Europaudvalget 2024-25
KOM (2020) 0825 Bilag 24
Offentligt
2954323_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. december 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Josefine
Fibiger
Bundesen
2024-14761
3511459
Besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 8.
november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 kom (2020) 0825 - Bilag 24: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 25 om ministeren vil redegøre for, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at kunne lukke et socialt medie
Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Justitsministeren blev med DIU alm. del – spm. 186 (2023-24)
bedt om at redegøre for, om Danmark lovligt kan lukke et socialt
medie, og hvad der i givet fald skal til, for at det kan ske. Vil
ministeren oplyse, hvor i svaret der står, om Danmark lovligt
kan lukket et socialt medie? Og vil ministeren redegøre for,
hvilke forudsætninger der skal være til stede for at kunne lukke
et socialt medie?”
Svar:
1.
Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. juni 2024 af
spørgsmål nr. 186 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og
It, fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af
19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester (forordningen om
digitale tjenester) harmoniserede regler for formidlingstjenester, herunder
sociale medieplatforme.
Som det videre fremgår under besvarelsens pkt. 2, harmoniserer
forordningen om digitale tjenester fuldt ud de gældende regler for
formidlingstjenester i det indre marked, og der kan derfor kun vedtages
nationale krav vedrørende forhold omfattet af forordningens
anvendelsesområde, hvis det er udtrykkeligt fastsat i forordningen.
Forordningen indeholder ikke regler, der giver medlemslandene mulighed
for at lukke et socialt medie. Det er på den baggrund ikke muligt inden for
rammerne af forordningen at fastsætte nationale regler om lukning af et
socialt medie.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et
bidrag fra Digitaliseringsministeriet, der har oplyst følgende:
”Digitaliseringsministeriet
forstår spørgsmålet således, at der
spørges til, hvor i svaret på spm. 186, der står, om Danmark
lovligt kan lukke for
adgangen
til et socialt medie.
Om muligheden for, at Danmark kan lukke for adgangen til et
socialt medie i henhold til forordningen, kan det generelt
oplyses,
at
forordningen
indeholder
en
række
sanktionsmuligheder, som tilsynsmyndighederne kan anvende,
når f.eks. en social medieplatform ikke lever op til sine
forpligtelser efter forordningen. Den myndighed, der fører tilsyn
Side 2/4
 kom (2020) 0825 - Bilag 24: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 25 om ministeren vil redegøre for, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at kunne lukke et socialt medie
med, at f.eks. en social medieplatform lever op til reglerne i
forordningen, kan anmode domstolene i den pågældende
medlemsstat om midlertidigt at begrænse eller blokere (lukke)
adgangen til en platform. Det kan dog kun ske under følgende
forudsætninger:
•
alle andre muligheder i forordningen for at bringe en
overtrædelse til ophør er udtømt, og
•
overtrædelsen ikke er afhjulpet og forvolder alvorlig
skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af
beføjelser i anden lovgivning.
Derudover kan den pågældende tilsynsmyndighed først anmode
domstolene om midlertidigt at begrænse eller blokere (lukke)
adgangen til en platform, når:
•
udbyderen ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt kravene
om at udarbejde og implementere en handlingsplan
med det formål at bringe overtrædelsen til ophør,
•
overtrædelsen fortsat ikke er afhjulpet og forvolder
alvorlig skade, og
•
overtrædelsen udgør en strafbar handling, der
indebærer en trussel mod menneskers liv eller
sikkerhed.
Forordningen giver med andre ord kun mulighed for at lukke for
adgangen til et socialt medie i helt særlige situationer.
Tilsynet med, at tech-giganter som Snapchat, Instagram,
Facebook, TikTok og X lever op til forordningen om digitale
tjenester, er delt mellem Europa-Kommissionen og tilsynet i den
medlemsstat, hvor tjenesten har sit hovedforretningssted i EU –
eller den medlemsstat, hvori tjenesten har udpeget en såkaldt
retlig repræsentant. Tilsynet med Facebook, Instagram, TikTok
og X udføres således af Kommissionen og af det irske tilsyn, og
tilsynet med Snapchat af Kommissionen og det hollandske
tilsyn.
Det
danske
DSA-tilsyn,
som
er
placeret
i
Digitaliseringsstyrelsen, fører tilsyn med, at
danske
onlineplatforme opfylder deres forpligtelser i henhold til
forordningen om digitale tjenester. Da ingen af tech-giganterne
hører under det danske tilsyn, vil det danske tilsyn således ikke
med hjemmel i forordningen om digitale tjenester kunne lukke
for adgangen til et af de store sociale medier.”
Da forordningen om digitale tjenester og den nationale håndhævelse heraf
henhører under Digitaliseringsministeriets ressort, kan yderligere spørgsmål
om forordningen henvises dertil.
Side 3/4
 kom (2020) 0825 - Bilag 24: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 25 om ministeren vil redegøre for, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at kunne lukke et socialt medie
2.
Det er regeringens klare holdning, at sociale medier bør tage et større
ansvar for, hvad der foregår på deres platforme, herunder i relation til at
fjerne ulovligt eller skadeligt indhold.
Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at sociale medier og krypterede tjenester
desværre i vid udstrækning bliver brugt til bl.a. at facilitere mange former
for kriminalitet, ligesom sociale medier kan skade børn og unges trivsel. Vi
er derfor nødt til at se på, hvordan vi kan komme det problem til livs. Både
i forhold til, hvad tjenesterne selv gør, men også hvad der fra
myndighedernes side kan gøres.
Derfor vil regeringen også styrke politiets kapaciteter på
dekrypteringsområdet, selvfølgelig under behørige retssikkerhedsgarantier,
som det også er tilfældet i dag. Herudover har Justitsministeriets
Strafferetsplejeudvalg netop taget hul på et kommissorium, der skal se på
de udfordringer, som den teknologiske udvikling giver politiets
efterforskning, herunder brugen af krypterede beskedtjenester.
Jeg mener derfor også, at det er positivt, at der i EU-regi er taget skridt mod
en styrket regulering af bl.a. digitale informationstjenester og sociale
medieplatforme. For eksempel har Europa-Kommissionen fremlagt forslag
til en ny forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn. Forordningsforslaget indeholder regler om forpligtelser for
visse online tjenester til at minimere risikoen for, at deres tjenester
misbruges til seksuelt misbrug af børn online, ligesom tjenesterne om
nødvendigt kan blive pålagt at opspore, indberette, fjerne og spærre for
adgangen til materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
Side 4/4