er der en dispensationsmulighed, og det er jo noget, Ligestillingsministeriet har vurderet skal være der. Det er jo ikke noget, jeg har vurderet, og det er ikke noget, jeg har bestemt på nogen som helst måde. Så hvilke foreninger er det, jeg har rådgivet? Det vil jeg gerne lige høre om.

Ordføreren.

Hr. Mohammad Rona stod selv for kort tid siden heroppe på talerstolen og brugte ordet foreninger, og man har i øvrigt også i de svar, der er blevet givet, sagt, at foreningerne bare kan søge. Det er det, der står inde i det citat på X, som er blevet nævnt flere gange her i dag. X er et offentligt medie, hvor folk kan læse med, og hvis det grundfæster sig, at der sidder Moderater, regeringens parti, som anbefaler, hvordan man kan omgå regeringens egen bekendtgørelse, så er det måske bare et tegn på, hvor lidt man egentlig går op i det her inde hos Moderaterne.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Det er mere i forhold til, at vi nu hørte hr. Frederik Vad være meget sådan bombastisk, men jeg mindes jo at have hørt hr. Frederik Vad stå på talerstolen lige for lidt siden og sige, at nu havde man løst problemstillingen. Men er den fjerde erkendelse, hr. Frederik Vad lige om lidt kommer til, ikke, at man, fordi man har en dispensationsordning, så ikke har løst noget som helst?

Så har man som sædvanlig snakket, og der kommer sikkert en eller anden erkendelse, ja, det kan også være, at det bliver en femte eller en sjette erkendelse – der kommer jo mange erkendelser fra hr. Frederik Vad – men er der i hver fald ikke en sandsynlighed for, at en erkendelse i rækken fra hr. Frederik Vad bliver, at problemet ikke er løst? Er det ikke bare fakta?

Ordføreren.

Det kan faktisk godt være. For de der erkendelser, som hr. Frederik Vad kommer med, kommer jo tit noget tid efter, mange af os andre har haft de erkendelser i meget, meget lang tid. Så det kan jo også godt være, at hr. Frederik Vad om 10-15 år finder frem til den erkendelse, at der er foreninger, der kan bruge det her smuthul i bekendtgørelsen til egentlig bare at fortsætte islamisk svømning. Så jeg glæder mig til debatten, hvis vi stadig væk er her, hr. Frederik Vad, om 10-15 år, så kan det jo være, at der kommer en femtende erkendelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, sder har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 3:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller.

Af Susie Jessen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forslagsstilleren, fru Susie Jessen, har bedt om at få lov til at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Derfor er spørgsmålet jo i virkeligheden i dag: Hvad er regeringens udmelding? Hvad betyder det her egentlig?

Tak for det. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til ministeren. Der er i hvert fald et par stykker, der har bedt om ordet. Den første, der får ordet, er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Tak. Den næste, der bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Tak. Den næste, der får ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Spørgeren.

Tak. Ministeren.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, og jeg beklager, at jeg kom lidt for sent. Jeg sad i et møde, og det går jo lidt hurtigt herinde i salen i dag.

Hvorfor skulle der gå så lang tid? Hvorfor kommer det først nu? Hvorfor var det ikke sidste år? Hvorfor var det ikke for 2 år siden?

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Tak. Den næste, der får ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Ministeren.

Spørgeren.

Så ministeren kan altså bekræfte, at der ikke kan gives dispensation på baggrund af religiøs kønsopdeling?

Ministeren.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Og den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Bekymrer det ikke ordføreren – nu, hvor ordføreren går så meget op i det, som han gør?

Ordføreren.

Spørgeren.

Er regeringen villig til at løse det her nu? For ellers kan man lige så godt stemme ja til vores beslutningsforslag, der løser problemet i stedet for at lave lappeløsninger.

Ordføreren.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Nej nej, det her stopper, at man kan lave et kønsforbud i svømmehaller ud fra nogle religiøse og kulturelle normer. Det er det, der bliver stoppet i dag.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Men den her bekendtgørelsesændring forhindrer jo, at man med religiøse og kulturelle argumenter kan lave kønsforbud i svømmehaller. Det er jo derfor, den er lavet.

Tak. Den næste, der bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Og så går vi videre til den næste ordfører i rækken. Det hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der kom lige en enkelt kort bemærkning mere på. Den næste, der får ordet, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

På den baggrund kan vi i SF umiddelbart ikke støtte forslaget. Og så skal jeg hilse fra Enhedslisten, som ikke kan være til stede i salen, og sige, at de også stemmer imod forslaget.

Tak. Har ordføreren hilst fra alle dem nu, som ordføreren skulle hilse fra? Det er godt. Så er der en række korte bemærkninger, og det er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Tak. Så er det spørgeren for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Nej, det har jeg ikke.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Det vækkede hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Det synes jeg er interessant. Kan ordføreren afvise, at kommunale medlemmer af Liberal Alliance har stemt for skattestigninger i danske kommuner?

Ordføreren.

Jeg kan afvise, at jeg er bekendt med, at nogen af vores kommunalbestyrelsesmedlemmer har stemt for skattestigninger.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Så vidt jeg er orienteret, er den aftale, som hr. Frederik Vad henviser til, en aftale, der er indgået, før vores byrådsmedlem blev borgmester i Solrød – altså før han kom i byrådet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg kan godt høre, at jeg aldrig skulle have nævnt noget om den der dispensation. Men det gjorde jeg, og det er også fint, at vi har den debat om det.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre om noget, når nu hr. Mohammad Rona i går skrev på X, det gamle Twitter:

Jo, en dispensation vil give samme sikkerhed som den nuværende ordning. Men for 2026 skal der søges om det. Det er forskellen.

Ordføreren.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Så vil hr. Mohammad Rona ikke bare definere, hvem der skal have dispensation?

Tak. Man må ikke hidkalde de højere magter i Folketingssalen. Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Hvilken garanti er der for, at der ikke rent faktisk på et tidspunkt bliver givet dispensation til det, vi gerne vil væk fra her, når man har lavet dispensationsmuligheden?

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Så er det fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Værsgo.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg sådan set godt bekræfte. Det har jeg sådan set også sagt flere gange i dag i de svar, jeg har givet på de spørgsmål, jeg har fået.

Så går vi videre til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Mener Moderaterne ordfører, at religiøs kønsopdeling er et sagligt grundlag for at kunne give dispensation?

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Så vi støtter beslutningsforslaget og støtter selvfølgelig også regeringens meget snedige og kreative måde at komme dette problem til livs på. Tak for ordet.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg er enig. Kommunalbestyrelserne kan vel agere inden da; de har vel møde hver måned, så længere behøver det jo ikke at tage.

Ordføreren.

Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Så jeg vil egentlig bare gerne lige have opklaret, hvad Radikale Venstres holdning er her. Er man for eller imod kønsopdelt svømning? For jeg synes, jeg hører forskellige ting.

Ordføreren.

Tak. Så er det spørgeren for anden runde.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Så er det hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, sder har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Derfor er spørgsmålet jo i virkeligheden i dag: Hvad er regeringens udmelding? Hvad betyder det her egentlig?

På den baggrund kan vi i SF umiddelbart ikke støtte forslaget. Og så skal jeg hilse fra Enhedslisten, som ikke kan være til stede i salen, og sige, at de også stemmer imod forslaget.

Tak for ordet. Jeg kan godt høre, at jeg aldrig skulle have nævnt noget om den der dispensation. Men det gjorde jeg, og det er også fint, at vi har den debat om det.

Så vi støtter beslutningsforslaget og støtter selvfølgelig også regeringens meget snedige og kreative måde at komme dette problem til livs på. Tak for ordet.

EU-Oplysningen

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 3 Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller.

1. behandling den 14-11-2024

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling