Europaudvalget 2024-25
KOM (2023) 0240 Bilag 5
Offentligt
Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 98
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 98 (Alm. del) af 6. januar
2025
Spørgsmål
I
publikationen ”Erfaringer med budgetloven 2014-2020”, Finansministeriet, april
2022, fremgår det af side 214, at ”(…) mindstekravet til den strukturelle saldo,
vurderet ud fra Minimum-Benchmark kriteriet (MTOMB), beregnes til mellem ca.
-1,0 til -1,2 pct.
af BNP (…)”. Endvidere fremgår det, at ”I henhold til MTO_ER-
MII/ØMU kan mindstekravet til den strukturelle saldo dog ikke fastsættes under
den nedre grænse på -1
pct. af BNP.” Vil ministeren bekræfte, at det i publikatio-
nen omtalte EU-mindstekrav ikke længere findes?
Svar
Der blev vedtaget en reform af de finanspolitiske regler i EU, der trådte i kraft 30.
april 2024. Reformen ændrer ikke på EU-traktatens grænser for underskud på den
faktiske offentlige saldo på 3 pct. af BNP og ØMU-gæld på 60 pct. af BNP. Hen-
synet til at overholde EU’s underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af
BNP under en normal lavkonjunktur er det centrale kriterie i fastlæggelsen af den
danske budgetlovs underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP.
Det afspejler et hensyn til at opretholde en tilstrækkelig sikkerhedsmargin til at
lade de automatiske stabilisatorer virke under en normal lavkonjunktur og samti-
digt overholde EU’s grænse for faktiske underskud på 3 pct. af BNP.
Reformen af EU’s finanspolitiske regler indebærer
bl.a., at den såkaldte offentlige
nettoudgiftsindikator skal danne grundlag for den løbende overvågning af finans-
politikken i EU,
jf. bl.a. boks 7.2 og boks 8.3 i Økonomisk Redegørelse,
maj 2024.
EU’s
hidtidige minimum Medium-Term Objective (minimum MTO) kriterier er ikke en
del af de reformerede finanspolitiske regler i EU. I de reformerede finanspolitiske
regler i EU indgår der dog en såkaldt deficit resilience safeguard i EU svarende til
en fælles strukturel underskudsgrænse på 1,5 pct. af BNP, som er gældende for
lande, der overskrider underskudsgrænsen for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP
eller grænsen for ØMU-gæld på 60 pct. af BNP.
Danmark har i forbindelse med reformen af EU’s finanspolitiske
rammer lagt
vægt på, at det fortsat er muligt at tilrettelægge udgifts- og finanspolitikken inden
for rammerne af den danske budgetlov.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
kom (2023) 0240 - Bilag 5: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 98 og 99 om publikationen "Erfaringer med budgetloven 2014-2022"
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
kom (2023) 0240 - Bilag 5: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 98 og 99 om publikationen "Erfaringer med budgetloven 2014-2022"
Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 99
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 99 (Alm. del) af 6. januar
2025
Spørgsmål
I
publikationen ”Erfaringer med budgetloven 2014-2020”, Finansministeriet, april
2022, fremgår det af side 217, at ”I Europa-Kommissionens
seneste offentlig-
gjorte beregning af mindstekravet blev MTOMB beregnet til -1,3 pct. af BNP
(…)”. Vil ministeren oplyse,
om Kommissionen siden publikationens offentliggø-
relse har foretaget en ny beregning af mindstekravet? Ministeren bedes endvidere
oplyse, hvorvidt EU har en officiel metode til beregning af mindstekravet, herun-
der beregning af det repræsentative outputgab (ROG). I bekræftende fald bedes
ministeren oplyse, hvorvidt disse metoder benyttes i Danmark.
Svar
I
Erfaringer med budgetloven 2014-2020,
april 2022 henvises der til EU-Kommissio-
nens seneste offentliggjorte fulde genberegning fra 2019 af det såkaldte minimum
Medium-Term Objective (minimum MTO) for de enkelte medlemslande, hvor
Minimum-Benchmark kriteriet (MTO
MB
) er ét ud af tre MTO-kriterier. I den for-
bindelse beregnede EU-Kommissionen Danmarks MTO
MB
til -1,3 pct. af BNP,
jf.
Erfaringer med budgetloven 2014-2020,
april 2022. EU-Kommissionen har ikke efter-
følgende offentliggjort en fuld genberegning af minimum MTO. Kommissionen
har oplyst, at de efterfølgende har foretaget en beregning af MTO
MB
i 2021, men
at denne ikke blev publiceret.
Det bemærkes, at der er vedtaget en reform af de finanspolitiske regler i EU, der
trådte i kraft 30. april 2024,
jf. bl.a. boks 7.2 og boks 8.3 i Økonomisk Redegørelse,
maj
2024. Reformen indebærer bl.a., at den såkaldte offentlige nettoudgiftsindikator
skal danne grundlag for den løbende overvågning af finanspolitikken i EU, mens
EU’s hidtidige minimum Medium-Term
Objective (minimum MTO) kriterier ikke
er en del af de reformerede finanspolitiske regler i EU,
jf. også svar på Finansudvalgets
spørgsmål 98 (alm. del) af 6. januar.
Det bemærkes samtidigt, at reformen ikke ændrer på EU-traktatens grænser for
underskud på den faktiske offentlige saldo på 3 pct. af BNP og ØMU-gæld på 60
pct. af BNP.
Hensynet til at overholde EU’s underskudsgrænse for den faktiske
saldo på 3 pct. af BNP under en normal lavkonjunktur er det centrale kriterie i
fastlæggelsen af den danske budgetlovs underskudsgrænse for den strukturelle
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
kom (2023) 0240 - Bilag 5: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 98 og 99 om publikationen "Erfaringer med budgetloven 2014-2022"
Side 2 af 2
saldo på 1 pct. af BNP. Det afspejler et hensyn til at opretholde en tilstrækkelig
sikkerhedsmargin til at lade de automatiske stabilisatorer virke under en normal
lavkonjunktur og samtidigt overholde EU’s grænse for faktiske underskud på 3
pct. af BNP.
Der henvises til
Erfaringer med budgetloven 2014-2020,
april 2022
–
herunder bl.a.
boks 9A.1
–
for en beskrivelse af Finansministeriets og EU-Kommissionens tidli-
gere metoder til beregning af MTO
MB
. Der henvises endvidere til
Vade Mecum on
the Stability & Growth Pact 2019 Edition,
april 2019 for yderligere information om
EU-Kommissionens tidligere beregningsmetoder ifm. MTO.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
