kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0670 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en appli-

kation til elektronisk indgivelse af rejseoplysninger ("EU's digitale rej-

seapp") og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/399 og (EU) 2018/1726 og Rådets forordning (EF) nr.

2252/2004 for så vidt angår anvendelsen af digital rejselegitimation

KOM (2024) 670

Nyt notat

Dette grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Integrations-

udvalget.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om at etablere en digital rejseapplikation

med henblik på at digitalisere rejsedokumenter. Med forslaget ændres der i

forordning (EF) nr. 2252/2004

(EU’s

pasforordning),

med henblik på at

etablere tekniske standarder for digital rejselegitimation og muligheden for

at anmode om digital rejselegitimation. Dertil ændres der i forordning (EU)

2016/399

(Schengengrænsekodeksen) med henblik på at muliggøre brug af

selvbetjeningssystemer og EU’s digitale

rejseapp i forbindelse med grænse-

kontrol. Endelig ændres der i forordning (EU) 2018/1726

(eu-LISA-forord-

ningen), således at udvikling, drift og vedligeholdelse

af EU’s digitale rejse-

app placeres under

EU’s agentur

med ansvar for store IT-systemer (eu-

5. december 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre

forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identi-

fikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for

personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæi-

ske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med

Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og

Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011.

Side

1/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

LISA). Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. For-

slaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af

Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder efter en evt. ved-

tagelse beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og dermed

være bundet på mellemstatsligt grundlag. Hvis Danmark tilslutter sig retsak-

ten, vurderes det at have lovgivningsmæssige konsekvenser og økonomiske

konsekvenser for Danmark. Regeringen er overordnet positiv over for Kom-

missionens initiativ til at digitalisere rejsedokumenter, men understreger be-

kymring for overlap med den europæiske digitale identitetstegnebog og po-

tentielle, unødige udgifter til en separat rejseapp.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 670 af 8. oktober 2024 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en applikation til elektro-

nisk indgivelse af rejseoplysninger ("EU's digitale rejseapp") og om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og (EU)

2018/1726 og Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 for så vidt angår anven-

delsen af digital rejselegitimation. Forslaget er oversendt til Rådet den 13.

november 2024 i dansk sprogversion.

Forslaget er præsenteret som en del af en lovpakke fra Kommissionen om

digitalisering af rejsedokumenter. Pakken indeholder ligeledes KOM (2024)

671 om forslag til Rådets forordning om udstedelse af og tekniske standarder

for digital rejselegitimation, der er baseret på identitetskort.

Kommissionen anfører, at forslaget skal digitalisere rejsedokumenter med

henblik på effektivt at kunne udføre sikre grænsekontroller. Kommissionen

beskriver baggrunden for forslaget dels som værende, at grænsekontrolsyste-

mer de senere år har været under pres på grund af stigende rejsevolumener.

Dertil ses der fra Kommissionens side et behov på grund af den teknologiske

udvikling, som stiller krav til mere effektive og moderne løsninger. Kommis-

sionen anfører, at det stigende pres ved de ydre grænser kombineret med va-

rierende digitalisering af medlemsstaterne, skaber nye udfordringer, herunder

sikkerhedsrisici og ineffektiv grænsekontrol. Dertil kommer, at man i dag kun

kan kontrollere rejsedokumenter ved grænserne, hvilket kan føre til lange

ventetider og begrænset kapacitet til at håndtere denne større mængde rej-

sende. En digitalisering af processerne vil ifølge Kommissionen således

kunne frigive ressourcer ved grænseovergange til at identificere grænseover-

skridende kriminalitet og irregulær migration mere effektivt.

Side

2/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

Siden 2016 har den internationale civile luftfartorganisation (ICAO) arbejdet

på at digitalisere rejsedokumenter for at lette flyrejser. ICAO har i den for-

bindelse udviklet en standard for digital rejselegitimation, der gør brug af de

personoplysninger (bortset fra fingeraftryk), der er lagret på et rejsedoku-

ments chip. Digital rejselegitimation kan lagres sikkert, f.eks. på en mobilte-

lefon, enten til brug én eller flere gange. Kommissionen foreslår på den bag-

grund, at Unionens tekniske specifikationer for digital rejselegitimation, der

er baseret på identitetskort, bør tage udgangspunkt i ICAO's standard for di-

gital rejselegitimation. Første version af de tekniske standarder er færdig og

afprøvet igennem EU-finansierede pilotprojekter, som ifølge Kommissionen

har vist merværdi ved de ydre grænser, da myndighederne har haft bedre tid

til at kontrollere de enkelte rejsende forinden ankomst. Dertil anfører Kom-

missionen, at vente- og behandlingstid pr. rejsende ved grænseovergangsste-

det reduceres markant og giver således mulighed for at forbedre rejseoplevel-

sen.

Initiativet skal ifølge Kommissionen imødekomme de globale digitaliserings-

trends og rejsendes ønske om en hurtigere og mere gnidningsfri procedure.

Initiativet skal bidrage til at nå de centrale mål i Kommissionens strategi for

et digitalt Europa, som sigter mod at sikre integriteten og modstandsdygtig-

heden i EU's datainfrastruktur og støtte udbredelsen af teknologi, der vil gøre

en reel forskel i borgernes dagligdag. Det anføres dertil af Kommissionen, at

initiativet tillige skal understøtte det digitale kompas for EU's digitale årti,

som har fokus på fire hovedpunkter, hvoraf det ene er digitaliseringen af of-

fentlige tjenester med det specifikke mål om, at 80 pct. af borgerne bruger en

digital identitet inden udgangen af 2030. Endelig anføres det af Kommissio-

nen, at dette initiativ og implementeringen af digital rejselegitimation i EU

hænger tæt sammen med den igangværende udvikling med hensyn til den eu-

ropæiske digitale identitet og den europæiske digitale identitetstegnebog, idet

de foreslåede ændringer vedrørende digital rejselegitimation skal være i et

format, der muliggør lagring i de europæiske digitale identitetstegnebøger,

som der er fastsat bestemmelser om i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2024/1183

Forslaget vurderes desuden af Kommissionen at være i overensstemmelse

med flere vigtige politiske initiativer herunder forordning om digitale visa,

det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS), ind- og udrejsesystemet (EES) samt forslag til forordning om for-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af forord-

ning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital identitet.

Side

3/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

håndsinformation om passagerer (API). Dertil skal forslaget bidrage til vide-

reudviklingen af den integrerede europæiske grænseforvaltning med indfø-

relse af ensartede standarder.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. stk. 2, litra b og d,

som giver EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkon-

trol ved passage af de ydre grænser og nødvendige tiltag til den gradvise ud-

vikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er således fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Ifølge Protokol-

len om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabontraktaten, deltager Dan-

mark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne,

træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse

om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokol-

lens artikel 4.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget er at forbedre og effektivi-

sere EU’s

grænsekontrolsystemer ved at

digitalisere rejsedokumenter og

etablere en digital rejseapp. Denne skal give rejsende mulighed for at digita-

lisere deres pas eller identitetskort og sende disse oplysninger til grænsemyn-

dighederne før deres rejse med henblik på at gennemføre forudgående tjek af

rejseoplysninger og dokumenter. Dette skal reducere ventetider for rejsende

og effektivisere grænsekontrollen ved grænseovergangene og derved for-

bedre rejseoplevelsen for de rejsende. Dertil anfører Kommissionen, at de

forudgående tjek skal bidrage til øget sikkerhed i Schengenområdet ved at

sikre præcis og forudsigelig kontrol af de rejsende, forbedre myndighedernes

kapacitet til at screene rejsende på forhånd, planlægge og forvalte ressourcer

og fokusere på rejsende med en højere risikoprofil og derved bidrage til at

forhindre grænseoverskridende kriminalitet som menneskesmugling og do-

kumentfalsk.

I forslaget påpeges det, at oprettelsen, indgivelsen og anvendelsen af digital

rejselegitimation med henblik på udførelse af ind- og udrejsekontrol påvirker

Side

4/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger. For fuldt ud

at overholde de rejsendes grundlæggende rettigheder bør der indføres pas-

sende begrænsninger og garantier.

Selv om anvendelsen af digital rejselegitimation foreslås som værende frivil-

lig for rejsende, anføres det i forslaget, at alle medlemsstater bør være for-

pligtet til at tillade rejsende at anvende digital rejselegitimation til at passere

de ydre grænser, når EU's digitale rejseapp er idriftsat, forventeligt i 2030.

Dette foreslås for at nå målene om at øge sikkerheden i hele Schengenområ-

det, gøre det lettere at rejse og nå et minimum af digital modenhed blandt alle

medlemsstater med hensyn til grænseforvaltning.

Forslagets elementer består af:

Artikel 1 omhandler indførelsen af en applikation til elektronisk indgivelse af

rejseoplysninger ("EU's digitale rejseapp) samt dennes genstand og anvendel-

sesområde.

Artikel 2 fastlægger definitionerne til brug for forordningen.

Artikel 3 fastsætter den generelle struktur for EU's digitale rejseapp, som

ifølge forslaget skal bestå af (1) en mobilapp, der gør det muligt for rejsende

at oprette digital rejselegitimation og indlæse selvangivne rejseoplysninger,

(2) en back-end-valideringstjeneste, der sikrer bekræftelse af ægtheden og in-

tegriteten af oplysningerne i chippen eller den digitale rejselegitimation ved

hjælp af tilgængelige certifikater, og, hvor det er relevant, matchning af bru-

gerens ansigtsbillede med rejsedokumentet eller den digitale rejselegitima-

tion, samt (3) en rejserouter, der sikrer sikker og krypteret kommunikation

mellem mobilappen og den modtagende myndighed.

Artikel 4 fastsætter de generelle regler for oprettelse og anvendelse af digital

rejselegitimation baseret på et rejsedokument eller identitetskort i EU's digi-

tale rejseapp, herunder muligheden for at lagre den digitale rejselegitimation

i den europæiske digitale identitetstegnebog. Det fastsættes bl.a., at når per-

soner, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, og tredjelands-

statsborgere anvender EU's digitale rejseapp og opretter og anvender digital

rejselegitimation, sker det på frivillig basis og med deres samtykke.

Artikel 5 fastsætter de rejseoplysninger, som de rejsende via EU's digitale

rejseapp kan indgive til grænsemyndigheden. Ud over den digitale rejselegi-

timation er der behov for en række oplysninger til støtte for ind- og udrejse-

kontrollen og forhåndsgodkendelsen.

Side

5/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

Artikel 6 fastsætter reglerne for overførsel af rejseoplysninger til de ansvar-

lige grænsemyndigheder samt de nødvendige ordninger for medlemsstaternes

udpegelse af ansvarlige myndigheder og for meddelelsen heraf.

Artikel 7 fastsætter reglerne for behandling af personoplysninger samt den

dataansvarliges og databehandlerens rolle med henblik på behandling af per-

sonoplysninger indgivet via EU's digitale rejseapp.

Artikel 8 fastsætter reglerne for udvikling, drift og vedligeholdelse af EU's

digitale rejseapp og eu-LISA's deraf følgende forpligtelser.

Artikel 9 fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at sikre, at de kan mod-

tage oplysninger indgivet via EU's digitale rejseapp ved hjælp af en rejserou-

ter, som skal udvikles, drives og vedligeholdes. Dertil skal medarbejdere ved

grænsemyndigheden sikres adgang til oplysningerne og uddannes til retlig

brug af denne, herunder også ift. datasikkerheds- og databeskyttelsesregler og

gældende grundlæggende rettigheder.

Artikel 10 omhandler en oplysningskampagne til oplysning af offentligheden

om digital rejselegitimation og anvendelsen af EU's digitale rejseapp.

Artikel 11 fastsætter reglerne for så vidt angår eu-LISA's og medlemsstater-

nes omkostninger i forbindelse med deres forpligtelser, hvor eu-LISA afhol-

der over EU’s almindelige budget omkostninger til udvikling, drift, hosting

og teknisk forvaltning af appen, hvor medlemsstaterne afholder udgifter til

opgaver jf. artikel 9.

Artikel 12-14 indeholder bestemmelser om ændring af hhv.

EU’s pasforord-

ning med henblik på at etablere tekniske standarder for digital rejselegitima-

tion og muligheden for at anmode om digital rejselegitimation, Schengen-

grænsekodeksen med henblik på at muliggøre brug af selvbetjenings systemer

og EU’s digitale

rejseapp i forbindelse med udførelsen af ind- og udrejsekon-

trol, og endelig ændres der i forordning (EU) 2018/1726

(eu-LISA forord-

ningen), således at udvikling, drift og vedligeholdelse af EU’s digitale rejse-

app placeres under EU’s agentur med ansvar

for store IT-systemer (eu-LISA).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæi-

ske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med

Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og

Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011.

Side

6/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det

kan oplyses, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre An-

liggender (LIBE) er det ansvarlige udvalg, og at Juan Fernando López Agui-

lar (S&D) er udpeget som ordfører den 21. november 2024.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet henvist til følgende:

”EU's

gældende retlige rammer giver ikke mulighed for at anvende digitale

løsninger til på afstand at verificere ægtheden og integriteten af rejsedoku-

menter i forbindelse med ind- og udrejsekontrol. På grund af problemets art

kan medlemsstaterne ikke selv på en effektiv måde indføre et ensartet format

for digital rejselegitimation, der er baseret på rejsedokumenter reguleret på

EU-plan, for derved at lette mobiliteten på tværs af grænserne.

Tiltag på EU-plan vil tilføre en betydelig merværdi med hensyn til håndtering

af de udfordringer, der er forbundet med sikkerhed og lettelse af rejser. Den

nuværende situation påvirker sikkerheden ved EU's grænser og belaster den

måde, de ydre grænser og det overordnede Schengenområde fungerer på. Ef-

tersom de ydre grænser og EU som helhed er under et betydeligt pres, vil en

fælles EU-indsats give os mulighed for at indføre ensartede foranstaltninger

til at forbedre den integrerede grænseforvaltning og nå et minimum af digital

modenhed blandt alle EU's medlemsstater.

De nødvendige ændringer af de relevante dele af Schengenreglerne (navnlig

Schengengrænsekodeksen og forordningen om EU-pas) vil kun kunne foreta-

ges på EU-plan. På grund af omfanget, virkningerne og den forventede ind-

virkning kan målene desuden kun nås effektivt på EU-plan.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ved Schengenkonventionens ikrafttræden i Danmark den 25. marts 2001 ind-

trådte Danmark i det praktiske Schengensamarbejde. Schengensamarbejdets

formål er at skabe et fælles område uden indre grænser, og udgangspunktet

for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles

indre grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for pas-

sage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelands-

statsborgere.

Side

7/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts

2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage

med senere ændringer (Schengengrænsekodeksen) fastsætter regler for udø-

velse af grænsekontrol af personer, der passerer Schengenområdets ydre

grænser, ligesom den indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at

personer ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem medlems-

staterne. Schengengrænsekodeksen blev oprindeligt gennemført i dansk lov-

givning ved lov nr. 301 af 19. april 2006.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 4. marts 2016 forordning (EU)

2016/399, som kodificerede Schengengrænsekodeksen. Danmark meddelte

den 8. september 2016 Rådet og Kommissionen, at Danmark tilsluttede sig

den kodificerede Schengengrænsekodeks. Der er efterfølgende vedtaget en

række ændringer af Schengengrænsekodeksen, senest i juni 2024.

Kommissionens forslag indeholder en ændring af Schengengrænsekodeksen

med henblik på at muliggøre brug af selvbetjeningssystemer og EU’s digitale

rejseapp i forbindelse med grænsekontrollen.

Eu-LISA forordningen har til formål at oprette et agentur på EU-plan, der er

ansvarlig for den operationelle forvaltning og eventuelt udviklingen af store

IT-systemer inden for området. Kommissionens forslag indeholder en æn-

dring af eu-LISA forordningen med henblik på at inkludere eu-LISAs opga-

ver i relation til EU’s digitale rejseapp, som bl.a. inkluderer

udvikling, drift

og vedligeholdelse af appen.

EU’s pasforordning har til formål at fastsætte minimumssikkerhedsstandarder

for pas udstedt af medlemsstaterne. Pasforordningen indeholder bl.a. krav om

ansigtsfoto i pas og optagelse af biometriske data.

Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. ar-

tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling. De foreslåede ændringer i Kom-

missionens forslag om brugen af digital rejselegitimation og udviklingen af

EU’s digitale rejseapp

supplerer således de eksisterende regler om grænse-

kontrol ved de ydre grænser og brug af rejselegitimation, der bl.a. udspringer

af Schengengrænsekodeksen, eu-LISA

forordningen og EU’s pasforordning.

Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv. reguleres i ud-

lændingelovens kapitel 7. Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind-

og udrejsekontrol ved Schengenområdets ydre grænser skal finde sted i med-

før af Schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8. Efter udlændingelovens § 38,

stk. 7, kan politiet foretage stempling af en udlændings pas eller rejselegiti-

mation ved ind- og udrejse eller ved afvisning eller udvisning. Endvidere

Side

8/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

fremgår det, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 39, stk. 1, at en udlænding ved

indrejsen, under ophold her i landet og ved udrejse herfra skal være i besid-

delse af et pas eller et andet dokument, der efter udlændinge- og integrations-

ministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation. Det fremgår

endvidere af bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at pas eller anden rejselegitimation

efter begæring skal forevises for paskontrollen ved ind- og udrejse samt under

ophold i landet.

I udlændingebekendtgørelsens kapitel 1 er der desuden fastsat forskellige reg-

ler om pas eller anden rejselegitimation.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes, at have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 2, omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en videreudvikling af

Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Dan-

marks stilling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele

Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af forord-

ningen i dansk ret.

En gennemførelse af forordningen i dansk ret vurderes at have lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er kom-

met nærmere en vedtagelse af retsakten.

Økonomiske konsekvenser

Idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet vil Danmark som udgangspunkt

modtage refusion for sin forholdsmæssige andel af udgiften. Ved dansk til-

slutning vil denne refusion bortfalde, hvorved Danmark vil skulle bidrage

med cirka 2 pct. af udgifterne til eu-LISAs budget.

Dertil må der forventes at være økonomiske konsekvenser forbundet med

dansk tilslutning til forordningen særligt ifm. implementering heraf. Blandt

Side

9/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

andet forventes forslaget at medføre behov for IT-udvikling, herunder om-

kostninger til at udvikle sikker forbindelse til rejserouteren, som muliggør in-

tegration i eksisterende nationale grænseforvaltningssystemer. Hertil kan der

være afledte omkostninger forbundet med indkøb af it-udstyr og efterføl-

gende driftsomkostninger. Der foreligger endnu ikke en nærmere vurdering

af de økonomiske konsekvenser forbundet med dansk tilslutning til forord-

ningen, men omkostningerne vil blive nærmere belyst i det videre arbejde.

Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 4. december 2024.

Dansk Luftfart / DI Transport bemærker, at de kan tilslutte sig regeringens

holdning. De er herunder glade for, at det er prioritet at undgå nye admini-

strative byrder. Herunder finder de det vigtigt, at der er valgfrihed for luft-

fartsaktørerne. De finder det dog uklart - ud fra det foreliggende materiale -

om app’en er tiltænkt borgere i Schengen-området

eller hvor vidt det på-

tænkte anvendelsesområde er bredere (altså indbefatter tredjelandsborgere),

og påpeger, at fokusområdet har betydning for relationen til EES/ETIAS

–

deraf luftfartsaktørernes rolle i sammenhængen. Dansk Luftfart / DI Trans-

port anfører, at dette bør klarlægges. Endvidere bemærkes det, at idriftsættel-

sen af EES / ETIAS har været udfordrende (jf. de efterhånden mange udsæt-

telser af igangsætning), hvorfor Dansk Luftfart / DI Transport bemærker, at

dette potentielt burde være den primære prioritet for Kommissionen, fremfor

at igangsætte nye digitale udviklingsprojekter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på forslaget om at digitalisere rejsedokumen-

ter.

Side

10/11

kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp

Regeringen finder det vigtigt at transportvirksomheder, herunder luftfartssel-

skaber, sikres valgfrihed til at integrere digital rejselegitimation, og at luft-

fartsselskaberne ikke pålægges unødvendige administrative eller økonomiske

byrder.

Regeringen er bekymret for, at forslaget har funktionelle og målgruppemæs-

sige overlap med den europæiske digitale identitetstegnebog, og at det kan

føre til unødige udgifter til udvikling af en separat rejseapp.

Regeringen finder det vigtigt, at sikkerhedskravene i eIDAS2 reflekteres i rej-

seappens design for at sikre et ensartet sikkerhedsniveau på tværs af EU’s

digitale identitetsløsninger. Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen ty-

deliggør integrationen mellem forslaget og eIDAS2 for at skabe en enkel, ef-

fektiv og sammenhængende europæisk digital identitetsinfrastruktur, samti-

dig med at der tages højde for særlige behov fx for tredjelandsstatsborgere.

Det ønskes afdækket, hvorvidt forslaget kan resultere i yderligere ressource-

forbrug for politiet i forbindelse med grænsekontrolopgaver. Grænsekontrol-

opgaver er i dag komplekse og med forordningsforslaget stilles der yderligere

krav til grænsevagterne.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de stats-

finansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen

finder, at de økonomiske konsekvenser af forslaget bør afklares inden vedta-

gelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

11/11