kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0577 Bilag 2
Offentligt

EU-formandskabssekretariat,

Internationalt og Nordatlanten

Den 12. marts 2025

FVM 427

SAMLENOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU)

2021/211 vedrørende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsy-

ningskæden

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

24. marts 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2024) 577

Side 2

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

NOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrø-

rende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden

KOM (2024) 577

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2025.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedrørende styrkelse af landbrugernes position i

fødevareforsyningskæden. Ifølge forslaget må frivillige udtryk om landbrugsprodukter som ”fair”,

”retfærdig” og ”korte forsyningskæder” kun anvendes, hvis disse

refererer til forhold, der kan styrke

landbrugernes position. Forslaget indfører desuden obligatoriske skriftlige kontrakter ved overdra-

gelse fra en producent til forarbejdningsled, distributør eller salgsled. Derudover foreslås en styrkelse

af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og en udvidelse af for-

ordningen om strategiske planers regler om støtte til frugt og grønt, herunder til unge landbrugeres

investeringer. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU negativt.

Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med håndhævelse og administrative

omkostninger samt medføre administrative byrder for erhvervslivet. Regeringen støtter en styrket

markedsorientering af den fælles landbrugspolitik med så få markedsforvridende tiltag som muligt.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget tilgodeser andelsvirksomheder. Regeringen finder det end-

videre vigtigt, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissionen tilvejebringer en konse-

kvensanalyse af forslaget. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.

marts 2025, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 577 af den 10. december 2024 fremsendt forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU)

2021/2116 med hensyn til styrkelse af landmænds position i fødevareforsyningskæden. Forslaget er

oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 13. januar 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025, men forventes

vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Forslaget er fremsat på baggrund af udfordringer, som landbrugerne i EU har oplevet i de seneste år på

grund af stigende inputpriser og inflation, der påvirker landbrugeres omkostninger og indkomst. Der

henvises i begrundelsen for forslaget til Ruslands invasion af Ukraine, covid-pandemien samt stigende

udgifter for landbrugerne til at leve op til EU’s bæredygtighedsstandarder. Forslaget skal blandt

andet

ses i lyset af et refleksionspapir, som Kommissionen præsenterede i marts 2024, hvori Kommissionen

annoncerede, at den ville fremsætte forslag til at styrke landbrugernes position i fødevareværdikæden.

Ændringerne af forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning består i en styrkelse af bestem-

melserne om anvendelse af kontrakter, en styrkelse af producentorganisationer og sammenslutninger

af producentorganisationer og endvidere en frivillig fødevareinformation til forbrugerne om forhold, der

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

kan styrke

landbrugernes position. Hertil kommer undtagelsesbestemmelser fra EU’s konkurrencereg-

ler i visse omstændigheder samt anvendelse af EU-midler til visse aktiviteter relateret hertil.

Med forslaget foreslås en ny bestemmelse om frivillig fødevareinformation.

Det foreslås, at ”fair” og

”retfærdig” eller lignende udtryk kun må anvendes om landbrugsprodukter,

forudsat at disse udtryk

bruges til at informere købere om eksisterende betingelser for tilrettelæggelse af produktion, distribu-

tion eller markedsføring, som bidrager til stabilitet og gennemsigtighed i landbrugernes relation til op-

købere i forsyningskæden og vedrører en retfærdig og rimelig afregning til landbrugeren. Det foreslås

endvidere, at udtryk om ”korte forsyningskæder” kun må anvendes, hvis

udtrykket bruges til at infor-

mere købere om, at der er en direkte forbindelse mellem landbrugeren og den endelige forbruger af

produktet, eller hvor der er tæt forbindelse og geografisk nærhed mellem landbrugeren og den endelige

forbruger.

Anvendelse af disse udtryk er i dag reguleret i de generelle bestemmelser i fødevareinformationsforord-

ningen 1169/2013. Frivillig fødevareinformation må ifølge fødevareinformationsforordningen ikke vild-

lede forbrugeren, ikke være uklar eller forvirrende for forbrugeren og skal bygge på relevante videnska-

belige oplysninger. Med forslaget foreslås der specifikke kriterier for anvendelse af disse konkrete frivil-

lige udtryk.

De eksisterende bestemmelser i den fælles markedsordning om kontraktforhandlinger vedrørende

mælk og mejeriprodukter ændres, således at kontrakter bliver obligatoriske og ikke som nu valgfri for

medlemsstaterne at indføre regler om. Bestemmelsen udvides også til at vedrøre både mælk og mejeri-

produkter og ikke som for indeværende kun mælk fra mælkeproducent til mejeri. Reglen foreslås også

udvidet til at omfatte landbrugere, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorgani-

sationer på den ene side og mejerier, virksomheder og handlende på den anden side. Der kommer også

en mulighed for medlemsstaterne til at fastsætte regler om, at andre end landbrugere, producentorga-

nisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der leverer mælk og mejeriprodukter, kan

være omfattet af kravet om kontrakter. Det er ikke helt klart, hvad der menes hermed. I øvrigt ligner

reglerne de regler, der ændres i den fælles markedsordnings bestemmelser om kontraktforhandlinger i

andre sektorer. Der foreslås bestemmelser om, at medlemsstaterne til brug for aktørernes kontraktind-

gåelse af afregningspriser kan udarbejde objektive kriterier baseret på standardiserede omkostningsbe-

regninger.

På samme måde skal leverancer af alle andre landbrugsprodukter end mælk og mejeriprodukter og suk-

ker (sukker er allerede omfattet af krav om obligatoriske kontrakter) være omfattet af obligatoriske kon-

trakter. Det sker ved tilpasning af den fælles markedsordnings bestemmelser om kontrakter, der nu er

frivillige for medlemsstaterne. Som for mælk og mejeriprodukter skal medlemsstaterne indføre medie-

ringsorganer, der skal håndtere tilfælde, hvor parterne ikke kan blive enige om kontrakterne. Kontrak-

terne skal fastsætte en pris enten statisk eller beregnet ud fra kriterier fastsat i kontrakten. Der foreslås

bestemmelser om, at medlemsstaterne til brug for aktørernes kontraktindgåelse af afregningspriser kan

udarbejde objektive kriterier baseret på beregninger af produktion eller fødevareværdikæden. De skal

også omhandle mængden af produkter, der skal leveres, og kontrakternes varighed. Kommissionen kan

fastsætte gennemførelsesretsakter herom.

Der er både for mælk og mælkeprodukter og andre produkter en række undtagelser for kravet om obli-

gatoriske kontrakter. Det vedrører de tilfælde, hvor producenten leverer til et andelsselskab eller en pro-

ducentorganisation, som vedkommende er medlem af, hvor købere er en mikrovirksomhed eller lille

virksomhed, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361, hvor betaling og leverance sker sam-

tidig, samt endeligt hvor der er tale om gratis udlevering, eller hvor produkterne ikke er i en stand, hvor

de kan sælges.

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

Medlemsstaterne har desuden mulighed for at beslutte, at kontrakter ikke kræves i visse tilfælde. Det

første tilfælde er, hvor købet er for et mindre beløb fastsat af medlemsstaterne, dog højst 10.000 euro.

Det andet er, hvor det vedrører produkter, der er genstand for sæsonmæssige udsving i udbud og efter-

spørgsel eller fordærvelighed. Det tredje tilfælde er, hvor produkter er genstand for traditionel eller sæd-

vanemæssig omsætning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres beslutninger

herom.

Der foreslås desuden tilpasning af reglerne i den fælles markedsordning om producentorganisationer.

Det fremgår af forslaget, at producentorganisationer eksplicit også kan omfatte økologiske produkter.

Der indføjes desuden en bestemmelse om, at producentorganisationer, der ikke er anerkendte, herunder

andelsselskaber, vil kunne udføre de samme foranstaltninger, der fraviger EU’s konkurrenceregler i ar-

tikel 101, stk. 1 i TEUF som anerkendte producentorganisationer.

Endvidere vil sammenslutninger for producentorganisationer også kunne udføre de samme foranstalt-

ninger som producentorganisationer, inklusive de der fraviger EU’s konkurrenceregler i artikel 101, stk.

1 i TEUF. I givet fald må andelen af sammenslutningens andele af en givet medlemsstats produktion

ikke overstige 33 pct. Vedrørende producentorganisationers vedtægter foreslås indføjet en bestemmelse

om, at der skal være regler i vedtægterne, der giver medlemmerne mulighed for at føre demokratisk

kontrol med foreningerne, inklusive regnskaber og budget.

Desuden udvides den eksisterende bestemmelse i den fælles markedsordning om, at producentorgani-

sationer m.v. kan fravige EU’s konkurrenceregler i artikel 101, stk. 1 i TEUF, til at omfatte små bedrifter

primært familiebedrifter og til at tiltrække unge producenter og forbedre arbejdsforhold og arbejdssik-

kerhed på landbrugsvirksomheder og forarbejdningsvirksomheder. Endvidere ændres den fælles mar-

kedsordnings bestemmelser således, at der i perioder med alvorlig uligevægt på markederne kan ydes

støtte fra EU’s

landbrugsreserve til aftaler og afgørelser indgået af producentorganisationer m.v. i for-

hold til bl.a. tilbagekøb, gratis uddeling af deres produkter, forarbejdning, privat oplagring, fælles salgs-

fremstød og aftaler om kvalitetskrav, forudsat at sådanne aftaler og afgørelser ikke underminerer det

indre markeds funktion. I den anledning foreslås Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2116 (den horisontale forordning) tilpasset med henblik på at kunne yde sådan støtte.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2115 (forordningen om strategiske planer). Ændringen vedrører støtte til frugt- og grøntsektoren

i medfør af sektorinterventionerne. Her kan der ydes støtte til driftsprogrammer til producentorganisa-

tioner, herunder investeringer i materielle og immaterielle aktiver, der kan stilles til rådighed for med-

lemsvirksomhederne. Forslaget giver mulighed for en forhøjet støtte fra 50 pct. til 60 pct., hvis organi-

sationsgraden blandt frugt- og grøntproducenter i en medlemsstat har været under 10 pct. baseret på

produktionens størrelse i de tre foregående år, før driftsprogrammet blev iværksat. Det bliver desuden

muligt at øge støtten fra 50 pct. til 60 pct., hvor målsætningen er planlægning af produktionen mv.,

koncentration af udbuddet mv. eller forbedring af konkurrenceevnen, og hvor interventionstypen er in-

vestering i materielle og immaterielle aktiver, der stilles til rådighed for en ung eller nyetableret produ-

cent. Det bliver endvidere muligt i driftsprogrammerne at hæve støtten fra 50 pct. til 70 pct. i tilfælde af

ugunstigt vejr, naturkatastrofer og angreb af plantesygdomme og skadedyrsangreb.

Endelig foreslås en ændring af forordning (EU) 2021/2115, således at medlemsstaterne fra 2025 i for-

bindelse med ændring af deres strategiske planer inden for den fælles landbrugspolitik kan vælge at

støtte interventioner i andre sektorer end biavl, frugt og grønt, vin, olivenolie og humle med op til 6 pct.

af deres direkte støtte i stedet for de nuværende

5 pct. Det skal bemærkes, at ”andre sektorer” omfatter

en lang række produkter.

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

Kommissionen foreslår, at reglerne skal finde anvendelse 18 måneder efter offentliggørelsen i EU-ti-

dende med undtagelse af den foreslåede artikel 88a, som skal finde anvendelse to år efter offentliggø-

relsen.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabet har fremlagt ændringsforslag til Kommissionens forslag, hvor de væsentligste ændrin-

ger er følgende:

Ændring af definitionen af en ”kort” forsyningskæde, så definitionen

dækker flere led i forsynings-

kæden.

Ændring af kravet om mæglingsmekanisme vedrørende kontrakter, så medlemsstaterne skal sikre,

at der er en mæglingsmekanisme tilgængelig for landbrugerne.

Ændring af undtagelsesmulighed for kravet om brug af skriftlige kontrakter for mikro- og små virk-

somheder ved leverancer af mælk, hvormed medlemsstaterne kan kræve en skriftlig kontrakt for

mikro- og små virksomheder.

Tilføjelse af mulighed for at medlemsstaterne kan fastsætte krav om, at ikke-anerkendte produ-

centorganisationer skal erklære, at de opfylder betingelser for at opnå mulighed for undtagelse af

EU’s konkurrenceregler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Land-

brugsudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Forslaget om obligatoriske kontrakter forventes ikke umiddelbart at få EU-budgetvirkning, men de fo-

reslåede muligheder for forøgelse af støtteloftet for støtte til frugt- og grøntsektoren vil potentielt kunne

medføre øgede udgifter, hvis forøgelsen medfører øget anvendelse af ordningen, der ikke har faste tilde-

linger til medlemsstaterne, men en mulighed for støtte på normalt 4,1 pct. af den pågældende produ-

centorganisations omsætning og således ikke nogen absolut øvre grænse. Det vil have nationale statsfi-

nansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser, da regler om obligatoriske kontrakter skal

håndhæves nationalt, og der skal etableres medieringsorganer samt eventuel udarbejdelse af objektive

kriterier til fastlæggelse af afregningspriser i kontrakter. Såfremt der bliver krav om tilsyn med kontrakt-

udstedelser, vil det også få administrative omkostninger for myndighederne. Der skal i så fald føres kon-

trol hos opkøbervirksomheder. Der vil være tale om en kontrol, der ikke udføres for indeværende. De

samlede administrative omkostninger kan anslås til 2,25 mio. kr. pr. år. Såfremt de ovenfor nævnte mu-

ligheder for undtagelse fra reglerne om obligatoriske kontrakter muliggør, at reglerne kan anvendes i

mindre omfang, vil omkostningerne blive langt lavere.

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

Den foreslåede bestemmelse om frivillig fødevareinformation forventes ikke at få statsfinansielle eller

administrative konsekvenser, idet vurderingen af,

hvorvidt udtrykkene ”fair” og ”retfærdig” samt ”korte

forsyningskæder” er i overensstemmelse med de specifikke krav angivet i forslaget, ikke forventes at

kræve flere ressourcer end dem, der skal anvendes i den nuværende vildledningsvurdering. De konkrete

frivillige udtryk anvendes desuden ikke i nævneværdigt omfang på nuværende tidspunkt, og det forven-

tes ikke, at forslaget vil medføre en større anvendelse af udtrykkene i fremtiden. Det bemærkes, at af-

ledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vil formentlig i et vist omfang have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udarbejdelse og for-

handling af kontrakter kan medføre udgifter for de involverede, hvor man ikke hidtil har anvendt kon-

trakter og muligheden for undtagelse fra kravet om obligatoriske kontrakter. Omkostningerne for virk-

somhederne forventes at være i form af øvrige efterlevelseskonsekvenser og vil bestå i udgifter til udar-

bejdelse af kontrakter med leverandører for de virksomheder, der køber landbrugsprodukter af primær-

producenter. Der er foretaget et skøn over antal primærproducenter, der leverer til ikke-andelsejede

virksomheder, hvor man ikke i forvejen anvender kontrakter. Det kan dreje sig om op til 2.500 primær-

producenter. Udgifter til udarbejdelse af kontrakter skønnes at kunne opgøres til op mod 9 mio. kr. i det

første år. Det må antages, at udgifterne i efterfølgende år vil blive lavere. Omkostningerne bliver langt

lavere, såfremt mulighederne for undtagelse fra reglerne om obligatoriske kontrakter muliggør, at reg-

lerne kun skal anvendes i mindre omfang. Hertil kommer eventuelle udgifter til indholdsmæssig tilpas-

ning af eksisterende kontrakter. Sådanne eventuelle midlertidige tilpasningsudgifter er ikke estimeret

nærmere.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Høring

Sagen har tidligere været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer støtter hensigten med Kommissionens forslag, men er stærkt skuffet over, at

forslaget er udarbejdet uden forudgående konsekvensanalyse og uden hensyntagen til sektorernes behov

i de enkelte lande. Derfor afviser Landbrug & Fødevarer Kommissionens forslag til målrettede ændrin-

ger af den fælles markedsordning for artikel 148 og artikel 168. Forslaget vil ikke opnå den tilsigtede

effekt af styrkelse af landmændenes position i fødevarekæden, i stedet vil det føre til øget bureaukrati og

unødvendige og byrdefulde regler frem for afbureaukratisering. Landbrug & Fødevarer mener, at valget

om at aktivere artikel 148 og 168 bør forblive hos medlemsstaterne på grund af de strukturelle forskelle

i de forskellige sektorer og blandt medlemsstaterne.

Landbrug & Fødevarer støtter løbende formålet med mælkepakkebestemmelserne i den fælles markeds-

ordning og anerkender det pres, der kommer fra et volatilt verdensmarked, der i øjeblikket er udfordret

af inflation, konflikter og post-pandemiubalancer. Landbrug & Fødevarer advarer mod at åbne mælke-

pakken, herunder den fælles markedsordnings bestemmelser om kontrakter og producentorganisatio-

ner, da det vil kunne omgå sit formål og effektivt svække mælkeproducenterne. Den eksisterende lov-

givning af mælkepakken i den fælles markedsordning er en gennemprøvet ramme, der giver en god og

samlet ramme til at sikre retfærdighed for landmændene i fødevareforsyningskæden. Frivillige aftaler

om kontrakter er fortsat afgørende, da det advokerer for en markedsorienteret tilgang inden for mælke-

sektoren. Landbrug & Fødevarer er derfor modstander af nye reguleringsinitiativer på EU-plan, som

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

bedst afgøres gennem decentraliseret beslutningstagning mellem mælkeproducenter og mejerier i med-

lemsstaterne.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at den eksisterende artikel 148 giver en minimumsbeskyttelse for

dem, der ikke er medlemmer af et andelsselskab eller anden organisation, og samtidig respekteres den

demokratiske andelsstruktur. Dertil bør produktionsomkostninger helt udelukkes. Der bør ikke gribes

ind i landmændenes frihed til at etablere en forretningsmodel for aflønning baseret på markedsafkast

eller for private mejeriselskaber. En øget rapportering af markedsinformation vil pålægge ekstra admi-

nistration og være en ekstra byrde for landmændene. Landbrug & Fødevarer kan ikke se, hvilken mer-

værdi der er for landmændene ved tilføjelse heraf. Prismodellen for andelsselskaber er fuldstændig gen-

nemsigtig for dens ejere. At inkludere elementer af markeds- og omkostningsforhold i kontrakter vil

underminere den forretningsmodel, som landmændene i andelsselskaberne er blevet enige om. Derud-

over har det potentiale til at underminere andelsselskabet i stedet for at give dem muligheden for at

handle på markedsvilkår, hvor prisen bliver fastsat. Andelsvedtægter er anerkendt som et fuldt ud lige

alternativ til individuelle juridiske kontrakter og griber ikke ind i landmændenes frihed til at etablere en

forretningsmodel baseret på vederlag på markedsafkast.

Desuden påpeger Landbrug & Fødevarer vigtigheden i, at andelsselskaber, producentorganisationer

mv., som har en intern demokratisk struktur, er undtaget fra de betingelser og krav, der er fastsat i

artikel 148, stk. 4 (i), (ii), (iii) og (iv).

Dertil finder Landbrug & Fødevarer ændringerne til artikel 168 bekymrende. I Danmark har svineslag-

teribranchen et velfungerende system med frivillige kontrakter, og priserne fastsættes ugentligt ud fra

den givne markedssituation. Ordningen bør derfor alene være frivillig for de enkelte medlemsstater at

bruge eller lade være. Kommissionens forslag (stk. 4 stk. c (i) indeholder bl.a. krav om statiske priser

uden at anføre hvad det betyder eller referencer til objektive indikatorer, produktionsomkostninger mv.

I Danmark står det frit for den enkelte leverandør at vælge det slagteri, som de ønsker at lave aftale med.

For andelsselskaber er der nogen bindingsregler, der skal overholdes, men det er landmændenes eget

selskab, hvorfor Landbrug & Fødevarer undres over, at andelsselskaber overhovedet er omfattet af for-

slaget.

Landbrug & Fødevarer kan ikke, se at de foreslåede krav, som anført i artikel 168 (særligt stk. 4-8), på

nogen måde kan bidrage til andet end mere bureaukrati og ekstra byrder for både leverandører og slag-

terier.

Landbrug & Fødevarer påpeger vigtigheden af fortsatte muligheder for at forhandle kontrakter og priser

for sukkerroedyrkerne ikke forringes. Ydermere er det gældende for kartoffelstivelsessektoren, som be-

står næsten udelukkende af velfungerende landmandsejede andelsselskaber, der fortsat bør have frihe-

den til selv at indgå de nødvendige og nyttige kontrakter gennem deres vedtægter. Det er vigtigt, at an-

delsselskabers vedtægter anerkendes som et fuldt ud lige alternativ til individuelle juridiske kontrakter.

Dansk Erhverv er uforstående over for Kommissionens begrundelse for den manglende høring og kon-

sekvensanalyse af forslaget, da Kommissionen allerede i marts 2024 i et refleksionspapir, bebudede en

række foranstaltninger, der skulle styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden, herunder

en målrettet ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og tilhørende forordninger om den fælles land-

brugspolitik.

Dansk Erhverv har den grundlæggende holdning, at europæiske virksomheders retssikkerhed er afgø-

rende for et velfungerende indre marked. Det er således i høj grad afgørende, at man forud for indførel-

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

sen af nye regler, sikrer sig, at man har fået al den information om de praktiske og økonomiske konse-

kvenser af den nye lovgivning, der er nødvendig for at kunne udarbejde lovteksten under hensyntagen

til alle relevante faktorer. Dansk Erhverv er derfor stærkt kritisk overfor, at Kommissionen på trods af 9

måneders betænkningstid undlader at gennemføre nogen form for forudgående høringsproces samt

undlade at udarbejde en konsekvensanalyse af forslaget.

Det er ydermere efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at forslaget på ingen måde hverken

begrænser eller forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte

eller indirekte at påvirke priser eller medføre flere eller øgede byrder for europæiske virksomheder.

I forhold til den ændrede artikel 88a om fakultative vilkår for kommercielle regler støtter Dansk Er-

hverv, at selvom medlemsstater kan have yderligere betingelser for disse definitioner, skal medlemssta-

terne acceptere produkter, der bruger disse udtryk, hvis disse produkter er lovligt fremstillet eller mar-

kedsført i andre medlemsstater.

I forhold til de ændrede artikler 152 og 153 om producentorganisationer finder Dansk Erhverv det ikke

umiddelbart klart, hvordan købere skal vide, at en gruppe landmænd er en legitim producentorganisa-

tion, hvis producentorganisationer ikke længere skal anerkendes af medlemsstaterne. Dansk Erhverv

støtter, at detailhandlere og/eller grossister kan kontakte individuelle medlemmer af en producentor-

ganisation direkte for at få oplysninger om bæredygtighed (f.eks. emissioner).

I forhold til de ændrede artikler 148 og 168 om kontraktuelle forhold fremhæver Dansk Erhverv, at for-

slaget medfører et obligatorisk krav om skriftlige kontrakter for salg omfattede landbrugsprodukter fra

landmand og/eller producentorganisation til alle købere, herunder grossister og detailhandel. Kontrak-

ten skal, ud over at være skriftlig, indgås på forhånd og indeholde oplysninger om en række specifikke

punkter, herunder om pris, kvantitet og kvalitet, kontraktens varighed, tidspunktet for levering, beta-

lingsbetingelser og procedure, arrangementer for afhentning/levering af produktet, samt regler gæl-

dende for force majeure.

Det er ydermere efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at forslaget på ingen måde hverken

begrænser eller forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte

eller indirekte at påvirke de priser, som købere i landbrugs- og fødevareforsyningskæden skal betale for

de omfattede produkter. Priser

–

ligesom andre vilkår i aftaler

–

forhandles traditionelt på længere kon-

trakter end 6 måneder, hvilket giver sikkerhed for alle parter i fødevareforsyningskæden, herunder i

sidste ende for forbrugere, der dermed får en vis sikkerhed mod pludselige prisstigning, samt forsy-

ningssvigt.

Dansk Erhverv støtter, at forslaget indeholder en række undtagelser fra ovennævnte krav, herunder hvis

den første køber er en mikro- eller SMV-virksomhed, samt muligheden for nationale undtagelser ved

bl.a. leveringer under 10.000 euro, sæsonbestemte varer samt varer med udbuds- og/eller efterspørg-

selsudsving. Medlemsstater kan i medfør af forslaget kræve, at kontrakter skal registreres forud for le-

vering af produktet. Sådanne kontraktregistre findes allerede i nogle medlemsstater, f.eks. i Spanien, og

skaber efter Dansk Erhverv forståelse en enorm administrativ byrde for detailhandlere og grossister,

som har tusindvis af kontrakter. Dansk Erhverv kan derfor ikke støtte et sådant krav.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at forordningsforslaget på ingen måde hverken begrænser eller

forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte eller indirekte at

påvirke priser eller medføre flere eller øgede byrder for europæiske virksomheder, f.eks. ved krav om

skriftlighed eller indførsel af kontraktregister.

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

DAKOFO finder, at flere af de foreslåede tiltag i forslaget om at ændre forordningerne (EU) nr.

1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 med henblik på at styrke landmændenes position i fø-

devareforsyningskæden vil have betydelig indflydelse på konkurrencedygtigheden og den generelle

funktion af korn- og oliefrøsektoren, både set fra en sælgers og en købers perspektiv. Især indførelsen af

en revisionsklausul vil have alvorlige konsekvenser for handel med fysiske og fremtidige afgrøder.

DAKOFO fremhæver, at indførelsen af en revisionsklausul vil underminere stabiliteten i korn- og olie-

frøsektoren uden at forbedre EU-landmændenes position i forsyningskæden. Korn- og oliefrøhandlen

er baseret på, at aftaler indgås i god tid, ofte flere måneder før levering. Landmænd sælger typisk deres

afgrøder i etaper for at risikostyre deres produktion, og det samme gælder for downstream-aktører i

forsyningskæden. Dette sikrer stabil forsyning og prissætning gennem hele året. DAKOFO finder, at den

foreslåede regel, der giver producenterne ret til ensidigt at annullere kontrakter indgået mere end seks

måneder før leveringsperioden, vil skabe usikkerhed i markedet. Købere, der allerede har forpligtet sig

til videre levering, vil lide tab, da de ikke kan omgøre deres egne kontrakter. Faktisk eksisterer der alle-

rede en mekanisme, hvor en part kan sikre sig muligheden for at opsige en kontrakt, nemlig en "option"-

kontrakt, som har en markedsbestemt pris. At tvinge handelspartnere til at acceptere en sådan ordning

uden kompensation vil have alvorlige konsekvenser for priser og markedsdynamikker. Desuden vil en

sådan revisionsklausul føre til kortere kontraktperioder og potentielt skubbe EU-handlere mod alterna-

tive leverandører uden for EU, hvor sådanne restriktioner ikke findes. Dette ville være en direkte ulempe

for europæiske landmænd. Erfaringer fra Frankrig viser, at landets "Egalim"-lovgivning undtog korn-

og oliefrøsektoren fra en sådan klausul, netop fordi sektoren afhænger af fremtidshandel og forward-

kontrakter. DAKOFO anbefaler derfor, at revisionsklausulen fjernes fra forslaget.

I forhold til obligatoriske skriftlige kontrakter fremhæver DAKOFO, at handlen med korn og oliefrø al-

lerede i vid udstrækning er baseret på skriftlige kontrakter, som beskytter begge parter. Standardkon-

trakter som GAFTA og FOSFA anvendes bredt i branchen og er udviklet af eksperter og jurister for at

sikre retssikkerhed og fleksibilitet. Forslagets artikel 1, stk. 6, undtager små virksomheder fra kravet om

skriftlige kontrakter, men DAKOFO mener, at også mellemstore virksomheder bør omfattes af denne

undtagelse. Derudover kan nationale krav om kontraktindhold skabe udfordringer for det indre marked,

særligt for handlende på tværs af landegrænser. At overlade definitionen af kontraktens indhold til med-

lemsstaterne kan skabe unødig forskellighed og svække markedets funktionalitet.

I forhold til kontraktens elementer finder DAKOFO, at definitionen af kontraktens "varighed" i forslaget

behøver afklaring. Hvis en kontrakt indgås i januar for levering i november, anses dette så som en kon-

trakt med en varighed på over seks måneder? Og hvis en kontrakt dækker to perioder, hvor den ene er

under seks måneder og den anden over, hvordan vil revisionsklausulen så fungere? Desuden angiver

forslaget, at kontrakter skal være indgået "inden levering". Dette bør defineres som "inden ejerskiftet",

da det er almindelig praksis, at landmænd leverer afgrøder til en opkøber, uden at salget er gennemført.

Mange landmænd har ikke tilstrækkelig lagerkapacitet og benytter derfor handlende som oplagrings-

mulighed, inden de beslutter sig for et salg. Forslaget bør tage højde for denne praksis for at undgå

markedsforstyrrelser.

Forslaget indeholder bestemmelser om prissætning, men DAKOFO finder det uklart, hvordan disse krav

harmonerer med EU's konkurrenceret. I praksis fastsættes prisen på korn- og oliefrømarkederne ho-

vedsageligt gennem børser som Euronext i Paris. Desuden afhænger den endelige pris af individuelle

faktorer som transport, forsikring og leveringsperiode, som forhandles direkte mellem parterne. EU's

landbrugspolitik har udviklet sig i retning af større markedsorientering, og enhver regulering, der be-

grænser fleksibiliteten i prisdannelsen, risikerer at svække den europæiske sektors konkurrenceevne.

Medlemsstaternes indblanding i kontraktfriheden og prisberegningen kan skabe en uheldig kobling

mellem EU-markedet og internationale markedsmekanismer, hvilket vil skade sektorens robusthed.

kom (2024) 0577 - Bilag 2: Samlenotat vedr. landbrugerens position i fødevareforsyningskæden

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Spørgsmålet om landbrugernes position i fødevareforsyningskæden optager adskillige medlemsstater,

og der er en høj grad af tilslutning til forslaget blandt medlemsstaterne, herunder introduktion af obli-

gatoriske kontrakter i fødevareforsyningskæden. Et mindre antal medlemsstater ønsker ligesom Dan-

mark at fastholde, at obligatoriske kontrakter skal være op til medlemsstaterne. Nogle medlemsstater

er kritiske overfor at ligestille ikke-anerkendte producentorganisationer med anerkendte producentor-

ganisationer i relation til konkurrencereglerne, ligesom en del medlemsstater efterspørger afklaring af

bestemmelsen om frivillig fødevareinformation og brugen af

”fair” og ”retfærdig” eller lignende udtryk.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en styrket markedsorientering af den fælles landbrugspolitik med så få markedsfor-

vridende tiltag som muligt. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfunge-

rende indre marked, og at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af medlemsstaterne. Det er vigtigt

for regeringen, at det grundlæggende princip om aftalefrihed respekteres. Det er endvidere vigtigt for

regeringen, at forslaget tilgodeser etablerede samarbejder mellem primærproducenter, som f.eks. i an-

delsejede virksomheder, idet andelsstrukturen er en måde at forbedre landbrugerens position i fødeva-

reforsyningskæden. Regeringen finder det desuden vigtigt, at de administrative byrder begrænses, og at

Kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse af forslaget

Regeringen finder det positivt, at der med forslaget skabes flere muligheder og incitamenter for produ-

centerne til frivilligt at gå sammen i sammenslutninger, da det styrker deres position i fødevareforsy-

ningskæden. Regeringen finder det positivt, at forslaget forbedrer mulighederne for at yde støtte til unge

landbrugere og gartneres investeringer.

Regeringen finder, at de gældende bestemmelser i fødevareinformationsforordningen 1169/2011 om fri-

villig fødevareinformation er tilstrækkelig, og at der ikke bør fastsættes specifikke regler for anvendelse

af udtryk som ”fair” og ”retfærdig” og ”korte forsyningskæder”.

Regeringen finder, at anvendelse af skriftlige kontrakter ikke bør gøres obligatorisk, idet regeringen fin-

der, at de eksisterende regler om skriftlige kontrakter er fuldt ud tilstrækkelige, og at det fortsat skal

være op til medlemsstaterne at fastsætte nærmere regler herom. Regeringen finder det vigtigt, at pro-

ducenter, der som medlem af en andelsvirksomhed leverer hertil, undtages fra krav om anvendelse af

skriftlig kontrakt.

Regeringen er skeptisk over for lempelser af konkurrencereglerne og vil arbejde for at begrænse mulig-

heden for at yde støtte fra landbrugsreserven til aftaler, der fraviger konkurrencereglerne i krisesituati-

oner.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2025 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 27. januar 2025, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. ja-

nuar 2025.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2025.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.