B 10 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvad mulighederne er for at frihedsberøve udlændinge efter forslaget

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
B 10
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. oktober 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 7 (alm. del) efter ønske fra udvalget til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 7:

Vil ministeren redegøre for, hvad mulighederne er for at frihedsberøve udlændinge

efter forslaget, og vil ministeren endvidere redegøre for, om adgangen til at friheds-

berøve udlændinge efter forordningen er videre end de almindelige regler om fri-

hedsberøvelser efter udlændingeloven, herunder afviste asylansøgere og udvis-

ningsdømte på Kærshovedgård?

Svar:

Som udgangspunkt giver både screeningforordningen og grænsetilbagesendel-

sesforordningen mulighed for frihedsberøvelse i det omfang, at det viser sig nød-

vendigt på grundlag af en konkret og individuel vurdering af den enkelte sag, og

hvis andre mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes effektivt.

En beslutning om frihedsberøvelse vil således altid skulle bero på en konkret og

individuel vurdering og være i overensstemmelse med EU-rettens principper om

proportionalitet og nødvendighed.

Efter screeningforordningen er tredjelandsstatsborgere, der underkastes en

screening, forpligtet til at være til rådighed for screeningmyndighederne under hele

screeningen. Hvis tredjelandsstatsborgeren ikke efterlever denne forpligtelse, og

såfremt mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre ved-

kommendes fortsatte tilstedeværelse, kan tredjelandsstatsborgeren frihedsberø-

ves som sidste udvej.

Rammerne for frihedsberøvelse i forbindelse med udsendelse afhænger af, om

udlændingen er omfattet af I) den normale udsendelsesprocedure i medfør af ud-

sendelsesdirektivet, II) den forenklede udsendelsesprocedure i medfør af grænse-

tilbagesendelsesforordningen, eller III) om udlændingen er udvist på grund af kri-

minalitet og derfor ikke omfattet af udsendelsesdirektivet.

Side

1/3

4. november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 16439

2860430

B 10 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvad mulighederne er for at frihedsberøve udlændinge efter forslaget

I den almindelige udsendelsesprocedure efter udsendelsesdirektivet kan der ske

frihedsberøvelse som en sidste udvej for at forberede udlændingens tilbagesen-

delse eller gennemføre en udsendelse, eller hvis udlændingen forsøger at unddrage

sig udsendelse eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af udsendelsen.

Frihedsberøvelsen må efter udsendelsesdirektivet kun opretholdes så længe, det

er nødvendigt for at sikre en velgennemført udsendelse, og såfremt der er risiko

for, at udlændingen vil forsvinde, eller hvis udlændingen undviger eller lægger hin-

dringer i vejen for forberedelsen af udsendelsen. Frihedsberøvelsen må ikke over-

stige seks måneder. Frihedsberøvelsen kan dog opretholdes ud over de seks måne-

der i yderligere 12 måneder (op til i alt 18 måneder sammenlagt), hvis udsendelses-

proceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid

som følge af manglende samarbejde fra den pågældende eller som følge af forsin-

kelser i forbindelse med fremskaffelsen af nødvendige dokumenter fra tredjelande.

I den forenklede udsendelsesprocedure efter grænsetilbagesendelsesforordningen

er der øget mulighed for at frihedsberøve. Som noget nyt i grænsetilbagesendel-

sesproceduren kan en udlænding, der er afvist efter asylgrænseproceduren, såle-

des også frihedsberøves med henblik på at forhindre indrejse på medlemsstaternes

område, eller hvis udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sik-

kerhed eller nationale sikkerhed. Dette er i tillæg til mulighederne for at frihedsbe-

røve efter den almindelige udsendelsesprocedure efter udsendelsesdirektivet, jf.

ovenfor.

Der kan ske frihedsberøvelse i op til 12 uger i medfør af grænsetilbagesendelses-

proceduren. Hvis en udlænding i grænsetilbagesendelsesproceduren ikke kan ud-

sendes inden for 12 uger, anses udlændingen for at være indrejst, og overgår der-

efter som udgangspunkt til den almindelige udsendelsesprocedure efter udsendel-

sesdirektivet, jf. ovenfor.

Såfremt en udlænding i grænsetilbagesendelsesproceduren er frihedsberøvet ved

overgangen til den almindelige udsendelsesprocedure, skal udlændingen enten løs-

lades eller frihedsberøves inden for rammen i udsendelsesdirektivet. Frihedsberø-

velse i medfør af grænsetilbagesendelsesforordningen vil skulle indregnes i den

maksimale periode for frihedsberøvelse på op til 18 måneder efter udsendelsesdi-

rektivet.

Tredjelandsstatsborgere, som udvises på grund af kriminalitet i medfør af udlæn-

dingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c, er ikke omfattet af udsendelsesdi-

rektivet. En frihedsberøvelse af udlændinge, der er udvist for at have begået et

strafbart forhold i Danmark, kan således bl.a. opretholdes i en længere periode end

udsendelsesdirektivets begrænsning på 18 måneder, ligesom der er mulighed for

varetægtsfængsling som led i udsendelsesproceduren.

Side

2/3

B 10 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvad mulighederne er for at frihedsberøve udlændinge efter forslaget

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

3/3