Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2024-50137
EUPOL
26. november 2024
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
RESTORE -
regional nødhjælp til genopbygning
Kommissionen har den 21. oktober 2024 fremsat forslag til den såkaldte
RESTORE-forordningen, som har til hensigt af understøtte de medlemssta-
ter, særligt i Central- og Østeuropa, som er blevet ramt af naturkatastrofer,
herunder oversvømmelser og skovbrande, i 2024.
Kommissionen foreslår, at berørte medlemsstater skal have mulighed for
at omprogrammere op til 10 pct. af deres allerede forhåndsfordelte sam-
hørighedsmidler under Regionalfonden og Socialfonden Plus til genopbyg-
ningsindsatser efter naturkatastrofer omfattet af forslaget. Der er således
ikke tale om nye midler. Støtten vil være et tillæg til muligheden for støtte
fra EU’s Solidaritetsfond.
For at lette adgangen til støtte foreslår Kommissionen at fjerne kravet om
national medfinansiering i forhold til midler omfattet af forslaget, så der
kan opnås fuld (100 pct.) EU-finansiering. Desuden foreslås en sats på 30
pct. til præfinansiering af de tiltag, der er omfattet af forslaget. Dette skal
bidrage til at sikre hurtig tilvejebringelse af midler og afhjælpe de berørte
modtageres likviditetsbehov.
Kommissionen lægger op til, at forslaget skal gælde med tilbagevirkende
kraft og ikke have en udløbsdato. Således vil Kommissionens forslag omfat-
te naturkatastrofer, der er indtruffet fra og med 1. januar 2024.
Efter tekniske forhandlinger på arbejdsgruppeniveau har det ungarske for-
mandskab den 22. november 2024 fremsat sit andet kompromisforslag,
som i visse afgørende henseender adskiller sig fra Kommissionens forslag.
Kompromisforslaget udvider støttemulighederne til også at omfatte mulig-
heden for at omprogrammere midler under Samhørighedsfonden, idet
medlemsstaterne alene har mulighed til at omprogrammere midler i en