Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Dato
20-11-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/05053
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Tilpasning af reglerne om civilretligt ansvar uden for kontraktforhold til kunstig intelligens
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 29. november 2024 vedlægges
Digitaliseringsministeriets samlenotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om tilpasning af reglerne om civilretligt ansvar uden for
kontraktforhold til kunstig intelligens, KOM (2022) 0496.
Justitsministeriet har med henblik på videreformidling til Europaudvalgets medlemmer
oplyst følgende om sagens grund- og nærhedsnotat af 1. november 2022, der blev oversendt
til medlemmerne ved Udenrigsministeriets brev af 16. november 2022:
Justitsministeriet bidrog til grund- og nærhedsnotatets beskrivelse af direktivforslagets
artikel 3 om fremlæggelse og sikring af beviser m.v., der fremgår af side 4 i notatet. Det
fremgår bl.a. heraf, at direktivforslaget skal sikre, at der under en retssag er mulighed for at
pålægge en sagsøgt at fremlægge relevant dokumentation om højrisiko-kunstig intelligens-
systemer, der er mistænkt for at have forvoldt skade, og at det er forudsætning, at sagsøger
forinden har gjort passende bestræbelser (alle forholdsmæssige forsøg) på at indsamle
dokumentationen.
Det skulle rettelig have været anført, at forslaget skal sikre, at der før eller under en retssag
skal være mulighed for at pålægge en nærmere angiven gruppe adressater, der er forpligtet
efter kunstig intelligens-forordningen, at fremlægge den nævnte dokumentation, og at
afgørelse herom træffes efter anmodning fra enten en potentiel sagsøger, der tidligere har
anmodet de nævnte adressater om at udlevere dokumentation, og som er blevet afvist, eller
en sagsøger. Det skulle desuden rettelig have været anført, at forslaget skal sikre, at den
nationale ret kun kan kræve, at adressater, der ikke er sagsøgte, skal fremlægge
dokumentationen, hvis sagsøger har gjort alle forholdsmæssige forsøg på at indsamle de
relevante beviser fra sagsøgte.
Ovenstående er afspejlet i samlenotatet, som vedlægges samtidig hermed.
Marie Bjerre
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1