kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0506 Bilag 1
Offentligt

Den 6. november 2024

FVM 391

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og

2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for

EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2024) 506

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre far-

vande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels

bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang

til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2025 og for visse bestande også for 2026 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget skønnes at have en posi-

tiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituatio-

nen for de berørte bestande. Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør

fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 506 af den 31. oktober 2024 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

dybhavsbestande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2025 og for visse bestande også for 2026 samt at fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne

på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. For et

stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande enten

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Kommissionen har ef-

terfølgende suppleret forslaget med opdateringer i form af non-parirer.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2025

(Kommissionens politikerklæring

–

KOM (2024) 235).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-

perne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (forordning 1380/2013) skal være forvaltet efter

målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2025 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt

udbytte (F

MSY

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det

MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne

fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-

søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/973) og for de demersale bestande i Vestlige

Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået

på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbe-

hovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende

forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Der er indført landingsforpligtelse for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordningen

for EU’s fælles

fiskeripolitik (forordning 1380/2013). Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan

indgå i forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landings-

forpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser

fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse.

Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de en-

kelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster i hvert af årene 2025 og

2026. Hvis denne rådgivning følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være

muligt at fortsætte andre fiskerier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne

situationer vil Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fi-

skeri, herunder socioøkonomiske hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestan-

dene, foreslå specifikke TAC’er til bifangster.

ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020-24

ingen fangster. TAC for torsk i Kattegat har

i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Kommissionen foreslår, at dette fortsat skal være

tilfældet. Kommissionen lægger op til for 2025 og 2026 at foreslå at videreføre de supplerende foran-

staltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020. De vedrører selektive

Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Kommissionen fore-

slår en bifangstkvote på 72 tons (før fradrag for undtagelser fra landingsforpligtelsen) for hvert af årene

2025 og 2026 for torsk i Kattegat. Der henvises til størrelsen af mængden af fangster i 2023. Kommis-

sionen lægger op til ikke at videreføre en bestemmelse fra 2024 om, at der kan afsættes en ekstra

mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk monitorering i Kattegat.

For tunge i Skagerrak/Kattegat har ICES ud fra MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

foreslået en TAC mellem 322 og 422 tons. Kommissionen foreslår en bifangstkvote på 200 tons (før

fradrag for undtagelser fra landingsforpligtelsen) med henvisning til artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan

for Nordsøen således at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at bestandens gyde-

biomasse falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (B

lim

). Forsla-

get inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2025 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien og Grønland. Såfremt der indgås aftale om

fiskerimuligheder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Forslaget

fordeler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i Kommissionen for Fiskeriet i

det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav

(NAFO), Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT),

Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) og Konventionen om bevarelse af de

marine levende ressourcer i Antarktis (CCAMLR) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststats-

forhandlinger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-UK

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. Rejebestanden

forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i efterårets konsul-

tationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, havtaske, kulmule, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk,

rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Lige-

ledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande.

EU-UK

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af ca. 80 fælles bestande i Nord-

søen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK

er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og

timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne

for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for

de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og

Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til

at fiske i hinandens farvande i 2025, hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2025, er særligt kulmule, hav-

taske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kommer visse bestande

af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året, da fiskeriåret ikke er

overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling. Det skal dog bemærkes,

at UK pr. 26. marts 2024 har indført en lukning for alt tobisfiskeri i engelsk farvand af Nordsøen og i

skotske farvande. Kommissionen har i henhold til Handels- og Samarbejdsaftalens artikel 738 gennem-

ført konsultationer med UK om lukningen for tobisfiskeriet. Endvidere har Kommissionen den 25. ok-

tober 2024 meddelt, at den vil anlægge voldgiftssag mod UK som følge af lukningen.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og UK),

som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2025 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

ICES’ rådgivning for 2025

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak,

vest

for

Skotland og

østlige en-

gelske kanal

(7d)

Rådgivning 15.511 tons for hele området. ICES har den 1.

november 2024 offentliggjort en revideret rådgivning for

2025, da man er blevet opmærksom på fejl i den tidligere

rådgivning. MSY-rådgivning. ICES rådgiver individuelt for

den nordvestlige bestand (9.920 tons (-27 pct. i forhold til

rådgivning for 2024), den østlige viking-bestand (3.343

tons (-36 pct.)) og den sydlige bestand (2.248 tons (-43

pct.)). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under Blim-

niveau for den sydlige bestand, på MSY-niveau for dem øst-

lige viking-bestand og over MSY-niveau for den nordvest-

lige bestand. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være over

grænseværdien F

MSY

for alle tre bestande. Af hensyn til be-

skyttelsen af den sydlige bestand, reducerer ICES også råd-

givningen for de to andre bestande, da bestandene blander

sig en del af året.

Rådgivning 112.435 tons (-25 pct. i forhold til rådgivning for

2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være langt over MSY-ni-

veau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

TAC i 2024

24.900 tons i Nordsøen,

3.559 tons i Skagerrak og

1.450 tons i østlige engel-

ske kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

Dansk andel af

EU’s kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

101.421 tons i Nordsøen,

6.233 tons i Skagerrak og

11.301 tons i område 5b og

33 pct. i Nordsøen og

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Rådgivning 79.071 tons (+7 pct. i forhold til rådgivning for

2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over F

MSY

66.876 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

6.939 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

Kulmule

Nordsøen

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

Lange

Nordsøen

Rådgivning 52.466 tons (-28 pct. i forhold til rådgivning for

2024) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 52.466 tons (-28 pct. i forhold til rådgivning for

2024) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 188.148tons (+68 pct. i forhold til rådgivning

for 2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 455 tons for 2025 og 2026 (-30 pct. i forhold til

rådgivning for 2023 og 2024).

Databegrænset bestand. Forsigtighedstilgang.

Rådgivning 176.988 tons (+14 pct. i forhold til rådgivning

for 2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Revideret rådgivning forventes offentliggjort 2. december

2024, idet ICES har konstateret fejl i oprindelig rådgivning.

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-rådgivning.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 412.383 tons (-23 pct. i forhold til rådgivning

for 2024) /Heraf bifangst: 11.474 tons (+23 pct. i forhold til

rådgivning for 2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2024) og 412.383 tons for Nordsøbestanden (-

23 pct. i forhold til rådgivning for 2024).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning ingen fangst (-100 pct. i forhold til rådgivning

for 2024)

MSY-rådgivning. Gydebiomasse (SSB) under Blim og fiske-

ridødelighed (F) over F

MSY

Rådgivning 75.545 tons (+100 pct. i forhold til rådgivning

for 2024)

MSY-tilgang. Gydebiomasse (SSB) over Blim

Fiskeridøde-

lighed (F) omkring F

MSY

. ICES rådgiver at fangst af Nordsø-

2.526 tons i Nordsøen

71 pct.

2.182 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

76.697 tons i Nordsøen

28 pct.

676 tons

90 pct.

136.413 tons i Nordsøen,

18.250 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

3.675 tons

4 pct.

2.266 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skagerrak/

Kattegat

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

144 tons

60 pct.

21.184 tons

39 pct.

510.323 tons (konsum),

7.716 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

29.735 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 969 tons sild må ta-

ges i Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

9.730 tons

54 pct.

13.250 tons

(Kun til bifangster)

11 pct.

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

bestanden, som indgår i fiskeriet i Kanalen, bør begrænses,

da denne har en rådgivning om ingen fangst.

Rådgivning 38.295 tons (+40 pct. i forhold til rådgivningen

for 2024). Gydebiomasse (SSB) over B

MSY

og fiskeridødelig-

hed (F) omkring F

MSY

. MSY-tilgang.

27.349 tons

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES, er kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne

blevet enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 576.958 tons for 2025, svarende til en

reduktion på 22 pct. i forhold til

TAC’en

for 2024. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om

en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2025.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet, er kyststaterne EU, Norge, Island,

Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.447.054 tons for 2025. Rådgivningen fra ICES svarer til

en reduktion på 5,4 pct. i forhold til TAC’en for 2024. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige

om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2025.

Atlanto-skandinavisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES, er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet

enige om en TAC på 401.794 tons for 2025 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til en stigning på

3 pct. i forhold til TAC’en for 2024.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om

en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2025. EU har i 2023 anmo-

det om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild, med henvisning til forekomst af atlanto-skandina-

visk sild i EU-farvand

og FN’s havretskonventions bestemmelser herom.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome

be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2025 samt TAC i 2024 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’ rådgivning for 2025

EU-TAC

2024 i tons

Kommissi-

onens for-

slag til EU-

TAC i 2025

i tons

72 tons

(bifangst for

2025

2026)*

Dansk an-

del af EU´s

kvote

Torsk

i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2024). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut-

tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet.

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Jomfruhummer

i Skagerrak/Kat-

tegat

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 322 og 429 tons (-2 pct. i

forhold til rådgivning for 2024). Gydebiomassen (SSB)

vurderes at være under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden

(F) ligger under F

MSY

Rådgivning 10.909 tons (-8 pct. i forhold til rådgivning for

2024).

MSY-rådgivning. Fiskeridødelighed angives som fangst-

rater. Fangstrate under F

MSY

. ICES giver en landingsråd-

87 tons

(bifangst)

Herudover

mulighed for

30 pct. ekstra

til fartøjer, der

deltager i pro-

jekt med elek-

tronisk moni-

torering.

327 tons

62 pct.

200 tons (bi-

fangst)*

84 pct.

7.842 tons

7.732 tons*

73 pct.

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

givning, der tager højde for undtagelsen fra landingsfor-

pligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet mellem

7.732 og 10.909 tons.

Rødspætte

i Kat-

Rådgivning 20.062 tons (+16 pct. i forhold til rådgivning 1.255 tons

2.349 tons*

89 pct.

tegat, Sundet og

for 2024).

i Kattegat

Bælthavet

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(område 22-23).

Skolæst

i Skager-

Rådgivning 0. Rådgivningen gælder for 2025 og 2026 2 tons

0,9 tons

95 pct.

rak/Kattegat og

(Samme rådgivning som for 2023 og 2024).

Østersøen

Der rådgives efter forsigtighedsprincippet.

*Der er endnu ikke foretaget eventuelle fradrag som følge af fangster under undtagelser fra landingsforpligtelsen.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj- og rokkearter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anven-

der den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.

Ni pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021

–

anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2024. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES har den 1. november 2024 offentliggjort sin rådgivning for ål for 2025. Rådgivningen er den samme

som for 2024. ICES rådgiver således om, at der ikke bør være fangster af ål, og at alle ikke-

fiskerirelaterede menneskeskabte dødeligheder for ålen bør reduceres til 0. Kommissionen foreslår at

videreføre dette års foranstaltninger i 2025, herunder også at videreføre forbuddet mod rekreativt fiskeri

efter ål.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået

at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2024, herunder regler for rekreativt fiskeri

efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For

det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag i januar og

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

fra 1. april til 31. december 2025 og kun fangst og genudsætning (catch and release) uden for dette tids-

rum i 2025. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og

beholde disse. Mindstemålet på 42 cm videreføres.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2025 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande. De vigtigste og mest øko-

nomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således afhængige af forhandlinger med tredjelande.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsæt-

ningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes stør-

relse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen

af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år. Af-

hængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2025, forventes der fortsat at kunne være sådanne

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle konsekven-

ser gennem øgede kontrolfunktioner. Kontrolomkostningerne holdes inden for egen ramme.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-

gang til norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) understreger vigtigheden af, at kvoterne er på plads rettidigt in-

den årsskiftet. Det bemærkes, at mange konkrete tal endnu mangler i forslaget.

DFPO ønsker en uændret kvote for torsk i Kattegat i forhold til 2024. DFPO deler ICES’

vurdering af, at

de torsk, der i dag fanges i farvandet sandsynligvis er enten af Nordsø (Viking) oprindelse, eller stammer

fra den bestand, der har sin hovedudbredelse i den vestlige Østersø. Der henvises til, at en reduktion af

bifangstkvoten ikke vil reducere fangsten af torsk, men kun give problemer for de fiskere, som i dag

døjer med strenge begrænsninger i deres aktivitet på grund af landingspligt for torsk. DFPO ønsker en

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

løsning, som sikrer, at indtrækkende ungtorsk fra Skagerrak ikke kommer til at udgøre en hindring for

fiskeriet. Dette kunne ifølge DFPO

for eksempel ske ved, at torsk fanget nord for 56º30’ afskrives på

kvoten for Skagerrak, frem for at blive trukket på kvoten i Kattegat.

For torsk i Nordsøen mm. finder DFPO, at kvoten bør sættes uændret i forhold til. Dette skyldes, at alle

de tre underbestande er vokset, selv om væksten er mindre, end det blev lagt til grund for den rådgivning

der blev udarbejdet i juni 2024. DFPO mener ikke, at det vil være god forvaltning at reducere en kvote

på en stabil bestand

–

særligt ikke i en situation, hvor der er en landingsforpligtelse.

For rødspætte i henholdsvis Nordsøen og Skagerrak ønsker DFPO en uændret kvote. DFPO bemærker,

at erhvervet ikke kan genkende den positive bestandsudvikling, som den fremgår i ICES rådgivningen.

Tilsvarende gælder for den positive bestandsudvikling, som fremgår i ICES rådgivningen for rødspætte

i Kattegat. For denne bestand foreslår DFPO at følge den biologiske anbefaling og sætte kvoten til 5.286

tons.

Med hensyn til tunge i Skagerrak/Kattegat anfører DFPO, at Kommissionens forslag til kvotefastsættelse

er helt ude af trit med normal praksis. ICES har rådgivet, at en fangst på op til 429 tons er i overens-

stemmelse med princippet om MSY, såvel som med EU's forvaltningsplan. TAC skal derfor ifølge DFPO

fastsættes til denne mængde.

For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO indstillet på at kvoten sættes i overensstemmelse med

den biologiske rådgivning. For jomfruhummer i Nordsøen er der behov for at diskutere situationen nær-

mere, idet den seneste rådgivning ifølge DFPO giver anledning til bekymring på længere sigt. I forhold

til sild i Nordsøen foreslår DFPO at følge den videnskabelige rådgivning både for så vidt angår konsum

og bifangst. For sild i Skagerrak/Kattegat ønsker DFPO uændrede kvoter for henholdsvis konsum og

bifangst. DFPO anfører med hensyn til sild, at man håber, at der kan opnås enighed med UK og Norge

om en fælles forvaltning, men hvis dette ikke er tilfældet, anbefales en fortsættelse af den pragmatiske

tilgang, der har været brugt de seneste år.

For ål kan DFPO slet ikke genkende den videnskabelige rådgivning. Fiskeriet efter ål i danske farvande

har ifølge DFPO gennem snart flere år vist tydelige positive tendenser, og DFPO er overbevist om, at et

ålefiskeri på det niveau, der har været i de seneste år, sagtens kan gennemføres uden risiko for bestan-

den.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at mange tal fortsat udestår i forslaget.

Ift. konsultationerne med særligt Norge er der en forhåbning om, at der er nogle løsninger på vej i de

ellers svære forhandlinger, men man er på ingen måde i mål endnu. DPPO bemærker dog en særlig

udfordring i konsultationerne om atlanto-skandinavisk sild, hvor Norge har varslet en betydelig redu-

ceret adgang for EU’s fiskere. Farvandsadgangen blev oprindeligt betalt

med kvoteafgivelse, og det er

forventningen, at kvoten i givet fald sættes på tidligere niveauet for Norge.

Marine Ingredients Denmark (MID) finder det særligt vigtigt, at der snarest muligt indgås en fordelings-

aftale på Nordatlantiske bestande, idet man risikerer at miste certificering, hvilket vil have store økono-

miske konsekvenser.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) er skuffet over Kommissionens udkast til kvoteforslag

for søtunge (Solea solea) i områderne 3a og 22-24 for 2025, hvor der lægges op til en kraftig reduktion

af kvoten til 200 tons samt yderligere restriktioner ved at begrænse landinger til kun bifangst. Dette er

ude af proportioner og harmonerer slet ikke med ICES' rådgivning, som anbefaler et markant højere

kvoteniveau, der tillader rigelig vækst i bestanden.

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

Betingelsen om, at søtunger kun må landes som bifangst, er desuden uhørt, da godt halvdelen af kvoten

fanges i kystfiskeriet, hvor man anvender passive redskaber. Ud over, at FSK-PO ikke mener, at der skal

være krav om, at landinger kun må ske som bifangst, kunne man passende finde inspiration i undtagel-

sen fra bifangstkrav til det passive fiskeri, som netop blev besluttet på oktoberrådsmødet om sild fra den

vestlige Østersø.

Kystfiskerne i de indre danske farvande har i løbet af en meget kort periode mistet mange af deres høj-

værdiarter (f.eks. torsk og ål), hvilket har gjort søtunge til en væsentlig fangst med stor økonomisk be-

tydning. Når fiskeriet desuden kan foregå på et bæredygtigt niveau i henhold til ICES' rådgivning, virker

det utilgiveligt hårdt at lukke fiskeriet for kystfiskerne på en uretfærdig baggrund.

For ål fastholder FSK-PO, at fiskerimulighederne er et anliggende for medlemslandene og skal følge

EU's ålereguleringsplan fra 2007. Forvaltningen af ål hører ikke hjemme i de årlige TAC/kvoteforhand-

linger, hvor det danske saltvandsfiskeri rammes forholdsmæssigt hårdt og samtidig ikke adresserer de

væsentlige presfaktorer for ålens langsigtede bestandsforbedringer. Såfremt en lukkeperiode ikke kan

undgås, opfordrer FSK-PO igen til at kræve, at EHFAF-regelsættet tilpasses, således at rammerne for

ophugning også kan gælde for ålefiskere (hvilket ikke er tilfældet med de nuværende regler, der er mål-

rettet fartøjer og ikke redskaber, som er ålefiskernes primære kapital). En oplægning vil give mulighed

for, at de danske ålefiskere, som ikke længere har et lønsomt fiskeri på grund af unfair regler uden for

'level playing field', kan forlade fiskeriet med værdighed og uden store økonomiske tab.

Verdensnaturfonden (WWF) støtter, at kvoterne fastsættes efter den videnskabelige rådgivning og fin-

der det desuden vigtigt, at der for bestande, hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, anvendes

et forsigtighedsprincip.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen finder som et gene-

relt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætnin-

gen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik samt forvaltnings-

planer og -strategier.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

UK samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og UK om fiskerimu-

lighederne i 2025 afsluttes rettidigt i 2024, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og fiskeriet i

norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2025. Regeringen finder i den sammenhæng, at det er

vigtigt, at aftalerne bliver afbalancerede, herunder at reel adgang til britisk farvand opretholdes. Hvis

alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne i EU.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

kom (2024) 0506 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om generelle fiskerimuligheder i Nordsøen

der i lighed med 2024 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan

anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved fastsættelsen af fiskeri-

muligheder tages hensyn til bestandssituationen for delbestandene.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om

én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,

alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-

veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger

til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om genopretning af bestanden

af europæisk ål.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til, at der for bestande med

bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og opretholdelse af

relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.