Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0496 Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUPOL, sagsnr.: 24/48036
Den 18. november 2024
Kommissionens forslag til RESTORE - regional nødhjælp til genopbygning og om ændring af for-
ordning (EU) 2021/1058 og forordning (EU) 2021/1057
Grund- og nærhedsnotat
1. Kommissionens forslag til RESTORE - regional nødhjælp til genopbygning og om ændring af forordning (EU)
2021/1058 og forordning (EU) 2021/1057
2
1
kom (2024) 0496 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag om regional nødhjælp til genopbygning (RESTORE)
2939079_0002.png
1. Kommissionens forslag til RESTORE - regional nødhjælp til genopbygning og om ændring af for-
ordning (EU) 2021/1058 og forordning (EU) 2021/1057
COM(2024) 496 final
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 21. oktober 2024 fremsat forslag til den såkaldte RESTORE-forordning (Regional Emergency
Support to Reconstruction), som har til formål at understøtte en række medlemsstater, der er blevet ramt af natur-
katastrofer i 2024.
Med forslaget ændres forordning om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) samt forordning om Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)mhp. at introducere yderligere fleksibilitet end den gældende til, at
de berørte medlemsstater kan omprogrammere en andel af deres samhørighedsmidler for programperioden 2021-
2027 til at understøtte genopbygningen efter ødelæggelserne samt afbøde andre følger heraf.
Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser via det dansk bidrag til EU-budgettet i 2025 og 2026 som
følge af fremrykning af betalinger.
Regeringen støtter forslagets intention og finder det afgørende, at EU handler solidarisk med de berørte medlems-
stater. Regeringen vurderer generelt, at et krav om national medfinansiering bidrager til at sikre nationalt ejerskab
og finder, at præfinansiering ikke bør finder bredere anvendelse end nødvendigt for at afhjælpe de berørte med-
lemsstater. Regeringen er generelt skeptisk overfor en bredere definition af naturkatastrofer end den, som er an-
vendt under
EU’s solidaritetsfond.
2. Baggrund
En række naturkatastrofer, herunder store oversvømmelser i Central- og Østeuropa i september 2024, har med-
ført væsentlige ødelæggelser i de ramte regioner.
Der er ifølge Kommissionen behov for at iværksætte omfattende og hurtigtvirkende foranstaltninger til genopbyg-
ning af ødelagte områder og infrastruktur med et mål om øget robusthed samt til støtte af den del af befolknin-
gen, der er direkte berørt og har behov for fx mad og grundlæggende materiel assistance. Disse foranstaltninger
skal lette byrder for lokale, regionale og nationale budgetter og imødegå risikoen for øget territorial ulighed.
Kommissionen fremsatte på den baggrund den 21. oktober 2024
før oversvømmelserne i Spanien, men forslaget
vil også være relevant for dem
den såkaldte RESTORE-forordning (Regional Emergency Support to Reconstruc-
tion), som ændrer forordningen om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), (EU)2021/1057, samt
forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden (SF), (EU)2021/1058.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 21. oktober 2024.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3, og behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at afhjælpe de medlemsstater, der har været ramt af omfattende na-
turkatastrofer gennem en række tiltag.
Struktur- og investeringsfondene
Til at komplementere støtten fra EU’s solidaritetsfond foreslås at supplere med landefordelte midler fra Regional-
fonden (EFRU) og Socialfonden Plus (ESF+).
Der er ikke tale om at tilføre de nævnte programmer nye midler. Der gives dog mulighed for, at de berørte med-
lemslande kan omprogrammere allerede fordelte men endnu uforbrugte midler under de nævnte programmer.
De omprogrammerede midler må højst udgøre 10 pct. af de respektive medlemsstaters samlede pulje under pro-
grammerne for programperioden 2021-2027.
2
kom (2024) 0496 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag om regional nødhjælp til genopbygning (RESTORE)
Regionalfonden udvides med forslaget til også at indeholde et mål om støtte af genopretningsindsatsen som følge
af naturkatastrofer som defineret i Rådets forordning om oprettelse af EU’s Solidaritetsfond, men også mere flek-
sible, nationale definitioner jf. nedenfor.
Socialfonden Plus indeholder allerede et mål om at afhjælpe negative socioøkonomiske konsekvenser som følge af
naturkatastrofer. Med forslaget udvides målet til også at omfatte akutte behov for mad og grundlæggende mate-
riel assistance samt kortvarige indsatser til at sikre jobfastholdelse blandt direkte berørte borgere.
Øget fleksibilitet for støttebetingelser
For at sikre tilstrækkelige midler til genopbygningsindsatsen og samtidig aflaste lokale, regionale og nationale bud-
getter indebærer forslaget 100 pct. EU-medfinansiering ifm. tiltag, der adresserer de nye mål, ligesom der for at
opfylde medlemsstaternes akutte likvide behov samtidig foreslås 30 pct. præfinansiering.
Betingelser for anmodning om midler
For at udmønte samhørighedsmidler under det nye mål skal Kommissionen have modtaget en anmodning om om-
programmering af midler senest fire måneder efter naturkatastrofen er indtruffet. For naturkatastrofer, der er
indtruffet før forslaget træder i kraft, skal der sendes en anmodning om omprogrammering af midler indenfor 4
måneder fra det tidspunkt, forslaget træder i kraft.
Anvendelsesområde
Med forslaget introduceres en lavere, udefineret tærskel for omfanget af ødelæggelser end den, som gælder iht.
EU’s solidaritetsfond, der er et særskilt
og dedikeret EU-instrument til støtte for genopretning efter naturkatastro-
fer. Solidaritetsfonden kan udmønte midler i tilfælde af større naturkatastrofer, der forvolder skader for mere end
3 mia. euro i 2002-priser (ca. 4,7 mia. euro i 2025-priser) eller mere end 0,6 pct. af BNI. Forslaget omfatter natur-
katastrofer, som er indtruffet efter januar 2024 og har ingen udløbsdato.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommission vurderer, at medlemsstater med store følgeskader fra naturkatastroferne på hverken nationalt, regio-
nalt eller lokalt plan i tilstrækkelig grad kan yde den nødvendige økonomiske støtte. Kommissionen vurderer der-
for, at foranstaltninger på EU-plan er nødvendige. Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget er en forordning, der er direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser
Kommissionen angiver, at muligheden for øget EU-medfinansiering af strukturfondsprojekter under Regionalfon-
den (EFRU) og Socialfonden Plus (ESF+) kan medføre fremrykning af betalinger, idet Kommissionen ikke angiver
skøn herfor.
Kommissionen oplyser dertil, at muligheden for øget præfinansiering skønnes at medføre en fremrykning af beta-
linger under Regionalfonden og Socialfonden Plus med henholdsvis 3 og 4 mia. euro i hhv. 2025 og 2026. Det
skønnes at medføre statsfinansielle konsekvenser for Danmarks bidrag til EU’s budget på ca.
0,5 mia. kr. i 2025 og
ca. 0,7 mia. kr. i 2026, svarende til den danske finansieringsandel på ca. 2 pct.
Det fremgår, at forslaget ikke kræver justering af udgiftslofterne for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Kom-
missionen foreslår at håndtere fremrykningen
af betalinger på i EU’s budget for 2025. Kommissionen oplyser ikke,
hvordan fremrykningen af betalinger på skønnet i 2026 håndteres i det kommende EU’s budget for 2026.
8. Høring
Forslaget har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
3
kom (2024) 0496 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag om regional nødhjælp til genopbygning (RESTORE)
På baggrund af indledende drøftelser i Rådet ventes alle medlemsstater at støtte forslagets intention om solidari-
tet, idet enkelte elementer, herunder spørgsmål om medfinansiering, præfinansiering og anvendelsesområde kan
blive genstand for forhandlinger.
Henset ønsket om hurtig enighed i Rådet har det ungarske formandskab den 15. november 2024 fremsat et kom-
promisforslag.
Kompromisforslaget
-
udvider muligheden for at supplere støtten fra EU’s solidaritetsfond med landefordelte
midler fra Regio-
nalfonden (EFRU) og Socialfonden Plus (ESF+) til også at omfatte Samhørighedsfonden (SF), idet de om-
programmerede midler højst må udgøre 10 pct. af de respektive medlemsstaters samlede pulje under
Regionalfonden og Socialfonden Plus.
-
indebærer, modsat Kommissionens forslag om ren EU-finansiering, en EU-medfinansieringssats på maksi-
malt 95 pct. ifm. tiltag, der adresserer de nye mål.
-
forlænger, sammenlignet med Kommissionens forslag, fristen for anmodning om omprogrammering af
midler til senest seks måneder efter naturkatastrofen er indtruffet eller for naturkatastrofer, der er ind-
truffet før forslaget træder i kraft, senest 6 måneder fra det tidspunkt, forslaget træder i kraft.
-
indeholder desuden en udløbsdato den 31. december 2027 for støtte omfattet af forslaget svarende til
udløbet af den nuværende programperiode.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslagets intentionen om solidaritet med de berørte medlemsstater og en fælleseuropæisk
indsats for at afhjælpe ødelæggelserne. Regeringen forstår ønsket om hurtige løsninger, men ser samtidig behov
for tilstrækkelig behandling af forslagets elementer på teknisk niveau.
Regeringen vurderer generelt, at en vis grad af national medfinansiering bidrager til at sikre nationalt ejerskab og
fremmer, at der en prioriteres tiltag af størst mulig kvalitet. Dertil finder regeringen, at præfinansiering bør be-
grænses i omfang og ikke finder bredere anvendelse end nødvendigt for at afhjælpe de berørte medlemsstater
Derudover bør behovet for og konsekvenserne af en bredere definition for naturkatastrofer end den, som gælder
iht. EU’s solidaritetsfond, ligesom regeringen vurderer behov
for en klar udløbsdato, således at man med forslaget
ikke foregriber forhandlingerne om samhørighedspolitikkens indretning i næste programperiode efter 2027.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der henvises desuden til Finansministeriets samlenotat om Kommissionens brev af 10. oktober 2024 til forslag af
ændring for EU’s budget for 2025 oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. oktober 2024 forud for forelæg-
gelse den 8. november 2024.
4