kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0497 Bilag 2
Offentligt

9. januar 2025

Samlenotat

1) Forslag til ændring af direktiv nr. 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet (DAC9)

KOM(2024)497

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Dagsordenspunkt 1: Forslag til ændring af direktiv nr.

2011/16/EU om administrativt

samarbejde på

beskatningsområdet (DAC9)

KOM(2024)497

1. Resume

Kommissionen har den 28. oktober 2024 fremsat forslag om ændring af direk-

tivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) fsva. be-

skatning af multinationale koncerner eller store nationale koncerner.

Kommissionens forslag indebærer, at der skal etableres en fælles ordning,

hvorefter EU-landenes nationale kompetente myndigheder (i Danmark Skat-

testyrelsen) indbyrdes vil skulle udveksle centralt indberettede oplysninger om

multinationale koncerner eller store nationale koncerner. De indberettede op-

lysninger er nødvendige for myndighedernes vurdering af og kontrol med, om

der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for at opkræve ekstraskat som

følge af den internationale aftale om en effektiv minimumsbeskatning på 15

pct. af større internationale koncerner.

Aftalen om international beskatning (indgået den 8. oktober 2021 i

OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting) fast-

lægger således en minimumsbeskatning på 15 pct. af større multinationale

koncerner. Aftalen indebærer, at det enkelte deltagende land kan opkræve en

ekstraskat på koncernens selskaber i det pågældende land mhp. at den sam-

lede koncerns effektive beskatning kommer op på det aftalte minimum på 15

pct., selv hvis lavt beskattede selskaber i koncernen har hjemsted i lande, der

ikke deltager i aftalen.

Aftalen blev implementeret i EU-regi med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU)

2022/2523 af 15. december 2022. Direktivet blev implementeret i dansk ret ved

lov nr. 1535 af 12. december 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder

(minimumsbeskatningsloven). I tillæg til OECD-aftalen er der vedtaget et

standardskema for indberetning (GIR) og en modelaftale for en multilateral

aftale om automatisk udveksling af GIR-oplysninger mellem de kompetente

myndigheder (GIR MCAA).

Kommissionens nye forslag understøtter koncernernes mulighed for at indbe-

rette centralt via moderselskabet eller anden udpeget enhed. Direktivforslaget

indfører samtidig OECD’s GloBE Information Return (GIR) som standard-

skema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat i EU. Bestemmelserne om

det administrative samarbejde i Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad

OECD’s GIR MCAA.

Side 2 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Regeringen støtter OECD-aftalen

og EU’s 2022-direktiv

om implementering

af aftalen samt at det nye direktivforslag i videst muligt omfang afspejler af-

talerne i OECD for at sikre en ensartet og konsistent EU- og dansk implemen-

tering heraf. Regeringen støtter således også Kommissionens forslag, der vil

bidrage til at gøre anvendelsen og håndhævelsen af reglerne mere effektiv,

samtidig med at indberetningsbyrden for koncernenhederne holdes på det

nødvendige minimum.

Regeringen støtter også direktivforslagets bemyndigelse af Kommissionen til

løbende at kunne opdatere standardskemaet ved delegerede retsakter, idet be-

myndigelsen er begrænset til ændringer, der følger af internationale aftaler

herom i regi af OECD.

Regeringen støtter desuden ambitionen om en hurtig vedtagelse af forslaget,

for at sikre, at indgivelse og udveksling af oplysninger efter standardskemaet

er understøttet fra det tidspunkt, hvor de første indgivelser skal finde sted.

Regeringen vil desuden arbejde for, at de valgte løsninger skal være effektive

og mindst muligt omkostningstunge og it-udviklingskrævende.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er Direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet (DAC), der har været et blandt flere initiativer, der

løbende har øget gennemsigtigheden på skatteområdet og styrket samarbejdet

mellem EU-landenes kompetente myndigheder (i Danmark Skattestyrelsen)

med henblik på at fremme en mere fair og effektiv beskatning i EU.

Direktivet er ændret og styrket flere gange

–

første gang den 9. december 2014

med DAC2, som ophæver bankhemmeligheden i EU, og senest den 17. oktober

2023 med DAC8, som forpligter udbydere af tjenesteydelser relateret til

kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysninger om deres kunders

transaktioner med henblik på, at oplysningerne efterfølgende udveksles mellem

EU-landenes kompetente myndigheder.

Direktivforslaget indebærer en udvidelse af det administrative samarbejde til

nu også at skulle omfatte udveksling af oplysninger om ekstraskat indberettet

centralt af multinationale og store nationale koncerner (koncerner med en årlig

omsætning på mindst 750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr.).

Direktivforslaget skal derfor også ses i sammenhæng med den politiske aftale

om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i

OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting. Denne

aftales spor 2, Global Anti-Base Erosion Rules (GloBE-modelreglerne), blev im-

plementeret i EU-regi med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af

15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinatio-

nale koncerner og store nationale koncerner i EU (minimumsbeskatningsdirek-

Side 3 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

tivet), mens direktivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1535 af 12. de-

cember 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskat-

ningsloven). Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven følger GloBE-model-

reglerne, dog således at store nationale koncerner også omfattes grundet hen-

synet til EU-Traktatens regler om fri etableringsret.

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev der indført regler om be-

regning og opkrævning af ekstraskat hos koncerner, som i nogle af de jurisdik-

tioner, hvor koncernen har sine enheder, effektivt beskattes med en skattesats

på under 15 pct. Hvis fx et datterselskab betaler en effektiv skat under 15 pct.,

vil moderselskabet blive pålagt en ekstraskat, så den effektive skat for dattersel-

skabet bringes op til 15 pct. Således vil den globale effektive minimumsbeskat-

ning bidrage til at mindske den skadelige skattekonkurrence mellem landene,

til at begrænse udflytning af indkomst til beskatning i lavskattelande og til at

hæmme tilskyndelsen til at indføre eller opretholde særlige ordninger med for-

højede skattemæssige fradrag mv.

Minimumsbeskatningsloven indførte en regel om indkomstmedregning (IIR

–

Income Inclusion Rule) og en regel om underbeskattet overskud (UTPR

–

Un-

dertaxed Profit Rule). Reglen om UTPR anvendes i tilfælde, hvor det ultimative

moderselskab i koncernen er beliggende i et land, der ikke har indført regler

svarende til OECD-aftalen. Dernæst indførte loven en regel om indenlandsk

ekstraskat (QDTT

–

Qualified Domestic Top-up Tax), der for danske koncer-

nenheder i multinationale koncerner betyder, at den ekstraskat, som disse kon-

cernenheder måtte blive pålagt, tilfalder Danmark og ikke udlandet.

Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven fastsætter, at der årligt i et standard-

skema skal indgives oplysninger om ekstraskat til de kompetente myndigheder.

Ud over oplysninger til beregning af den effektive skattesats, ekstraskat og allo-

kering af ekstraskatten, skal skemaet indeholde oplysninger om koncernenhe-

dernes identitet (herunder skatteregistreringsnummer), selskabsstruktur, samt

de beslutninger, der er truffet i henhold til minimumsbeskatningsdirektivet og

-loven.

Standardskemaet med oplysninger om ekstraskat er både et risikovurderings-

værktøj og et grundlag for Skatteforvaltningen til at kunne vurdere og kontrol-

lere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat. I bemærkningerne til lov-

forslaget om minimums-beskatning blev det i overensstemmelse med GloBE-

modelreglerne og minimumsbeskatningsdirektivet forudsat, at henvisningen til

”standardskemaet”, skulle forstås som en henvisning til det standardskema,

der

er vedtaget i regi af OECD -

”GloBE Information Return (GIR)”.

I udgangspunktet påhviler pligten til at indgive standardskemaet med oplysnin-

ger om ekstraskat den enkelte koncernenhed (lokal indberetning). Det indebæ-

rer, at alle koncernenheder skal indgive oplysninger om ekstraskat til de kom-

Side 4 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

petente myndigheder i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende. Da stan-

dardskemaet indeholder oplysninger, som efter omstændighederne vil være

identiske for koncernenheder inden for samme koncern, er der mulighed for, at

koncernens moderselskab eller en anden udpeget indberettende enhed kan ind-

give standardskemaet for og på vegne af hele koncernen (central indberetning).

Det er en forudsætning for at kunne benytte central indberetning, at der er ind-

gået en betinget samarbejdsaftale mellem de kompetente myndigheder i de af

koncernen berørte jurisdiktioner, og at indberetningen af standard-skemaet

faktisk foretages. Det er forventningen, at de fleste koncerner vil benytte sig af

denne administrativt enklere mulighed for central indberetning.

I tillæg til OECD-aftalen er der udover standardskemaet for indberetningen

(GIR) også vedtaget en modelaftale for multilaterale aftaler om automatisk ud-

veksling af GIR-oplysninger mellem de kompetente myndigheder (GIR MCAA).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles

efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og

høring af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at understøtte de multinationale koncerner eller store

nationale koncerners mulighed for at foretage den administrativt lettere cen-

trale indberetning af oplysninger om ekstraskat i EU. Samtidig skal forslaget

sikre, at de kompetente myndigheder i EU-landene får de nødvendige oplysnin-

ger for at kunne vurdere og kontrollere, om der er grundlag for at opkræve eks-

traskat.

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev det fastlagt, hvilke oplys-

ninger der skal indgå i beregningsgrundlaget. Dertil er alle omfattede koncer-

nenheder forpligtet til at indgive oplysningerne, herunder ved brug af et stan-

dardskema.

Med Kommissionens forslag etableres en ordning, hvorefter EU-landenes kom-

petente myndigheder indbyrdes nu også skal udveksle sådanne centralt indbe-

rettede oplysninger. Oplysningerne er nødvendige for deres vurdering og kon-

trol af, om der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for at opkræve eks-

traskat hos de af direktivet omfattede koncerner. Forslagets bestemmelser om

det administrative

samarbejde lægger sig tæt op ad OECD’s GIR MCAA, hvilket

vil sikre, at udvekslingen holder sig inden for rammerne af det i OECD-regi af-

talte og således også svarer til det, der vil være gældende i forhold til udvekslin-

gen med tredjelande.

Når direktivforslaget er implementeret i EU-landene, vil der mellem disse være

indgået en gældende betinget aftale mellem myndigheder.

Side 5 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Med hensyn til udveksling af oplysninger om ekstraskat med de kompetente

myndigheder i tredjelande, vil der skulle indgås betingede aftaler mellem EU-

landene og sådanne jurisdiktioner. Det forventes at ske i form af den i OECD-

regi vedtagne modelaftale for multilaterale aftaler om automatisk udveksling af

oplysninger. Med modelaftalen udveksles oplysninger i GIR-standardskemaet

mellem de

berørte kompetente myndigheder (”Multilateral Competent Autho-

rity Agreement on the exchange of GloBE-information”

(GIR MCAA)).

Forslaget indfører samtidig OECD’s GIR som standardskema for selskabernes

indgivelse af oplysninger om ekstraskat og giver Kommissionen bemyndigelse

til ved delegeret retsakt at opdatere standardskemaet for at bringe det i over-

ensstemmelse med ajourføringer aftalt i OECD.

Det foreslås, at direktivforslaget skal være gennemført i EU-landene senest den

31. december 2025.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar

2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF ar-

tikel 113 og 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i fuld overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionens forslag har til formål dels at operationalisere artikel 44 i Rådets

direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 ved at fastsætte ensartede ind-

beretningskrav for koncerner inden for direktivets anvendelsesområde samt

dels at udvide anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger

mellem skattemyndighederne om ekstraskat indgivet af multinationale og store

nationale koncerner.

Det er Kommissionens opfattelse, at retssikkerhed og klarhed for multinatio-

nale virksomheder og kompetente myndigheder kun kan sikres ved at etablere

et fælles regelsæt, som gælder for alle EU-lande. Det er Kommissionens opfat-

telse, at dette kun kan opnås, hvis indberetningsforpligtelserne vedtages cen-

tralt og gennemføres på ensartet vis.

Det er Kommissionens vurdering, at et EU-initiativ tilfører merværdi i forhold

til, hvad en lang række nationale gennemførelsesmetoder baseret på retligt ik-

kebindende GloBE-modelregler vil kunne opnå. Der henvises til: 1) at indførel-

sen af en af EU-landene fuldt ud afstemt fælles retlig ramme for indberetning

og udveksling vil gøre det lettere for multinationale virksomheder at opfylde

indberetningskravene; 2) at udvekslingen af oplysningerne vil blive understøt-

tet af en fælles it-infrastruktur; og 3) at en ensartet implementering på EU-plan

Side 6 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

vil give skatteyderne retssikkerhed med hensyn til deres indberetningsforplig-

telser og reglerne om udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndig-

heder.

Det er regeringens opfattelse, at fælles EU-implementering

af OECD’s GIR og

GIR MCAA er en nødvendig og hensigtsmæssig fortsættelse af de tilpasninger

til

EU’s indre marked og den ensartede gennemførelse af reglerne i EU, der blev

gennemført med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven. Det er således også

regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Samarbejde med udenlandske kompetente myndigheder, herunder udveksling

af oplysninger mellem EU-landenes kompetente myndigheder, sker med hjem-

mel i § 66 i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024.

Opgørelsen af skattegrundlaget og de skatter, der må indgå i beregningen af den

effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplysninger

for koncernenheder, det ultimative moderselskab i en koncern eller den udpe-

gede indberettende enhed i multinationale eller store nationale koncerner, føl-

ger af minimumsbeskatningsloven, jf. lov nr. 1535 af 12. december 2023, der

implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523.

For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret og lovgivningsændringer

som følge af ændringsdirektivet henvises til Skatteministeriets grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2025.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ved implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet blev det forudsat, at

OECD’s GIR skulle anvendes som standardskema for indgivelse af oplysninger

om ekstraskat, og at central indberetning ville være den foretrukne indberet-

ningsmetode for de fleste af de omfattede koncerner.

It-løsningen til minimumsbeskatningsdirektivet og -loven vurderes derfor alle-

rede at understøtte direktivforslagets krav til rapportering og informationsud-

veksling, herunder udvekslingsmetode. Der forventes således ikke yderligere

udgifter forbundet med it-funktionalitet i forhold til DAC9, ud over det der al-

lerede forventes med implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet og

-loven.

I relation til ovenstående vurdering er det forudsat, at der indkøbes en eksternt

udviklet it-løsning. Hvis Skatteforvaltningen skal egenudvikle it-understøttel-

sen, vil der skulle foretages en ny konsekvensvurdering. Derudover tages der

forbehold for de konsekvenser, der måtte følge af de tekniske specifikationer,

som først vil blive fastsat i gennemførelsesretsakter efter direktivforslagets ved-

tagelse.

Side 7 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

For en nærmere gennemgang af de statsfinansielle konsekvenser henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 8. januar 2025.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget understøtter implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet,

da reglerne medvirker til at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes ikke at have negative erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Direktivforslaget omhandler alene udveksling mellem EU-landenes

kompetente myndigheder af oplysninger, der allerede er indberetningspligtige

efter anden lovgivning. Dertil kommer, at indberetningen i OECD’s GIR stan-

dardskema allerede var forudsat ved implementeringen af minimumsbeskat-

ningsdirektivet.

Direktivforslaget vurderes at have den positive konsekvens, at indberetnings-

byrden reduceres for de enkelte koncernenheder derved, at udvekslingen mel-

lem EU-landenes kompetente myndigheder understøtter den centrale indberet-

ningsmulighed. Beslutter en multinational koncern således, at oplysningerne

om ekstraskat for og på vegne af hele koncernen skal indgives af eksempelvis

koncernens ultimative moderselskab til den kompetente myndighed i det land,

som dette selskab er hjemmehørende i, er koncernenhederne i Danmark heref-

ter alene forpligtede til at meddele Skatteforvaltningen identiteten på den en-

hed, der indgiver oplysningerne om ekstraskat for koncernen og den jurisdik-

tion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har ved høringssvar af

13. november 2024 meddelt, at direktivforslaget ikke vurderes at have admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Grundet den nære sammenhæng med minimumsbeskatningsdirektivet/mini-

mumsbeskatningsloven er det vurderingen, at direktivforslaget ikke i sig selv

har administrative konsekvenser ud over dem, der allerede er estimeret i for-

bindelse med implementeringen af nævnte direktiv/lov.

De administrative konsekvenser afledt af minimumsbeskatningsdirektivet/mi-

nimumsbeskatningsloven blev vurderet til at medføre administrative konse-

kvenser i Skattestyrelsen svarende til 0,8 mio. kr. i 2024, 21,1 mio. kr. i 2025,

og 20,7 mio. kr. i 2026, 11,9 mio. kr. i 2027-2028 og 7,5 mio. kr. varigt fra 2029.

For en nærmere gennemgang af andre konsekvenser og beskyttelsesniveau hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 8. januar 2025.

Side 8 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

8. Høring

Direktivforslaget blev den 30. oktober 2024 sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Re-

deriforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæg-

lerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Havne,

Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitali-

seringsstyrelsen, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,

Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteret-

ten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenha-

gen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark (ODM), Oxfam

IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening og Vindmøl-

leindustrien.

FSR finder det positivt, at EU vil ensarte standardskemaet for rapportering un-

der spor 2, at EU vælger at benytte GIR som standardskema, samt at EU vil

sikre, at betingelserne i minimumsbeskatningsdirektivets art. 44 om informati-

onsudveksling er opfyldt inden for EU, og at der er en klar procedure for, hvor-

ledes landene skal dele informationerne, samt hvilke informationer, der skal de-

les med hvilke lande.

Vedrørende den digitaliserede standardformularer ønsker FSR bekræftet, at fejl

og forsinkelser, der kan tilskrives fejl og forsinkelser i EU-landenes IT-systemer,

herunder i den standard digitaliserede formular, som Kommissionen vil imple-

mentere, ikke kan forårsage en anden eller ringere retsstilling for koncernenhe-

derne, end den, som følger af minimumsbeskatningsdirektivet, og at mini-

mumsbeskatningsdirektivet dermed har forrang frem for direktivet om admini-

strativt samarbejde på beskatningsområdet.

Vedrørende den nye artikel 8ae ønsker FSR bekræftet, at forsinkelser i relation

til de kompetente myndigheders modtagelse af GIR, der kan tilskrives fejl eller

forsinkelser i EU-landenes IT-systemer mv., eller med andre ord forsinkelser

som ikke kan tilskrives forsinkelser mv. hos koncernenhederne, udskyder fri-

sten for udveksling af GIR til tre måneder efter det tidspunkt, hvor det ultima-

tive moderselskab mv. med rimelighed kunne forventes at have mulighed for at

rapportere GIR’en. Hvis dette ikke kan bekræftes, foreslår

FSR det tilføjet.

Vedrørende den nye artikel 9a ønsker FSR bekræftet, at bestemmelsen har til

formål at sikre, at hvis der er foretaget en central indberetning, så foretages der

også kun skatterevisioner mv. i relation til GIR’en og minimumsbeskatningslo-

ven i den jurisdiktion, hvor den centrale rapportering er foretaget. Derudover

ønsker FSR bekræftet, at de generelle skatteprocessuelle regler i det land, der

har modtaget den centrale rapportering og dermed foretager skatterevisio-

Side 9 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

nerne, fuldt ud finder anvendelse i relation til skatterevisioner vedrørende mi-

nimumsbeskatningsdirektivet med de ændringer, der måtte følge af minimums-

beskatningsdirektivet og den lokale implementering heraf. Såfremt dette ikke

kan bekræftes, ønsker FSR, at et nyt stk. 3 tilføjes, hvori det præciseres, at det

relevante medlemslands skatteprocessuelle regler finder anvendelse i relation

til stk. 1 og 2.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Direktivforslaget er præsenteret i Rådet under ungarsk formandskab, mens for-

handlingerne ventes at foregå og blive afsluttet under polsk formandskab. Det

kan dog ikke udelukkes, at forslaget først bliver vedtaget under dansk formand-

skab.

På baggrund af indledende drøftelser på arbejdsgruppeniveau forventes der ge-

nerelt opbakning til forslaget og tidsplanen for forhandlinger og vedtagelse i før-

ste halvår 2025.

Flere lande har understreget nødvendigheden af, at reglerne på samme måde

som minimumsbeskatningsdirektivet

i videst muligt omfang afspejler OECD’s

regler på området, dvs. GIR og GIR MCAA’en.

I relation til tidsplanen har en række lande peget på behovet for at sikre fornø-

den tid til den tekniske implementering, således at indgivelse af ”skema med

oplysninger

om ekstraskat” vil kunne finde sted som forudsat i minimumsbe-

skatningsdirektivet (senest den 30. juni 2026). Omvendt har enkelte lande ud-

trykt bekymring for samspillet mellem tidsplanen og nationale parlamentariske

processer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale ar-

bejde mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhand-

lingerne.

OECD-aftalens spor 2 med dets formål om at lægge en effektiv global bund un-

der selskabsskatten, ved at omfatte alle større multinationale koncerner med

aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer aftalen, af minimumsbeskat-

ningen på 15 pct., var et afgørende skridt.

Den efterfølgende vedtagelse af minimumsbeskatningsdirektivet sikrede en ju-

ridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering af OECD-model-

reglerne, hvorved der blev taget et afgørende skridt i kampen for at bekæmpe

skatteundgåelse og for at stoppe skadelig skattekonkurrence i EU.

Direktivforslaget understøtter minimumsbeskatningsdirektivet, idet det via

muligheden for at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder

faciliterer koncernernes mulighed for at foretage central indberetning af oplys-

ninger om ekstraskat. Samtidig sikres en ensartet indgivelse af oplysninger om

ekstraskat i EU.

Side 10 af 11

kom (2024) 0497 - Bilag 2: Samlenotat vedr. administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Regeringen støtter OECD-aftalen og at direktivforslaget i videst muligt omfang

afspejler aftalerne i OECD for at sikre en ensartet og konsistent EU- og dansk

implementering heraf. Regeringen er derfor positiv over for direktivforslaget,

der vurderes at ville bidrage til at gøre anvendelsen og håndhævelsen af reglerne

mere effektiv, samtidig med at indberetningsbyrden for koncernenhederne hol-

des på det nødvendige minimum.

Regeringen støtter også direktivforslagets bemyndigelse af Kommissionen til

ved delegeret retsakt at opdatere standardskemaet. Dette skyldes navnlig, at der

er behov for, at EU-lovgivningen hurtigt kan tilpasses udviklingen i OECD, og

at bemyndigelsen udtrykkeligt er begrænset til ændringer, der følger af interna-

tionale aftaler herom i regi af OECD.

Regeringen støtter desuden det polske formandskabs ambition om hurtig ved-

tagelse af forslaget. Herved sikres det, at indgivelsen og udvekslingen af ”ske-

maet med oplysninger om ekstraskat” er understøttet fra

det tidspunkt, hvor de

første indgivelser skal finde sted.

Regeringen lægger også vægt på, at implementeringen af direktivforslaget

umiddelbart ikke forventes at indebære udgifter til it-implementering ud over

dem, der følger af minimumsbeskatningsloven. Regeringen vil fortsat arbejde

for, at valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostningstunge

og it-udviklingskrævende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2025.

Side 11 af 11