Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0670 Bilag 1
Offentligt
2954579_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en appli-
kation til elektronisk indgivelse af rejseoplysninger ("EU's digitale rej-
seapp") og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/399 og (EU) 2018/1726 og Rådets forordning (EF) nr.
2252/2004 for så vidt angår anvendelsen af digital rejselegitimation
KOM (2024) 670
Nyt notat
Dette grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Integrations-
udvalget.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om at etablere en digital rejseapplikation
med henblik på at digitalisere rejsedokumenter. Med forslaget ændres der i
forordning (EF) nr. 2252/2004
2
(EU’s
pasforordning),
med henblik på at
etablere tekniske standarder for digital rejselegitimation og muligheden for
at anmode om digital rejselegitimation. Dertil ændres der i forordning (EU)
2016/399
3
(Schengengrænsekodeksen) med henblik på at muliggøre brug af
selvbetjeningssystemer og EU’s digitale
rejseapp i forbindelse med grænse-
kontrol. Endelig ændres der i forordning (EU) 2018/1726
4
(eu-LISA-forord-
ningen), således at udvikling, drift og vedligeholdelse
af EU’s digitale rejse-
app placeres under
EU’s agentur
med ansvar for store IT-systemer (eu-
5. december 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt Migrationssamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1
Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), tredje del,
afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i
Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
2
Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identi-
fikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæi-
ske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med
Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og
Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011.
Side
1/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
LISA). Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. For-
slaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af
Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder efter en evt. ved-
tagelse beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og dermed
være bundet på mellemstatsligt grundlag. Hvis Danmark tilslutter sig retsak-
ten, vurderes det at have lovgivningsmæssige konsekvenser og økonomiske
konsekvenser for Danmark. Regeringen er overordnet positiv over for Kom-
missionens initiativ til at digitalisere rejsedokumenter, men understreger be-
kymring for overlap med den europæiske digitale identitetstegnebog og po-
tentielle, unødige udgifter til en separat rejseapp.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2024) 670 af 8. oktober 2024 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en applikation til elektro-
nisk indgivelse af rejseoplysninger ("EU's digitale rejseapp") og om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og (EU)
2018/1726 og Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 for så vidt angår anven-
delsen af digital rejselegitimation. Forslaget er oversendt til Rådet den 13.
november 2024 i dansk sprogversion.
Forslaget er præsenteret som en del af en lovpakke fra Kommissionen om
digitalisering af rejsedokumenter. Pakken indeholder ligeledes KOM (2024)
671 om forslag til Rådets forordning om udstedelse af og tekniske standarder
for digital rejselegitimation, der er baseret på identitetskort.
Kommissionen anfører, at forslaget skal digitalisere rejsedokumenter med
henblik på effektivt at kunne udføre sikre grænsekontroller. Kommissionen
beskriver baggrunden for forslaget dels som værende, at grænsekontrolsyste-
mer de senere år har været under pres på grund af stigende rejsevolumener.
Dertil ses der fra Kommissionens side et behov på grund af den teknologiske
udvikling, som stiller krav til mere effektive og moderne løsninger. Kommis-
sionen anfører, at det stigende pres ved de ydre grænser kombineret med va-
rierende digitalisering af medlemsstaterne, skaber nye udfordringer, herunder
sikkerhedsrisici og ineffektiv grænsekontrol. Dertil kommer, at man i dag kun
kan kontrollere rejsedokumenter ved grænserne, hvilket kan føre til lange
ventetider og begrænset kapacitet til at håndtere denne større mængde rej-
sende. En digitalisering af processerne vil ifølge Kommissionen således
kunne frigive ressourcer ved grænseovergange til at identificere grænseover-
skridende kriminalitet og irregulær migration mere effektivt.
Side
2/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
2954579_0003.png
Siden 2016 har den internationale civile luftfartorganisation (ICAO) arbejdet
på at digitalisere rejsedokumenter for at lette flyrejser. ICAO har i den for-
bindelse udviklet en standard for digital rejselegitimation, der gør brug af de
personoplysninger (bortset fra fingeraftryk), der er lagret på et rejsedoku-
ments chip. Digital rejselegitimation kan lagres sikkert, f.eks. på en mobilte-
lefon, enten til brug én eller flere gange. Kommissionen foreslår på den bag-
grund, at Unionens tekniske specifikationer for digital rejselegitimation, der
er baseret på identitetskort, bør tage udgangspunkt i ICAO's standard for di-
gital rejselegitimation. Første version af de tekniske standarder er færdig og
afprøvet igennem EU-finansierede pilotprojekter, som ifølge Kommissionen
har vist merværdi ved de ydre grænser, da myndighederne har haft bedre tid
til at kontrollere de enkelte rejsende forinden ankomst. Dertil anfører Kom-
missionen, at vente- og behandlingstid pr. rejsende ved grænseovergangsste-
det reduceres markant og giver således mulighed for at forbedre rejseoplevel-
sen.
Initiativet skal ifølge Kommissionen imødekomme de globale digitaliserings-
trends og rejsendes ønske om en hurtigere og mere gnidningsfri procedure.
Initiativet skal bidrage til at nå de centrale mål i Kommissionens strategi for
et digitalt Europa, som sigter mod at sikre integriteten og modstandsdygtig-
heden i EU's datainfrastruktur og støtte udbredelsen af teknologi, der vil gøre
en reel forskel i borgernes dagligdag. Det anføres dertil af Kommissionen, at
initiativet tillige skal understøtte det digitale kompas for EU's digitale årti,
som har fokus på fire hovedpunkter, hvoraf det ene er digitaliseringen af of-
fentlige tjenester med det specifikke mål om, at 80 pct. af borgerne bruger en
digital identitet inden udgangen af 2030. Endelig anføres det af Kommissio-
nen, at dette initiativ og implementeringen af digital rejselegitimation i EU
hænger tæt sammen med den igangværende udvikling med hensyn til den eu-
ropæiske digitale identitet og den europæiske digitale identitetstegnebog, idet
de foreslåede ændringer vedrørende digital rejselegitimation skal være i et
format, der muliggør lagring i de europæiske digitale identitetstegnebøger,
som der er fastsat bestemmelser om i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2024/1183
5
.
Forslaget vurderes desuden af Kommissionen at være i overensstemmelse
med flere vigtige politiske initiativer herunder forordning om digitale visa,
det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS), ind- og udrejsesystemet (EES) samt forslag til forordning om for-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af forord-
ning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital identitet.
5
Side
3/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
2954579_0004.png
håndsinformation om passagerer (API). Dertil skal forslaget bidrage til vide-
reudviklingen af den integrerede europæiske grænseforvaltning med indfø-
relse af ensartede standarder.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. stk. 2, litra b og d,
som giver EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkon-
trol ved passage af de ydre grænser og nødvendige tiltag til den gradvise ud-
vikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er således fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Ifølge Protokol-
len om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabontraktaten, deltager Dan-
mark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark
(”retsforbeholdet”).
Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne,
træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse
om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokol-
lens artikel 4.
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at formålet med forslaget er at forbedre og effektivi-
sere EU’s
grænsekontrolsystemer ved at
digitalisere rejsedokumenter og
etablere en digital rejseapp. Denne skal give rejsende mulighed for at digita-
lisere deres pas eller identitetskort og sende disse oplysninger til grænsemyn-
dighederne før deres rejse med henblik på at gennemføre forudgående tjek af
rejseoplysninger og dokumenter. Dette skal reducere ventetider for rejsende
og effektivisere grænsekontrollen ved grænseovergangene og derved for-
bedre rejseoplevelsen for de rejsende. Dertil anfører Kommissionen, at de
forudgående tjek skal bidrage til øget sikkerhed i Schengenområdet ved at
sikre præcis og forudsigelig kontrol af de rejsende, forbedre myndighedernes
kapacitet til at screene rejsende på forhånd, planlægge og forvalte ressourcer
og fokusere på rejsende med en højere risikoprofil og derved bidrage til at
forhindre grænseoverskridende kriminalitet som menneskesmugling og do-
kumentfalsk.
I forslaget påpeges det, at oprettelsen, indgivelsen og anvendelsen af digital
rejselegitimation med henblik på udførelse af ind- og udrejsekontrol påvirker
Side
4/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
2954579_0005.png
retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger. For fuldt ud
at overholde de rejsendes grundlæggende rettigheder bør der indføres pas-
sende begrænsninger og garantier.
Selv om anvendelsen af digital rejselegitimation foreslås som værende frivil-
lig for rejsende, anføres det i forslaget, at alle medlemsstater bør være for-
pligtet til at tillade rejsende at anvende digital rejselegitimation til at passere
de ydre grænser, når EU's digitale rejseapp er idriftsat, forventeligt i 2030.
Dette foreslås for at nå målene om at øge sikkerheden i hele Schengenområ-
det, gøre det lettere at rejse og nå et minimum af digital modenhed blandt alle
medlemsstater med hensyn til grænseforvaltning.
Forslagets elementer består af:
Artikel 1 omhandler indførelsen af en applikation til elektronisk indgivelse af
rejseoplysninger ("EU's digitale rejseapp) samt dennes genstand og anvendel-
sesområde.
Artikel 2 fastlægger definitionerne til brug for forordningen.
Artikel 3 fastsætter den generelle struktur for EU's digitale rejseapp, som
ifølge forslaget skal bestå af (1) en mobilapp, der gør det muligt for rejsende
at oprette digital rejselegitimation og indlæse selvangivne rejseoplysninger,
(2) en back-end-valideringstjeneste, der sikrer bekræftelse af ægtheden og in-
tegriteten af oplysningerne i chippen eller den digitale rejselegitimation ved
hjælp af tilgængelige certifikater, og, hvor det er relevant, matchning af bru-
gerens ansigtsbillede med rejsedokumentet eller den digitale rejselegitima-
tion, samt (3) en rejserouter, der sikrer sikker og krypteret kommunikation
mellem mobilappen og den modtagende myndighed.
Artikel 4 fastsætter de generelle regler for oprettelse og anvendelse af digital
rejselegitimation baseret på et rejsedokument eller identitetskort i EU's digi-
tale rejseapp, herunder muligheden for at lagre den digitale rejselegitimation
i den europæiske digitale identitetstegnebog. Det fastsættes bl.a., at når per-
soner, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, og tredjelands-
statsborgere anvender EU's digitale rejseapp og opretter og anvender digital
rejselegitimation, sker det på frivillig basis og med deres samtykke.
Artikel 5 fastsætter de rejseoplysninger, som de rejsende via EU's digitale
rejseapp kan indgive til grænsemyndigheden. Ud over den digitale rejselegi-
timation er der behov for en række oplysninger til støtte for ind- og udrejse-
kontrollen og forhåndsgodkendelsen.
Side
5/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
2954579_0006.png
Artikel 6 fastsætter reglerne for overførsel af rejseoplysninger til de ansvar-
lige grænsemyndigheder samt de nødvendige ordninger for medlemsstaternes
udpegelse af ansvarlige myndigheder og for meddelelsen heraf.
Artikel 7 fastsætter reglerne for behandling af personoplysninger samt den
dataansvarliges og databehandlerens rolle med henblik på behandling af per-
sonoplysninger indgivet via EU's digitale rejseapp.
Artikel 8 fastsætter reglerne for udvikling, drift og vedligeholdelse af EU's
digitale rejseapp og eu-LISA's deraf følgende forpligtelser.
Artikel 9 fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at sikre, at de kan mod-
tage oplysninger indgivet via EU's digitale rejseapp ved hjælp af en rejserou-
ter, som skal udvikles, drives og vedligeholdes. Dertil skal medarbejdere ved
grænsemyndigheden sikres adgang til oplysningerne og uddannes til retlig
brug af denne, herunder også ift. datasikkerheds- og databeskyttelsesregler og
gældende grundlæggende rettigheder.
Artikel 10 omhandler en oplysningskampagne til oplysning af offentligheden
om digital rejselegitimation og anvendelsen af EU's digitale rejseapp.
Artikel 11 fastsætter reglerne for så vidt angår eu-LISA's og medlemsstater-
nes omkostninger i forbindelse med deres forpligtelser, hvor eu-LISA afhol-
der over EU’s almindelige budget omkostninger til udvikling, drift, hosting
og teknisk forvaltning af appen, hvor medlemsstaterne afholder udgifter til
opgaver jf. artikel 9.
Artikel 12-14 indeholder bestemmelser om ændring af hhv.
EU’s pasforord-
ning med henblik på at etablere tekniske standarder for digital rejselegitima-
tion og muligheden for at anmode om digital rejselegitimation, Schengen-
grænsekodeksen med henblik på at muliggøre brug af selvbetjenings systemer
og EU’s digitale
rejseapp i forbindelse med udførelsen af ind- og udrejsekon-
trol, og endelig ændres der i forordning (EU) 2018/1726
6
(eu-LISA forord-
ningen), således at udvikling, drift og vedligeholdelse af EU’s digitale rejse-
app placeres under EU’s agentur med ansvar
for store IT-systemer (eu-LISA).
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæi-
ske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med
Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og
Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011.
Side
6/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det
kan oplyses, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre An-
liggender (LIBE) er det ansvarlige udvalg, og at Juan Fernando López Agui-
lar (S&D) er udpeget som ordfører den 21. november 2024.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet henvist til følgende:
”EU's
gældende retlige rammer giver ikke mulighed for at anvende digitale
løsninger til på afstand at verificere ægtheden og integriteten af rejsedoku-
menter i forbindelse med ind- og udrejsekontrol. På grund af problemets art
kan medlemsstaterne ikke selv på en effektiv måde indføre et ensartet format
for digital rejselegitimation, der er baseret på rejsedokumenter reguleret på
EU-plan, for derved at lette mobiliteten på tværs af grænserne.
Tiltag på EU-plan vil tilføre en betydelig merværdi med hensyn til håndtering
af de udfordringer, der er forbundet med sikkerhed og lettelse af rejser. Den
nuværende situation påvirker sikkerheden ved EU's grænser og belaster den
måde, de ydre grænser og det overordnede Schengenområde fungerer på. Ef-
tersom de ydre grænser og EU som helhed er under et betydeligt pres, vil en
fælles EU-indsats give os mulighed for at indføre ensartede foranstaltninger
til at forbedre den integrerede grænseforvaltning og nå et minimum af digital
modenhed blandt alle EU's medlemsstater.
De nødvendige ændringer af de relevante dele af Schengenreglerne (navnlig
Schengengrænsekodeksen og forordningen om EU-pas) vil kun kunne foreta-
ges på EU-plan. På grund af omfanget, virkningerne og den forventede ind-
virkning kan målene desuden kun nås effektivt på EU-plan.”
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ved Schengenkonventionens ikrafttræden i Danmark den 25. marts 2001 ind-
trådte Danmark i det praktiske Schengensamarbejde. Schengensamarbejdets
formål er at skabe et fælles område uden indre grænser, og udgangspunktet
for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles
indre grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for pas-
sage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelands-
statsborgere.
Side
7/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts
2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage
med senere ændringer (Schengengrænsekodeksen) fastsætter regler for udø-
velse af grænsekontrol af personer, der passerer Schengenområdets ydre
grænser, ligesom den indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at
personer ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem medlems-
staterne. Schengengrænsekodeksen blev oprindeligt gennemført i dansk lov-
givning ved lov nr. 301 af 19. april 2006.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 4. marts 2016 forordning (EU)
2016/399, som kodificerede Schengengrænsekodeksen. Danmark meddelte
den 8. september 2016 Rådet og Kommissionen, at Danmark tilsluttede sig
den kodificerede Schengengrænsekodeks. Der er efterfølgende vedtaget en
række ændringer af Schengengrænsekodeksen, senest i juni 2024.
Kommissionens forslag indeholder en ændring af Schengengrænsekodeksen
med henblik på at muliggøre brug af selvbetjeningssystemer og EU’s digitale
rejseapp i forbindelse med grænsekontrollen.
Eu-LISA forordningen har til formål at oprette et agentur på EU-plan, der er
ansvarlig for den operationelle forvaltning og eventuelt udviklingen af store
IT-systemer inden for området. Kommissionens forslag indeholder en æn-
dring af eu-LISA forordningen med henblik på at inkludere eu-LISAs opga-
ver i relation til EU’s digitale rejseapp, som bl.a. inkluderer
udvikling, drift
og vedligeholdelse af appen.
EU’s pasforordning har til formål at fastsætte minimumssikkerhedsstandarder
for pas udstedt af medlemsstaterne. Pasforordningen indeholder bl.a. krav om
ansigtsfoto i pas og optagelse af biometriske data.
Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. ar-
tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling. De foreslåede ændringer i Kom-
missionens forslag om brugen af digital rejselegitimation og udviklingen af
EU’s digitale rejseapp
supplerer således de eksisterende regler om grænse-
kontrol ved de ydre grænser og brug af rejselegitimation, der bl.a. udspringer
af Schengengrænsekodeksen, eu-LISA
forordningen og EU’s pasforordning.
Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv. reguleres i ud-
lændingelovens kapitel 7. Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind-
og udrejsekontrol ved Schengenområdets ydre grænser skal finde sted i med-
før af Schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8. Efter udlændingelovens § 38,
stk. 7, kan politiet foretage stempling af en udlændings pas eller rejselegiti-
mation ved ind- og udrejse eller ved afvisning eller udvisning. Endvidere
Side
8/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
2954579_0009.png
fremgår det, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere
regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 39, stk. 1, at en udlænding ved
indrejsen, under ophold her i landet og ved udrejse herfra skal være i besid-
delse af et pas eller et andet dokument, der efter udlændinge- og integrations-
ministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation. Det fremgår
endvidere af bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at pas eller anden rejselegitimation
efter begæring skal forevises for paskontrollen ved ind- og udrejse samt under
ophold i landet.
I udlændingebekendtgørelsens kapitel 1 er der desuden fastsat forskellige reg-
ler om pas eller anden rejselegitimation.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes, at have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekven-
ser for Danmark.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 2, omfattet af Danmarks forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv
have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en videreudvikling af
Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Dan-
marks stilling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele
Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af forord-
ningen i dansk ret.
En gennemførelse af forordningen i dansk ret vurderes at have lovgivnings-
mæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er kom-
met nærmere en vedtagelse af retsakten.
Økonomiske konsekvenser
Idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet vil Danmark som udgangspunkt
modtage refusion for sin forholdsmæssige andel af udgiften. Ved dansk til-
slutning vil denne refusion bortfalde, hvorved Danmark vil skulle bidrage
med cirka 2 pct. af udgifterne til eu-LISAs budget.
Dertil må der forventes at være økonomiske konsekvenser forbundet med
dansk tilslutning til forordningen særligt ifm. implementering heraf. Blandt
Side
9/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
2954579_0010.png
andet forventes forslaget at medføre behov for IT-udvikling, herunder om-
kostninger til at udvikle sikker forbindelse til rejserouteren, som muliggør in-
tegration i eksisterende nationale grænseforvaltningssystemer. Hertil kan der
være afledte omkostninger forbundet med indkøb af it-udstyr og efterføl-
gende driftsomkostninger. Der foreligger endnu ikke en nærmere vurdering
af de økonomiske konsekvenser forbundet med dansk tilslutning til forord-
ningen, men omkostningerne vil blive nærmere belyst i det videre arbejde.
Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.
2.4.1.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 4. december 2024.
Dansk Luftfart / DI Transport bemærker, at de kan tilslutte sig regeringens
holdning. De er herunder glade for, at det er prioritet at undgå nye admini-
strative byrder. Herunder finder de det vigtigt, at der er valgfrihed for luft-
fartsaktørerne. De finder det dog uklart - ud fra det foreliggende materiale -
om app’en er tiltænkt borgere i Schengen-området
eller hvor vidt det på-
tænkte anvendelsesområde er bredere (altså indbefatter tredjelandsborgere),
og påpeger, at fokusområdet har betydning for relationen til EES/ETIAS
og
deraf luftfartsaktørernes rolle i sammenhængen. Dansk Luftfart / DI Trans-
port anfører, at dette bør klarlægges. Endvidere bemærkes det, at idriftsættel-
sen af EES / ETIAS har været udfordrende (jf. de efterhånden mange udsæt-
telser af igangsætning), hvorfor Dansk Luftfart / DI Transport bemærker, at
dette potentielt burde være den primære prioritet for Kommissionen, fremfor
at igangsætte nye digitale udviklingsprojekter.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen ser generelt positivt på forslaget om at digitalisere rejsedokumen-
ter.
Side
10/11
kom (2024) 0670 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's digitale rejseapp
Regeringen finder det vigtigt at transportvirksomheder, herunder luftfartssel-
skaber, sikres valgfrihed til at integrere digital rejselegitimation, og at luft-
fartsselskaberne ikke pålægges unødvendige administrative eller økonomiske
byrder.
Regeringen er bekymret for, at forslaget har funktionelle og målgruppemæs-
sige overlap med den europæiske digitale identitetstegnebog, og at det kan
føre til unødige udgifter til udvikling af en separat rejseapp.
Regeringen finder det vigtigt, at sikkerhedskravene i eIDAS2 reflekteres i rej-
seappens design for at sikre et ensartet sikkerhedsniveau på tværs af EU’s
digitale identitetsløsninger. Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen ty-
deliggør integrationen mellem forslaget og eIDAS2 for at skabe en enkel, ef-
fektiv og sammenhængende europæisk digital identitetsinfrastruktur, samti-
dig med at der tages højde for særlige behov fx for tredjelandsstatsborgere.
Det ønskes afdækket, hvorvidt forslaget kan resultere i yderligere ressource-
forbrug for politiet i forbindelse med grænsekontrolopgaver. Grænsekontrol-
opgaver er i dag komplekse og med forordningsforslaget stilles der yderligere
krav til grænsevagterne.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de stats-
finansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen
finder, at de økonomiske konsekvenser af forslaget bør afklares inden vedta-
gelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
11/11