kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0038 Bilag 3
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr.

909/2014 for så vidt angår en kortere afviklingscyklus for værdi-

papirer, KOM (2025) 0038

20. februar 2025

1. Resume

EU-Kommissionen fremsatte 12. februar 2025 forslag om ændring af

forordningen om forbedring af værdipapirafviklingen i EU. Forslaget

medfører, at afviklingen af værdipapirhandler skal afvikles senest én

forretningsdag efter handelsdatoen (T+1) fremfor som i dag senest to

forretningsdage efter handelsdatoen (T+2).

Formålet med forslaget er at forbedre værdipapirafviklingens effekti-

vitet med henblik på

at forbedre EU’s

konkurrenceevne, understøtte

den finansielle stabilitet samt sikre ens regler med tredjelande. Forsla-

get forventes at frigøre likviditet ifm. sikkerhedsstillelse og skal derfor

bl.a. ses i lyset af ambitionen om at styrke Kapitalmarkedsunionen.

Forslaget vil endvidere sikre, at afviklingscyklussen matcher det nord-

amerikanske marked, og at hastigheden for afvikling af værdipapirhan-

del således ikke bliver et konkurrenceparameter.

Regeringen støtter forslaget og formålet, herunder også at tilpasse pe-

rioden for afvikling af værdipapirhandler og de tilhørende finansielle

risici med sammenlignelige tredjelandsmarkeder, der allerede har el-

ler er i færd med den samme omstilling. Omstillingen indebærer i sig

selv investeringsomkostninger, men vil reducere de løbende omkostnin-

ger gennem lavere risici og automatiseringer. Samtidig giver forslaget

ensartede regler (et level playing field) mellem EU- og tredjelandsak-

tører, hvilket modvirker, at de finansielle virksomheder i EU-landene

ellers ville have højere omkostninger.

Dansk sprogversion er modtaget 12. februar 2025.

2. Baggrund

Kommissionen har 12. februar 2025 fremsat forslag om en kortere cy-

klus for afvikling af værdipapirhandler i EU. Der er tale om en ændring

af forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om vær-

dipapircentraler (CSDR)

. Formålet med forslaget er at afkorte varig-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af

værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af di-

rektiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og

2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter samt forordning (EU) nr. 236/2012 om short

selling og visse aspekter af credit default swaps. CSDR står for ”Central Securities Deposits Regu-

lation”.

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

2/9

heden af perioden for afvikling af værdipapirhandler i EU fra to forret-

ningsdage (også kaldet T+2) til én forretningsdag (T+1) efter handelen

er gennemført på en børs.

CSDR fastsætter fælles EU-regler for afviklingen af transaktioner med

finansielle instrumenter (aktier, obligationer, mv.), når handlen sker på

en børs, og regulerer samtidig også de virksomheder, der driver de sy-

stemer, hvor værdipapirafviklingen finder sted

–

såkaldte værdipapir-

centraler (Central Securities Depositories -

CSD’er).

”Afvikling”

er gennemførelsen af en handel med værdipapirer, efter

aftalen om handel er indgået. Afviklingen af værdipapirhandler har til

formål at sikre, at aftaleparterne modtager henholdsvis penge eller vær-

dipapirer. En udveksling af penge og værdipapirer udføres normalt

igennem et værdipapirafviklingssystem, som ligger i en CSD. CSD’en

matcher en køber og en sælger, bekræfter sælgers evne til at levere vær-

dipapirer og købers evne til at betale og sikrer derefter gennemførelsen.

En del af de eksisterende regler om afviklingsdisciplin medfører pligt

til, at en handel med værdipapirer skal være afviklet senest to forret-

ningsdage

efter handelen er indgået (T+2), når handlen sker på en børs.

Det vil sige, at der maksimalt må gå to forretningsdage for investorer

før penge henholdsvis værdipapirer er udvekslet.

En anden del af reglerne om afviklingsdisciplin omhandler, at fejl i af-

viklingen (dvs. hvis køber ikke kan levere pengene, eller sælger ikke

kan levere værdipapirerne) er forbundet med en omkostning for den

fejlende part.

Værdipapirafviklingssystemet (CSD’en) beregner bøder for manglende

levering af værdipapirer eller betaling dagligt. Dog udveksles bøderne

kun en gang om måneden netto mellem de enkelte parter. Dvs. bødebe-

løbet opgøres på baggrund af, hvor meget to banker netto skal udligne

på baggrund af den seneste måneds fejl. Generelt klarer de danske mar-

kedsdeltagere sig godt, og der er ikke mange fejl i dag.

Man forventer, at fejlene kan stige i en periode, efter T+1 er trådt i kraft,

da de komplekse krav til omstillingen, automatisering af processer, mv.

ikke nødvendigvis helt er på plads fra start, men også at fejlene vil

kunne nedbringes igen efter en indkøringsfase.

Det betyder udløb af anden dag efter handlen, dvs. perioden er samlet handelsdagen plus to dage.

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

3/9

Forslaget bygger bl.a. på en fælles erklæring

fra Den Europæiske Vær-

dipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Kommissionen og

Den Europæiske Centralbank (ECB) af 15. oktober 2024. Erklæringen

indeholder en anbefaling om at sikre en koordineret tilgang til at undgå

negative virkninger af en manglende overensstemmelse i afviklingspe-

rioder med større jurisdiktioner på internationalt plan samt at sikre en

effektiv og konkurrencedygtig opsparings- og investeringsunion (kapi-

talmarkedsunion). ESMA har desuden i en rapport af 18. november

2024 til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet anbefalet, at EU

overgår til afvikling T+1 senest den 11. oktober 2027

USA er overgået til T+1 afvikling d. 28. maj 2024, ligesom en række

andre jurisdiktioner som Kina, Indien og Canada er overgået til T+1.

UK har nedsat en task force til dette formål, som har afgivet en forelø-

big rapport med klar anbefaling om, at UK også vil overgå til T+1.

På EU-plan er der den 22. januar 2025 etableret en industrikomité

til

at understøtte omstillingen til T+1. Denne er etableret på baggrund af

ESMA’s anbefalinger og i samarbejde med de nationale finansielle til-

synsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet), Kommissionen og ECB.

I Danmark har sektoren konstitueret sig i et nationalt T+1 koordinati-

onsforum, som Finans Danmark (FIDA) sekretariatsbetjener. Dette fo-

rum bidrager til at forberede danske aktører på overgangen fra T+2 til

T+1, med fokus på en branchedrevet overgang.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), som er retsgrundlaget for CSDR. Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forkortning af periode for afvikling af værdipapirhandler

er at sikre mere effektiv værdipapirhandel med henblik på derigennem

at øge

EU’s

konkurrenceevne og mindske risici for den finansielle sta-

bilitet i tilfælde af evt. handel med fejl (afviklingen), f.eks. forsinket

levering af værdipapirer.

Fælles erklæring fra ESMA, Kommissionen og ECB om afkortning af standardafviklingscyklussen

for værdipapirer i Den Europæiske Union: næste trin, https://www.esma.europa.eu/sites/default/fi-

les/2024-10/ESMA74-2119945925-2085_EC-ECB-ESMA_High_level_joint_statement_T_1.pdf

Report

–

ESMA assessment of the shortening of the settlement cycle in the European Union, 18.

november 2024, ESMA74-2119945925-1969, https://www.esma.europa.eu/document/report-as-

sessment-shortening-settlement-cycle-european-union.

New governance structure for transition to T+1 settlement cycle kicks off

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

4/9

Hurtig afvikling af værdipapirhandel er desuden en fordel for investo-

rer

–

både private og institutionelle. Det skyldes blandt andet, at et kor-

tere tidsrum for afvikling af værdipapirhandler også reducerer perio-

den, hvor en modpart kan fejle. I forbindelse med værdipapirhandel

skal investorer binde kapital ifm. sikkerhedsstillelse for afvikling af

handlen. En hurtigere afvikling af værdipapirhandel vil dermed frigøre

midler og indebære, at investorer hurtigere kan indgå i andre transakti-

oner. Forslaget vil derfor potentielt kunne øge dybden og likviditeten i

markederne til gavn for investorer.

EU vil være bagefter markedsstandarden, hvis ikke forslaget snarest

gennemføres og aktørerne kan påbegynde omstillingen til en hurtigere

afvikling.

Endelig sikrer forslaget, at EU har samme afviklingsperiode som sam-

menlignelige jurisdiktioner, hvilket understøtter

EU’s

konkurrence-

evne og mindsker risici i det finansielle system, da det er uhensigts-

mæssigt for EU’s markeder ikke at have den samme afviklingsperiode,

som andre kapitalmarkeder, de er forbundet med. Investorer med por-

teføljer, der er investeret bredt på alle relevante markeder, vil få svæ-

rere ved at tilpasse porteføljerne og risikerer at have likvide midler eller

værdipapirer til overs, hvis de fx har solgt værdipapirer i et marked med

afvikling T+1 og derfor har fået betaling T+1, som skal anvendes til at

købe papirer i et T+2 marked.

Kommissionen foreslår at ændre afviklingsperioden for transaktioner

med værdipapirer omfattede af CSDR fra to forretningsdage til én for-

retningsdag, efter handelen har fundet sted på en børs. Denne ændring

foreslås at skulle finde anvendelse fra 11. oktober 2027 for at give alle

interessenter tid til at forberede sig på overgangen. Det kræver væsent-

lige forberedelser, herunder ændringer i systemer, automatisering af

manuelle processer og i det hele taget en langt højere grad af automati-

sering. Den foreslåede dato er sammenfaldende med tilsvarende anbe-

falinger i UK og Schweiz, hvilket tillægges betydning af sektoren. Det

kan ikke udelukkes, at effektiviteten i afviklingen vil dale i en indkø-

ringsperiode.

Teoretisk kunne det være muligt at overlade ændring af afviklingsperi-

oden fra T+2 til T+1 til branchen, dvs. uden lovændring, idet kravet om

afvikling T+2 i CSDR er et minimumskrav og altså ikke forhindrer

markedsdeltagerne i at implementere T+1 som standard for børshand-

ler. En ændring af CSDR bidrager dog til juridisk sikkerhed for hvilken

frist, markedsdeltagere skal indrette sig efter. Forslaget sikrer derud-

over en ensartet europæisk overgang til T+1, hvilket kan understøtte

velfungerende, åbne og mere integrerede europæiske kapitalmarkeder,

og dermed styrker kapitalmarkedsunionen.

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

5/9

Der er ikke fremsat kompromisforslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet

har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen anfører, at målet med CSDR om at fast-

lægge ensartede krav til afvikling af værdipapirhandler i EU, regler om

CSD’ers organisation og adfærd og fremme af sikker, effektiv og gnid-

ningsløs afvikling, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene

alene.

Derudover fremhæver Kommissionen, at kravet om obligatorisk peri-

ode for afvikling af værdipapirhandler er fastlagt i CSDR. Kommissio-

nen angiver, at det er nødvendigt at regulere afviklingsperioder på EU-

niveau for at 1) sikre en

ensartet tilgang i EU’s efterhandelsstrukturer,

2) hindre yderligere fragmentering af EU-landenes kapitalmarkeder, 3)

sikre gunstige vilkår for deltagere og investorer samt 4) sikre juridisk

klarhed over afviklingsperioden.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at ensartet regule-

ring af den obligatoriske afviklingsperiode for børshandler bedst sikres

ved en ændring af den gældende forordning og finder på den baggrund,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

CSDR er en forordning med direkte virkning og er dermed gældende

uden yderligere implementering i dansk ret. Ændringer i CSDR som

følge af dette forslag vil derfor også være direkte gældende i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke lavet en konsekvensanalyse af forslaget med

begrundelse i initiativets art og hastende karakter. Kommissionen har i

stedet udarbejdet et arbejdsdokument

med en analyse af virkningerne

COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Accompanying the document Proposal for a

REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Reg-

ulation (EU) No 909/2014 as regards a shorter settlement cycle in the

Union, SWD(2025) 37 final.

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

6/9

ved en overgang i EU til en kortere periode for afvikling af værdipapir-

handler. Overordnet set angiver Kommissionen, at både omstillingsom-

kostningerne og de løbende omkostninger over tid bør opvejes af de

langsigtede fordele.

På baggrund af de anførte grove skøn i Kommissionens arbejdspapir og

et ligeledes groft skøn over Danmarks andel af EU's samlede omstil-

lings- og løbende omkostninger kan omkostninger løbe op i væsentlige

beløb. Omkostninger vil også kunne variere betragteligt EU-landene

imellem afhængigt af, hvor effektive de enkelte landes sektorer og ak-

tører er på nuværende tidspunkt, når det kommer til IT- og interne pro-

cesser. Omkostningerne vil kunne påvirkes i nedadgående retning ved

bl.a. benyttelse af fælles IT fra datacentraler, hvor aktører kan dele om-

kostningerne.

Derudover vurderes der også mulighed for sektoren til at opnå en række

fordele og besparelser, herunder ifht. de marginkrav (krav til kapital,

der skal stilles som sikkerhed), der i dag skal afholdes ifm. værdipapir-

afvikling. Omfanget heraf er ikke kvantificeret nærmere, men det er

EU-Kommissionens vurdering, at fordelene over tid overstiger omkost-

ningerne.

Den finansielle sektor støtter ubetinget et EU-initiativ på området, og

at Danmark arbejder konstruktivt for overgangen til T+1 i det europæ-

iske samarbejde. I den sammenhæng er det væsentligt, at sektorerne i

de enkelte EU-lande formentlig via en branchedrevet tilgang ville

overgå til T+1 hver især, selv hvis en koordineret, samlet europæisk

overgang ikke gennemførtes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En forkortelse af afviklingsperioden vil kræve modernisering og auto-

matisering af en række centrale processer og IT-systemer hos de finan-

sielle markedsdeltagere. Dette vil i sidste ende medføre, at handler af-

vikles hurtigere og mere effektivt end i dag. Dette reducerer ventetiden

for køber og sælger på at modtage hhv. værdipapirer og penge til gavn

for investorer, der vil få muligheden for at foretage flere handler end i

dag.

En hurtigere afvikling af værdipapirhandler reducerer desuden kravet

på indbetaling af margin (sikkerhedsstillelse) fra finansielle aktører,

hvilket frigiver midler til anden aktivitet, herunder evt. investeringsak-

tivitet. Det skyldes, at de fleste transaktioner i værdipapirer i dag sikres

af en såkaldt central modpart (Central Counterparty

–

CCP). Denne en-

hed kræver margin fra markedsdeltagerne for at dække risikoen, hvis

en finansiel aktør ikke kan opfylde sin forpligtelse. Når afviklingen af

transaktioner i værdipapirer forkortes fra T+2 til T+1, betyder det, at

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

7/9

værdipapirer og penge skifter hænder hurtigere. Det bidrager også til at

reducere risikoen for, at køber og sælger ikke kan levere hhv. penge og

værdipapir, idet der er mindre tid, hvor køber kan miste pengene inden

levering ved f.eks. at gå konkurs og dermed den påkrævede CCP-mar-

gin.

Endeligt vil en kortere afviklingscyklus i EU samt sidestilling med

sammenlignelige jurisdiktioner øge tiltrækningskraften af EU's han-

delslandskab og dermed EU's konkurrenceevne. Det vil potentielt

kunne bidrage til øget investeringsaktivitet i EU og dermed finansiering

af europæiske virksomheder.

8. Høring

Forslaget har været i ekstern høring hos EU-Specialudvalget for den

finansielle sektor med frist for bemærkninger d. 17. februar 2025. Der

er modtaget høringssvar fra Danske Bank, Aktive Ejere, Forbrugerrådet

Tænk, Forsikring&Pension og FinansDanmark. Nedenfor er gengivet

et resumé af modtagne høringssvar.

Aktive Ejere udtrykte støtte til Kommissionens forslag.

Danske Bank (DB) støtter overgangen til T+1. DB vurderer, at der på

lang sigt ikke vil være væsentlige operationelle omkostninger forbun-

det med overgangen, idet de øgede krav til håndtering i høj grad vil

blive kompenseret af mere automatiserede løsninger. DB vurderer ikke

det er muligt at give et retvisende estimat af omstillingsomkostninger

på nuværende tidspunkt, ligesom det også vil afhænge af bl.a. definiti-

oner af de nødvendige ændringer i markedspraksis og en afklaring af

hvorvidt der vil ske ændringer i afviklingsdøgn fra ECB og Danmarks

Nationalbank.

DB fremhæver, at der ville være væsentlige omkostninger i tilfælde af,

at Danmark forblev på T+2, mens resten af EU overgår til T+1 og der

er en stærk interesse i en fælles, koordineret overgang for hele EU.

Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet initiativet om en kortere afvik-

lingscyklus. De understreger behovet for an ansvarlig implementering,

der beskytter små investorer i lyset af, at små investorer benytter han-

delsplatforme og formidlere, som muligvis skal opdatere deres syste-

mer for at kunne håndtere en hurtigere afviklingscyklus. Disse forbru-

gere skal ikke rammes af skjulte gebyrer eller uforudsete omkostninger

ifm. ændringerne.

Forsikring&Pension (F&P) udtrykker støtte til forslaget og vurderer, at

det understøtter en bred europæisk interesse i at sikre værdipapirmar-

kedernes funktion på bedst mulig måde. F&P understreger behovet for

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

8/9

at de nationale tilsyn og ESMA sikrer transparent kommunikation til

interessenter i forberedelsesprocessen.

FinansDanmark (FIDA) støtter overgang til T+1 i EU og anerkender de

potentielle fordele i form af effektivitetsforbedringer og risikoreduk-

tion og understreger behovet for koordination i EU og med andre tred-

jelande. FIDA fremhæver behovet for samarbejde mellem alle interes-

senter i sektoren, ligesom der skal tages højde for relevante nationale

forhold i processen.

FIDA anbefaler, at værdipapirfinansieringstransaktioner (securities

fi-

nancing transactions

(SFT)), dvs. transaktioner med aktiver (fx stats-

obligationer) med en bindende aftale om, at sælger køber aktivet tilbage

på en givent senere tidspunkt til en på forhånd aftalt pris, der anvendes

som sikkerhedsstillelse for finansiering, undtages fra krav om T+1. Det

begrundes med, at disse generelt afvikles på kortere basis, trods disse

ikke i sig selv er omfattet af nogen standardafviklingscyklus i dag, men

ikke eksplicit er undtaget fra anvendelsesområdet.

FIDA opfordrer endvidere til, at sanktionsregimet suspenderes ifm. an-

vendelsestidspunktet og en rimelig periode herefter for at sikre en hen-

sigtsmæssig overgang og håndtering af evt. udfordringer som følge

deraf.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har udtrykt stærk støtte til ændring af afviklingsperioden.

Der er bred enighed blandt EU-landene om, at den europæiske afvik-

lingscyklus skal tilpasses til forholdene på de globale markeder for at

sikre konkurrenceevnen i EU med sammenlignelige markeder. Samti-

digt er det væsentligt, at der sker en harmoniseret overgang til T+1, som

vil betyde forbedrede processer for de grænseoverskridende markeds-

deltagere.

EU-landene har haft drøftelser i en ekspertgruppe for EU-landende un-

der kommissionen dedikeret til emnet om T+1, hvor der har delte hold-

ninger til, om anvendelsesområdet skulle justeres i CSDR i denne for-

bindelse. Det drejede sig bl.a. om det er juridisk nødvendigt at undtage

værdipapirfinansieringstransaktioner (SFT) fra T+1. Det forventes

imidlertid ikke at blive et afgørende punkt i de kommende forhandlin-

ger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget om en kortere afviklingsperiode

for handler indgået på en børs, der kan understøtte velfungerende og

åbne kapitalmarkeder og medvirke til at forbedre EU's og Danmarks

konkurrenceevne.

kom (2025) 0038 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kortere afviklingscyklus for værdipapirer

9/9

Regeringen er enig i, at afviklingsperioden tilpasses med sammenlig-

nelige tredjelandsmarkeder, der allerede har eller er i færd med samme

omstilling, for at sikre ensartede regler (level playing field) imellem

disse og EU. En regelændring i CSDR vil give øget juridisk klarhed og

sikkerhed og koordineret tilgang i EU.

Regeringen finder det positivt, at en strømlining af afviklingsperioden

vil reducere risiko i det finansielle system, mindske kravene til sikker-

hedsstillelse (marginkrav) og reducere omkostninger, der er forbundet

med ikke at have den samme afviklingsperiode for børshandler som

andre jurisdiktioner. Forslaget vurderes endvidere positivt, idet det vil

modernisere og forberede efterhandelsprocessernes effektivitet og

modstandsdygtighed, som vil fremme afviklingseffektiviteten i EU

som et hele.

Regeringen anerkender, at tilpasningen af afviklingsperioden indebæ-

rer omstillingsbyrder og omkostninger, men at disse opvejes af de lang-

sigtede fordele i form af færre omkostninger for de finansielle aktører,

jf. også at sektoren støtter overgangen.

Regeringen støtter, at tilpasningen vil finde anvendelse fra den foreslå-

ede dato, der vil give mulighed for at forberede sig på overgangen.

Regeringen er åben for at undersøge mulighederne for en eventuel

overgangsperiode, hvor de gældende regler om afviklingsdisciplin, her-

under udveksling af bøder mellem markedsdeltagerne, ikke gælder i en

periode, mens markedsdeltagerne tilpasser sig T+1.

Regeringen vil søge afklaring af, om der er behov for at tydeliggøre

anvendelsesområdet i CSDR ift. hvilken typer transaktioner, der måtte

være omfattede af T+1.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.