kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Europaudvalget 2024-25
KOM (2023) 0753 Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

1. oktober 2024

2024 - 1773

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr.

261/2004, (EF) nr. 1107/2006, (EU) nr.

1177/2010, (EU) nr. 181/2011 og (EU)

2021/782 for så vidt angår håndhævelse af

passagerrettigheder i Unionen.

KOM(2023) 753

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotatet af

29. februar 2024. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 29. november 2023 et forslag til æn-

dring af forordning nr. 261/2004, nr. 1107/2006, nr. 1177/2010,

nr. 181/2011 og nr. 2021/782 vedrørende håndhævelse af passa-

gerrettigheder i Unionen. Forslaget er oversendt til Rådet den 17.

januar 2024 i dansk sprogversion.

Formålet med forslaget er at tilskynde til brugen af kollektiv

transport ved at styrke passagerrettigheder i Unionen inden for

områderne søfart, fly-, bus- og jernbanetransport. Langt de fleste

elementer fra de nuværende regelsæt videreføres, og der indføres

ikke nye rettigheder. Der foreslås dog en række ændringer, der

samtidig skal harmonisere reglerne på tværs af søfart, fly-, bus-

og jernbanetransport. Derudover indføres der forpligtelser for

formidlere i forbindelse med salg af billetter, refusion af billetter

og tilsyn fra myndigheder.

Forslaget har fokus på at understøtte en mere effektiv håndhæ-

velse af passagerrettigheder ved eksempelvis at fastsætte detalje-

rede krav til medlemsstaternes tilsyn med transportoperatører og

formidlere samt sikre en mere effektiv klageproces for passage-

rerne ved, at Kommissionen blandt andet udarbejder en standar-

diseret EU-klageformular, der gør det lettere at anmode om refu-

sion eller kompensation.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 2/31

Da der er tale om ændring af forordninger, er ændringerne umid-

delbart gældende i Danmark. Der er således kun i begrænset om-

fang behov for ny lovgivning på bekendtgørelsesniveau.

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i form af øgede

udgifter til administrative tilsyns- og kontrolopgaver på passa-

gerrettighedsområdet. Samtidig vil det medføre øgede admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet. Den samlede vurdering

er, at de økonomiske byrder umiddelbart ikke forventes at være af

betydelig karakter, men forslaget vurderes at være unødvendigt

administrativt byrdefuldt.

Regeringen er overordnet positivt stemt over for at harmonisere,

og dermed forenkle, reglerne i de forskellige forordninger, der

forslås ændret. Regeringen finder, at det kan komme både bran-

chen og passagerer til gavn, at forordninger for søfart, fly-, bus-

og jernbanetransport tilpasses og får et ensartet udtryk på områ-

det for passagerrettigheder. Regeringen er dog bekymret for, om

forordningen kan føre til øget bureaukrati og dermed et lavere

udbud af billetter til den kollektive transport. Regeringen mener,

at det er væsentligt at finde den rette balance mellem på den ene

side at styrke passagerernes rettigheder og på den anden side at

indrette reglerne, så man tager hensyn til branchens omkostnin-

ger.

Regeringen vil derfor arbejde for, at forslagets administrative

byrder mindskes. Samtidig vil regeringen arbejde for at sikre, at

Kommissionen ikke tildeles bemyndigelse i større omfang end

nødvendigt - herunder bemyndigelse til at pålægge nationale

håndhævelsesorganer at undersøge en specifik virksomhed eller

organ i tilfælde, hvor der er mistanke om, at forordningens be-

stemmelser ikke overholdes. Endeligt ønsker regeringen, at der

tages højde for billetformidlere i refusionsprocessen. Det er vur-

deringen, at forslaget komplicerer processen for refusion mere

end det gavner passagererne, og samtidig skaber det en risiko

for, at operatørerne skal udbetale refusion dobbelt. Dette er byr-

defuldt for operatørerne og kompliceret for passagererne.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM.nr. 753 af 29. november 2023 frem-

sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 261/2004, (EF) nr. 1107/2006,

(EU) nr. 1177/2010, (EU) nr. 181/2011 og (EU) 2021/782 for så

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 3/31

vidt angår håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen. Forsla-

get er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. januar

2024.

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 91, stk. 1, og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen udgav i 2021 tre evalueringer af de eksisterende

forordninger vedrørende passagerrettigheder for bus, søfart samt

personer med handicap og personer med bevægelseshandicap, der

rejser med fly

Alle evalueringer viste udfordringer med at anvende

og håndhæve reglerne, da medlemsstaternes tilsynsaktiviteter vari-

erer betydeligt på tværs af EU, og da de kompetente myndigheder

ofte ikke er tilstrækkeligt bevidste om, hvorvidt og hvordan passa-

gerrettighederne beskyttes. Evalueringerne viser desuden, at antal-

let af klager, som indgives til myndighederne, er meget lavt, men at

det er uklart, om det skyldes, at passagerrettigheder er godt beskyt-

tede, eller om passagererne undlader at klage, eventuelt fordi de

ikke har kendskab til deres rettigheder, eller hvor de skal klage.

En Eurobarometer-undersøgelse fra 2019 viser desuden, at kun

omkring én ud af tre EU-borgere ved, at de er beskyttede af speci-

fikke rettigheder, når de benytter fly, tog, bus eller søfart i EU.

Manglen på bevidsthed hos passagerer samt problemer med hånd-

hævelse af passagerers rettigheder er også blevet fremhævet af Den

Europæiske Revisionsret i deres særberetninger fra 2018 og 2021.

En konsekvensanalyse, som Kommissionen præsenterede i 2023,

bekræfter desuden udfordringerne.

Forslaget tager højde for den seneste udvikling i forordning (EU)

2021/782 om jernbanepassagerers rettigheder samt Kommissio-

nens forslag fra 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 261/2004

KOM(2013) 130 final af 13.03.2013) om kompensation og bistand

til flypassagerer ved boardingafvisninger og ved lange forsinkelser.

Kommissionen opfatter fortsat forslaget fra 2013 som egnet til for-

målet med at opnå bedre håndhævelse af flypassagerers rettighe-

der ved at præcisere rettighederne og gøre dem mere effektive. Af

den årsag er 2013-forslaget fortsat en prioritet for Kommissionen.

Kommissionens forslag fra 2013 om flypassagerers rettigheder in-

deholder blandt andet et forslag om ret til information om en aflys-

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 4/31

ning/forsinkelse, så snart denne foreligger, videregivelse af passa-

gerens oplysninger, samarbejde mellem medlemsstater og Kom-

missionen samt et passagerrettighedsudvalg

. Disse forslag er også

omfattet af nærværende ændringsforslag for så vidt angår de øvrige

transportformer.

3. Formål og Indhold

Forslagets centrale mål er at gøre de eksisterende passagerrettighe-

der mere effektive og dermed tilskynde befolkningen til i højere grad

at benytte sig af kollektiv transport fremfor privatbilisme, hvilket vil

bidrage til den Europæiske Grønne Pagt.

I det følgende gennemgås Kommissionens ændringsforslag, der

skal søge at harmonisere passagerers rettigheder på tværs af trans-

portformer:

Standarder for servicekvalitet

På tværs af transportformerne, herunder for handicapområdet,

med undtagelse af jernbaneområdet, foreslås det, at der indføres

en forpligtelse for luftfartsselskaber og transportører til at udar-

bejde og implementere standarder for deres egen servicekvalitet i

overensstemmelse med henholdsvis bilag II, III og V vedrørende

”Minimumsstandarder

for servicekvalitet”. Disse standarder om-

fatter eksempelvis forsinkelser, aflysninger, klagebehandling og

overholdelse af industristandarder for håndbagage. Selskaberne

skal overvåge deres præstationsniveau og hvert 2. år offentliggøre

en rapport herom. Lufthavnsforvaltningsorganer, terminaloperatø-

rer i havne og busterminalernes forvaltningsorganer skal fastlægge

deres servicekvalitetsstandarder ud fra bilag II, III og V og over-

våge deres præstationsniveau i henhold hertil. Organet skal efter

anmodning give offentlige myndigheder adgang til disse oplysnin-

ger.

Standardiseret EU-klageformular

På tværs af transportformerne med undtagelse af jernbaneområdet

foreslås det, at Kommissionen i en gennemførelsesretsakt skal ud-

arbejde en standardiseret EU-klageformular. Formularen gør det

lettere at anmode om refusion eller kompensation ved et luftfarts-

selskab, en transportør og/eller en formidler i tilfælde af aflysning

Der henvises her til afsnittet ’Formål og Indhold’ vedr. forordning

1107/2006 om ’Passagerrettighedsudvalg’.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 5/31

eller forsinkelse, og som passagerer, der er omfattet af forordnin-

gen, skal have ret til at benytte. Der er allerede vedtaget en formu-

lar for jernbaneområdet.

Der foreslås en række nærmere regler om EU-klageformularen,

herunder at luftfartsselskaber, transportører og formidlere skal op-

lyse deres e-mailadresse på deres hjemmeside, som klagen kan

sendes til, og at passagerers anmodning ikke må afvises, såfremt

formularen ikke er blevet anvendt.

Risikobaseret overvågning

På tværs af transportformerne, herunder for handicapområdet, er

et af omdrejningspunkterne i forslaget, at medlemsstaterne skal

indføre et risikobaseret tilsyn med luftfartsselskaber, lufthavnsfor-

valtningsorganer, transportører, terminaloperatører på havne, hav-

nemyndigheder, busterminalers forvaltningsorganer og formidle-

res opfyldelse af forpligtelser med henblik på at konstatere og kor-

rigere gentagne manglende overholdelse af passagerrettighederne.

Der er umiddelbart tale om en udvidelse af forordningernes anven-

delsesområder, der efter det foreslåede også vil omfatte formidlere.

Det nationale håndhævelsesorgan skal udarbejde et monitorerings-

program. Monitoreringsprogrammet skal være baseret på en risi-

kovurdering af ovennævnte tilsynsobjekter, hvor antallet af klager

fra passagerer, typen af klager, afgørelser truffet på baggrund af

klager og afgørelser, som myndigheden har truffet ved tidligere til-

syn, kan indgå. Programmet skal indeholde en række forskellige

varslede/uvarslede håndhævelsesaktiviteter, såsom inspektioner,

interviews, dokumentbaserede tilsyn mv. og være proportionelle

med risikoen. Risikovurderingen skal foretages hvert andet år.

Tilsynskravene adskiller sig fra de rammer, som Trafikstyrelsen

skal føre tilsyn efter i medfør af forordning (EF) nr. 261/2004.

Såfremt det nationale håndhævelsesorgan konstaterer, at en virk-

somhed ikke overholder reglerne om passagerrettigheder, skal

myndigheden kræve, at den pågældende indsender en handleplan

for at afhjælpe manglende overholdelse af reglerne.

Pligt til informationsdeling

På tværs af transportformerne, herunder for handicapområdet, med

undtagelse af jernbaneområdet, foreslås det, at der indføres en for-

pligtelse for luftfartsselskaber, transportører, rejsearrangører, ter-

minaloperatører i havne, havnemyndigheder og busterminalers

samt lufthavnes forvaltningsorganer til på anmodning at udlevere

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 6/31

relevante dokumenter og information til de nationale håndhævelse-

sorganer. Der fastsættes en frist på en måned til udleveringen, hvil-

ken i komplekse sager kan forlænges til tre måneder. Det nationale

håndhævelsesorgan skal tage hensyn til disse oplysninger.

Herudover foreslås det, at de nationale håndhævelsesorganer for-

pligtes til at informere passagerer, der klager, om muligheden for

alternativ tvistbilæggelse. Sidstnævnte er i tråd med Kommissio-

nens forslag til ændring af direktiv om alternativ tvistbilæggelse på

forbrugerområdet (”ATB”),

som blev fremsat i efteråret 2023.

Medlemsstaternes forpligtelser overfor Kommissionen

På tværs af transportformerne, herunder for handicapområdet, fo-

reslår Kommissionen, at medlemsstaterne regelmæssigt skal sende

relevant information til Kommissionen vedrørende overholdelse af

forordningen, og at Kommissionen skal stille denne information

elektronisk til rådighed for andre medlemsstater.

Det foreslås også, at de nationale håndhævelsesorganer på anmod-

ning fra Kommissionen skal foretage undersøgelser af luftfartssel-

skaber, lufthavnsforvaltningsorganer, transportører, terminalope-

ratører på havne, havnemyndigheder, busterminalers forvaltnings-

organer, jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere på jernba-

neområdet, stationsledere, billetudstedere, rejseagenter eller rejse-

arrangører, hvis der opstår mistanke om, at forordningens regler

ikke overholdes. Inden fire måneder skal resultatet af undersøgelsen

sendes til Kommissionen.

Passagerrettighedsudvalg

På tværs af transportformerne, herunder for handicapområdet, med

undtagelse af jernbaneområdet, foreslås det, at Kommissionen skal

bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 38 i forordning (EU)

2021/782, hvor der henvises til generelle regler og principper for,

hvordan medlemsstater skal kontrollere Kommissionens udøvelse

af gennemførelsesbeføjelser.

Midler til kommunikation til passagerer

På tværs af transportformerne foreslås det, at luftfartsselskaber,

transportører, terminaloperatører på havnen, havnemyndigheder,

busterminalers forvaltningsorganer, jernbanevirksomheder, stati-

onslederne, billetudsteder, rejseagenter og rejsearrangører skal

sikre, at oplysninger i henhold til denne forordning formidles til pas-

sagererne ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 7/31

Derudover skal de sikre, at passageren kan opbevare al skriftlig kor-

respondance på et varigt medium. Alle kommunikationsmidler skal

gøre det muligt for passageren at kontakte ovennævnte aktører hur-

tigt og at kommunikere effektivt.

Der er en række ændringer, som kun vedrører én af forordningerne,

eller hvor ændringerne er udarbejdet specifikt til den enkelte trans-

portform, og det derfor giver mest mening at behandle dem separat.

Disse følger herunder.

Forordning (EF) nr. 261/2004

–

flytransport

Det bemærkes indledningsvist, at forslag om et passagerrettigheds-

udvalg, information inden for 30 minutter, informationer i realtid,

medlemsstaters forpligtelser over for Kommissionen er omfattet af

KOM(2013) 130, hvorfor disse ikke indgår i nærværende forslag.

Refusion, når billetten er reserveret gennem en formidler samt

overførsel af oplysninger

Det foreslås, at når en passager har købt en flybillet gennem en for-

midler, kan luftfartsselskabet gennemføre refusion af billettens

pris, i medfør af art. 8, stk. 1, litra a), via formidleren. Luftfartssel-

skab og formidler skal på en klar, forståelig og lettilgængelig måde

informere om denne refusionsprocedure. Formidleren skal videre-

give passagerens kontaktoplysninger til luftfartsselskabet.

Har formidleren betalt for billetten fra deres egen konto, skal beta-

ling fra luftfartsselskab til formidler ske inden syv dage, hvorefter

formidleren gives syv dage til at gennemføre betalingen til passage-

ren. Formidleren skal underrette passager og luftfartsselskab

herom. Modtager passageren ikke refusion efter udløbet af 14 dage,

skal luftfartsselskabet kontakte passageren med henblik på direkte

udbetaling inden syv dage.

Forordning (EF) nr. 1107/2006

–

handicap på luftfartsom-

rådet

Gratis ledsager

Det foreslås, at såfremt luftfartsselskabet, dets agent eller rejsear-

rangør stiller krav om, at en person med handicap eller bevægelses-

handicap skal ledsages af en anden person for at opfylde de lovbe-

stemte luftfartssikkerhedskrav, skal disse sikre, at en sådan ledsager

rejser gratis og, hvis muligt, sidder ved siden af personen med han-

dicap eller personen med bevægelseshandicap.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 8/31

Dette forslag har yderligere til formål at gennemføre tilgængelighed

som fastsat i artikel 9 i FN’s Handicapkonvention

(UNCRPD).

Forordning (EU) nr. 1177/2010

–

søtransport

Oplysning om passagerrettigheder

Kommissionen foreslår, at information om passagerrettigheder

styrkes ved at give transportørerne pligt til at oplyse passagererne

om deres rettigheder i tilfælde af aflysning eller forsinkelse, og at

denne information også skal gives elektronisk. Oplysningerne skal

gives snarest muligt og senest 30 minutter efter planlagt afgangs-

tidspunkt.

Det foreslås endvidere, at oplysningerne kan deles med den rej-

sende elektronisk, hvis denne har indvilliget hertil.

Forordning (EU) nr. 181/2011

–

bustransport

Oplysning om passagerrettigheder

Kommissionen foreslår, at information om passagerrettigheder

styrkes ved at give transportørerne pligt til at oplyse passagererne

om deres rettigheder i tilfælde af aflysning eller forsinkelse, og at

denne information også skal gives elektronisk. Dette skal alene

gælde for almindelig rutekørsel, når den planlagte rejseafstand er

250 km eller mere. Der er tale om en mindre udvidelse af de nuvæ-

rende regler, hvor der alene er pligt til at oplyse om situationen,

når der forekommer aflysning eller forsinkelse, og således ikke pas-

sagerernes rettigheder.

Herudover foreslås generelle ændringer, der både skal gælde for al-

mindelig rutekørsel med en rejseafstand på under og over 250 km.

Det foreslås i den forbindelse, at transportører og busterminalernes

forvaltningsorganer skal give passagererne fyldestgørende rejsein-

formation i tilgængelige formater og på sprog, som normalt bruges

til at give information til passagerer. Desuden foreslås der indsat

regler om, at information om passagerernes rettigheder og forplig-

telser skal gives i forbindelse med billetsalget, herunder også elek-

tronisk, og at der skal fremgå kontaktoplysninger på transportøren

eller busterminalernes forvaltningsorgan samt det nationale hånd-

hævelsesorgan. Det er hovedsagelig en udvidelse i forhold til tids-

punktet for informationen, idet det fremgår af de nuværende regler,

at passagererne

senest ved afrejsen

skal modtage oplysninger om

deres rettigheder i terminalerne, og hvor det er relevant på internet-

tet.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 9/31

Forordning nr. 2021/782

–

jernbanetransport

Der er ingen ændringer, der kun vedrører jernbanetransport.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF art. 294) medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om

forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91, stk. 1, hvoref-

ter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure fastsætter fælles regler for transportområdet. Der-

udover kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige

lovgivningsprocedure i henhold til TEUF artikel 100, stk. 2 fast-

sætte passende bestemmelser vedrørende søfart.

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er over-

holdt, idet

der i EU’s indre marked er mange transportører, der til-

byder grænseoverskridende transportydelser, hvorfor harmonise-

ring af passagerrettigheder på EU-plan er nødvendig for at sikre

lige vilkår for alle parter, der er implicerede i at tilbyde disse ydel-

ser. De nye tiltag skal gøre de eksisterende rettigheder mere effek-

tive at håndhæve og dermed yde en bedre beskyttelse af passage-

rernes rettigheder, hvilket i sidste ende vil tilskynde befolkningen

til at bruge mere kollektiv transport fremfor privatbilisme og på

den måde bidrage til den Europæiske Grønne Pagt.

Regeringens vurdering

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at der ved har-

monisering af regler for passagerrettigheder på EU-plan vil kunne

opnås en forenkling og sammenhængende håndhævelse af reg-

lerne.

Kommissionen vil efter forslagene til ændring af forordningerne på

henholdsvis søfart, fly-, bus- og jernbanetransportområdet kunne

anmode nationale håndhævelsesorganer, om at undersøge tilfælde,

hvor der er mistanke om, at en transportør, terminalforvaltere eller

formidlere ikke opfylder forpligtelserne, der er fastsat i en af for-

ordningerne. Senest fire måneder efter anmodningen skal resulta-

terne af undersøgelsen indberettes til Kommissionen.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 10/31

Der har pågået en afklaring af, hvorvidt det er inden for rammerne

af nærhedsprincippet, at Kommissionen kan anmode nationale

håndhævelsesorganer om at undersøge tilfælde, hvor der er mis-

tanke om, at en transportør, terminalforvaltere eller formidler ikke

opfylder forpligtelserne, der er fastsat i forordningen. Det er efter

nærmere undersøgelse blevet afklaret, at Kommissionen har hjem-

mel til disse beføjelser. På den baggrund vurderer regeringen, at

forslaget ligger inden for rammerne af nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forordning (EF) nr. 261/2004 - flypassagerrettigheder

Forslaget berører gældende lovgivning om flypassagerrettigheder:

Lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017 (luftfartsloven) gi-

ver hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte forskrifter,

der er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Unions

forordninger på luftfartsområdet.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 12. december 2023 om Trafikstyrelsens

opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Tra-

fikstyrelsens forskrifter (delegationsbekendtgørelsen) delegerer

denne bemyndigelse til Trafikstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 1549 af 16. december 2013 om passagerret-

tigheder på luftfartsområdet om regler, der er nødvendige for at

anvende EU-forordning nr. 261/2004 i Danmark.

Den nuværende forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestem-

melser om kompensation og bistand til flypassagerer ved boarding-

afvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, som trådte i

kraft i 2005, fastsætter en række minimumsrettigheder for flypas-

sagerer i EU. Forordningen finder anvendelse for passagerer med

flyafgang fra en lufthavn beliggende på en medlemsstats område

samt for passagerer med en flyafgang fra en lufthavn uden for EU,

til en lufthavn beliggende på en medlemsstats område, såfremt det

transporterende luftfartsselskab er registreret i EU.

Trafikstyrelsen er i Danmark udpeget som kompetent myndighed

til at håndhæve reglerne i forordningen, herunder ved at behandle

og træffe afgørelse i konkrete og individuelle klagesager over brud

på forordningen, efter at klagen i første omgang er behandlet af

luftfartsselskabet.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 11/31

Trafikstyrelsen modtager mellem 2.000 og 2.500 klager om året

vedr. mulige brud på forordningen og afslutter ca. det samme an-

tal. Antallet af modtagne klagesager over luftfartsselskaber udgør

promiller sammenholdt med det samlede antal passagerer, der

transporteres til/fra Danmark. Det bemærkes endvidere, at dom-

stolene også behandler et stort antal sager vedrørende mulige brud

på forordningen. Københavns Byret modtog alene i 2022 over

6.800 flysager.

I nærværende forslag fremgår det, at luftfartsselskaber bør samar-

bejde med luftfartøjsproducenter og bagagefabrikanter om at nå til

enighed om industristandarder for vægt og dimensioner af hånd-

bagage samt rapportere om dette i deres servicekvalitetsstandar-

der.

Trafikstyrelsen behandler ikke sager om bagage eller håndhæver

regler herom men henviser i stedet til Forbruger Europa eller Næv-

nenes Hus/Mæglingsteamet for Forbrugerklager. Såfremt der ved-

tages branchestandarder om vægt og dimensioner for håndbagage,

vil disse være omfattet af tilsynet med servicekvalitetsstandarder.

Forordning (EF) nr. 1107/2006

–

handicaprettigheder på luftfarts-

området

Forslaget berører gældende lovgivning om handicaprettigheder på

luftfartsområdet:

Lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017 (luftfartsloven) gi-

ver hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte forskrifter,

der er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Unions

forordninger på luftfartsområdet.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 12. december 2023 om Trafikstyrelsens

opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Tra-

fikstyrelsens forskrifter (delegationsbekendtgørelsen) delegerer

denne bemyndigelse til Trafikstyrelsen.

BL 9-20, 2. udg, af 16. december 2013 om regler, der er nødvendige

for anvendelse af EU-forordning 1107/2006 om personer med han-

dicap og personer med bevægelseshandicaps rettigheder, når de

rejser med fly.

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/REU/bi-

lag/222/2728590.pdf

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 12/31

Den nuværende forordning (EF) nr. 1107/2006 om personer med

handicap og personer med bevægelseshandicaps rettigheder, når

de rejser med fly, som trådte i kraft i 2006 og anvendtes fra 2007,

fastsætter regler for beskyttelse og bistand til personer med handi-

cap og personer med bevægelseshandicap. Forordningen finder i

det store hele anvendelse for passagerer med en flyafgang fra, tran-

sit gennem eller ankomst til en lufthavn, når lufthavnen er belig-

gende på en medlemsstats område. Særlige regler gælder også for

passagerer med en flyafgang fra en lufthavn uden for EU, til en

lufthavn beliggende på en medlemsstats område, såfremt det

transporterende luftfartsselskab er registreret i EU.

Trafikstyrelsen er i Danmark udpeget som kompetent myndighed

til at håndhæve reglerne i forordningen, herunder ved at behandle

konkrete og individuelle klagesager over brud på forordningen, ef-

ter at klagen i første omgang er behandlet af luftfartsselskabet

og/eller lufthavnens forvaltningsorgan.

Trafikstyrelsen modtager mellem en og tre klager om året vedrø-

rende mulige brud på forordningen og afslutter cirka det samme

antal. Antallet af modtagne klagesager over luftfartsselskaber ud-

gør langt under 1 pct. sammenholdt med det samlede antal PRM-

passagerer (Persons with Reduced Mobility), der transporteres

til/fra Danmark. Det bemærkes endvidere, at sådanne sager også

kan behandles ved domstolene samt ved Ligebehandlingsnævnet.

Det er dog styrelsens opfattelse, at der også her er tale om et meget

lille antal klager.

Forordning (EU) nr. 1177/2010

–

søtransport (Søfartsstyrelsen)

Forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passage-

rers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om æn-

dring af forordning (EF) nr. 2006/2004

Søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023, §§ 440 og

514a giver hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler

med henblik på opfyldelse og anvendelse af forordning (EU) nr.

1177/2010.

Bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse

beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v. delegerer

ovennævnte beføjelser til Søfartsstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers ret-

tigheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 7 af 7. januar 2015.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 13/31

Lovbekendtgørelse 457/2012 af

23. maj 2012

om lov om havne i

forhold til havneterminaler, herunder terminaloperatører, billetud-

stedere, rejseagenter og rejsearrangører. Hjemlen findes i §§ 1a, 17

a og 18, stk. 3, i.

Bekendtgørelse nr. 1236 af 24. november 2014 om klageadgang og

tilsyn med personer med handicap og personer med bevægelses-

handicaps adgang til havneterminaler med videre.

Den nuværende forordning (EU) nr. 1177/2010 om passagerers ret-

tigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje, som trådte i kraft

i 2012, fastsætter en række rettigheder for passagerer, der rejser

med skibe i, fra eller til EU. Forordningen finder i sin helhed an-

vendelse på passagerer, der med en i forvejen fastlagt afgang rejser

mere end 500 meter med færger godkendt til flere end 12 passage-

rer.

I Danmark er Søfartsstyrelsen ansvarlig for håndhævelse af reg-

lerne i forhold til transportører, herunder rederier, som har stået

for transporten. Klager fra passagerer vedrørende forordningen,

som ikke behandles af Nævnenes Hus eller Pakkerejse-Ankenæv-

net, kan indgives til Søfartsstyrelsen.

Trafikstyrelsen er ansvarlig for reglerne i forhold til havnetermina-

ler, herunder terminaloperatører, billetudstedere, rejseagenter og

rejsearrangører.

Forbrugere kan indbringe klager, der udspringer af en aftale mel-

lem en forbruger og en erhvervsdrivende om køb af en vare en eller

en tjenesteydelse, for Nævnenes Hus i klager, som ikke hører under

et tvistløsningsorgan omfattet af forbrugerklageloven, og som ind-

bringes for styrelsen af en forbruger. Nævnenes Hus foretager me-

diation. Prisen for varen eller tjenesteydelsen, herunder rejser til

søs, skal ligge på eller over en undergrænse, der pr. 1. januar 2023

er fastsat til 1.100 kr. Undergrænsen reguleres hvert tredje år.

Forbrugerklagenævnet kan behandle en klage, når der ikke er fun-

det en mindelig løsning ved mægling, og forbrugeren indbringer

sagen for nævnet.

Klager over transportørens, terminaloperatørens, billetudsteders,

rejseagents eller rejsearrangørs forpligtelser efter forordningen

indgives i første omgang til disse. Såfremt klager ikke får medhold

kan afgørelsen påklages til den relevante myndighed, jf. ovenfor.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 14/31

Den nuværende forordning

indeholder bestemmelser om et mini-

mum af rettigheder for passagerer, der blandt andet rejser med

personbefordring, hvor indskibningshavnen er beliggende på en

medlemsstats område med videre. Herudover fastsætter forordnin-

gen en række

rettigheder for passagerer på blandt andet havneter-

minaler.

Danmarks seneste rapport om passagerers rettigheder ved sørejser

og rejser på indre vandveje, der dækker perioden 2021-2022, viser,

at antallet af klager i Danmark er på et meget lavt niveau. Søfarts-

styrelsen modtog i de to år 11 klager, mens Nævnenes Hus modtog

13 klager. Trafikstyrelsen modtog ingen klager.

Forordning (EU) nr. 181/2011 - bustransport

Forslaget berører gældende lovgivning om buspassagerrettigheder:

Lovbekendtgørelse nr. 215 af 1. marts 2023 om trafikselskaber gi-

ver hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler med henblik på opfyldelse og anvendelse af buspassagerret-

tighedsforordningen, herunder nærmere regler om tilsyn og klage.

Bekendtgørelse nr. 313 af 26. marts 2015 om klageadgang og tilsyn

med transportører og forvaltningsorganer for busterminaler m.v.

(Buspassagerrettighedsbekendtgørelsen) er en udmøntning og

præcisering af reglerne om klageadgang og tilsyn.

Den nuværende forordning (EU) nr. 181/2011 om buspassagerret-

tigheder, som trådte i kraft i 2013, fastsætter en række rettigheder

for buspassagerer i EU. Forordningen finder i sin helhed anven-

delse på passagerer, der benytter almindelig rutekørsel med en rej-

seafstand på 250 km eller mere, mens det alene er nogle af de mere

generelle bestemmelser, der finder anvendelse for almindelig rute-

kørsel med en rejseafstand, der er mindre end 250 km og for lejlig-

hedsvis kørsel. I Danmark er reglerne derfor hovedsagelig rele-

vante ved længere fjernbusruter og internationale ruter.

I Danmark er det Ankenævnet for Bus, Tog og Metro samt Færd-

selsstyrelsen, der behandler klager fra buspassagerer, der er omfat-

tet af forordningen, efter at klagen i første omgang er blevet be-

handlet af transportøren eller forvaltningsorganet for en bustermi-

nal.

Danmarks seneste rapport om buspassagerettigheder, der dækker

perioden 2021-2022, viser ligeledes at antallet af klager i Danmark

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 15/31

er på et meget lavt niveau. Mens Ankenævnet for Bus, Tog og Me-

tro modtog henholdsvis fire og fem klager om året i perioden, mod-

tog Færdselsstyrelsen ingen klager.

Forordning (EU) 2021/782 - jernbanetransport

Forslaget berører følgende gældende lovgivning om jernbanepassa-

gerrettigheder:

Bekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023 om jernbaneloven.

Bekendtgørelse nr. 2424 af 13. december 2021 om Jernbanenæv-

net.

Bekendtgørelse nr. 215 af 1. marts 2023 om lov om trafikselskaber.

Lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produk-

ter og tjenester.

Forordning (EU) 2021/782 om jernbanepassagerers rettigheder og

forpligtelser. Forordningen fastsætter en række rettigheder for

jernbanepassagerer og en række regler for jernbanevirksomhe-

derne.

I Danmark er det Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, der behand-

ler og varetager klagefunktionen efter forordningen, og Jernbane-

nævnet, der varetager og behandler tilsynsfunktionen i forhold til

sager, som omhandler jernbanevirksomhedernes overholdelse af

passagerrettigheder i henhold til forordningen.

7. Konsekvenser

Der skal fortsat foretages en nærmere vurdering af konsekven-

serne, men det vurderes umiddelbart, at forslaget vil have de kon-

sekvenser, som er beskrevet i det følgende.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes på nuværende tidspunkt ikke at medføre æn-

dringer af lovgivning, udover eventuelle mindre tilpasninger på be-

kendtgørelsesniveau, men der er behov for at undersøge dette nær-

mere.

Der er på nuværende tidspunkt ikke kompetence i de gældende

passagerrettighedsforordninger til at træffe afgørelse over for eller

føre tilsyn med billetformidlere. Det er samtidig uklart, hvilke

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 16/31

kompetencer de håndhævende myndigheder, er tiltænkt over for

billetformidlere i forslaget. Det hænger sammen med, at de mulige

omfattede billetformidlere ikke er nærmere defineret. Der eksiste-

rer eksempelvis ikke en geografisk eller markedsføringsmæssig af-

grænsning.

Konsekvensen af en uklar lovgivning vil kunne skabe håndhævel-

sesmæssige udfordringer for de regelhåndhævende myndigheder.

Dette er både tilfældet i forbindelse med refusionsprocessen og den

tilsynsopgave, som de håndhævende myndigheder bliver pålagt i

forslaget.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser,

idet det forventes at medføre øgede udgifter til administrative til-

syns- og kontrolopgaver på passagerrettighedsområdet.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om forsla-

get vil medføre et øget antal klager fra passagerer og som følge

deraf flere udgifter til klagebehandling.

Det vurderes, at det kan være uhensigtsmæssigt, at der ikke er lavet

en geografisk afgrænsning af billetformidlere, hvilket kan betyde,

at der kan blive behov for et større administrativt system end i dag

i forhold til at få indsamlet og håndteret tilsynsdata og få behandlet

klager. Der mangler således afklaring omkring tilsynsobjekterne og

hvorvidt, der kan afgrænses til de tilsynsobjekter, der er geografisk

placeret inden for EU, eller om tilsynsobjekter uden for EU også er

omfattet. Det er ligeledes væsentlig at få afklaret tilsynsfordelingen

mellem de relevante myndigheder på området, herunder håndhæ-

velsesansvaret i forbindelse med reglerne for bagage.

Derudover skal det afklares, hvorvidt det er hensigten, at der skal

kunne træffes afgørelse i konkrete klagesager over for billetformid-

lere. Hvis det er tilfældet, kan der være tale om en større ændring i

forhold til nuværende forordning (EF) nr. 261/2004, da det blandt

andet kan føre til et større antal klagesager. Der bør derfor arbej-

des for, at dette præciseres i forslaget.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 17/31

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-

lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for samfundsøkono-

mien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre øgede administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, da forslaget indebærer en øget oplys-

ningspligt overfor passagerer. Derudover forventes omstillingsom-

kostninger til at udarbejde og implementere standarder for service-

kvalitet. Det forventes endvidere, at forslaget vil medføre øgede ad-

ministrative omkostninger for transportører, operatører og forvalt-

ningsorganer til hvert 2. år at offentliggøre en præstationsniveau-

rapport. Omvendt vil indførelsen af en standardiseret EU-klagefor-

mular muligvis mindske de administrative omkostninger for trans-

portører og operatører til at behandle klager.

Det forventes ligeledes, at forslaget vil medføre administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet i form af transportørers, operatørers,

forvaltningsorganer, rejseagenter- og arrangørers, billetformidleres

med videre medvirken til gennemførelsen af administrative tilsyn

samt under eventuelle kontrolbesøg.

De administrative konsekvenser per virksomhed vurderes at være

begrænset, men de kan dog ikke kvantificeres yderligere på det fo-

religgende grundlag. Det skyldes, at der fortsat mangler viden om,

hvor mange virksomheder forslaget påvirker samt manglende

kendskab til omfanget og omkostningerne ved efterlevelse af for-

slagets administrative krav.

Den samlede vurdering for alle typer økonomiske konsekvenser er,

at de økonomiske byrder ikke forventes at være af betydelig karak-

ter, da forslaget umiddelbart kun vil medføre mindre omkostnin-

ger. Dog vurderes forslaget at være unødvendigt administrativt

byrdefuldt for erhvervslivet og de håndhævende myndigheder.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesni-

veauet i Danmark.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 18/31

Øget fokus på passagerrettigheder samt en styrkelse og effektivise-

ring af håndhævelsen heraf, kan potentielt give flere forbrugere lyst

til at benytte den kollektive trafik.

8. Høring

Forslagets danske sprogversion har været i høring i EU-specialud-

valget for Transport fra den 19. januar 2024 til den 23. januar

2024. Forud for høringen blev den engelske sprogversion sendt ud

til EU-specialudvalget for Transport den 29. november 2023.

Der er modtaget indholdsmæssige høringssvar fra Dansk Erhverv,

Dansk Luftfart og DI Transport, Danske Havne, Danske Rederier,

Erhvervsministeriet/Søfartsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, Rejse-

arrangører i Danmark og Trafikselskaberne i Danmark.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv vil indledningsvist gerne udtrykke tilfredshed med

Kommissionens fokus på passagerrettigheder og passagerrettighe-

der ved multimodale rejser. Dog finder Dansk Erhverv det beklage-

ligt, at forslaget ikke indeholder en gennemgribende revision af re-

spektive forordninger for passagerrettigheder med det formål at

tilsikre et ensartet beskyttelsesniveau af passagerer uagtet trans-

portform.

Yderligere så Dansk Erhverv gerne, at en sådan revision ville ind-

drage samspillet mellem passagerrettighedsforordningerne og Di-

rektiv 2302/2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrange-

menter, således, at rejsearrangører der efter Direktivets bestem-

melser pålægges at udbetale et forholdsmæssigt afslag som følge af

en mangelfuld transport, ville kunne gøre krav gældende mod den

pågældende transportør med hjemmel i den relevante forordning.

Dansk Erhverv ser ligeledes positivt på, at Kommissionen vil se

nærmere på konkursbeskyttelse for passagerer via forordning

1008/2008. Dansk Erhverv er dog af den overbevisning at en så-

dan beskyttelse bør gennemføres snarest. Beskyttelsen bør i den

sammenhæng ikke blot dække ved større begivenheder eller kriser,

men udstrækkes til, at der i medlemsstaterne eller på EU-niveau

stilles en garanti for alle forudbetalinger foretaget af luftpassagerer

til et luftfartsselskab således, at passagerer er sikret mod et luft-

fartsselskabs konkurs eller insolvens.

Som Kommissionen selv er blevet gjort opmærksom på i særberet-

ning 15/2021 blev centrale rettigheder for luftpassagerer hverken

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 19/31

oplyst eller beskyttet under covid-19. Flere passagerer modtog hel-

ler ikke deres refusion og var i en længere periode uden beskyttelse

mod luftfartsselskabers eventuelle konkurs eller insolvens. Behovet

for en sådan beskyttelse ses ligeledes allerede i praksis, da flere

medlemsstater har, eller påtænker, at gennemføre sådanne foran-

staltninger for at beskytte luftpassagerer. Dansk Erhverv mener

dog det er ønskeligt, at en sådan regulering sker på EU niveau såle-

des det tilsikres, at forskellige nationale foranstaltninger ikke med-

fører en konkurrencemæssig forvridning.

Dansk Luftfart og DI Transport

Nedenstående bemærkninger til det modtagne forslag til kommen-

tering afgives på vegne af Brancheforeningen Dansk Luftfart samt

DI Transport. Bemærkningerne tager afsæt i den engelske sprog-

version.

Artikel 1 (2) (ny artikel 8a, nr. 5)

Det fremgår af litra a, at luftfartsselskabet skal betale formidleren

inden for 7 dage i situationer, hvor tilbagebetaling til passageren

sker via formidleren. Men det fremgår også af litra b, at såfremt

passageren ikke har modtaget tilbagebetaling indenfor 14 dage,

forpligtes luftfartsselskabet til at tilbagebetale passageren senest på

15-dagen. Det kan så medføre, at luftfartsselskabet skal betale 2

gange, såfremt formidleren ikke opfylder sine forpligtelser. Det er

uhensigtsmæssigt og bør ændres. Dertil kommer, at betaling alle-

rede på 15-dagen formentlig vil være vanskelig at opfylde for luft-

fartsselskabet.

Artikel 1 (2) (ny artikel 14a, nr. 2 og 3)

I stk.2. tillades luftfartsselskabets anvendelse af passageroplysnin-

ger til andre forpligtelser under EU-lovgivningen. Vi formoder, at

dermed f.eks. tænkes på PNR-regler samt regler til Schengen-ko-

deksen. I nr. 3 angives dog en slettefrist på 72 timer efter rejsens

gennemførelse. Vi betvivler, at den korte slettefrist vil være dæk-

kende for alle øvrige lovgivninger, herunder de nævnte ovenfor. Vi

opfordrer til, at dette undersøges nærmere.

Artikel 1 (2) (ny artikel 15a) og artikel 2 (2) (ny artikel 10a)

Disse artikler omhandler luftfartsselskabers forpligtelser til at

etablere ”service quality standards” og implementere et ”quality

management system” i henhold til forslagets bilag. I kravmæssig

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 20/31

henseende er der tale om over-bureaukratisering og unødig detail-

styring fra lovgivers side, der griber ind i de systemer virksomhe-

den allerede har. Vi opfordrer til, at sådanne krav imødegås fra

dansk side.

I Artikel 2 (1) angives det, at luftfartsselskaber mfl. skal sikre, at

ledsagepersoner til PRM’er skal transporteres ”free of charge” med

videre. Vi forudsætter, at denne bestemmelse følger på en forangå-

ende bestemmelse der angiver, at bestemmelsen kun gælder i situ-

ationer, hvor et luftfartsselskab kræver en ledsagende person.

Danske Havne

Vi støtter initiativets formål om at sikre mere oplysning om passa-

gerers rettigheder ved transport, herunder ved færgetransport.

Danske Havne lægger vægt på, at ordningen skal administreres så-

ledes, at det sker uden væsentlige omkostninger eller administra-

tive byrder for færgehavne. Desuden støtter vi, at ansvaret for op-

lysninger om passagerers rettigheder ligger ved den respektive ud-

byder af servicen, og dermed ikke havnen.

I den affattede artikel 23 står der, at ansvaret for oplysninger om

passagerers rettigheder lå ved "Transportørerne, terminaloperatø-

rerne og i påkommende

tilfælde havnemyndighederne” og at de

kunne bruge, hvis muligt, havne og havneterminaler til oplysning.

Danske Havne er enige i, at oplysningerne fremover skal gives digi-

talt, hvorved havne og havneterminaler bliver overflødige i kom-

munikationen om passagerers rettigheder.

Danske Rederier

Danske Rederier støtter harmoniseret håndhævelse af passagerret-

tigheder til søs.

Danske Rederier synes dog, at det virker noget indgribende med

forslag til et fælles format til refusion og erstatning (artikel 19a),

hvis nærmere indhold endnu ikke er tilkendegivet.

Afslutningsvis henstiller Danske Rederier, at der gives fleksibilitet i

de opstillede krav til kvalitets- og rapporteringssystem i bilag 5,

som vil medføre betydelige, øgede administrative byrder og økono-

miske omkostninger for de omfattet rederier.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 21/31

Under Danmark vurderes det, at både Midtjyllands Lufthavn (Ka-

rup) og Esbjerg Lufthavn mangler i oversigten over lufthavne.

Forbrugerrådet Tænk

Der er stærkt brug for en styrkelse af passagerrettighederne ved

forsinkelser og aflysninger. Ikke mindst erfaringerne under pande-

mien viste os, at i situationer, hvor det virkelig gjaldt, var det svært

for forbrugerne at få deres rettigheder respekteret. Det er derfor

godt, at EU-Kommissionen har set på behovet for revision af reg-

lerne. Desværre begrænser de sig til justeringer, der efter vores op-

fattelse er utilstrækkelige. For os fylder manglerne i forslaget såle-

des mere end det faktiske indhold.

Sammenfattende støtter Forbrugerrådet Tænk hovedparten af for-

slagene, men savner, at der indføres en automatiseret procedure

for betalinger til forbrugerne ved forsinkelser og aflysninger, samt

at der ikke lægges op til en forbedret konkursbeskyttelse.

Det uddybes i det følgende.

Forslag, som Forbrugerrådet Tænk støtter

Forbrugerrådet Tænk støtter de fleste af de konkrete forslag. Her-

under ikke mindst præcisering af spillereglerne for refusion ved af-

lysning i de tilfælde, hvor billetten er købt via en formidler. Vi har

set mange eksempler på, at forbrugerne er blevet kastebold mellem

flyselskabet og et onlinerejsebureau, der har taget formidlerforbe-

hold.

Forslaget lægger op til, at i de tilfælde, hvor billetten er købt gen-

nem et professionelt mellemled, der er ”merchant of record”, udvi-

des refusionsfristen til 14 dage, hvor de første syv dage er flyselska-

bets frist for at refundere formidleren, og de næste syv dage er for-

midlerens frist til at refundere forbrugeren. Det synes vi er fornuf-

tigt, uanset om refusionsfristen på papiret udvides fra 7 til 14 dage,

idet der samtidig skabes en hårdt tiltrængt klarhed om rolleforde-

lingen mellem flyselskab og formidler, og også indføres en B2B re-

fusionsfrist. De 14 dage svarer i øvrigt til fristen i pakkerejseloven.

Det er et fremskridt, at formidlerne pålægges proaktivt at kontakte

forbrugerne med henblik på at modtage betalingsdata, hvis forbru-

gerne ikke har modtaget deres penge inden for 14 dages fristen.

Vi er også positive over for, at der indfører regler om, at formidle-

ren skal dele forbrugerens kontaktdata med flyselskabet, således at

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 22/31

det bliver muligt for flyselskab og forbruger at kommunikere di-

rekte med hinanden.

Endelig er det også fornuftigt at stramme kravene til, at flyselska-

berne skal hjælpe forbrugerne i processen med at kræve refusion

og kompensation og til at styrke håndhævelsesmyndighedernes

muligheder for markedsovervågning vedr. overholdelse af forbru-

gerrettigheder, ligesom det er på tide, at flypassagerrettighederne

bliver opdateret i forhold til at sikre rettighederne for personer

med et handicap.

Udfordringer i forslaget

Der indføres et krav om, at flyselskaber og formidlere skal angive

en e-mail-adresse, som man passagerer kan sende anmodning om

refusion og kompensation til. Det kunne være et klart fremskridt,

da mange krav strander på, at forbrugerne har svært ved at finde

oplysninger om, hvordan de skal sende deres anmodning. Des-

værre er kravet ikke meget værd, da det ikke gælder, hvis selska-

berne har et elektronisk skema, der kan anvendes til formålet. Det

har de fleste allerede i dag. Problemet er, at det ofte gemmer sig

langt inde i en labyrint af hjemmesider. Et simpelt krav om en kon-

takt-mailadresse på forsiden ville være en stor hjælp for forbru-

gerne, ligesom et krav om en skriftlig kvittering i e-mail eller lig-

nende til forbrugeren ville være et stort fremskridt. Vi har flere

gange hørt fra forbrugere, der ikke er helt klar over, hvad de har

skrevet, da de har udfyldt det på en web-formular, som ikke kan

gemmes, og som de ikke har modtaget hverken kopi af eller kvitte-

ring for.

Flyselskaberne pålægges at offentliggøre kvalitetsmål for deres ser-

vices samt monitorere opfyldelsesgraden og offentliggøre en rap-

port om det hvert andet år. Efter vores opfattelse er selvmonitore-

ring ikke tilstrækkeligt.

Hvad mangler?

Hovedproblemet i dag er, at mange forbrugere ikke kender deres

rettigheder, og at flyselskaberne ikke gør noget

–

eller nok

–

for at

gøre forbrugerne opmærksomme på, at de kan have et krav om re-

fusion eller kompensation i den situation, hvor det er relevant. Vi

ved, at kun 4%1 af passagerne angiver, at de har fået udleveret de-

res rettigheder på skrift ved forsinkelser på over 2 timer, aflysnin-

ger og boarding-afvisninger. Og kun 11 % er blevet informeret

mundtligt, selvom kravet i 261/2004 er, at passagerer skal have

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 23/31

udleveret deres rettigheder på skrift. 72% angiver ikke at have fået

nogen information fra flyselskaberne i de situationer.

De europæiske forbrugerorganisationer har i mange år peget på be-

hovet for at kræve af flyselskaberne, at de indfører automatiserede

tilbagebetalingssystemer, der sikrer, at flest mulige forbrugere får,

hvad de har krav på uden selv at skulle ansøge om det. Et sådant

system kendes fra fx DSB’s pendlergarantiordning, ligesom Lon-

don Tube anvender det ved større driftsforstyrrelser. I langt de fle-

ste tilfælde har flyselskaberne forbrugernes betalingskortdata samt

de nødvendige data i øvrigt til at kunne bestemme kravenes stør-

relse.

Desuden er det skuffende, at forslaget ikke lægger op til at forbedre

konkursbeskyttelsen for flypassagerer. Danmark har som det ene-

ste land i EU en konkurssikring af flypassagerer, men dels så vi

gerne, at den blev bedre

–

der er en selvrisiko på 1.000 kr., og dæk-

ningen gælder kun så langt pengene i Rejsegarantifondens flykasse

rækker

–

dels støtter vi, at en sådan ordning bliver indført på EU-

niveau.

Endelig savner vi en styrkelse af EU-Kommissionens muligheder

for at følge op ved utilstrækkelig national håndhævelse. I æn-

dringsforslagene vedr. bus, færge og togtransport indføres en ret

for Kommissionen til at anmode de nationale håndhævelsesmyn-

digheder om at efterforske mistænkte praksisser hos et selskab og

melde tilbage til Kommissionen inden 4 måneder. Men Kommissi-

onen tillægges ingen kompetence til derefter at følge op på sagen.

Rejsearrangører i Danmark

Rejsearrangører i Danmark, RID, er brancheforening for arrangø-

rer af ferierejser med fly, så det er i særlig grad artikel 1 om æn-

dringer til forordning 261/2004, som har vores opmærksomhed.

Indledningsvis er vi glade for, at Kommissionen tager fat på en re-

vision af forordning 261/2004. Det er en proces, der har ligget

stille siden 2013, og som i høj grad er tiltrængt. Der er sket meget i

rejse- og luftfartsbranchen siden forordningen trådte i kraft for 20

år siden.

Hertil kommer, at EU-Domstolen gennem årene har afsagt nogle

domme, der stiller skærpede krav til branchen, og som på nogle

områder synes mere vidtgående og restriktive end tiltænkt fra poli-

tisk side, da forordningen i sin tid blev vedtaget.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 24/31

Hertil kommer, at forordning 261/2004 og pakkerejsedirektivet på

visse områder regulerer eller i praksis finder anvendelse over for

samme (type) udbydere, men ikke i fuldt omfang er koordinerede.

Det giver anledning til visse uhensigtsmæssigheder for udbydere af

pakkerejser.

RID havde derfor set frem til, at Kommissionen og medlemslan-

dene nu fik lejlighed til også at forholde sig til en samlet revision af

forordningen og dens materielle indhold. Kommissionens forslag

fra 2013 er et godt udgangspunkt herfor.

Imidlertid har Kommissionen valgt at fokusere på nogle primært

administrative forhold med henblik på en effektiv håndhævelse i

almindelighed og en klar godtgørelsesprocedure i særdeleshed.

Grundet den udbredte anvendelse af formidlere/OTA’er (Online

Travel Agencies), er de foreslåede ændringer vigtige, men de om-

fatter ikke den nuværende regulering og fortolkning af det materi-

elle indhold of bestemmelserne om f.eks. forsinkelseskompensa-

tion, ekstraordinære omstændigheder m.v., som rejse- og luftfarts-

branchen havde set frem til en revision af.

Hvad angår det konkrete forslags artikel 1, finder vi det, som fore-

slåede i den nye artikel 8a, hensigtsmæssigt, at der lægges op til en

både større informationsmæssig og processuel klarhed i forbin-

delse med tilbagebetaling for flybilletter købt via en formidler.

Dette har i en årrække været et område, som i praksis har givet an-

ledning til stor frustration for en del rejsende, som har måttet løbet

spidsrod mellem deres umiddelbare og direkte kontrakts- og sam-

arbejdspartner, formidleren, og flyselskabet.

Denne regulering hilser vi velkommen. Navnlig forudsat, at de fo-

reslåede præciseringer af ansvaret for tilbagebetalinger kan hånd-

hæves effektivt i forhold til de pågældende formidlere/mellem-

mænd, hvis juridiske og ejermæssige struktur og lovgivningsmæs-

sige forankring ofte kan være vanskelig at gennemskue for forbru-

gerne.

Det er naturligvis vigtigt som forbruger til stadighed at være op-

mærksom på, og at blive gjort opmærksom på, at køb af rene flybil-

letter ikke indbefatter samme dækning og forbrugerbeskyttelse–

økonomisk såvel som praktisk

–

som køb af en pakkerejse. Det

gælder uanset om man køber den gennem en formidler eller di-

rekte hos flyselskabet. Dette ser vi gerne blive adresseret i den ak-

tuelle revision.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 25/31

Derudover håber vi og vil opfordre til, at det danske formandskab i

andet halvår af 2024 vil tage initiativ til at iværksætte den nødven-

dige og længe ventede grundlæggende revision af hele forordning

261/2004 og prioritere dette højt i Kommissionens arbejdspro-

gram for 2024.

Trafikselskaberne i Danmark

Generelle bemærkninger

Forslaget indgår som en del af den samlede pakke om passagerret-

tigheder, som EU-Kommissionen præsenterede den 29. november

2023. Dette forslag har til formål at ændre i de eksisterende passa-

gerrettighedsforordninger, der gælder på de enkelte transportom-

råder; fly, søtransport, jernbane og buspassagerrettighedsforord-

ningen.

Vi bemærker, at selvom det fremgår af forslaget, at der ikke indfø-

res nye passagerrettigheder, så medfører forslaget i den nuværende

form nye forpligtelser for trafikselskaberne, som vi ikke umiddel-

bart ser, øger forbrugerbeskyttelsen væsentligt. Den er i forvejen

høj på transportområdet.

Vi bemærker også, at forslaget indfører nye byrdefulde rapporte-

ringsforpligtelser og indførelse af nogle minimumsstandarder for

servicekvalitet, hvor flere punkter forekommer irrelevante for både

passagerer og transportører.

Med forslaget ændres og suppleres den nugældende buspassager-

rettighedsforordning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ho-

vedparten af bestemmelserne i buspassagerrettighedsforordningen

ikke finder anvendelse på trafikselskabernes kørsel, idet ruter un-

der 250 km i vidt omfang er undtaget forordningens anvendelses-

område, jf. artikel 2, stk. 1 og 2. Trafikselskaberne i Danmark har

ikke ruter på over 250 km.

Samtidig bemærkes dog, at enkelte trafikselskaber enten er, eller i

fremtiden også vil have, en rolle som forvaltningsorgan for en bus-

terminal. Det gælder bl.a. i relation til Movias fremtidige vareta-

gelse af driften af Københavns Busterminal for Københavns Kom-

mune, jf. lov om trafikselskaber. Forslaget indeholder således også

bestemmelser, der påvirker busterminalers forvaltningsorganer.

Ændringer af relevans for trafikselskaberne

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 26/31

Forslaget indeholder én artikel for hvert transportområde, der æn-

drer den respektive passagerrettighedsforordning. Artikel 4 ændrer

buspassagerrettighedsforordningen:

•

Artikel 19a

–

Kommissionens nye formular til anmodnin-

ger om refusion og kompensation for passagerer. Denne

gælder ikke for trafikselskaberne, da den ikke gælder ruter

under 250 km.

Artikel 20

–

underretning om passagerrettigheder i tilfælde

af forsinkelser. Gælder ikke for trafikselskabernes ruter.

Dog nævnes også ”busterminalers forvaltningsorgan” som

den der evt. skal give information ”hvis det er relevant”.

Det kan derfor få betydning for de trafikselskaber, der er

”forvaltningsorgan” for busterminaler. Movia vil blive en

sådan i forhold til Københavns Busterminal.

Artikel 24

–

26a vil gælde for trafikselskaberne, jf. Artikel

2, stk. 2 i gældende buspassagerrettighedsforordning (Arti-

kel 24-28 gælder ruter under 250 km. Jf. ovenfor).

Artikel 24

–

Transportører (trafikselskaber) og bustermi-

nalers forvaltningsorganer skal give passagererne tilstræk-

kelige oplysninger under hele rejsen i en form der er til-

gængelig for alle. Næsten samme som i dag, men oplysnin-

gerne skal være tilgængelige, og ikke kun på anmodning fra

passageren, som i dag.

Artikel 25

–

Ved billetsalg skal der gives oplysning til pas-

sagererne om passagerrettigheder og klagemuligheder. I

dag er pligten ”senest ved afrejsen”. I praksis

ikke nogen

forskel.

Artikel 25a - Ny. Oplysninger (i alle artiklerne) skal gives i

det mest hensigtsmæssige format, hvis muligt elektronisk.

Hvis elektronisk; passageren skal kunne gemme skriftlig

korrespondance inkl. dato og klokkeslæt på et ”varigt me-

dium”

Artikel 26a

– Ny. Her indføres ”Servicekvalitetsstandarder”

som kendes fra jernbaneområdet. Trafikselskaberne skal

fastsætte servicekvalitetsstandarder for driften og indføre

et ”kvalitetsstyringssystem”, der ikke defineres nærmere.

Standarderne skal mindst omfatte dem som er nævnet i Bi-

lag III til forslaget

–

se nedenfor. Trafikselskaberne skal lø-

bende overvåge eget præstationsniveau. Og hvert andet år

•

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 27/31

offentliggøres en rapport. Også ”busterminalers forvalt-

ningsorganer” skal fastsætte servicekvalitetsstandarder,

på

de punkter som er relevante for en busterminal. De skal

dog ikke offentliggøres, men på anmodning udleveres til

håndhævelsesorganerne.

•

Artikel 28a -28c - Omhandler primært håndhævelsesorga-

nerne. Dvs. navnlig Trafikstyrelsen og Ankenævnet for bus,

tog og metro.

Specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad. Artikel 19 a om ny formular til anmodning om refusion og

kompensation

I det foreliggende forslag vil artikel 19a og 20 ikke finde anvendelse

på trafikselskabernes rutekørsel, jf. artikel 2, stk. 1 og 2 i den gæl-

dende buspassagerrettighedsforordning. Det skal dog bemærkes, at

det er væsentligt at det forbliver en valgmulighed, således at det er

valgfrit om transportøren vil benytte EU-Kommissionens stan-

dardformular eller benytte sin egen. Erfaringerne med forbruger-

nes forståelse af EU-Kommissionens standardformulerer har ikke

været lige gode på andre områder.

Ad. Artikel 20 om underretning af passagerer ved forsinkelser

Det fremgår af artikel

20, at ”busterminalens forvaltningsorgan”

skal give information

”hvis det er relevant”. Som bestemmelsen er

formuleret, er det uklart, hvornår pligten påhviler transportøren

(Fjernbusselskaberne),

og hvornår det er ”relevant”, at det er bus-

terminalens forvaltningsorgan, der skal give informationen.

Vi mener, det er vigtigt, at pligten til at give passagererne informa-

tion om konkrete forsinkelser og deres rettigheder i den forbin-

delse påhviler transportøren. Det er transportøren, som har solgt

billetten og derfor har mulighed for at komme i kontakt med kun-

derne i tilfælde af forsinkelser. Det er ligeledes transportøren som

kan informere passageren om deres specifikke forsinkelse, samt

hvordan passageren skal forholde sig i relation til klagemuligheder

og kompensation.

Disse krav skal rettes til den enkelte transportør. Som forvaltnings-

organ for en busterminal, der benyttes af mange forskellige trans-

portører (busselskaber) kan forvaltningsorganet (f.eks. Movia) ikke

give denne information til passagererne, da forvaltningsorganet

ikke vil være bekendt med, om den enkelte busafgang er forsinket.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 28/31

Forvaltningsorganet for busterminaler bør derfor skrives ud af be-

stemmelsen.

Ad artikel 25 a om oplysninger på varigt medium

Det fremgår af artikel 25a, som er ny, at oplysningsforpligtelserne

opfyldes ved det mest hensigtsmæssige format, hvis muligt elektro-

nisk. Videre fremgår det, at hvis det sker elektronisk, skal passage-

ren kunne gemme skriftlig korrespondance, inkl. dato og klokke-

slæt på et ”varigt medium”.

Der savnes for det første en definition, eller en henvisning til en de-

finition,

af ”varigt medium”, uanset at det er et kendt begreb i EU-

retten. Samtidig er meningen/rækkevidden af artikel 25a uklar.

Der tales om ”korrespondance” med passageren, som skal kunne

lagres på et ”varigt medium”, men efter

vores opfattelse vil der kun

sjældent være tale om ”korrespondance” med passageren i de

nævnte situationer (køb af billetter/forsinkelse m.v.), navnlig da

billetter i overvejende grad enten er digitale eller købes i billetauto-

mater, fysiske salgssteder etc. og hvor der ikke er nogen korrespon-

dance eller skriftlig udveksling med passageren. Bestemmelsen bør

derfor præciseres/forklares.

Ad. Artikel 26a om forpligtelse til at indføre et kvalitetsstyringssy-

stem

I artikel 26a indføres en helt ny forpligtelse for trafikselskaberne til

at indføre et ”Kvalitetsstyringssystem” samt fastsætte

Servicekvali-

tetsstandarder, der som minimum omfatter de i bilag III nævnte

oplysninger. Hvad der ligger i et ”Kvalitetsstyringssystem” define-

res ikke nærmere og rækkevidden er derfor uklar. Begrebet bør

præciseres.

Trafikselskaberne ser ikke problemer i at offentliggøre oplysninger

om den kvalitet, der leveres til passagererne. Det kan dog diskute-

res, om de i bilag III nævnte oplysninger alle er af relevans for pas-

sagererne, når der henses til karakteren af trafikselskabernes rute-

kørsel. F.eks. omfatter bilag III oplysning om forsinkelser over/un-

der 120 minutter. En sådan måde at opgøre forsinkelser på, vil

næppe være meningsfuldt i relation til trafikselskabernes drift med

en relativt høj regularitet. Det samme gælder oplysningerne om bi-

stand til handicappede og bevægelseshæmmede eller afvisning af

at medtage disse. Trafikselskaberne afviser som udgangspunkt ikke

kunder på grund af handicap, og stiller ikke krav om ledsagere.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 29/31

Oplysningerne i bilag III synes generelt at være mere relevante for

fjernbusselskaber på lange ruter. Men selv her kan der stilles

spørgsmålstegn ved, om de alle vil give værdi for passagerne, som

forslaget anfører. Skal servicestandarderne og ikke mindst rappor-

teringsforpligtelserne give mening for både passagerer og transpor-

tører, anbefales det at involvere repræsentanter for begge dele i ud-

formningen af dem.

Trafikselskaberne er som sagt ikke imod at offentliggøre oplysnin-

ger om kvaliteten, men for ikke at pålægge de i forvejen hårdt pres-

sede selskaber administrative byrder, som ikke synes at ville føre til

højere forbrugersikkerhed, foreslår vi, at artikel 26a enten helt

droppes eller alene kommer til at finde anvendelse for ruter over

250 km og dermed ikke for de regionale trafikselskaber.

Afsluttende bemærkninger

Det bør som nævnt indledningsvis overvejes, om dette forslag lever

op til dets ønskede formål, og om de byrder og uklarheder som for-

slaget vil indebære, fører reel merværdi med sig. Som med andre

forslag i den pakke EU-Kommissionen fremlagde den 29. novem-

ber virker det heller ikke som om repræsentanter for transportører,

forbrugere eller eksperter i forbrugeradfærd har været inde over

udformningen.

Som begrundelse for forslaget angives noget vagt, at Kommissio-

nen ud fra flere Eurobarometerundersøgelser har konkluderet, at

passagerer i EU mangler kendskab til deres rettigheder har vurde-

ret, at der er mangler i gennemførelsen og håndhævelsen af de gæl-

dende passagerrettigheder. Men Eurobarometerundersøgelse er så

overordnede lavet, at de ikke kan bruges som tilstrækkeligt grund-

lag til at konkludere, at passagerne i EU's 27 medlemslande ikke

får deres rettigheder. Her bør der også inddrages nationale under-

søgelser. I Danmark har vi f.eks. et velfungerende Ankenævn for

bus, tog og metro, ligesom Trafikstyrelsen fører tilsyn.

Intentionerne bag dette forslag er givetvis gode og velmente, men

resultatet risikerer at blive langt fra det ønskede. Vi er ikke mod

fælles regulering, men den skal laves ordentligt med udgangspunkt

i reelle problemer og den virkelighed, som passagerer og transpor-

tører færdes i.

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 30/31

9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger

Forslaget er blevet budt velkommen af medlemsstaterne, der gene-

relt er positiv over for forslagets formål om at harmonisere reg-

lerne på tværs af søfart, fly-, bus- og jernbanetransport.

Ingen medlemsstater har endnu fastlagt deres endelige position på

forslaget, idet der fortsat pågår nationale analyser.

I de indledningsvise drøftelser på teknisk niveau har en række

medlemsstater dog udtrykt bekymring overfor de administrative

byrder, herunder kravene til servicekvalitetsstandarder og det risi-

kobaserede tilsyn. Hertil har flere medlemsstater problematiseret,

at Kommissionen med forslaget tildeles beføjelser til at pålægge

nationale håndhævelsesorganer at undersøge tilfælde, hvor der er

mistanke om, at der er virksomheder, som ikke lever op til forplig-

telserne i forordningen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det er væsentligt at finde den rette balance

mellem på den ene side at styrke passagerernes rettigheder og på

den anden side at indrette reglerne, så man tager hensyn til bran-

chens omkostninger. Intentionerne bag forslaget er gode. Men re-

geringen er bekymret for, at forordningen bl.a. kan føre til øget bu-

reaukrati og dermed et lavere udbud af billetter til den kollektive

transport. Regeringen støtter derfor forslagets formål, men ser et

stort behov for at reducere forslagets administrative konsekvenser

for transportoperatører mv.

Regeringen vil finder det generelt meget vigtigt at sikre, at Kom-

missionen ikke tildeles bemyndigelse i større omfang end nødven-

digt, og at der ikke pålægges de håndhævende myndigheder unø-

dige afrapporteringsforpligtelser. Det er regeringens opfattelse, at

Kommissionen ikke skal have beføjelser til at anmode nationale

myndigheder om at igangsætte undersøgelser af virksomheder. I

tilfælde hvor Kommissionen har mistanke om, at et medlemsland

ikke opfylder forordningen, kan den normale procedure for brud

på EU-retsakter følges. Regeringen er af den opfattelse, at udvidel-

sen af Kommissionens eksisterende beføjelser ikke understøtter en

harmonisering af eksisterende passagerrettighedsforordninger i

forslaget.

Desuden vil regeringen arbejde for en mere gennemskuelig refusi-

onsproces til fordel for både passagerer, transportoperatører og

kom (2023) 0753 - Bilag 3: Samlenotat vedr. håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

Side 31/31

håndhævende myndigheder. En kompliceret refusionsproces med

flere aktører i kæden, kan bringe store administrative byrder for

såvel operatørerne som håndhævelsesmyndigheder. Samtidig er

det uigennemskueligt for passagererne, hvem der bærer ansvaret

for udbetaling af refusionen. Derudover vil tilføjelsen af formidlere

i refusionsprocessen ikke medføre en bedre retsstilling for hverken

passagerer eller for operatører. Operatøren vil i sidste ende være

ansvarlig for at udbetale refusion uanset, at refusionen allerede kan

være udbetalt til formidleren tidligere. Derfor kan en operatør risi-

kere at skulle udbetale refusion to gange. Der bør derfor arbejdes

for en refusionsproces, der er fair og realistisk for operatørerne at

efterleve, nemmere for passagererne at gennemskue og nemmere

for myndighederne at håndhæve. Samtidig skal den værne mod, at

operatørerne havner i en situation, hvor der skal udbetales refu-

sion to gange.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til tidlig oriente-

ring den 9. februar 2024.