kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0497 Bilag 1
Offentligt

Notat

8. januar 2025

J.nr. 2024-6982

Kontor: AKO

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet, COM(2024) 497.

Nyt notat.

Notatet oversendes også til SAU.

1. Resumé

Kommissionen har den 28. oktober 2024 fremsat forslag om ændring af direktiv 2011/16/EU om ad-

ministrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9). Direktivforslaget er den 27. november 2024

modtaget i dansk sprogversion.

Kommissionens forslag indebærer, at der skal etableres en ordning, hvorefter EU-landenes nationale kom-

petente myndigheder (i Danmark Skattestyrelsen) indbyrdes vil skulle udveksle centralt indberettede op-

lysninger om multinationale koncerner eller store nationale koncerner. De indberettede oplysninger er nød-

vendige for myndighedernes vurdering og kontrol af, om der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for

at opkræve ekstraskat.

Direktivforslaget

indfører samtidig OECD’s GloBE Information Return (GIR) som standardskema for

indgivelse af oplysninger om ekstraskat i EU.

Direktivforslaget skal ses i sammenhæng med den aftale om international beskatning, der blev indgået

den 8. oktober 2021 i OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting.

Denne aftales spor 2 (om en minimumsbeskatning af de største multinationale koncerner) blev implemen-

teret i EU-regi med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022. Direktivet

blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1535 af 12. december 2023 om en ekstraskat for visse koncer-

nenheder (minimumsbeskatningsloven). I tillæg til OECD-aftalen er der vedtaget et standardskema for

indberetning (GIR) og en modelaftale for en multilateral aftale om automatisk udveksling af GIR-oplys-

ninger mellem de kompetente myndigheder (GIR MCAA). Direktivforslagets bestemmelser om det admi-

nistrative samarbejde lægger sig tæt op ad OECD’s GIR MCAA.

Regeringen støtter OECD-aftalen og en ensartet og konsistent EU- og dansk implementering heraf. Re-

geringen støtter således Kommissionens forslag, der vil bidrage til at gøre anvendelsen og håndhævelsen af

reglerne mere effektiv, samtidig med at indberetningsbyrden for koncernenhederne holdes på det nødvendige

minimum.

Initialer: MEJ/MLJ

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er Direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet (DAC), der har været et blandt flere initiativer, der løbende har øget

gennemsigtigheden på skatteområdet og styrket samarbejdet mellem EU-landenes kom-

petente myndigheder (i Danmark Skattestyrelsen) med henblik på at fremme en mere fair

og effektiv beskatning i EU.

Direktivet er ændret og styrket flere gange

–

første gang den 9. december 2014 med

DAC2, som ophæver bankhemmeligheden i EU, og senest den 17. oktober 2023 med

DAC8, som forpligter udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver og e-penge til

at indberette oplysninger om deres kunders transaktioner med henblik på, at oplysnin-

gerne efterfølgende udveksles mellem EU-landenes kompetente myndigheder.

Direktivforslaget indebærer en udvidelse af det administrative samarbejde til nu også at

skulle omfatte udveksling af oplysninger om ekstraskat indberettet centralt af multinatio-

nale og store nationale koncerner (koncerner med en årlig omsætning på mindst 750 mio.

euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr.).

Direktivforslaget skal derfor også ses i sammenhæng med den politiske aftale om interna-

tional beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i OECD/G20’s Inclusive

Framework on Base Erosion and Profit Shifting. Denne aftales spor 2, Global Anti-Base

Erosion Rules (GloBE-modelreglerne), blev implementeret i EU-regi med vedtagelsen af

Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global mini-

mumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i EU (mini-

mumsbeskatningsdirektivet), mens direktivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr.

1535 af 12. december 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskat-

ningsloven). Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven følger GloBE-modelreglerne, dog

således at store nationale koncerner også omfattes grundet hensynet til EU-Traktatens

regler om fri etableringsret.

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev der indført regler om beregning og

opkrævning af ekstraskat hos koncerner, som i nogle af de jurisdiktioner, hvor koncernen

har sine enheder, effektivt beskattes med en skattesats på under 15 pct. Minimumsbeskat-

ningsloven indførte en regel om indkomstmedregning (IIR

–

Income Inclusion Rule) og

en regel om underbeskattet overskud (UTPR

–

Undertaxed Profit Rule)

–

sidstnævnte an-

vendes i tilfælde, hvor det ultimative moderselskab i koncernen er beliggende i et land,

der ikke har indført regler svarende til OECD-aftalen. Dernæst indførte loven en regel

om indenlandsk ekstraskat (QDTT

–

Qualified Domestic Top-up Tax), der for danske

koncernenheder i multinationale koncerner betyder, at den ekstraskat, som disse koncer-

nenheder måtte blive pålagt, tilfalder Danmark og ikke udlandet.

Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven fastsætter, at der årligt i et standardskema skal

indgives oplysninger om ekstraskat til de kompetente myndigheder. Udover oplysninger

til beregning af den effektive skattesats, ekstraskat og allokering af ekstraskatten, skal

Side 2 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

skemaet indeholde oplysninger om koncernenhedernes identitet (herunder skatteregistre-

ringsnummer), selskabsstruktur, samt de beslutninger, der er truffet i henhold til mini-

mumsbeskatningsdirektivet og -loven.

Standardskemaet med oplysninger om ekstraskat er både et risikovurderingsværktøj og et

grundlag for Skatteforvaltningen til at kunne vurdere og kontrollere, om der er grundlag

for at opkræve ekstraskat. I bemærkningerne til lovforslaget om minimumsbeskatning

blev det i overensstemmelse med GloBE-modelreglerne og minimumsbeskatningsdirekti-

vet

forudsat, at henvisningen til ”standardskemaet” skulle forstås som en henvisning til

det standardskema, der er vedtaget i regi af OECD -

”GloBE Information Return

(GIR)”.

I udgangspunktet påhviler pligten til at indgive standardskemaet med oplysninger om eks-

traskat den enkelte koncernenhed (lokal indberetning). Det indebærer, at alle koncernen-

heder skal indgive oplysninger om ekstraskat til de kompetente myndigheder i den juris-

diktion, hvor de er hjemmehørende. Da standardskemaet indeholder oplysninger, som ef-

ter omstændighederne vil være identiske for koncernenheder inden for samme koncern,

er der mulighed for, at koncernens moderselskab eller en anden udpeget indberettende

enhed kan indgive standardskemaet for og på vegne af hele koncernen (central indberet-

ning). Det er en forudsætning for at kunne benytte central indberetning, at der er indgået

en betinget samarbejdsaftale mellem de kompetente myndigheder i de af koncernen be-

rørte jurisdiktioner, og at indberetningen af standardskemaet faktisk foretages. Det er for-

ventningen, at de fleste koncerner vil benytte sig af denne administrativt enklere mulighed

for central indberetning.

I tillæg til OECD-aftalen er der udover standardskemaet for indberetningen (GIR) også

vedtaget en modelaftale for multilaterale aftaler om automatisk udveksling af GIR-oplys-

ninger mellem de kompetente myndigheder (GIR MCAA).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles efter den

særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Europa-

Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 27. november 2024.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at understøtte de multinationale koncerner eller store nationale

koncerners mulighed for at foretage den administrativt lettere centrale indberetning af op-

lysninger om ekstraskat i EU. Samtidig skal forslaget sikre, at de kompetente myndighe-

der i EU-landene får de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere og kontrollere, om

der er grundlag for at opkræve ekstraskat.

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev det fastlagt, hvilke oplysninger der

skal indgå i beregningsgrundlaget. Dertil er alle omfattede koncernenheder forpligtede til

at indgive oplysningerne, herunder ved brug af et standardskema.

Side 3 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Med Kommissionens forslag etableres en ordning, hvorefter EU-landenes kompetente

myndigheder indbyrdes nu også skal udveksle sådanne centralt indberettede oplysninger.

Oplysningerne er nødvendige for deres vurdering og kontrol af, om der i deres respektive

jurisdiktioner er grundlag for at opkræve ekstraskat hos de af direktivet omfattede kon-

cerner. Forslagets bestemmelser om det administrative samarbejde lægger sig tæt op ad

OECD’s GIR MCAA,

hvilket vil sikre, at udvekslingen holder sig inden for rammerne af

det i OECD-regi aftalte og således også svarer til det, der vil være gældende i forhold til

udvekslingen med tredjelande.

Når direktivforslaget er implementeret i EU-landene, vil der mellem disse være indgået en

gældende betinget aftale mellem myndigheder.

Med hensyn til udveksling af oplysninger om ekstraskat med de kompetente myndigheder

i tredjelande vil der skulle indgås betingede aftaler mellem EU-landene og sådanne juris-

diktioner. Det forventes at ske i form af den i OECD-regi vedtagne modelaftale for mul-

tilaterale aftaler om automatisk udveksling af oplysningerne. Med modelaftalen udveksles

oplysninger i GIR-standardskemaet mellem de berørte kompetente myndigheder (”Multi-

lateral Competent Authority Agreement on the exchange of GloBE-information”

(GIR

MCAA)).

Forslaget indfører samtidig OECD’s GIR

som standardskema for indgivelse af oplysnin-

ger om ekstraskat og giver Kommissionen bemyndigelse til ved delegeret retsakt at opda-

tere standardskemaet for at bringe det i overensstemmelse med ajourføringer aftalt i

OECD.

Området for udveksling af oplysninger

og ”formidlingsmetode”:

Direktivforslaget udvider DAC’s anvendelsesområde til at omfatte automatisk udveksling

af oplysninger om ekstraskat, som er indgivet af det ultimative moderselskab eller af en

udpeget indberettende enhed i et EU-land for og på vegne af hele koncernen.

Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven fastsætter reglerne for indberetning, herunder

hvilke oplysninger der skal indgives i standardskemaet for at gøre EU-landenes kompe-

tente myndigheder i stand til at vurdere og kontrollere, om er grundlag for at opkræve

ekstraskat.

Den centrale indberetningsmulighed er underlagt to betingelser:

1) at der er indgået en gældende betinget aftale mellem myndigheder, og

2) at det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed faktisk

har foretaget indberetning for koncernen.

Når direktivforslaget er implementeret i EU-landene, vil der mellem disse være indgået en

gældende betinget aftale mellem myndigheder, jf. pkt. 1 ovenfor.

Det følger af minimumsbeskatningsdirektivet og -loven, at standardskemaet med oplys-

ninger om ekstraskat skal indgives senest 15 måneder efter den sidste dag i

Side 4 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

rapporteringsåret, dog 18 måneder for overgangsåret (første regnskabsår, hvor koncernen

falder ind under minimumsbeskatningsdirektivets og -lovens område).

Når den multinationale eller store nationale koncern indberetter centralt, skal den kompe-

tente myndighed, der modtager oplysningerne om ekstraskat, efter direktivforslaget ud-

veksle relevante dele af standardskemaet med de relevante kompetente myndigheder i de

relevante EU-lande

under anvendelse af følgende ”formidlingsmetode”:

EU-landet, hvori det ultimative moderselskab i koncernen er hjemmehørende,

modtager det fulde

”skema

med oplysninger om ekstraskat”;

Alle gennemførelsesmedlemsstater (EU-lande, der har gennemført en kvalificeret

regel om indkomstmedregning, underbeskattet overskud eller begge dele) modta-

ger den fulde generelle del i

”skemaet

med oplysninger om ekstraskat”;

EU-lande, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, og hvori kon-

cernenheder er hjemmehørende, modtager relevante dele af den generelle del af

”skemaet

med oplysninger om ekstraskat”;

EU-lande med beskatningsret efter minimumsbeskatningsdirektivet modtager de

jurisdiktionsrelevante afsnit

af ”skemaet med oplysninger om ekstraskat”.

De relevante dele af

”skemaet

med oplysninger om ekstraskat” skal udveksles hurtigst

muligt og senest 3 måneder efter indberetningsfristen for rapporteringsåret. For over-

gangsåret er fristen for udveksling dog 6 måneder efter indberetningsfristen for rapporte-

ringsåret. Indberetninger, der modtages efter indberetningsfristen, skal tilsvarende ud-

veksles hurtigst muligt og senest 3 måneder efter den dag, hvor de blev modtaget.

Manglende indberetning og/eller udveksling:

Direktivforslaget pålægger de kompetente myndigheder at underrette hinanden i tilfælde,

hvor der er givet meddelelse om, at indberetningen vil ske centralt, men hvor der ikke er

sket en udveksling til de relevante kompetente myndigheder i de relevante jurisdiktioner.

Den underrettede kompetente myndighed skal herefter straks undersøge årsagen til den

manglende udveksling og informere den orienterende kompetente myndighed inden for 1

måned efter modtagelse af orienteringen, herunder, hvor relevant, om den forventede nye

dato for udvekslingen.

Hvis indberetningen ikke har fundet sted inden for en frist på 3 måneder regnet fra den

ny indgivelsesdato, skal koncernenhederne pålægges krav om lokal indberetning af oplys-

ningerne om ekstraskat, idet betingelserne for den centrale indberetning således ikke er

opfyldt. Omvendt er det tanken, at koncernenheden ikke vil kunne pålægges et sådant

krav om lokal indberetning før nævnte frist er udløbet.

Rettelse af fejl:

Hvor den kompetente myndighed i et EU-land har grund til at tro, at oplysningerne i et

”skema med oplysninger om ekstraskat”

vedrørende et ultimativt moderselskab eller en

udpeget indberettende koncernenhed hjemmehørende i et andet EU-land indeholder fejl,

skal den kompetente myndighed efter direktivforslaget underrette de kompetente

Side 5 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

myndigheder i dette andet EU-land. Med fejl sigtes der mod åbenlyse fejl, der kan have

ført til forkerte eller ufuldstændige indberetninger, og som derfor kræver korrektion. Der

er således ikke tale om fejl, der konstateres efter en mere grundig vurdering eller skatte-

mæssig undersøgelse.

Såfremt den herved underrettede kompetente myndighed er enig i, at oplysningerne skal

rettes, indhenter den straks sådanne opdaterede oplysninger hos det ultimative modersel-

skab eller den udpegede indberettende koncernenhed. Efter modtagelse af de rettede op-

lysninger, udveksler den kompetente myndighed dem med de relevante kompetente myn-

digheder i de berørte EU-lande i overensstemmelse med formidlingsmetoden.

Anvendelse af indberettede og udvekslede oplysninger

Direktivforslaget inkluderer udveksling af centralt indberettede oplysninger om ekstraskat

i den eksisterende bestemmelse i DAC, som i øvrigt gælder for alle oplysninger udvekslet

under DAC, om, at EU-landene skal indføre en effektiv mekanisme for at sikre, at de ind-

berettede og udvekslede oplysninger rent faktisk anvendes.

Gennemførelsesretsakt:

I DAC er Kommissionen bemyndiget til at fastlægge standardformularer, herunder sprog-

ordninger, i overensstemmelse med en i DAC fastsat procedure på tre områder. Forslaget

udvider bemyndigelsen af Kommissionen til nu også at gælde for udveksling af oplysnin-

ger om ekstraskat i

et ”skema med oplysninger om ekstraskat”.

”Skema

med oplysninger om ekstraskat”

delegerede retsakter:

Direktivforslaget tilføjer et nyt Bilag VII til DAC, der indeholder standardskemaet til brug

for indgivelse af oplysninger om ekstraskat. Direktivforslaget

implementerer OECD’s

GIR i EU under betegnelsen

”skema med oplysninger om ekstraskat”.

Standardskemaet kan opdateres af Kommissionen ved delegeret retsakt i tilfælde, hvor

der i OECD-regi vedtages opdateringer af GIR.

Sanktioner:

Direktivforslaget udvider den sanktionsbestemmelse, der blev indført med DAC4 og ud-

videt ved DAC6-DAC8, til nu også at omfatte overtrædelser af de nationale bestemmel-

ser, der vedtages vedrørende anvendelse af ”skemaet

med

oplysninger om ekstraskat”

(ar-

tikel 8ae). Sanktionerne skal være effektive, proportionale og afskrækkende.

Gennemførelsesfrist:

Det foreslås, at direktivforslaget skal være gennemført i EU-landene senest den 31. de-

cember 2025, og at reglerne skal gælde fra den 1. januar 2026.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113 og 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Side 6 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionens forslag har til formål dels at operationalisere artikel 44 i Rådets direktiv

(EU) 2022/2523 af 14. december 2022 ved at fastsætte ensartede indberetningskrav for

koncerner inden for direktivets anvendelsesområde samt dels at udvide anvendelsesområ-

det for automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat indgivet af multinationale og

store nationale koncerner.

Det er Kommissionens opfattelse, at retssikkerhed og klarhed for multinationale virksom-

heder og kompetente myndigheder kun kan sikres ved at etablere et fælles regelsæt gæl-

dende for alle EU-lande. Selvom der på internationalt niveau med GloBE-modelreglerne

er udviklet en fælles tilgang til indgivelse og udveksling af oplysninger om ekstraskat, er

det vigtigt at sikre, at denne gennemføres på en sammenhængende måde i EU. For at for-

bedre det indre markeds funktion, herunder i relation til effektiviteten af minimumsbe-

skatningsdirektivet om sikring af en effektiv skattesats på overskud, er der behov for en

koordineret indsats i EU, der består af stærkt integrerede økonomier. Det er Kommissio-

nens opfattelse, at dette kun kan opnås, hvis indberetningsforpligtelserne vedtages cen-

tralt og gennemføres på ensartet vis.

Det er Kommissionens vurdering, at et EU-initiativ tilfører merværdi i forhold til, hvad

en lang række nationale gennemførelsesmetoder baseret på retligt ikkebindende GloBE-

modelregler vil kunne opnå. Der henvises til: 1) at indførelsen af en af EU-landene fuldt

ud afstemt fælles retlig ramme for indberetning og udveksling vil gøre det lettere for mul-

tinationale virksomheder at opfylde indberetningskravene; 2) at udvekslingen af oplysnin-

gerne vil blive understøttet af en fælles it-infrastruktur; og 3) at en ensartet implemente-

ring på EU-plan vil give skatteyderne retssikkerhed med hensyn til deres indberetnings-

forpligtelser og reglerne om udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndighe-

der.

Det er regeringens opfattelse, at fælles EU-implementering

af OECD’s GIR

og GIR

MCAA er en nødvendig og hensigtsmæssig fortsættelse af

de tilpasninger til EU’s indre

marked og den ensartede gennemførelse af reglerne i EU, der blev gennemført med mini-

mumsbeskatningsdirektivet og -loven. Det er således også regeringens opfattelse, at nær-

hedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i EU-landene

Samarbejde med udenlandske kompetente myndigheder, herunder udveksling af oplys-

ninger mellem EU-landenes kompetente myndigheder, sker med hjemmel i § 66 i skatte-

kontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024.

Skattekontrollovens § 66, nr. 1, henviser direkte til Rådets direktiv 2011/16/EU med se-

nere ændringer. Rådets direktiv 2011/16/EU omfatter ikke i dag udveksling af

Side 7 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

oplysninger om ekstraskat, som indgives af koncernenheder, det ultimative moderselskab

i en koncern eller den udpegede indberettende enhed, i multinationale eller store nationale

koncerner i medfør af Rådets direktiv (EU) 2022/2523.

Standardskema med oplysninger om ekstraskat

Opgørelsen af skattegrundlaget og de skatter, der må indgå i beregningen af den effektive

skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplysninger for koncernenheder,

det ultimative moderselskab i en koncern eller den udpegede indberettende enhed i multi-

nationale eller store nationale koncerner, følger af minimumsbeskatningsloven, jf. lov nr.

1535 af 12. december 2023, der implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at koncernenheder, der har

hjemsted i Danmark, eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et stan-

dardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. I samme be-

stemmelses stk. 2 præciseres det, at der ikke er indberetningspligt iht. stk. 1 i tilfælde, hvor

skemaet indgives af koncernens ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en ju-

risdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mel-

lem kompetente myndigheder, eller af den udpegede indberettende koncernenhed, der er

hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gæl-

dende betinget aftale mellem kompetente myndigheder.

Hvor standardskemaet indgives i en anden jurisdiktion, skal koncernenheden, der har

hjemsted i Danmark, eller den af koncernen udpegede lokale enhed, meddele Skattefor-

valtningen identiteten på den enhed, som indgiver

”skemaet

med oplysninger om ekstra-

skat”, og den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende, jf. § 53, stk. 3.

Oplysninger efter § 53, stk. 1, og meddelelser efter stk. 3, skal i henhold til § 53, stk. 4,

indgives senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. I overgangsåret er fri-

sten dog 18 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Udløber fristen før den 30.

juni 2026, er fristen for indgivelse dog den 30. juni 2026.

I henhold til § 53, stk. 5, fastsætter Skatteforvaltningen regler om standardskemaet, her-

under om indgivelsen og indholdet, i overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv

(EU) 2022/2523 af 15. december 2022. Ifølge lovbemærkningerne til § 53 er det forudsat,

at standardskemaet skal forstås som

OECD’s GIR.

Skatteforvaltningen kan endvidere ef-

ter samme bestemmelse fastsætte regler om meddelelser, herunder om en meddelelses

indhold.

I minimumsbeskatningsloven fastsattes samtidig effektive, proportionale og afskrækkende

sanktioner, der følger systematikken i den øvrige skattelovgivning. I relation til oplys-

ningspligten, straffes forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser med bøde, jf. § 62,

ligesom manglende rettidig indberetning kan gennemtvinges ved daglige tvangsbøder, jf. §

60.

7. Konsekvenser

Side 8 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det fremgår af direktivforslaget, at direktivet skal være implementeret i dansk ret den 31.

december 2025.

En vedtagelse af direktivforslaget kan medføre behov for justeringer af gældende lovgiv-

ning

–

umiddelbart skattekontrolloven og minimumsbeskatningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Direktivforslaget understøtter minimumsbeskatningsdirektivet og -loven ved at indføre

OECD’s GIR som standardskema for indberetning af oplysninger om ekstraskat og ved

at udvide anvendelsesområdet for DAC til at omfatte disse oplysninger om ekstraskat for

multinationale koncerner eller store nationale koncerner. Disse oplysninger er nødvendige

for, at de kompetente myndigheder kan vurdere og kontrollere, om der i deres respektive

jurisdiktioner er grundlag for at opkræve ekstraskat.

Oplysningerne skal udveksles elektronisk i XML-skemaer via Europa-Kommissionens

Common Communication Network (CCN-netværket). EU-landene er ansvarlige for at

udvikle egne systemer, så oplysningerne kan udveksles sikkert ved anvendelse af CCN-

netværket.

Ved implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet blev det forudsat, at

OECD’s

GIR skulle anvendes som standardskema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat, og

at central indberetning ville være den foretrukne indberetningsmetode for de fleste af de

omfattede koncerner.

It-løsningen til minimumsbeskatningsdirektivet og -loven vurderes derfor allerede at un-

derstøtte direktivforslagets krav til rapportering og informationsudveksling, herunder ud-

vekslingsmetode. Der forventes således ikke yderligere udgifter forbundet med it-funktio-

nalitet i forhold til DAC9, ud over det der allerede forventes med implementeringen af

minimumsbeskatningsdirektivet og -loven.

I relation til ovenstående vurdering er det forudsat, at der indkøbes en eksternt udviklet

it-løsning. Hvis Skatteforvaltningen skal egenudvikle it-understøttelsen, vil der skulle fore-

tages en ny konsekvensvurdering. Derudover tages der forbehold for de konsekvenser,

der måtte følge af de tekniske specifikationer, som først vil blive fastsat i gennemførelses-

retsakter efter direktivforslagets vedtagelse.

Det bemærkes i øvrigt, at Skatteforvaltningen i øjeblikket gennemfører en række store,

komplekse it-udviklingsprojekter, som i en årrække lægger beslag på Skatteforvaltningens

it-udviklingskapacitet. Samtidig har et eksternt ekspertudvalg peget på, at en væsentlig an-

del af skattevæsenets it-udviklingskapacitet skal anvendes til at modernisere skattevæse-

nets eksisterende ældre legacy-it-systemer og til forretningsdrevet it-udvikling med hen-

blik på, at systemerne også i fremtiden kan opkræve skatter og afgifter i Danmark.

Side 9 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget understøtter implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet, da reglerne

medvirker til at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlæg-

ning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes ikke at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Di-

rektivforslaget omhandler alene udveksling mellem EU-landenes kompetente myndighe-

der af oplysninger, der allerede er indberetningspligtige efter anden lovgivning. Dertil

kommer, at indberetningen i OECD’s GIR standardskema allerede var forudsat ved im-

plementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet.

Direktivforslaget vurderes at have den positive konsekvens, at indberetningsbyrden redu-

ceres for de enkelte koncernenheder derved, at udvekslingen mellem EU-landenes kom-

petente myndigheder understøtter den centrale indberetningsmulighed. Beslutter en mul-

tinational koncern således, at oplysningerne om ekstraskat for og på vegne af hele koncer-

nen skal indgives af eksempelvis koncernens ultimative moderselskab til den kompetente

myndighed i det land, som dette selskab er hjemmehørende i, er koncernenhederne i

Danmark herefter alene forpligtede til at meddele Skatteforvaltningen identiteten på den

enhed, der indgiver oplysningerne om ekstraskat for koncernen og den jurisdiktion, i hvil-

ken denne enhed er hjemmehørende.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har ved høringssvar af 13. no-

vember 2024 meddelt, at direktivforslaget ikke vurderes at have administrative konse-

kvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

I relation til modtagelse af oplysninger om ekstraskat fra en kompetent myndighed i et

andet EU-land, vurderes ordningen ikke at medføre yderligere administrative byrder for

Skatteforvaltningen, idet de, hvis oplysninger ikke blev udvekslet fra et andet EU-lands

kompetente myndigheder, blot ville modtage dem via lokal indberetning.

I relation til modtagelse af oplysninger for hele koncernen fra et i Danmark hjemmehø-

rende moderselskab eller en udpeget indberettende enhed, kunne ordningen medføre

yderligere administration for Skatteforvaltningen, idet oplysningerne inden udveksling, vil

skulle kvalificeres i et vist omfang. Denne opgave er i sig selv væsentlig, men kan også in-

debære, at der skal indhentes yderligere oplysninger inden udvekslingen af oplysningerne

eller efter udvekslingen på baggrund af en anmodning fra den eller de modtagende kom-

petente myndigheder. Dertil kommer, at Skatteforvaltningen skal udveksle oplysningerne

i overensstemmelse med en ”formidlingsmetode”, dvs. at datapunkterne skal tilpasses

hver enkelt berørt kompetent myndighed inden udveksling.

Grundet den nære sammenhæng med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven er det

imidlertid vurderingen, at direktivforslaget ikke i sig selv har administrative konsekvenser

Side 10 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

ud over dem, der allerede er estimeret i forbindelse med implementeringen af nævnte di-

rektiv/lov.

De administrative konsekvenser afledt af minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev

vurderet til at medføre administrative konsekvenser i Skattestyrelsen svarende til 0,8 mio.

kr. i 2024, 21,1 mio. kr. i 2025, og 20,7 mio. kr. i 2026, 11,9 mio. kr. i 2027-2028 og 7,5

mio. kr. varigt fra 2029.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 30. oktober 2024 sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Rederifor-

ening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforeningen,

CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Datatilsy-

net, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Energy Innovation

Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,

FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Co-

penhagen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark (ODM), Oxfam

IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening og Vindmølleindu-

strien.

FSR finder det positivt, at EU vil ensarte standardskemaet for rapportering under spor 2,

at EU vælger at benytte GIR som standardskema, samt at EU vil sikre, at betingelserne i

minimumsbeskatningsdirektivets art. 44 om informationsudveksling er opfyldt inden for

EU, og at der er en klar procedure for, hvorledes landene skal dele informationerne, samt

hvilke informationer, der skal deles med hvilke lande.

Vedrørende den digitaliserede standardformularer ønsker FSR bekræftet, at fejl og forsin-

kelser, der kan tilskrives fejl og forsinkelser i EU-landenes IT-systemer, herunder i den

standard digitaliserede formular, som Kommissionen vil implementere, ikke kan forårsage

en anden eller ringere retsstilling for koncernenhederne, end den, som følger af mini-

mumsbeskatningsdirektivet, og at minimumsbeskatningsdirektivet dermed har forrang

frem for direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Vedrørende den nye artikel 8ae ønsker FSR bekræftet, at forsinkelser i relation til de kom-

petente myndigheders modtagelse af GIR, der kan tilskrives fejl eller forsinkelser i med-

lemsstaternes IT-systemer mv., eller med andre ord forsinkelser som ikke kan tilskrives

forsinkelser mv. hos koncernenhederne, udskyder fristen for udveksling af GIR til tre må-

neder efter det tidspunkt, hvor det ultimative moderselskab mv. med rimelighed kunne

forventes at have

mulighed for at rapportere GIR’en. Hvis dette ikke kan bekræftes,

fore-

slår FSR det tilføjet.

Side 11 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Vedrørende den nye artikel 9a ønsker FSR bekræftet, at bestemmelsen har til formål at

sikre, at hvis der er foretaget en central indberetning, så foretages der også kun skatterevi-

sioner mv. i relation til GIR’en og minimumsbeskatningsloven i den jurisdiktion, hvor

den centrale rapportering er foretaget. Derudover ønsker FSR bekræftet, at de generelle

skatteprocessuelle regler i det land, der har modtaget den centrale rapportering og dermed

foretager skatterevisionerne, fuldt ud finder anvendelse i relation til skatterevisioner ved-

rørende minimumsbeskatningsdirektivet med de ændringer, der måtte følge af mini-

mumsbeskatningsdirektivet og den lokale implementering heraf. Såfremt dette ikke kan

bekræftes, ønsker FSR, at et nyt stk. 3 tilføjes, hvori det præciseres, at det relevante EU-

lands skatteprocessuelle regler finder anvendelse i relation til stk. 1 og 2.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af indledende drøftelser forventes der generelt opbakning til forslaget og til

den stramme tidsplan, der er sat for forhandlinger og vedtagelse.

Flere lande har understreget nødvendigheden af, at reglerne på samme måde som mini-

mumsbeskatningsdirektivet i videst muligt omfang

afspejler OECD’s regler på området,

dvs. GIR og GIR MCAA’en.

I relation til tidsplanen har en række lande peget på behovet for at sikre fornøden tid til

den tekniske implementering, således at indgivelse af

”skema

med oplysninger om eks-

traskat” vil kunne finde sted som forudsat i minimumsbeskatningsdirektivet (senest den

30. juni 2026). Omvendt har enkelte lande udtrykt bekymring for samspillet mellem tids-

planen og nationale parlamentariske processer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod

brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

OECD-aftalens spor 2 med dets formål om at lægge en effektiv global bund under sel-

skabsskatten, ved at omfatte alle større multinationale koncerner med aktivitet i bare ét af

de lande, der implementerer aftalen, af minimumsbeskatningen på 15 pct., var et afgø-

rende skridt.

Den efterfølgende vedtagelse af minimumsbeskatningsdirektivet sikrede en juridisk bin-

dende, konsistent og ensartet EU-implementering af OECD-modelreglerne, hvorved der

blev taget et afgørende skridt i kampen for at bekæmpe skatteundgåelse og for at stoppe

skadelig skattekonkurrence i EU.

Direktivforslaget understøtter minimumsbeskatningsdirektivet, idet det via muligheden

for at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder faciliterer koncernernes

mulighed for at foretage central indberetning af oplysninger om ekstraskat. Samtidig sik-

res en ensartet indgivelse af oplysninger om ekstraskat i EU.

Side 12 af 13

kom (2024) 0497 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Regeringen er derfor positiv overfor direktivforslaget, der vurderes at ville bidrage til at

gøre anvendelsen og håndhævelsen af reglerne mere effektiv, samtidig med at indberet-

ningsbyrden for koncernenhederne holdes på det nødvendige minimum.

Regeringen støtter desuden det polske formandskabs ambition om hurtig vedtagelse af

forslaget. Herved sikres det, at indgivelsen og udvekslingen af

”skemaet

med oplysninger

om ekstraskat” er understøttet fra det tidspunkt, hvor de første indgivelser skal finde sted.

Regeringen støtter også direktivforslagets bemyndigelse af Kommissionen til ved delege-

ret retsakt at opdatere standardskemaet. Dette skyldes navnlig, at der er behov for, at EU-

lovgivningen hurtigt kan tilpasses udviklingen i OECD, og at bemyndigelsen udtrykkeligt

er begrænset til ændringer, der følger af internationale aftaler herom i regi af OECD.

Regeringen lægger også vægt på, at implementeringen af direktivforslaget umiddelbart

ikke forventes at indebære udgifter til it-implementering udover dem, der allerede er ind-

tænkt som en del af implementeringsopgaven for minimumsbeskatningsloven. Dette er

positivt grundet Skatteforvaltningens begrænsede kapacitet i forhold til systemudvikling.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt

omkostningstunge og it-udviklingskrævende.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13 af 13