Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0561 Bilag 1
Offentligt
2964238_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
10. januar 2025
EMN
Forslag til ændring af direktiv 2014/32/EU for så vidt angår forsy-
ningsudstyr til elektriske køretøjer, standere til komprimeret gas
samt el-, gas og varmeenergimålere.
KOM (2024) 561
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 29. november 2024 fremlagt et forslag til
en målrettet teknisk revision af måleinstrumentdirektivet. Formålet er at
opdatere dele af direktivet, så de bedre tager højde for den teknologiske
udvikling, der er sket siden direktivet blev vedtaget i 2014.
Revisionen af måleinstrumentsdirektivet vil have lovgivningsmæssige kon-
sekvenser for Danmark. Forslaget skønnes også at have statsfinansielle
konsekvenser, da der vil være øgede udgifter til myndigheders markeds-
overvågningsopgaver. Samtidig vurderes forslaget at få positive samfunds-
og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen støtter ambitionen om at revideremåleinstrumentsdirektivet, så
det bedre understøtter den grønne og digitale omstilling og harmoniserer
regulering af måleinstrumenter på det indre marked. Det vil være en prio-
ritet for regeringen, at forslaget ikke medfører uforholdsmæssige byrder
for virksomheder.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 29. november 2024 fremlagt et forslag til
et revideret direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lov om tilgæn-
geliggørelse på markedet af måleinstrumenter (herefter måleinstrumentsdi-
rektivet). Forslaget blev præsenteret i dansk sprogversion den 29. novem-
ber 2024.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-
pæiske unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almin-
delige lovgivningsprocedure i artikel 294 TEUF. Rådet træffer afgørelse
ved kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Måleinstrumentsdirektivet fastsætter de gældende sikkerhedsmæssige, tek-
niske og formelle krav til måleinstrumenter, der anvendes ved en økono-
misk transaktion. Formålet med revisionen er, at direktivet tager højde for
kom (2024) 0561 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forsyningsudstyr til elektriske køretøjer, standere til komprimeret gas samt el-, gas og varmeenergimålere
2964238_0002.png
den teknologiske udvikling siden 2014. Der er tale om en målrettet revision
af dele af direktivet.
Konkret lægges der op til at fastsætte reviderede tekniske krav til forsy-
ningsudstyr til elektriske køretøjer, brint- og CNG-standere samt intelli-
gente forbrugsmålere til elektricitet og målere til gas og deres konverte-
ringsenheder. Det handler i høj grad om at øge præcision, sikkerhed og ef-
fektivitet, så der måles mere præcist. Målet er, at man kun skal betale for
netop den elektricitet, man får leveret, at fremme grøn omstilling i trans-
portsektoren og effektivisere energiforbruget gennem fx intelligente for-
brugsmålere.
Revisionen skal også øge direktivets teknologineutralitet, så målinger også
kan vises digitalt til forbrugere via digitale fjernaflæsninger og applikatio-
ner fremfor i papirformat. Af hensyn til øgede brug af nye gaskvaliteter
skærper revisionen også krav til målingers konverteringsenheder, så ener-
gimængder måles i joules eller watt (frem for kubikmeter eller kilogram)
for at øge nøjagtigheden af målingerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-
tet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, da revisionen
er målrettet og af teknisk karakter for at sikre tidssvarende regulering af
måleinstrumenter på det indre marked.
Regeringen er enig i, at formålet med revisionen af måleinstrumentsdirek-
tivet opnås bedst ved EU-lov, hvorfor nærhedsprincippet vurderes over-
holdt.
6. Gældende dansk ret
Måleinstrumentsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 799 af
9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning og i bekendtgørelse nr.
774 af 1. juni 2022 om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumen-
ter. Bekendtgørelsen om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumen-
ter fastsætter de formelle og materielle krav til måleinstrumenters overens-
stemmelse og de konkrete forpligtigelser for de erhvervsdrivende, der gør
måleinstrumenter tilgængelig på markedet og ibrugtages.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige
kom (2024) 0561 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forsyningsudstyr til elektriske køretøjer, standere til komprimeret gas samt el-, gas og varmeenergimålere
2964238_0003.png
En vedtagelse af forslaget til målrettet teknisk revision af måleinstruments-
direktivet vil nødvendiggøre en opdatering af BEK nr. 774 af 01. juni 2022.
Det betyder, at de nuværende bilag udskiftes med revisionens opdaterede
udgaver for at imødekomme de nye krav. Der vil ligeledes skulle udarbej-
des en ny bekendtgørelse for måleinstrumenter til forsyningsudstyr til el-
drevne køretøjer. Derudover vil bekendtgørelse nr. 593 af 29. maj 2018 om
anvendelse af målesystemer til kvantitativ måling af andre væsker end vand
og til udmåling af luftformig gas i portioner også skulle ændres.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget,
hvorfor omfanget af forslagets betydning for både statsfinansielle og er-
hvervsøkonomiske ikke på nuværende tidspunkt fuldt belyst.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af øgede
udgifter til myndighedernes markedsovervågning. Eksempelvis er der eks-
tra opgaver med markedsovervågningen af forsyningsudstyr til elektriske
køretøjer, som der ikke er nationale krav til i dag. Kvantificering af de stats-
finansielle konsekvenser udestår.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-
ledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes overordnet at have positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, idet det vil understøtte udbredelsen af teknologier, der er væ-
sentlige for den grønne og digitale omstilling og for opnåelsen af målene i
den europæiske grønne pagt. Derudover til det også have en positiv effekt
for forbrugere, at de forslåede ændringer tager højde for den stigende be-
tydning af intelligent måling og anvendelsen af nye gasser i husholdninger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes at have positive konsekvenser for virksomheder, at forslaget
fastsætter harmoniserede krav til elektriske køretøjer, standere til kompri-
meret gas og varmeenergimålere til køleinstallationer på tværs af EU. Det
vil reducere kompleksiteten og forskelligheden i fortolkning af reglerne på
tværs af EU, hvilket gør det nemmere for virksomheder at efterleve.
Forslaget kan samtidigt få negative økonomiske konsekvenser i forbindelse
med overgangen til de nye regler. Forsyningsudstyr til elektriske køretøjer
er i dag ikke reguleret ved national lovgivning, og det betyder, at fabrikan-
ter skal omstille deres produktion til kravene.
kom (2024) 0561 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forsyningsudstyr til elektriske køretøjer, standere til komprimeret gas samt el-, gas og varmeenergimålere
2964238_0004.png
Derudover følger der nye eller ændrede krav til bestemte målesystemer,
hvilket kræver en omstilling i deres produktion. Gældende certifikater vil
ifølge forslaget have en overgangsperiode på 12 år. Overgangsperioden vil
gælde for måleinstrumenter, der er taget i anvendelse inden, at direktivet
træder i kraft, så fabrikanterne har tilstrækkelig tid til at tilpasse deres pro-
dukter til de nye krav.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan endnu ikke præcist kvantifice-
res, da det bl.a. er uklart, hvor mange danske virksomheder, der vil være
omfattet af forslaget. En nærmere kvantificering vil ske i forbindelse med
implementeringen i dansk ret. Direktivforslaget vurderes ikke at medføre
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
og forbrugerspørgsmål samt en udvidet kreds af interessenter med særlig
teknisk viden på området. Der er modtaget høringssvar fra Kamstrup A/S,
Dansk E-mobilitet, Energinet og Dansk Industri.
Kamstrup A/S
Kamstrup A/S støtter generelt forslaget, og er særligt positive over for til-
føjelsen af termiske energimålere til køling til Bilag VI. Tilføjelsen til Bilag
VI vil medføre betydelig reduktion i omkostninger og håndtering. I dag
håndterer de certificering på nationalt niveau i flere EU-markeder på trods
af regler om gensidig anerkendelse. Metrologisk set er termiske energimå-
lere til varmeenergi og køleenergi identiske, og at skulle håndtere certifi-
cering todelt er omkostningstungt og teknisk uhensigtsmæssigt.
Dansk e-Mobilitet
Dansk e-Mobilitet støtter, at forslaget vil lave en ny kategori med krav til
elmålere i ladestandere i elbiler. De finder det dog problematisk, at måle-
systemet i ladestanderen ikke må bruges til forbrugsmåling. Da ladebokse
bruges til afregning i den danske implementering af el-markedsdirektivet,
vil danske ladeoperatører og danske forbrugere skulle købe særligt tilpas-
sede ladebokse, som må forventes at være dyrere end lade bokse som pro-
duceres i større serier. Derfor anbefaler Dansk e-Mobilitet, at kravet til el-
målere i ladebokse øges, så målingen af elforbruget i ladeboksen kan an-
vendes til afregning.
Energinet
Energinet finder grundlæggende forslaget positivt, men er kritiske over for,
at målesystemet i ladestandere ikke må bruges til forbrugsmåling. Energi-
net er pålagt at anvende ladestanderens målinger i forbindelse med ubalan-
cekorrektioner og kompensation for uafhængige aggregatorer, jf. elmar-
kedsforordningen, hvorfor det er uhensigtsmæssigt ikke at kunne anvende
kom (2024) 0561 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forsyningsudstyr til elektriske køretøjer, standere til komprimeret gas samt el-, gas og varmeenergimålere
2964238_0005.png
de samme data til fx seriel afregning. Energinet foreslår derfor, at sætnin-
gen i bilag IV bliver fjernet, og alle ladebokse med godkendte målere, jf.
måleinstrumentsdirektivet, også vil kunne bruges til afregning.
Dansk Industri
Dansk Industri er positive over for bestræbelserne på at opdatere direktivet
efter den teknologiske og grønne udvikling, der er sket siden direktivet blev
forhandlet. De beklager, at ændringerne ikke muliggør digital dokumenta-
tion af regelefterlevelse, og opfordrer til, at Danmark arbejder for, at det
bliver muligt evt. som led i et digital produktpas. Brug af digital regelefter-
levelse kan være vigtig for gensidig anerkendelse på tværs af landegrænser
og bør derfor også være mulig, hvis erhvervslivets byrder skal reduceres.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil støtte op om revisionen af
direktivet, da denne sikrer en tidssvarende regulering af måleinstrumenter
på det indre marked.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget til en revision af måleinstrumentsdirektivet.
Det er vigtigt for regeringen, at revisionen understøtter den grønne omstil-
ling, harmoniserer reguleringen af måleinstrumenter på det indre marked,
og ikke medfører uforholdsmæssige byrder for virksomheder.
Regeringen vil prioritere at fremtidssikre de nye krav i måleinstrumentsdi-
rektivet. Regeringen har som led i den grønne omstilling en målsætning om
at investere i udbygning af den landsdækkende infrastruktur af forsynings-
udstyr til elektriske og gasdrevne køretøjer. Regeringen støtter ligeledes
udviklingen af brint og CNG som drivmidler til især tung transport og vil
arbejde for at ændringerne i direktivet kan understøtte dette.
Regeringen ønsker, at direktivet understøtter fremtidig udbredelse af driv-
midlerne el, CNG og brint. Regeringen mener, at de tekniske krav, der skal
sikre målenøjagtigheden til måleinstrumenterne, skal være harmoniseret i
EU, for at styrke det indre marked.
Regeringen ser positivt på, at de forslåede ændringer vil indføre krav til
intelligente målere til el- og gasforbrug. Det er samtidigt vigtigt at indføre
metrologiske krav til intelligente målere, så nøjagtige og pålidelige målin-
ger af energiforbrug sikres, der er afgørende for korrekt afregning, f.eks.
mellem energiselskabet og forbrugere, og private udlejere og lejere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.