Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
B 3
Offentligt
2950020_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 10473
Den 28. november 2024
Ministeren for ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 3, forslag til folketingsbeslutning om at
forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller stillet den 20. november 2024 af Peter
Skaarup (DD) og ikke medlem af udvalget (MFU) Susie Jessen (DD).
Spørgsmål nr. 4 til B 3
”Vil
ministeren
kommentere artiklen ”Kommende regelændring får ingen effekt i svømmehallerne,
siger kritikere” fra Jyllands-Posten
den 17. november 20243, og vil ministeren i den forbindelse
redegøre for, hvordan regeringen agter at sikre, at regeringens bekendtgørelsesændring får en reel
effekt, og at kommunerne ikke kan planlægge sig ud af bekendtgørelsesændringens mulige ”forbud
mod kønsopdelt svømning” ved at kommunerne placerer de pågældende svømmeaktiviteter uden for
officiel åbningstid?”
Svar
Det vil fortsat være muligt for kommuner og foreninger at etablere kønsopdelte hold og undervisning
mv. inden for idræt efter ændringen af bekendtgørelsen. Det gælder både inden for og uden for f.eks.
en svømmehals almindelige åbningstid.
Med ændringen fjernes muligheden for efter bekendtgørelsen at afskære adgangen for det andet køn til
de tilhørende faciliteter. Det betyder, at det er det almindelige forbud mod forskelsbehandling på
grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven), der gælder. Her vil man
kunne klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man oplever at være udsat for forskelsbehandling i en
konkret situation.
Et kønsopdelt svømmehold, der afholdes uden for en svømmehals normale åbningstid, og hvor der
kun er adgang for holddeltagerne i hele svømmehallen og tilhørende faciliteter, vil ikke i sig selv være i
strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn. Det afgørende vil være, at kvinder og
mænd, der ikke er holddeltagere, har lige adgang til svømmehallen, så hvis f.eks. en mor må komme
ind og hente sit barn, så må en far det også.
Jeg mener, at vi med ændringen af bekendtgørelsen sender et klart signal til kommuner og foreninger
om, at kønsopdelte idrætshold ikke skal eksludere det modsatte køn fra at være til stede i faciliteterne.
Magnus Heunicke
/
Mette Kaae Hansen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk