kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0567 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig

fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forord-

ning (EU) 2016/399 for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind-

og udrejsesystemet

KOM (2024) 567

Nyt notat

Dette samlenotat sendes tillige til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om en gradvis idriftsættelse af det kom-

mende ind- og udrejsesystem (EES). Med forslaget fraviges visse bestemmel-

ser i forordningen (EU) 2017/2226

(EES-forordningen) samt forordning

(EU) 2016/399

(Schengengrænsekodeks) med henblik på at muliggøre en

gradvis udrulning og en tilpasningsperiode af EES, som EES-forordningen

ikke giver mulighed for. Forslaget giver dermed medlemsstaterne fleksibilitet

til at idriftsætte systemet på de ydre grænseovergangssteder i enkelte faser

21. januar 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Kontor for Internationalt

Migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Gustav Vind

Tel.

Mail

+45 61 98 34 91

[email protected]

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark inden

seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-

ordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af

et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af

indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæg-

gelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring

af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr.

1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20

3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for

personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).

Side

1/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

over en periode på i alt 180 dage, herunder i forhold til indsamlingen af bio-

metrisk information. Desuden indeholder forordningsforslaget også foran-

staltninger for medlemsstaterne til at håndtere ekstraordinære omstændighe-

der såsom tekniske problemer eller perioder med høj rejseaktivitet. Forslaget

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet

af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengenreglerne.

Danmark skal derfor inden seks måneder efter en evt. vedtagelse beslutte, om

Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og dermed være bundet på

mellemstatsligt grundlag. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og

økonomiske konsekvenser for Danmark. Regeringen er overordnet positiv

over for Kommissionens initiativ om en gradvis udrulning af EES systemet,

om end man er opmærksom på, at dette ikke skal medføre uforholdsmæssige

konsekvenser for medlemsstaterne.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 567 af 4. december 2024 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig fravigelse af

visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU)

2016/399 for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesyste-

met (EES). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. januar 2025 i dansk sprog-

version.

EES blev indført ved forordning (EU) 2017/2226 ("EES-forordningen") og

har betydning for grænseforvaltningen i Schengenområdet ved, at tredjelands-

statsborgere, der passerer Schengenområdets ydre grænser med henblik på et

kortvarigt ophold, registreres i EES. I tillæg hertil vil der med introduktionen

af EES blive indsamlet biometriske oplysninger såsom ansigtsbilleder og fin-

geraftryk i forbindelse med ind- og udrejse ved de ydre Schengengrænser.

EES skulle oprindeligt være idriftsat på tværs af EU pr. oktober 2020, men er

udskudt ad flere omgange. Senest har det ikke vist sig muligt at idriftsætte

EES i fjerde kvartal af 2024, således som Rådet (retlige og indre anliggender)

i oktober 2023 gav sin støtte til. Kommissionen har således ikke modtaget

underretninger fra alle medlemsstaterne om deres parathed til at anvende

EES, hvilket er et retligt krav for, at EES kan idriftsættes.

Nærværende forslag er præsenteret på baggrund heraf, da det vurderes, at der

ved indførelsen af nye procedurer ved de ydre grænser også bør være en til-

pasningsperiode for de nationale myndigheder og de rejsende. EES-forord-

ningen giver kun mulighed for fuld idriftsættelse, hvilket kræver, at alle med-

lemsstaterne begynder at anvende EES fuldt ud og samtidigt på alle rejsende,

Side

2/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

der er omfattet af kravet om EES-registrering, ved alle deres grænseover-

gangssteder ved de ydre grænser.

Kommissionen anfører, at forslaget skal muliggøre en gradvis idriftsættelse i

en begrænset periode. Dette forslag til forordning fraviger dermed EES-for-

ordningen i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre en gradvis idrift-

sættelse samtidig med, at forordningen lægger op til en fleksibel tilgang, der

imødekommer medlemsstaternes forskellige behov. Det gør det muligt for

dem, der ønsker at gennemføre EES gradvist, at gøre det, samtidig med at

andre kan påbegynde driften fuldt ud fra dag ét. Kommissionen bemærker

dog, at de fulde fordele ved EES først vil kunne opnås, når alle medlemssta-

terne anvender systemet fuldt ud.

Konkret medfører den gradvise idriftsættelse, at hver medlemsstat fra den før-

ste dag EES idriftsættes som minimum skal anvende EES ved et grænseover-

gangssted og registrere mindst 10 pct. af det anslåede antal grænsepassager i

den pågældende medlemsstat i EES. Endvidere kan medlemsstater i de første

60 dage efter den gradvise idriftsættelse af EES anvende systemet uden bio-

metriske funktioner. Senest 90 kalenderdage efter den gradvise udrulning skal

medlemsstaterne anvende EES ved mindst halvdelen af deres grænseover-

gangssteder og ligeledes registrere mindst 50 pct. af det anslåede antal græn-

sepassager i den pågældende medlemsstat. Senest den 150. kalenderdag efter

den gradvise idriftsættelse skal medlemsstaterne anvende EES systemet med

biometriske funktioner ved alle deres grænseovergangssteder og fortsat regi-

strere mindst 50 pct. af det anslåede antal grænsepassager i den pågældende

medlemsstat i EES. Endelig skal medlemsstaterne senest den 170. kalender-

dag efter den gradvise idriftsættelse anvende EES med biometriske funktioner

ved alle deres grænseovergangssteder og registrere alle de i EES-forordnin-

gen omhandlede tredjelandsstatsborgere i EES.

Foruden den gradvise udrulning af systemet lægges der i forslaget også op til

foranstaltninger, der har til hensigt at sætte medlemsstaterne i stand til effek-

tivt at håndtere ekstraordinære omstændigheder såsom tekniske problemer el-

ler perioder med høj rejseaktivitet. For at afbøde disse risici kan medlemssta-

terne i det tidsrum, hvor der sker en gradvis idriftsættelse, helt eller delvist

suspendere anvendelsen af systemet i en kort periode. Denne mekanisme vil

også blive opretholdt i en begrænset periode efter fuld idriftsættelse.

Fra dansk side forventes det fortsat, i lyset af den danske implementering af

EES-systemet, at man i Danmark vil idriftsætte systemet på alle grænseover-

gangene samtidigt fra første mulige idriftsættelsesdag. Den umiddelbare

Side

3/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

praktiske konsekvens heraf er, at man ved de ydre grænser i den gradvise

idriftsættelsesperiode fortsat vil skulle stemple de fysiske rejsedokumenter i

tillæg til oprettelsen af sagsmappen i EES. Desuden vil man i denne periode

kunne forvente, at der også er behov for at oprette EES-sagsmapper ved ud-

rejse i de situationer, hvor tredjelandsstatsborgeren er indrejst via grænse-

overgangssteder, der endnu ikke har idriftsat EES. Desuden bemærkes det, at

ind- og udrejse data i den gradvise periode ikke kan bruges til opholds- og

visumsagsbehandling, hvorfor visum- og indvandringsmyndighederne ikke

kan benytte systemet fuldt ud i denne periode.

Forslaget vurderes af Kommissionen som værende i overensstemmelse med

anvendelsen af visuminformationssystemet (VIS) og det fremtidige europæi-

ske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) samt med

de fremtidige interoperabilitetskomponenter, der udvikles af eu-LISA, nemlig

den europæiske søgeportal, den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles

identitetsregister og multiidentitetsdetektoren. Der er dog behov for en revi-

deret integreret planlægning af ETIAS og af alle interoperabilitetskomponen-

terne mellem Kommissionen, medlemsstaterne og eu-LISA som følge af den

forventede idriftsættelse af EES.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og

artikel 87, stk. 2, litra a), som giver EU beføjelse til at vedtage foranstaltnin-

ger vedrørende personkontrol ved passage af de ydre grænser. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er således fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Ifølge Protokol-

len om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabontraktaten, deltager Dan-

mark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengenreglerne, træffer

Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens

artikel 4.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med forslaget er at lette

operationaliseringen af EES-forordningen og dermed sætte medlemsstaterne

Side

4/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

i stand til rettidigt og effektivt at nå de mål for systemet, der er fastsat i EES-

forordningen.

Mere specifikt anfører Kommissionen at formålet med forslaget er følgende:

1. at give medlemsstaterne fleksibilitet til at begynde at anvende EES på

grundlag af, hvor parate de er, i overensstemmelse med EES' høje

standarder for anvendelse af teknologisk avanceret udstyr til indsam-

ling af oplysninger

2. at lette de tekniske og operationelle tilpasninger i den første periode

af driften af EES ved at gøre det muligt at udrulle systemet gradvist

3. bedre at forvalte og undgå potentielle lange ventetider ved de ydre

grænser

4. at forbedre den nuværende situation ved at sikre, at slutbrugere såsom

grænsevagter, immigrationsmyndigheder, visummyndigheder og rets-

håndhævende myndigheder har adgang til de mest ajourførte oplys-

ninger om rejsendes identitet, selv om de oplysninger, der er registre-

ret i systemet, er ufuldstændige på grund af den gradvise udrulning af

EES

5. at sikre, at der findes løsninger, der gør det muligt for medlemssta-

terne at håndtere de uventede situationer, der kan opstå efter idriftsæt-

telsen af EES, for at undgå forstyrrelser ved de ydre grænser og lange

ventetider

6. at gøre det muligt for de nationale myndigheder, rejsende og trans-

portvirksomheder at tilpasse sig de nye grænseforvaltningsprocedurer

–teknologier

7. at bevare de store investeringer, der er foretaget, navnlig i infrastruk-

tur, udstyr og menneskelige ressourcer, som forberedelse til idriftsæt-

telsen af EES.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det

kan oplyses, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre An-

liggender (LIBE) er det ansvarlige udvalg, og at Assita Kanko (ECR) er ud-

peget som ordfører.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført følgende:

”I overensstemmelse med nærhedsprincippet må der kun handles på EU-

plan, hvis de forventede mål ikke kan opfyldes af medlemsstaterne alene.

Side

5/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

Formålet med den foreslåede forordning er at muliggøre gennemførelsen af

reglerne i EES-forordningen. En gradvis idriftsættelse af et fælles informati-

onssystem med harmoniserede regler og frister kan ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne alene. Der er behov for en indsats på EU-plan

for at sikre en gradvis idriftsættelse af EES.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ved Schengenkonventionens ikrafttræden i Danmark den 25. marts 2001 ind-

trådte Danmark i det praktiske Schengensamarbejde. Schengensamarbejdets

formål er at skabe et fælles område uden indre grænser, og udgangspunktet

for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles

indre grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for pas-

sage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelands-

statsborgere.

Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. ar-

tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling.

Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv. reguleres i ud-

lændingelovens kapitel 7. Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind-

og udrejsekontrol ved Schengenområdets ydre grænser skal finde sted i med-

før af Schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8. Efter udlændingelovens § 38,

stk. 7, kan politiet foretage stempling af en udlændings pas eller rejselegiti-

mation ved ind- og udrejse eller ved afvisning eller udvisning. Endvidere

fremgår det, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation. Det følger

endvidere af udlændingelovens § 39, stk. 1, at en udlænding ved indrejsen,

under ophold her i landet og ved udrejse herfra skal være i besiddelse af et

pas eller et andet dokument, der efter udlændinge- og integrationsministerens

bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation. Det fremgår endvidere af

bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at pas eller anden rejselegitimation efter begæ-

ring skal forevises for paskontrollen ved ind- og udrejse samt under ophold i

landet.

Derudover indeholder udlændingelovens §§ 40 a og 40 b bestemmelser om

optagelse af biometri (fingeraftryk og personfotografi) af udlændinge samt

om anvendelse og opbevaring af disse oplysninger.

I udlændingebekendtgørelsens kapitel 1 er der desuden fastsat forskellige reg-

ler om pas eller anden rejselegitimation.

Side

6/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

Ved lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om

Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen gennemførtes EES-forord-

ningen i dansk lovgivning ved indsættelse af et nyt stk. 11 i udlændingelovens

§ 2 a, hvorefter EES-forordningen med senere ændringer gælder her i landet,

samt ved en række ændringer af udlændingelovens bestemmelser om bl.a. af-

visning efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, af udlændinge, som ikke

vil lade sig registrere i ind- og udrejsesystemet. Endvidere blev der ved lov

nr. 1698 af 30. december 2024 indsat krav i udlændingelovens § 39, stk. 5,

om afgivelse af biometri til brug for registrering i ind- og udrejsesystemet.

Disse ændringer af udlændingeloven er endnu ikke trådt i kraft, og sættes i

kraft ved udlændinge- og integrationsministerens bekendtgørelse herom.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes, at have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 2, omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en udbygning af Schengen-

reglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks stil-

ling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele Kommis-

sionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af forordningen i

dansk ret.

En sådan gennemførelse af forordningen i dansk ret vurderes at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er

kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

Økonomiske konsekvenser

Det kan indledningsvis oplyses, at implementering af EES i sig selv vil inde-

bære betydelige merudgifter, herunder til en varig styrkelse af den operative

grænsekontrol ved grænseovergangssteder i særligt lufthavne.

Forslaget, hvis realisering ændrer det nuværende planlægningsgrundlag for

dansk EES-implementering, vurderes at kunne medføre statsøkonomiske

konsekvenser i form af øgede it-udviklingsomkostninger for dansk politi samt

yderligere opgaver i grænsekontrollen i en overgangsperiode frem til samtlige

lande i fuldt omfang har ibrugtaget EES. Det er ikke muligt at estimere disse

Side

7/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

meromkostninger, før der foreligger en mere konkret plan for implementering

af forslaget.

Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

8. Høring

Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 22. januar 2025.

I den forbindelse har Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirk-

somheder afgivet følgende høringssvar:

Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder takker for muligheden

for at afgive bemærkninger til nærværende høring.

Grundlæggende bakker vi op om den gradvise indfasning af EES, som Kommissionen

lægger op til med forslaget. I Danmark har vi været klar længe til at tage det nye

system i brug, og det er derfor ærgerligt, at en række lande ikke har prioriteret op-

gaven tilstrækkeligt. Det er dog forsat afgørende, at samtlige lande er klar til ibrug-

tagningen, da vi ellers risikerer at ende samme sted som tidligere.

Vi har en række bemærkninger, som fremføres nedenfor.

1. Nødvendig ressourceallokering hos politiet

Det bør fremgå tydeligt og eksplicit, at politiets ressourceforbrug vil blive markant

forøget, da der i en relativt lang periode både skal udføres EES-kontrol og almindelig

paskontrol i pasboksene (med stempel osv.). Det er vores forståelse, at politiet ikke

længere har allokeret de nødvendige ressourcer i deres budgetter, da EES-systemet

er blevet forsinket. Ressourcerne er således allokeret andetsteds, og vi opfordrer til,

at det fremgår eksplicit, at der hos politiet skal findes og allokeres ”nye” ressourcer

til opgaven. Forordningen her kan ikke gennemføres uden den nødvendige ressour-

cemæssige allokering hos politiet.

2. Danmark bør ikke tilstræbe fuld ibrugtagning fra start

Vi noterer, at det fra dansk side forventes, at systemet bliver idriftsat på alle græn-

seovergange samtidigt fra første mulige tidspunkt. Det er vores opfattelse, at dette

er en meget risikabel og ressourcetung tilgang. Vi opfordrer til, at Danmark følger

forordningens

gradvise indfasninger i stedet for at ”overimplementere” og starte

med fuld kontrol.

Risikoen er, at der opstår enorme ventetid og kø i paskontrollen. Det vil først og

fremmest være generende for passagerne, men vil også have økonomiske og ope-

Side

8/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

rationelle konsekvenser for både lufthavnene og luftfartsselskaberne. Det bør der-

for også fremgå af rammenotatet, at forslaget risikerer at medføre erhvervsøkono-

miske konsekvenser for både lufthavne og luftfartsselskaber.

Hvis det af systemtekniske og it-mæssige årsager kun er muligt at aktivere EES-sy-

stemet på fuld indfasning, så må der laves en eksplicit aftale om, at lufthavnene og

det lokale politi kan tilpasse de reelle kontrolperioder til lufthavnens passagerstrøm-

ninger, så der ikke forventes at blive foretaget fuld kontrol i spidsbelastningerne til

at starte med.

3. Ikrafttrædelse kan tidligst blive i oktober 2025

Som vi forstår processen, risikerer forslaget at træde i kraft omkring maj 2025, for-

udsat at der opnås generel indstilling i marts 2025. Det vil være katastrofalt at lade

forordningen træde i kraft lige op til årets absolut travleste periode i sommerferien.

På tværs af samtlige lufthavne i Europa er sommerperioden højsæson, og hundred-

tusindvis af rejsende går gennem paskontrollen dagligt i de europæiske og danske

lufthavne.

Det må være i alles interesse, at EES-systemet ikke tages i brug, før sommertrafikken

er afviklet. Det vil i praksis betyde, at EES kan aktiveres fra oktober 2025, hvilket vi

kraftigt opfordrer til, at Danmark arbejder for i forhandlingerne.

4. Passagerne risikerer at blive taberne

Det er vigtigt at huske, at de største tabere ved en forhastet og ufuldstændig imple-

mentering og overgang vil være passagererne. Vi anerkender behovet for at få EES-

systemet i gang, men vi må også huske på, at der er ingen passagerer, der i dag

savner systemet. Passagererne har ingen ide om, hvad et EES-system er og kan, og

de vil egentligt helst bare have en smidig og problemfri rejse.

Der står ingen passagerer ude i lufthavnene og efterspørger, at EU forhaster en im-

plementering igennem, som ikke er teknologisk klar i praksis. EES-systemet er en

prioritet for myndighederne; helt forståeligt, men det er passagerer, der risikerer at

blive taberne. Det er derfor vores klare indstilling, at implementeringen hellere

skubbes yderligere, indtil samtlige lande er klar, og indtil de nødvendige ressourcer

hos politiet er allokeret.

5. Skibsfart og Krydstogt (besætnings- og passagerskift)

Skibsfarten og krydstogt rummer mange rejsende med EES kontrol. Her skal det po-

interes, at de enkelte politikredse i Danmark ved de enkelte hovedstationer fungerer

som grænseovergange, hvor søfolkene kontrolleres ved påmønstring og/eller af-

mønstring.

Danmarks geografiske placering betyder, at det er attraktivt at skifte besætning

samtidig med, at man er under passage i den internationale Rute Tango, og derfra

ser vi mange kontroller af søfolk ud over de mange besætningsskift fra skibe i de

danske havne.

Side

9/10

kom (2024) 0567 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning vedr. gradvis idriftsættelse af EES

Det er derfor vigtigt, at EES kontroludstyret er fuldt funktionsdygtig i de 12 politi-

kredses hovedstationer, som Rigspolitiet tidligere har bekræftet, at det ville det

være.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder finder det væsentligt, at EU beslutter en

opstartsdato for ”Progressive Approach” tidsligt til

efteråret 2025 for at undgå pres

i den travle sommersæson.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på forslaget om en gradvis idriftsættelse af

ind- og udrejsesystemet.

Regeringen finder det væsentligt, at forslaget bidrager til en korrekt og retti-

dig, men også forsvarlig implementering af EES på såvel EU-plan som i samt-

lige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's

ydre grænser.

De gentagne forsinkelser i udrulningen og idriftsættelsen af EES lægger et

stort ressourcemæssigt og økonomisk pres på medlemslandene, og det er der-

for vigtigt at arbejde på at minimere konsekvenserne for medlemslandene,

herunder særligt at sikre forholdsmæssige konsekvenser for de medlemsstater

der vælger at idriftsætte EES fuldt ud fra starten af tilpasningsperioden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

10/10