kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0030 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

5. februar 2025

2025 - 260

MarRay

Kommissionens meddelelse om et europæisk konkurrenceevnekom-

pas

KOM(2025) 30

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. januar 2025 en meddelelse om et

europæisk konkurrenceevnekompas. Konkurrenceevnekompassets formål

er at sætte retning for Kommissionens arbejde med at styrke EU's konkur-

renceevne i den kommende femårs periode. Kompasset udpeger konkurren-

ceevne som et af de bærende principper for EU’s ageren, identificerer de

overordnede udfordringer for EU's konkurrenceevne samt annoncerer kon-

krete tiltag, Kommissionen påtænker at fremsætte forslag om for at adres-

sere disse udfordringer i 2025 og 2026.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen sætter en ambitiøs retning

og præsenterer konkrete tiltag for at forbedre EU's konkurrenceevne. Det

er vigtigt for regeringen at styrke EU’s konkurrenceevne og produktivitet

ved at reducere byrder for europæiske virksomheder, skabe gode betingel-

ser for private investeringer og de rette rammevilkår og videreudvikle det

indre marked. Det skal styrke potentialet for vækst og velstand samt sikre,

at EU kan konkurrere globalt om fremtidens innovation og produktion af

grønne, digitale og strategiske teknologier.

2. Baggrund

I lyset af den stigende globale konkurrence og den forandrende geopoliti-

ske situation er der kommet stigende fokus på, hvordan man fra europæisk

side kan forbedre EU's konkurrenceevne.

Den tidligere italienske premierminister Enrico Letta har offentliggjort en

højniveaurapport den 16. april 2024, hvori han fremsatte en lang række an-

befalinger for styrkelsen af det indre marked, herunder styrket integration

inden for det finansielle område, telekommunikation og forsvar.

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

2/13

Dertil har den tidligere italienske premierminister og ECB-formand Mario

Draghi præsenteret en rapport den 9. september 2024. I rapporten præsen-

terer Draghi 170 forslag, som skal danne rammen for en ny industristrategi

for Europa, med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne og produktivi-

tet.

Rapporten fokuserer på tre hovedmålsætninger:

1. Europa skal lukke innovationsgabet ift. USA og Kina, særligt inden for

digitale teknologier.

2. Europa skal have en samlet plan for dekarbonisering som kilde til

vækst.

3. Europa skal udvikle en udenrigs-økonomisk politik, der har til formål

at styrke sikkerheden og reducere afhængigheder.

Foruden de tre ovenfornævnte indsatsområder, peger Draghi på, at der er

behov for at nedbringe administrative byrder og generelt styrke forvaltnin-

gen i EU. For at opnå de tre målsætninger ser Draghi et øget behov for

investeringer, herunder særligt mobilisering af private investeringer.

Kommissionens meddelelse om et konkurrenceevnekompas tager udgangs-

punkt i analysen af EU's konkurrenceevneudfordringer i Draghis og Lettas

rapporter.

3. Formål og indhold

Formålet med Konkurrenceevnekompasset er ifølge Kommissionen at ud-

stikke retningen for arbejdet med at styrke EU's konkurrenceevne i de kom-

mende fem år og udpege prioriterede indsatser, der kan genskabe den økono-

miske dynamik i Europa.

Meddelelsen fastsætter konkurrenceevne som et af de bærende principper

for EU’s ageren, identificerer de overordnede udfordringer for EU's kon-

kurrenceevne samt annoncerer de konkrete tiltag, som Kommissionen på-

tænker at fremsætte forslag om for at adressere disse udfordringer i 2025

og 2026.

Kompasset identificerer på linje med Mario Draghis tre transformationer,

som er afgørende for EU's fremtidige konkurrenceevne. For det første skal

innovationsgabet lukkes; for det andet er der brug for en fælles plan for

dekarbonisering og forbedring af konkurrenceevnen; og for det tredje skal

EU's økonomiske afhængigheder reduceres og sikkerheden øges.

Kompasset udpeger endvidere fem horisontale indsatser, som er nødvendige

for at understøtte konkurrenceevnen på tværs af alle sektorer:

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

3/13

1. De reguleringsmæssige rammer skal forenkles, hvilket skal reducere

byrder og fremme hastighed og fleksibilitet. Her anfører Kommissio-

nen, at den eksisterende 25 pct.-målsætning for reduktion af rapporte-

ringsbyrder (35 pct. for SMV) udvides, så målet omfatter alle admini-

strative bryder for virksomheder. Man vil dermed reducere de admini-

strative byrder i Europa med 35,7 mia. euro i den nuværende Kom-

missions mandatperiode.

2. Stordriftsfordelene på det indre marked skal udnyttes fuldt ud gennem

fjernelse af barrierer. Her vil den kommende horisontale indre mar-

kedsstrategi levere på en modernisering af governanceregler for det

indre marked og nedbringe barrierer. Single Market Enforcement Ta-

skforce (SMET) får en større rolle i at sikre korrekt implementering.

3. Adgangen til finansiering skal styrkes gennem en opsparings- og inve-

steringsunion og et mere fokuseret EU-budget, med særlig fokus på

mobilisering af private investeringer. Under den kommende MFF vil

der blive fremsat forslag om en konkurrenceevnefond, som skal

strømline EU's investeringsprogrammer.

4. Færdigheder og kvalitetsjob skal fremmes samtidigt med at social ret-

færdighed sikres. Her vil Kommissionen arbejde for, at indsatser bl.a.

for livslang læring og samarbejde mellem virksomheder og universite-

ter styrkes. Kommissionen vil inddrage arbejdsmarkedets parter i ar-

bejdet med at udarbejde en køreplan for kvalitetsjob.

5. Politikker skal koordineres bedre på EU og på nationalt niveau ved

etableringen af en konkurrenceevne koordineringsværktøj. Værktøjet

har til formål at øge koordinationen mellem medlemsstaterne, så de

national industri- og investeringspolitikker spiller sammen mod fæl-

leseuropæiske prioriter.

I meddelelsen redegøres desuden overordnet for konkrete tiltag, som Kom-

missionen påtænker at fremsætte forslag om inden for hver af konkurren-

ceevnekompassets elementer, herunder med angivelse af den forventede

tidshorisont for fremsættelsen af de forskellige forslag og initiativer.

De 47 flagskibsinitiativer, som omtales i meddelelsen, berører en bred vifte

af områder, hvilket understreger, at en styrkelse af EU's konkurrenceevne

ifølge Kommissionen vil kræve en omfattende og tværgående indsats.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig om medde-

lelsen.

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

4/13

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser.

De konkrete initiativer kan have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og

samfundsøkonomiske konsekvenser, som vil blive beskrevet, når de præ-

senteres.

Initiativer mhp. at fremme europæisk konkurrenceevne vil overordnet

kunne have positive erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser i det

omfang, de bidrager til at styrke produktiviteten og forbedre vilkårene for

europæiske virksomheder og private investeringer samt betingelserne for

vækst og beskæftigelse.

8. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 29. januar med frist for høringssvar den

5. februar. Der er modtaget følgende høringssvar:

Kommunernes Landsforening (KL)

KL bakker entydigt op om, at der arbejdes for at skabe et konkurrencedyg-

tigt Europa til gavn for europæiske virksomheder, borgere og samfund.

Samtidig konstaterer KL, at Kommissionen agter at præsentere en revision

af udbudsdirektiverne mhp. at der skal gives forrang til europæiske produ-

center ved udbud inden for strategiske områder. KL støtter en strategisk

brug af offentlig indkøb og mener, at prioritering og vægtning bør ske tæt-

test muligt på hvor købet foretages. KL anfører, at der allerede tages mange

hensyn i offentlige udbud, og en introduktion af krav om at købe europæisk

øger risikoen for, at udbudsreglerne kompliceres yderligere, hvilket kan be-

tyde yderligere administrativt ressourcetræk særligt for ordregivere, men

også for tilbudsgiverne, svække konkurrenceevnen, fordyre indkøbet og

føre til en indskrænkning af det lokalpolitiske råderum. KL's klare ud-

gangspunkt er derfor, at udbudsdirektiverne vedbliver at være regler, der

ramme-sætter processen omkring det offentliges køb.

Det skal være entydigt, hvilke strategiske sektorer og teknologier der er tale

om, så ordregiver ikke er overladt med et skøn og et omfattende arbejde

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

5/13

med at indhente oplysninger og dokumentation for virksomheders oprin-

delsesland, hvor stor en andel af virksomhedens produktion der er på euro-

pæisk grund mv. Med andre ord bør tilgangen have blik for helheden, så

der ikke ensporet er fokus på, at offentlige indkøb skal løfte fx den euro-

pæiske teknologidagsorden.

SMVdanmark

SMVdanmark hilser

Competitiveness Compass

velkommen, men under-

streger behovet for reel regelforenkling og konsekvent brug af princippet

Think Small First.

Den planlagte 35 % reduktion i SMV’ers rapporterings-

krav bør gøres bindende, og de kommende Omnibus-forslag bør reducere

antallet og omfanget af krav til virksomhederne i videst muligt omfang.

Clean Industrial Deal

skal også

favne SMV’er, der udgør 99 % af EU’s

virksomheder, og sikre fair og proportionale vilkår for deres grønne om-

stilling. En

Savings & Investment Union

Start-up & Scale-up Strategy

kan forbedre SMV’ers adgang til finansiering og markeder. Nye definitio-

ner som

small mid-caps

bør ikke belaste de mindste unødigt, ligesom en

tæt koordinering mellem EU-Kommissionen og medlemslandene er afgø-

rende for reel byrdereduktion og tilsigtet implementering af kommende

EU-lovgivning.

Dansk Metal

I Dansk Metal ser vi positivt på Kommissionens meddelelse om et europæ-

isk konkurrenceevnekompas. Som fagforening for industriens ansatte deler

vi i Dansk Metal ambitionen om, at Europas også skal kunne konkurrere

med Kina og USA i fremtiden inden for særligt industri og teknologi. Kon-

kurrenceevnekompasset viser en god overordnet retning for Europa. Sim-

plifikation og regelforenkling udgør en vigtig europæisk dagsorden, som vi

i Dansk Metal bakker op om, og vi ser frem til, at Kommissionen bliver

mere konkrete herpå. Både Draghi-rapporten og konkurrenceevnekompas-

set (side 2) identificerer behovet for styrket innovation i Europa. I Dansk

Metal har vi som en del af Forskningsalliancen foreslået, at der udvikles et

såkaldt

Copenhagen Target

som erstatning for Barcelonamålsætningen. Vi

foreslår,

at EU’s medlemsstater bør sigte efter at bruge 4 procent af BNP

på forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er afgørende for at sikre inno-

vation og europæisk konkurrencekraft. Dansk Metal ser desuden positivt

på konkurrenceevnekompassets betoning af handelsaftaler (side 12-13)

som vej til at sikre styrket velstand samt mindske kritisk afhængighed, her-

under ikke mindst væsentligheden af Mercosur-aftalen.

Amnesty International Danmark

Reglerne om blandt andet virksomheders due diligence for bæredygtighed

(CSDDD) og EU’s direktiv for EU’s rapporteringsdirektiv (CSRD) er fær-

digbehandlet i EU-systemet

og er ved at blive implementeret i EU’s med-

lemslande. Mange virksomheder er dermed også i gang med at forberede

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

6/13

sig på og implementere reglerne. En mulig genåbning af direktiverne, som

EU-Kommissionens meddelelse lægger op til, risikerer at skabe stor lov-

givningsmæssig usikkerhed for disse virksomheder og bringe allerede fo-

retagne investeringer og nødvendige fremtidige investeringer i unødvendig

fare. Regeringen bør gøre alt hvad den kan for at bidrage til at sikre, at

Omnibus-forslaget ikke kommer til at underminere virksomhedernes ind-

sats og EU’s bæredygtighedsdagsorden.

IDA

IDA hilser EU-Kommissionens visioner for fremtidens Europa

velkomment men er bekymret for, om ambitionerne indfries med

konkrete initiativer og ressourcer på europæisk og nationalt niveau. IDA

bakker op om at øge investeringsniveauet og en kapitalunion. Det er

glædeligt, at uddannelse og kompetencer indgår som et horisontalt

element, og der udvikles en STEM Education Strategic Plan. Omvendt

er det uambitiøst med et EU-mål om at bruge 3% af BNP på FoU.

Fornuftigt at øge forsvarskapaciteten gennem ny teknologi, men det

kræver FoU-investeringer i dual-use teknologier. Der er behov for en

samlet råstofstrategi, der inkluderer en retning for CØ i Danmark og

styrke digitale værktøjer, infrastruktur og sprogmodeller.

Institut for menneskerettigheder

Instituttet har bemærkninger til den del at Kommissionens meddelelse, som

handler om omnibus-tiltag i relation til bæredygtighedsregulering. Institut-

tet ønsker at advare imod at de varslede omnibus-tiltag resulterer i tilbage-

skridt og forsinkelser i forhold til at levere på EU’s bæredygtighedsmål

herunder særligt tiltag der kan sikre virksomheders respekt for menneske-

rettighederne. Særligt bekymrende er det, at lovgivning omkring virksom-

heders ’due diligence’ er i fokus. Instituttet anbefaler bl.a., at fremtidige

omnibus-tiltag: a) prioriterer implementering og praktisk vejledning i,

hvordan bæredygtighedskravene opfyldes og afstår fra at slække på bære-

dygtighedsmål; b) højner fremfor svækker reguleringernes efterlevelse af

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv.

Teleindustrien (TI)

TI byder meddelelsen og Kommissionens fokus på europæisk konkurren-

ceevne velkommen. Konkurrenceevnekompasset præsenterer en strategisk

ramme for at styrke EU’s globale position inden for teknologi, grøn omstil-

ling og industri. TI noterer sig, at Kompasset bygger på Draghi-rapportens

anbefalinger og adresserer de strukturelle udfordringer, der har hæmmet

Europas produktivitetsvækst.

Kommissionen identificerer tre nøgleområder: innovation, grøn omstilling

og forsyningssikkerhed. Derudover anerkendes behovet for investeringer

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

7/13

i digital infrastruktur som fiber, 6G og cloud-løsninger, da EU aktuelt halter

bagefter sine egne mål. Kommissionens foreslåede ‘Digital Networks Act’

skal i den forbindelse forbedre markedsvilkårene for netværksudbygning,

reducere byrder og styrke digital konnektivitet i det indre marked.

TI er enig i, at en velfungerende digital infrastruktur er afgørende for

at sikre fremdrift på de nævnte nøgleområder. En stærk telesektor under-

støtter innovation, muliggør grønne teknologier og sikrer Europas digitale

og økonomiske suverænitet.

Forbrugerrådet TÆNK

Forbrugerrådet Tænk anerkender behovet for reguleringsmæssige justerin-

ger for at styrke EU’s økonomi og konkurrenceevne i den globale økonomi.

Regelforenkling skal ikke kun gavne erhvervslivet, men også skabe et mar-

ked, der fungerer optimalt for forbrugerne og understøtter en grøn omstil-

ling baseret på velfungerende markeder og markedsmekanismen. Vi lægger

vægt på en styrkelse af kapitalmarkedsunionen, fokus på energipriser, der

er til at betale, en omkostningseffektiv grøn omstilling og udbygning af

elnettet, en stærk kemikalieregulering, bedre regulering af handelsplat-

forme, cirkulær omstilling, dekarbonisering af økonomien og bæredygtig-

hed og en styrkelse af grænseoverskridende jernbarneforbindelser. Helt

grundlæggende er det vigtigt, at forbrugerorganisationer inddrages i den

videre proces for at øge EU’s konkurrenceevne, og vi ser derfor frem til at

blive inddraget fremadrettet.

Danske Rederier

Skibsfarten har stor strategisk betydning for EU og for Danske Rederier er

det ifm. Kommissionen meddelelse om Konkurrencekompasset derfor sær-

ligt vigtigt, at EU anerkender vigtigheden af europæisk søfart. Europas

konkurrenceevne bør styrkes med udgangspunkt i deregulering, den grønne

omstilling, strategiske forsyningskæder og investeringer i opskalering af

produktion af grønne brændstoffer til skibsfarten

–

bl.a. i forbindelse med

udarbejdelsen af den maritime industristrategi. I dag er den største udfor-

dring for søfartens grønne omstilling finansieringen af produktionen af al-

ternative brændstoffer til konkurrencedygtige priser. Danske Rederier an-

befaler dedikerede midler hertil f.eks. i EU’s brintbank og øremærkning af

nationale EU-ETS-indtægter til opskalering af grønne brændstoffer. Kom-

missionens statsstøtteramme bør derfor inkludere specifikke tiltag for svært

omstilbare sektorer - såsom skibsfarten.

Fonden Dansk Standard

Fonden Dansk Standard mener at standardisering spiller en vigtig rolle i

international teknologiudvikling og giver Europa mulighed for at præge det

globale marked. EU bør derfor støtte udviklingen af internationale standar-

der inden for digitale teknologier, AI, telekommunikation og vedvarende

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

8/13

energi for at sikre europæisk konkurrenceevne. Standarder fungerer som et

fælles teknisk sprog, der fremmer international handel, sikrer forbrugersik-

kerhed og reducerer handelsbarrierer. Den ny lovgivningsramme (NLF) har

gjort EU-lovgivning mere effektiv og givet virksomheder lettere adgang til

at overholde regler og fremme innovation. Revisionen af Forordning

1025/2012 bør fokusere på hurtigere godkendelsesprocesser, øget inklu-

sion af SMV’er og NGO’er samt en tættere kobling mellem europæiske og

internationale standarder. Miljømærkning Danmark opfordrer til et "report

only once"-princip for virksomheders dataindrapportering, hvor officielle

miljømærker som Svanemærket kan bruges som dokumentation. Derud-

over anbefales skærpede kemikaliekrav, bl.a. for PFAS, samt øget fokus på

cirkularitet gennem Ecodesign-forordningen.

IT Branchen

I IT-Branchen

mener vi, at løsningen på at styrke EU’s konkurrenceevne

skal findes gennem massive investeringer i forskning, tech og infrastruktur,

samt øget europæisk samarbejde og samhandel. Vi hilser de nye initiativer

i konkurrencekompasset velkommen, og ser positivt på et øget et fokus på

at identificere og forandre politiske og regulatoriske rammer, der skal mu-

liggøre en acceleration af EU’s konkurrenceevne og innovationskraft. Det

er også positivt, EU bl.a. vil arbejde for at fjerne byrder og barrierer for

virksomheder og skabe ens vilkår for at drive forretning, med særligt fokus

på SMV’ere og iværksættere. IT-Branchen

ser også positivt på oprettelsen

af et såkaldt ”28th legal regime”.

IT-Branchen bakker også op om en ny Europæisk Konkurrenceevnefond,

som skal finansiere investeringer i strategiske teknologier, som AI-fabrik-

ker, men også satsninger inden for kvanteteknologi, hvor vi har en styrke-

position i Danmark og EU.

Tekniq

TEKNIQ hilser det nye konkurrenceevnekompas velkomment og finder det

positivt,

at initiativerne i planen bl.a. fokuserer på at forbedre EU’s kon-

kurrenceevne ved at skabe gode rammer for innovation, ved at sikre sam-

menspillet mellem grøn omstilling og konkurrenceevne og ved at forøge

brugen af digitale værktøjer.

Vi hæfter os særligt ved og glæder os over Kommissionens høje ambitioner

om, at lovgivning og regler for virksomheder skal forenkles og reduceres.

Erhvervslivet har længe været tynget af mange krav og komplicerede reg-

ler. Det er glædeligt med initiativer, der vil reducere virksomhedernes rap-

porteringskrav væsentligt.

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

9/13

Finans Danmark

Finans Danmark støtter fuldt ud Kommissionens fokus på at udforme stra-

tegier og politikker, der fremmer konkurrenceevnen i EU. I den forbindelse

er det vigtigt med et fokus på regelforenkling og byrdelettelser, men der er

endvidere et generelt behov for at se på, hvordan der lovgives, herunder

reduktion af level 2 og 3 regeldannelse.

For at håndtere finansiering- og investeringsgap’et,

som Europa står over

for, er det helt centralt at forbedre europæiske kapitalmarkeder, som i dag

er for fragmenterede og ineffektive. Dette omhandler både at se på forenk-

ling af makroprudentielle regler for banker, aktivering af private opsparin-

ger på kapitalmarkederne til gavn for virksomheder (hvor flere lande, her-

under Danmark har erfaringer at spille ind med fra investerings- og aktier-

sparekonti) og ikke mindst en grundig undersøgelse og håndtering af frag-

menteringen og ineffektiviteten på kapitalmarkedsinfrastrukturen til gavn

for børsnoterede virksomheder, investorer og pensionsopsparere. Herud-

over, opfordres medlemslandene til at se på skatterelaterede barrierer på

det indre marked for kapital, som er en af de mest grundlæggende struktu-

relle barrierer for en velfungerende kapitalmarkedsunion.

FH anerkender vigtigheden af konkurrencedagsordnen for EU, men det er

afgørende, at alle initiativer sker med de 240 mio. europæiske lønmodta-

gernes tarv for øje, da de har en afgørende rolle i at forbedre Europas kon-

kurrenceevne. Vi mener i denne forbindelse, at uddannelse, reskilling, up-

skilling (lifelong learning) på tværs af sektorer og uddannelsesniveauer,

samt social dialog og kvalitetsjob er essentielt for en stærk konkurrence-

evne. God konkurrence foregår nemlig på gode vilkår for arbejdstagerne.

Derfor er vi også glade for, at kvalitetsjob og uddannelse er nævnt i kom-

passet, da FH anser disse som fundamentet for at sikre en økonomisk og

socialt bæredygtig konkurrenceevne. Til dette vil vi gerne pointere, at ar-

bejdsmarkedets parter i Danmark har bevirket, at Danmark ikke blot er

fyldt med kvalitetsjob, men også har hjulpet med at skabe muligheder for

uddannelse, videreuddannelse og livslang læring. Der bør i denne forbin-

delse også være mere fokus på, at konkurrenceevne og økonomisk vækst

går hånd i hånd med social dialog

–

på alle niveauer. Vigtigheden af dette

er bl.a. også understreget i Letta-rapporten, hvorfor FH mener, at det bør

fremgå tydeligere i Kommissionens strategi.

GreenPower Denmark

Green Power Denmark finder det positivt, at Europa-Kommissionen har

fremlagt konkurrencekompasset, der skal styrke innovation og EU's clean

tech industrier samt sikre strategisk autonomi på udvalgte teknologier og

inden for kritiske sektorer. Det er herunder positivt, at der udarbejdes en

electrification action plan, der forhåbentligt kan være det første skridt til at

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

10/13

opnå mere direkte og indirekte elektrificering af Europa samt at energiin-

frastruktur og hurtigere godkendelse heraf, bliver set som en af de vigtigste

parametre for at opnå en bedre konkurrenceevne.

Derfor er Green Power Denmark særligt positiv omkring at fremme efter-

spørgslen på grønne elektroner og molekyler i industrien. Det er dog afgø-

rende, at søjlerne i konkurrencekompasset bliver understøttet af lovgivning

og regulering, der ikke øger de administrative byrder for europæiske virk-

somheder. Det er behov for en forsimplet adgang til EU-midler, så man er

bedre stillet mod attraktive vilkår i den amerikanske IRA og forvridende

kinesisk statsstøtte. En revidering af statsstøtterammerne i Europa bør bero

på en analyse af konkurrencesituationen i lyset af de seneste års lempelse

af reglerne, og bør fokusere på at understøtte målet om klimaneutralitet i

2050 fremfor overgangsløsninger, som forlænger investeringer i fossile

energikilder.

Hovedopgaven for EU-Kommissionen skal være at opbygge en modstands-

dygtig og konkurrencedygtig industri for vedvarende energi i EU, samtidig

med at man tillader globale sourcing-strategier for at undgå projektforsin-

kelser og uforholdsmæssige omkostningsstigninger for europæiske virk-

somheder. Forbedrede vilkår i EU skal skabe rammerne for udbygning af

vedvarende energiprojekter, og dermed incitament til at udbygge europæ-

isk produktionskapacitet. Slutteligt kræver det, at industrien bliver inddra-

get så tidligt som muligt i nye regulatoriske processer, så rammevilkårene

tilpasses de reelle markedsbehov.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA hilser et europæisk konkurrenceevnekompas velkommen og at Kom-

missionen lægger op til en opfølgningsmekanisme på de foreslåede kon-

krete lovforslag DA er enige med Kommissionen i, at der er et stort poten-

tiale for at forenkle virksomheders afrapporteringskrav, hvor datapunkter

skal reduceres og ikrafttrædelse for ikke-omfattede virksomheder udsky-

des. DA bakker op om Kommissionens fokus på at facilitere brugen af AI

og ny teknologi frem for at fokusere på yderligere byrdefuld regulering.

DA ser et potentiale i en ’Union of Skills’. Opkvalificering og efteruddan-

nelse skal rette sig mod konkrete jobs og involvere arbejdsmarkedets parter

i udformningen af forløbene. DA bemærker, at uddannelse i overvejende

grad er national kompetence. DA bemærker, at initiativerne inden for den

europæiske sociale søjle indtil nu ikke har været understøttende for den

europæiske konkurrenceevne. Der er behov for at skifte spor i udmøntnin-

gen af søjlen, så den respekterer arbejdsmarkedets parters rolle og auto-

nomi. I forbindelse med et ’Quality Jobs Roadmap’ bør arbejdsmarkedets

parter blive tæt involveret, og DA mener, at Kommissionen bør afstå fra at

definere kvalitetsjobs og sammenligne jobkvalitet, da det i meget høj grad

afhænger af arbejdsmarkedet og den enkelte lønmodtager.

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

11/13

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv byder det nye konkurrenceevnekompas velkomment. Kom-

passet signalerer et reelt gearskifte, som viser et helt andet ambitionsni-

veau, end vi før har set. Det er ikke et sekund for tidligt. Vi skal have et

stærkt og konkurrencedygtigt Europa, der kan mere selv.

Vi er særligt glade for kompassets initiativer om at revitalisere det indre

marked, nedbringe energipriser og administrative byrder, give bedre mu-

ligheder for europæiske virksomheders skalering og konsolidering samt et

mere fokuseret EU-budget, der øger investeringer i kritiske sektorer som fx

AI, biotek/life science, cleantech og robotteknologi. Det er noget af det, vi

I Dansk Erhverv længe har efterlyst.

Nu gælder det om at konkretisere ambitionerne og føre dem ud i livet. Det

ser vi frem til at følge tæt.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) finder det meget positivt, at EU-Kommissionen nu har

fremlagt en konkret plan for at styrke europæiske virksomheders konkur-

rencekraft. Det cementerer europæisk konkurrencekraft som en høj politisk

prioritet på EU-Kommissionens dagsorden. Kompasset bør være et signal

til at gå fra konkurrenceevnestrategier og -planer til hurtig og konkret hand-

ling i Europa og medlemslandene.

DI hæfter sig især ved, at EU-Kommissionen vil fjerne en række admini-

strative byrder, sætte tempo på godkendelser af nye produkter, og sikre

nemmere adgang til EU-finansiering. Det er helt afgørende initiativer, der

vil gøre det mere attraktivt at investere i Europa

Ifølge DI er det positivt, at kompasset med den kommende Clean Industrial

Deal har fokus på at samtænke dekarbonisering af industrien med industri-

ens konkurrencekraft. Her er det helt afgørende at fastholde EU’s klimapo-

litiske målsætninger som en forudsætning for et konkurrencedygtigt Eu-

ropa.

DI mener desuden, at et fortsat stort fokus på kernen af det indre marked er

yderst vigtigt. Det er en hjørnesten i EU’s konkurrencekraft og et afgørende

industripolitisk værktøj. Derfor er det også positivt, at indre markedsstra-

tegien er planlagt til at komme til sommer.

DI havde dog gerne set, at kompasset havde medtaget et mere ambitiøst

mål for investeringer i forskning og udvikling i Europa. Tilsvarende havde

DI gerne set, at kompasset havde været mere konkret

–

og ambitiøst

–

forhold til behovet for at integrere medlemslandenes kapitalmarkeder.

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

12/13

Forsikring og Pension (F&P)

F&P deler de bekymringer, der ligger til grund for kompasset, og er enig i,

at det er afgørende for at styrke den europæiske konkurrenceevne, at der

hurtigst muligt iværksættes initiativer på en lang række områder, herunder

på de områder, som kompasset omfatter. Der er behov for et markant ret-

ningsskifte dels i forhold til den regulering, som europæiske virksomheder,

inkl. forsikrings- og pensionsselskaber, er underlagt, dels i forhold til den

måde, hvorpå den europæiske lovgivning bliver til.

Da konkurrenceevnekompasset er meget omfattende samtidig med, at det

er forholdsvist ”high-level” for så vidt angår de konkrete initiativer, har

F&P valgt at kommentere på udvalgte dele af kompasset. F&P vil herefter

i det omfang, det giver mening, afgive høringssvar i forbindelse med hø-

ringerne om de enkelte initiativer.

F&P har kommenteret på følgende:

•

Flagship Actions ”Start-up

and Scale-up Strategy”/”28th

legal regime”

•

Excelling in the technologies for tomorrow’s economy”

•

”A business case for clean production”

•

”Defence industry, security and preparedness”/ White Paper on the Fu-

ture of European Defence

•

“Simpler, lighter, faster: ensuring that EU regulation

is fit for compet-

itiveness”

•

”A Strategy on a Savings and Investment Union”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene

er generelt enige om, at EU’s konkurrenceevne bør styrkes, og

der ventes bred støtte til en række indsatsområder, herunder bl.a. mobilise-

ring af private investeringer og reduktion af byrder. Der kan dog forventes

delte holdninger til prioriteringen, finansieringen og nødvendigheden af

visse konkrete initiativer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen sætter klar retning og præ-

senterer forslag til konkrete tiltag for at forbedre EU's konkurrenceevne.

Regeringen deler vurderingen af, at EU’s konkurrenceevne er udfordret,

herunder særligt af en svag produktivitetsudvikling og at der er tale om en

tværgående udfordring, der fordrer konkrete tiltag på tværs af fagområder.

Det er en prioritet for

regeringen, at EU’s konkurrenceevne og produktivi-

tet styrkes, herunder ved at skabe gode betingelser for private investeringer

og de rette rammevilkår, ikke mindst for europæiske virksomheder. Dette

indbefatter, at regeringen finder det vigtigt, at der iværksættes en omfattede

kom (2025) 0030 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et konkurrenceevnekompas for EU

13/13

forenklingsøvelse for at nedbringe byrderne for virksomhederne. Regerin-

gen støtter i det lys Kommissionens arbejde med byrdereduktioner og sim-

plificeringer blandt andet via øget digitalisering.

Regeringen støtter ligeledes, at den grønne omstilling indgår som central

transformation i kompasset og som et bærende middel til

at forbedre EU’s

konkurrenceevne. Det skal styrke potentialet for vækst og velstand og sikre,

at EU kan konkurrere globalt om fremtidens innovation og produktion af

grønne, digitale og strategiske teknologier. Regeringen arbejder desuden

aktivt for at videreudvikle EU’s indre marked, styrke den grønne

og digi-

tale omstilling og styrke EU's økonomiske sikkerhed.

Regeringen er enig i, at kvalitetsjobs, færdigheder og social retfærdighed

bidrager til konkurrenceevnen. Nye tiltag skal dog respektere medlemssta-

ternes kompetence på uddannelsesområdet og velfungerende arbejdsmar-

kedsmodeller i EU. Regeringen støtter i den forbindelse, at Kommissionen

vil inddrage arbejdsmarkedets parter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.