Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0576 Bilag 2
Offentligt
2989795_0001.png
EU-formandskabssekretariat,
Internationalt og Nordatlanten
Den 12. marts 2025
FVM 426
SAMLENOTAT
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv
(EU) 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksom-
heder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
-
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
24. marts 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2024) 576
Side 2
kom (2024) 0576 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om urimelig handelspraksis
2989795_0002.png
NOTAT
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sam-
arbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU)
2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-
brugs- og fødevareforsyningskæden
KOM (2024) 576
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2025.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om samarbejde mellem myndigheder med an-
svar for håndhævelse af direktiv (EU) 2019/33 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virk-
somheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Forslaget har til hensigt at styrke håndhævel-
sessamarbejdet på tværs af medlemsstater og samtidig styrke de europæiske landbrugeres position i
fødevareværdikæden. Forslaget vil skabe en mekanisme for det grænseoverskridende myndigheds-
samarbejde for bedre at håndhæve og sanktionere urimelig handelspraksis på tværs af medlemssta-
ter. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU negativt. Regeringen
hilser generelt forslaget velkomment, idet man finder det vigtigt, at der med forslaget kan etableres
effektive samarbejdsrelationer mellem de håndhævende myndigheder. Sagen er ikke på dagsordenen
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025, men forventes vedtaget på et kommende
rådsmøde.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2024) 576 af den 10. december 2024 fremsendt forslag til Europa-Parla-
mentet og Rådets forordning om samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af di-
rektiv (EU) 2019/33 af den 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder
i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den
13. januar 2025.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den almin-
delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025, men forventes
vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Forslaget er fremsat på baggrund af erfaringer fra de seneste tre års implementering af direktiv (EU)
2019/633 af den 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-
brugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet har til formål at bekæmpe urimelig handelspraksis i fø-
devarehandlen og bemyndiger de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne til at efterforske uri-
melig handelspraksis samt pålægge og effektuere sanktioner mod en part fundet skyldig i urimelig han-
delspraksis. Såfremt der er tale om urimelig handelspraksis med en grænseoverskridende dimension,
muliggør direktivet samarbejde mellem de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne og Kommis-
sionen.
Erfaringer har dog vist, at de håndhævende myndigheders informationsindsamling, efterforskning og
sanktionering af urimelig handelspraksis er besværliggjort, såfremt en eller flere parter er placeret i for-
skellige medlemsstater. Disse erfaringer og tilhørende bekymringer har de håndhævende myndigheder
2
kom (2024) 0576 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om urimelig handelspraksis
2989795_0003.png
påpeget over for Kommissionen. Kommissionen finder det hertil nødvendigt at styrke samarbejdet mel-
lem de håndhævende myndigheder. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor sager indebærer koordinering
mellem mere end to medlemsstater.
Kommissionen ønsker med sit forslag at skabe en mekanisme for grænseoverskridende samarbejde mel-
lem håndhævelsesmyndigheder. Forordningsforslaget indeholder en gensidig hjælpemekanisme for
samarbejdet mellem medlemsstater. En håndhævende myndighed kan efterspørge oplysninger fra en
anden håndhævende myndighed i en anden medlemsstat som led i efterforskning af en mulig urimelig
handelspraksis. Oplysningerne skal fremsendes inden for en frist på 60 dage. En håndhævende myndig-
hed kan endvidere anmode en anden håndhævende myndighed i en anden medlemsstat om at tage en
række håndhævelsesskridt, herunder i forhold til håndhævelse af en endelig afgørelse om sanktionering
af urimelig handelspraksis truffet i den anmodende medlemsstat. Det foreslås i forslaget, at disse hånd-
hævelsesskridt foretages efter national ret i den anmodede medlemsstat. Forslaget indeholder en række
gyldige årsagsforklaringer for den forespurgte medlemsstat til at afslå at samarbejde, såsom allerede
igangværende efterforskning eller anden håndhævende aktion.
Såfremt der er tale om en urimelig handelspraksis af udbredt karakter (minimum tre berørte medlems-
stater), forpligter forslaget de berørte håndhævende myndigheder til at iværksætte en koordineret hånd-
hævelsesproces og til at udpege en myndighed blandt dem til at koordinere det håndhævende samar-
bejde. En medlemsstat kan afstå fra at medvirke i det koordinerende samarbejde, hvis igangværende
efterforskning og/eller håndhævende aktion allerede er indledt i medlemsstaten, eller den urimelige
handelspraksis endnu ikke har fundet sted i medlemsstaten.
Kommissionen og medlemsstaternes håndhævende myndigheder skal informeres gennem et indberet-
ningssystem om håndhævelsesaktiviteter, og såfremt der pålægges sanktioner på aktører i fødevarefor-
syningskæden.
Formandskabets ændringsforslag
Formandskabet har fremlagt ændringsforslag til Kommissionens forslag, hvor de væsentligste ændrin-
ger er følgende:
- Den bistandssøgende myndighed skal afholde de merudgifter, som den bistandssøgte myndighed
får i forbindelse med grænseoverskridende myndighedssamarbejde.
- Der er en forlængelse af frist for fremsendelse af oplysninger fra 60 til 90 dage.
- Mulighed for at afslå samarbejde, såfremt der er indledt administrativ procedure mod den pågæl-
dende virksomhed.
- Mulighed for at afvise en anmodning om informationsudveksling med henvisning til, at den bi-
standssøgte myndighed ikke er i besiddelse af den pågældende information.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget omhandler urimelig handelspraksis af grænseoverskridende karakter. Den grænseoverskri-
dende håndhævelse af urimelige handelspraksisser kan ikke håndteres tilstrækkeligt af medlemssta-
terne, specielt i sager med urimelig handelspraksis af udbredt grænseoverskridende karakter.
Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-
niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3
kom (2024) 0576 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om urimelig handelspraksis
2989795_0004.png
Gældende dansk ret
Direktiv (EU) 2019/633 er
i Danmark implementeret med ’Lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs-
og fødevareforsyningskæden’, jf. lov nr. 719 af 27. april 2021 (føde-
varehandelsloven).
Direktiv (EU) 2019/633 er et minimumsdirektiv, og medlemsstaterne har derfor haft mulighed for at
indføre mere vidtgående regler. Den danske implementering går videre end det bagvedliggende direktiv
ved at udvide anvendelsesområdet. Udvidelsen betyder, at alle leverandører i landbrugs- og fødevare-
forsyningskæden omfattes af direktivet og kan drage fordel af den beskyttelse, som direktivet giver, uan-
set leverandørens størrelse og relative forhandlingsstyrke.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil umiddelbart ikke medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. For-
slaget udmønter blot en allerede eksisterende forpligtigelse under direktiv (EU) 2019/633, og forslaget
forventes dermed ikke at medføre et behov for ændringer i den danske fødevarehandelslov, som imple-
menterer direktivet. Forslaget er umiddelbart anvendeligt i Danmark et år efter dets ikrafttræden og
publikation i EU-tidende.
Forslaget vil ikke have EU-budgetmæssige konsekvenser. Forslaget kan potentielt have nationale stats-
finansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
følge af, at kravene om samarbejde og informationsudveksling mellem myndigheder i de forskellige
medlemsstater forventes at medføre mere sagsbehandlingsarbejde og potentielt flere håndhævelsessa-
ger. Størrelsesordenen på merudgifterne ved den forventede øgede arbejdsbyrde skønnes at være om-
kring 0,4 mio. kr. årligt, svarende til et halvt årsværk, alt afhængigt af antallet af sager og omfanget
heraf. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-
rørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget er en udmøntning af for-
pligtigelser indeholdt i det allerede implementerede direktiv (EU) 2019/633, og erhvervslivet vil derfor
ikke blive pålagt yderligere forpligtigelser, end de allerede er pålagt efter den danske fødevarehandels-
lov. Hertil bemærkes, at med implementeringen af ovennævnte direktiv ved fødevarehandelsloven blev
det vurderet, at den danske implementeringsmodel reducerer kompleksiteten i reguleringen og dermed
de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Den danske implementering går videre end det
bagvedliggende direktiv ved at udvide anvendelsesområdet, så alle leverandører i landbrugs- og fødeva-
reforsyningskæden omfattes af direktivet, hvilket betyder, at de løbende byrder forbundet med opdate-
ring, indsamling og registrering af køberes og sælgers størrelses- og ejerforhold samt genforhandling af
kontrakter, der ikke overholder reglerne, er fjernet. Efter et forsigtigt skøn blev det i forbindelse med
implementering af fødevarehandelsloven vurderet, at den danske implementering primært ville med-
føre omstillingsomkostninger, men ikke løbende årlige omkostninger i væsentligt omfang, da vurderin-
gen alene afhænger af, om leverandøren omsætter for mere eller mindre end 350 mio. euro.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Sagen har tidligere været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende
Fødevareudvalgs EU-underudvalg.
4
kom (2024) 0576 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om urimelig handelspraksis
2989795_0005.png
Landbrug & Fødevarer støtter et kontinuerligt og vedvarende fokus på håndhævelsen af den nuværende
lovgivning. Landbrug & Fødevarer støtter et kontinuerligt fokus på at komme vanskeligheder ved at
håndtere grænseoverskridende praksis med national lovgivning til livs.
Dansk Erhverv er uforstående over for Kommissionens begrundelse for den manglende høring og kon-
sekvensanalyse af forslaget, da Kommissionen allerede i 2024 i et refleksionspapir bebudede en række
foranstaltninger, der skulle styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden, herunder en
retsakt, der skulle indføre nye regler om grænseoverskridende håndhævelse af UTP-direktivet.
Dansk Erhverv har den grundlæggende holdning, at retssikkerhed og effektiv håndhævelse er afgørende
for et velfungerende indre marked. Det er således i høj grad afgørende, at man forud for indførelsen af
nye regler sikrer sig, at man har fået al den information om de praktiske og økonomiske konsekvenser
af den nye lovgivning, der er nødvendig for at kunne udarbejde lovteksten under hensyntagen til alle
relevante faktorer. Dansk Erhverv er derfor stærkt kritisk overfor, at Kommissionen på trods af 9 må-
neders betænkningstid undlader at gennemføre nogen form for forudgående høringsproces samt und-
lade at udarbejde en konsekvensanalyse af forslaget.
Kommissionens manglende forudgående høring samt utilstrækkelig forklaring på, hvorfor sådanne selv-
stændige regler er nødvendige, og hvorfor disse regler er så presserende, at Kommissionen end ikke
kunne vente til efter revisionen af 2019-reglerne (forventet i slutningen af 2025), samt hvordan Kom-
missionen på trods af 9 måneder betænkningstid ikke mener, der er tilstrækkelig tid til en ordentlig
høringsproces, er efter Dansk Erhvervs opfattelse en uacceptabel tilsidesættelse af europæiske virksom-
heders retssikkerhed.
I henhold til UTP-direktivets artikel 9 kan medlemsstaterne med henblik på at sikre en højere grad af
beskyttelse, bevare eller indføre strengere bestemmelser, der har til formål at bekæmpe urimelig han-
delspraksis, end dem der er fastsat i UTP-direktivet, forudsat at disse nationale bestemmelser er forene-
lige med bestemmelserne for det indre markeds funktion. Dansk Erhverv finder, at medlemsstaterne
har gjort rigeligt brug af denne mulighed, og at UTP-direktivet har
i stedet for at fremme harmonise-
ring
skabt et kludetæppe af 27 lovgivninger med forskellige anvendelsesområder og regler. Eftersom
reglerne om urimelig handelspraksis varierer meget mellem medlemsstaterne, frygter Dansk Erhverv,
at nogle medlemsstater vil forsøge at bruge forordningen til at påtvinge operatører etableret i en anden
medlemsstat deres strengere nationale regler, som ikke er harmoniseret på EU-plan, hvilket giver eks-
traterritorial anvendelse af deres regler og fragmenterer det indre marked.
Det er ydermere efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at forslaget på ingen måde hverken
begrænser eller forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte
eller indirekte at påvirke priser eller medføre flere eller øgede byrder for europæiske virksomheder.
Dansk Erhverv mener, at anvendelsen af ”anmodede” og ”anmodende” myndigheder samt anvendelse
af ”the national rules of its Member State” and ”its national law” i forordningsforslaget, særligt i artikel
6 og 7, skaber unødig usikkerhed omkring hvilke myndigheder, der får hvilke kompetencer, samt hvilket
lands regler der skal finde anvendelse i en given situation. Dansk Erhverv mener, at det bør præciseres
klart og tydeligt, hvilke myndigheder der er tale om og hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse.
Det er for Dansk Erhverv helt afgørende, at eventuelle håndhævelsesskridt mod en dansk virksomhed
skal foretages af danske myndigheder og i overensstemmelse med dansk national lovgivning, ligesom
forældelsesfrister i forhold til krav og lignende skal reguleres af dansk national lovgivning.
På baggrund af Kommissionens manglende forudgående høring og konsekvensanalyse er det efter
Dansk Erhvervs opfattelse ikke muligt at vurdere nødvendigheden af sådanne selvstændige regler.
5
kom (2024) 0576 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om urimelig handelspraksis
2989795_0006.png
Dansk Erhverv er derfor på det foreliggende grundlag ikke enig i, at den grænseoverskridende håndhæ-
velse af urimelige handelspraksisser ikke kan håndteres tilstrækkeligt af medlemsstaterne, specielt i sa-
ger med urimelig handelspraksis af udbredt grænseoverskridende karakter, samt at formålet med for-
slaget bedst kan indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau.
DAKOFO finder, at flere af de foreslåede tiltag i Kommissionens forslag vil have betydelig indflydelse på
markedsmekanismerne samt på konkurrencen i sektoren for landbrugs- og fødevareprodukter. Selvom
intentionen med forslaget er at sikre en mere retfærdig konkurrence, frygter DAKOFO, at visse dele af
forslaget vil svække markedsmekanismerne og pålægge erhvervslivet unødige byrder, der kan hæmme
konkurrenceevnen.
DAKOFO finder indførelsen af en gensidig bistandsmekanisme mellem myndighederne bekymrende.
Forslaget forpligter nationale myndigheder til at handle på anmodning fra andre medlemsstaters myn-
digheder uden klare retningslinjer for, hvilke nationale lovgivninger der gælder. Dette skaber risiko for
retsusikkerhed og uensartet håndhævelse på tværs af EU. Derudover finder DAKOFO, at den foreslåede
forlængelse af tidsfristen for informationsudveksling fra 60 til 90 dage kan forsinke retshåndhævelse og
dermed mindske effektiviteten af hele samarbejdsmekanismen. Der bør sikres en balance mellem hurtig
håndhævelse og myndighedernes administrative byrder.
DAKFOFO frygter, at visse medlemsstater kan udnytte denne mekanisme til at gennemtvinge deres egne
nationale regler på virksomheder i andre medlemsstater, hvilket vil skabe konkurrenceforvridning i EU-
markedet. En harmoniseret tilgang er nødvendig for at undgå fragmentering og sikre lige vilkår. Derud-
over påpeger DAKOFO, at forslaget er fremsat uden en forudgående konsekvensanalyse og høring af
relevante interessenter, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de faktiske implikationer. DAKOFO mener,
at en sådan analyse bør gennemføres for at sikre en velovervejet lovgivning, der ikke skaber unødige
byrder for virksomhederne.
DAKOFO opfordrer derfor til en grundigere evaluering af forslaget og en mere balanceret tilgang, der
beskytter landmændenes interesser uden at skade den generelle markedsfunktionalitet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Spørgsmålet om landbrugernes position i fødevareforsyningskæden optager adskillige medlemsstater,
og der har generelt været høj tilslutning til Kommissionens forslag. Dog har flere medlemsstater udtrykt
bekymringer om forslagets mulige byrder for nationale administrationer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser generelt forslaget velkomment. Regeringen finder det vigtigt, at der med forslaget kan
etableres effektive samarbejdsrelationer mellem de håndhævende myndigheder, herunder i forhold til
udveksling af information samt anvendelse heraf for at sikre en effektiv grænseoverskridende håndhæ-
velse af reglerne. Regeringen finder det vigtigt, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissi-
onen tilvejebringer en konsekvensanalyse af forslaget. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at karak-
teren af det nuværende direktiv om urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden som mini-
mumsdirektiv ikke ændres, og at implementeringsmetoden for direktivet fortsat skal være op til med-
lemsstaterne.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2025 forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 27. januar 2025, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16.
januar 2025.
6
kom (2024) 0576 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om urimelig handelspraksis
2989795_0007.png
Der er senest oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2025.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
7