kom (2024) 0576 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0576 Bilag 1
Offentligt

Den 20. januar 2025

FVM 409

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU)

2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden

KOM (2024) 576

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2025. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om samarbejde mellem myndigheder med an-

svar for håndhævelse af direktiv (EU) 2019/33 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virk-

somheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Forslaget har til hensigt at styrke håndhævel-

sessamarbejdet på tværs af medlemsstater og samtidig styrke de europæiske landbrugeres position i

fødevareværdikæden. Forslaget vil skabe en mekanisme for det grænseoverskridende myndigheds-

samarbejde for bedre at håndhæve og sanktionere urimelig handelspraksis på tværs af medlemssta-

ter. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU negativt. Regeringen

hilser generelt forslaget velkomment, idet man finder det vigtigt, at der med forslaget kan etableres

effektive samarbejdsrelationer mellem de håndhævende myndigheder.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 576 af den 10. december 2024 fremsendt forslag til Europa-Parla-

mentet og Rådets forordning om samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af di-

rektiv (EU) 2019/33 af den 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder

i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den

13. januar 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Forslaget er fremsat på baggrund af erfaringer fra de seneste tre års implementering af direktiv (EU)

2019/633 af den 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

kom (2024) 0576 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

brugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet har til formål at bekæmpe urimelig handelspraksis i fø-

devarehandlen og bemyndiger de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne til at efterforske uri-

melig handelspraksis samt pålægge og effektuere sanktioner mod en part fundet skyldig i urimelig han-

delspraksis. Såfremt der er tale om urimelig handelspraksis med en grænseoverskridende dimension,

muliggør direktivet samarbejde mellem de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne og Kommis-

sionen.

Erfaringer har dog vist, at de håndhævende myndigheders informationsindsamling, efterforskning og

sanktionering af urimelig handelspraksis er besværliggjort, såfremt en eller flere parter er placeret i for-

skellige medlemsstater. Disse erfaringer og tilhørende bekymringer har de håndhævende myndigheder

påpeget over for Kommissionen. Kommissionen finder det hertil nødvendigt at styrke samarbejdet mel-

lem de håndhævende myndigheder. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor sager indebærer koordinering

mellem mere end to medlemsstater.

Kommissionen ønsker med sit forslag at skabe en mekanisme for grænseoverskridende samarbejde mel-

lem håndhævelsesmyndigheder. Forordningsforslaget indeholder en gensidig hjælpemekanisme for

samarbejdet mellem medlemsstater. En håndhævende myndighed kan efterspørge oplysninger fra en

anden håndhævende myndighed i en anden medlemsstat som led i efterforskning af en mulig urimelig

handelspraksis. Oplysningerne skal fremsendes inden for en frist på 60 dage. En håndhævende myndig-

hed kan endvidere anmode en anden håndhævende myndighed i en anden medlemsstat om at tage en

række håndhævelsesskridt, herunder i forhold til håndhævelse af en endelig afgørelse om sanktionering

af urimelig handelspraksis truffet i den anmodende medlemsstat. Det foreslås i forslaget, at disse hånd-

hævelsesskridt foretages efter national ret i den anmodede medlemsstat. Forslaget indeholder en række

gyldige årsagsforklaringer for den forespurgte medlemsstat til at afslå at samarbejde, såsom allerede

igangværende efterforskning eller anden håndhævende aktion.

Såfremt der er tale om en urimelig handelspraksis af udbredt karakter (minimum tre berørte medlems-

stater), forpligter forslaget de berørte håndhævende myndigheder til at iværksætte en koordineret hånd-

hævelsesproces og til at udpege en myndighed blandt dem til at koordinere det håndhævende samar-

bejde. En medlemsstat kan afstå fra at medvirke i det koordinerende samarbejde, hvis igangværende

efterforskning og/eller håndhævende aktion allerede er indledt i medlemsstaten, eller den urimelige

handelspraksis endnu ikke har fundet sted i medlemsstaten.

Kommissionen og medlemsstaternes håndhævende myndigheder skal informeres gennem et indberet-

ningssystem om håndhævelsesaktiviteter, og såfremt der pålægges sanktioner på aktører i fødevarefor-

syningskæden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets

Landbrugsudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget omhandler urimelig handelspraksis af grænseoverskridende karakter. Den grænseoverskri-

dende håndhævelse af urimelige handelspraksisser kan ikke håndteres tilstrækkeligt af medlemssta-

terne, specielt i sager med urimelig handelspraksis af udbredt grænseoverskridende karakter.

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-

niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

kom (2024) 0576 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Gældende dansk ret

Direktiv 2019/633 er i Danmark

implementeret med ’Lov om urimelig handelspraksis i relationer mel-

lem virksomheder i landbrugs-

og fødevareforsyningskæden’, jf. lov nr. 719 af 27. april 2021 (fødevare-

handelsloven).

Direktiv 2019/633 er et minimumsdirektiv, og medlemsstaterne har derfor haft mulighed for at indføre

mere vidtgående regler. Den danske implementering går videre end det bagvedliggende direktiv ved at

udvide anvendelsesområdet. Udvidelsen betyder, at alle leverandører i landbrugs- og fødevareforsy-

ningskæden omfattes af direktivet og kan drage fordel af den beskyttelse, som direktivet giver, uanset

leverandørens størrelse og relative forhandlingsstyrke.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vil ikke have EU-budgetmæssige konsekvenser, men vil have nationale statsfinan-

sielle konsekvenser og administrative konsekvenser for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som følge

af, at kravene om samarbejde og informationsudveksling mellem myndigheder i de forskellige medlems-

stater forventes at medføre mere sagsbehandlingsarbejde og potentielt flere håndhævelsessager. Stør-

relsesordenen på merudgifterne ved den forventede øgede arbejdsbyrde skønnes at være omkring 0,4

mio. kr. årligt, svarende til et halvt årsværk, alt afhængigt af antallet af sager og omfanget heraf. Det

bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministe-

riers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for aktører i fødevareforsyningskæden.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer støtter et kontinuerligt og vedvarende fokus på håndhævelsen af den nuværende

lovgivning. Landbrug & Fødevarer støtter et kontinuerligt fokus på at komme vanskeligheder ved at

håndtere grænseoverskridende praksis med national lovgivning til livs.

Dansk Erhverv er uforstående over for Kommissionens begrundelse for den manglende høring og kon-

sekvensanalyse af forslaget, da Kommissionen allerede i 2024 i et refleksionspapir bebudede en række

foranstaltninger, der skulle styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden, herunder en

retsakt, der skulle indføre nye regler om grænseoverskridende håndhævelse af UTP-direktivet.

Dansk Erhverv har den grundlæggende holdning, at retssikkerhed og effektiv håndhævelse er afgørende

for et velfungerende indre marked. Det er således i høj grad afgørende, at man forud for indførelsen af

nye regler sikrer sig, at man har fået al den information om de praktiske og økonomiske konsekvenser

af den nye lovgivning, der er nødvendig, for at kunne udarbejde lovteksten under hensyntagen til alle

kom (2024) 0576 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

relevante faktorer. Dansk Erhverv er derfor stærkt kritisk overfor, at Kommissionen på trods af 9 må-

neders betænkningstid, undlader at gennemføre nogen form for forudgående høringsproces samt und-

lade at udarbejde en konsekvensanalyse af forslaget.

Kommissionens manglende forudgående høring samt utilstrækkelig forklaring på, hvorfor sådanne selv-

stændige regler er nødvendige, og hvorfor disse regler er så presserende, at Kommissionen end ikke

kunne vente til efter revisionen af 2019-reglerne (forventet i slutningen af 2025), samt hvordan Kom-

missionen på trods af 9 måneder betænkningstid ikke mener, der er tilstrækkelig tid til en ordentlig

høringsproces, er efter Dansk Erhvervs opfattelse en uacceptabel tilsidesættelse af europæiske virksom-

heders retssikkerhed.

I henhold til UTP-direktivets artikel 9 kan medlemsstaterne med henblik på at sikre en højere grad af

beskyttelse, bevare eller indføre strengere bestemmelser, der har til formål at bekæmpe urimelig han-

delspraksis, end dem der er fastsat i UTP-direktivet, forudsat at disse nationale bestemmelser er forene-

lige med bestemmelserne for det indre markeds funktion. Dansk Erhverv finder, at medlemsstaterne

har gjort rigeligt brug af denne mulighed, og at UTP-direktivet har

–

i stedet for at fremme harmonise-

ring

–

skabt et kludetæppe af 27 lovgivninger med forskellige anvendelsesområder og regler. Eftersom

reglerne om urimelig handelspraksis varierer meget mellem medlemsstaterne, frygter Dansk Erhverv,

at nogle medlemsstater vil forsøge at bruge forordningen til at påtvinge operatører etableret i en anden

medlemsstat deres strengere nationale regler, som ikke er harmoniseret på EU-plan, hvilket giver eks-

traterritorial anvendelse af deres regler og fragmenterer det indre marked.

Det er ydermere efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at forslaget på ingen måde hverken

begrænser eller forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte

eller indirekte at påvirke priser eller medføre flere eller øgede byrder for europæiske virksomheder.

Dansk Erhverv mener, at anvendelsen af ”anmodede” og ”anmodende” myndigheder samt anvendelse

af ”the national rules of its Member State” and ”its national law” i forordningsforslaget, særligt i artikel

6 og 7, skaber unødig usikkerhed omkring hvilke myndigheder, der får hvilke kompetencer, samt hvilke

lands regler der skal finde anvendelse i en given situation. Dansk Erhverv mener, at det bør præciseres

klart og tydeligt, hvilke myndigheder der er tale om og hvilket lands lovgivning der finder anvendelse.

Det er for Dansk Erhverv helt afgørende, at eventuelle håndhævelsesskridt mod en dansk virksomhed,

skal foretages af danske myndigheder og i overensstemmelse med dansk national lovgivning, ligesom

forældelsesfrister i forhold til krav og lignende skal reguleres af dansk national lovgivning.

På baggrund af Kommissionens manglende forudgående høring og konsekvensanalyse, er det efter

Dansk Erhvervs opfattelse ikke muligt at vurdere nødvendigheden af sådanne selvstændige regler.

Dansk Erhverv er derfor på det foreliggende grundlag ikke enig i, at den grænseoverskridende håndhæ-

velse af urimelige handelspraksisser ikke kan håndteres tilstrækkeligt af medlemsstaterne, specielt i sa-

ger med urimelig handelspraksis af udbredt grænseoverskridende karakter, samt at formålet med for-

slaget bedst kan indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Spørgsmålet om landbrugernes position i fødevareforsyningskæden optager adskillige medlemsstater,

og det må forventes, at der vil være en høj grad af tilslutning til Kommissionens forslag, omend nogle

medlemsstater formentlig vil være bekymrede for administrative omkostninger for de håndhævende

myndighederne og erhvervsøkonomiske omkostninger, som forslaget kan medføre.

kom (2024) 0576 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser generelt forslaget velkomment. Regeringen finder det vigtigt, at der med forslaget kan

etableres effektive samarbejdsrelationer mellem de håndhævende myndigheder, herunder i forhold til

udveksling af information samt anvendelse heraf for at sikre en effektiv grænseoverskridende håndhæ-

velse af reglerne. Regeringen finder det vigtigt, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissi-

onen tilvejebringer en konsekvensanalyse af forslaget. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at karak-

teren af det nuværende direktiv om urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden som mini-

mumsdirektiv ikke ændres, og at implementeringsgraden af direktivet fortsat skal være op til medlems-

staterne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2025 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.