Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0547 Bilag 1
Offentligt
2954326_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
4. december 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 26 af 12. november 2024
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde en specificeret oversigt over, hvilke tiltag/initiativer der
er finansieret helt eller delvist af EU’s genopretningspakke?
Svar
Som et fælles svar på den økonomiske krise forårsaget af COVID-19, enedes
EU’s stats og regeringschefer i
juli 2020 om at oprette
EU’s genopretningsinstru-
ment,
Next Generation EU,
der finansieres ved fælles gældsudstedelse. Midlerne an-
vendes primært til at understøtte medlemslandenes genopretningsplaner med re-
former og investeringer, der skal være afsluttet senest d. 31. august 2026.
Den danske genopretningsplan bidrager bl.a. til at finansiere en række politiske af-
taler indgået med finanslovsaftalen for 2021. Planen blev i 2023 udvidet med et
REPowerEU-kapitel med tiltag fra finansloven for 2022 og 2023, aftaler om Infla-
tionshjælp, Vinterhjælp, Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, samt Grøn
skattereform for industri.
Kommissionen har d. 18. november 2024 på dansk foranledning fremsat forslag
om justering af Danmarks genopretningsplan. Justeringen sker for at understøtte
den fortsatte rettidige implementering af mål og milepæle og derved fortsat kunne
hjemtage de tildelte EU-midler. Justeringen af genopretningsplanen indebærer, at
nogle initiativer udgår af planen, mens andre initiativer opskaleres tilsvarende,
jf.
svar af 11. november 2024 på Europaudvalgets spørgsmål nr. 23 (KOM (2020) 0408).
En oversigt over initiativer i Danmarks genopretningsplan efter den foreslåede ju-
stering kan findes i
bilag 1.
Beløbsangivelserne referer til de oprindelige omkost-
ningsskøn som godkendt af Kommissionen og er således ikke nødvendigvis ensly-
dende med nuværende budgettering og udgiftsforventninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K