kom (2025) 0046 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om vejen til den næste flerårige finansielle ramme

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0046 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Kommissionens meddelelse om vejen til den næste flerårige

finansielle ramme

KOM (2025) 46

Nyt notat

1. Resumé

21. marts 2025

Kommissionen har den

11. februar 2025 fremlagt en meddelelse om ”Vejen til den næste fler-

årige finansielle ramme”. Meddelelsen identificerer en række hovedudfordringer, som det fremti-

dige EU-budget skal adressere, og opstiller målsætninger og rammer for Kommissionens kom-

mende

forslag om en ny flerårig finansiel ramme. EU’s fremtidige budget skal ifølge Kommissio-

nen være mere fokuseret på strategiske prioriteter som konkurrenceevne, forsvar og sikkerhed,

migration og klima. Det skal bl.a. sikres ved at gøre budgettet mere simpelt og mindre fragmen-

teret med færre programmer samt ved at udmøntningen af budgettet i højere grad kobles til politi-

ske målsætninger og resultater. Budgettet skal også i højere grad bruges til at mobilisere private

investeringer.

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse og ser frem til et rettidigt

MFF-forslag. Det er vigtigt, at EU-budgettet moderniseres og fokuseres

mod EU’s strategiske

prioriteter, så der er prioriteringsrum til at

støtte Ukraine, tage vare på EU’s sikkerhed, styrke

konkurrenceevnen og levere på den grønne omstilling,

herunder opfyldelse af EU’s klimamål.

2. Baggrund

Kommissionen har den 11. februar 2025 fremlagt en meddelelse om

Vejen til den

næste flerårige finansielle ramme.

Meddelelsen er den 19. februar 2025 modtaget i

dansk sprogversion.

Den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) er gældende frem til 2027, og

der skal således forhandles en ny ramme gældende fra 2028. Det fremgår af med-

delelsen, at Kommissionen vil fremsætte forslag til den næste MFF i juli 2025.

Forhandlingerne vil således skulle indledes under dansk formandskab.

3. Formål og indhold

Meddelelsen præsenterer de, ifølge Kommissionen, primære politiske og budget-

mæssige udfordringer, som skal danne grundlag for udformningen af fremtidens

MFF. Dertil præsenteres nogle overordnede retningslinjer for Kommissionens

kommende forslag til en ny MFF, idet der samtidig lægges op til omfattende dia-

log med interessenter i forberedelsen af forslaget.

kom (2025) 0046 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om vejen til den næste flerårige finansielle ramme

Side 2 af 5

Identificerede politiske udfordringer

Kommissionen angiver, at EU-budgettet skal fokusere på fælles udfordringer,

hvor udgifter på europæisk plan skaber størst merværdi. Kommissionen lægger

derfor op til, at der opnås enighed om hvilke udfordringer, der skal adresseres,

førend der træffes beslutning om finansieringen heraf. Kommissionen identifice-

rer følgende udfordringer i meddelelsen:

•

Europæisk konkurrenceevne.

Med henvisning til bl.a. Draghi-rapporten peger

Kommissionen på, at der i EU investeres for lidt i forskning, innovation

og udvikling, og at de afsatte midler i ikke tilstrækkelig grad anvendes til

opskalering af strategiske projekter.

Forsvar og sikkerhed.

Kommissionen peger på, at ikke alle EU-lande har nået

målsætningen om at anvende 2 pct. af BNP på forsvar, ligesom der peges

på et fragmenteret marked for forsvarsindustri og få fælles investeringer.

Migration fra det sydlige naboskab.

Øgede geopolitiske spændinger og fattig-

dom bidrager til fortsatte migrationsstrømme til Europa.

Fortsat behov for samhørighedspolitikken.

Kommissionen peger på, at der er be-

hov for en moderniseret samhørighedspolitik for at sikre fortsat konver-

gens og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Nye udfordringer i landbruget.

Indkomsten i landbruget er fortsat lavere end

EU-gennemsnittet. Ligeledes er der øget behov for at give incitament til

levere positive klimabidrag og økosystemtjenester.

Klimatilpasning.

Omkostningerne til klimarelaterede katastrofer er vokset

støt til 40 mia. euro i 2023 og forventes fortsat at øges.

Støtte til Ukraine og eksterne instrumenter.

Kommissionen peger på, at der er

behov for at videreføre støtten til Ukraine. Ligeledes medfører geopoliti-

ske spændinger behov for strategisk anvendelse af eksterne instrumenter.

Udvidelse af EU.

Kommissionen peger på behov for at øge støtten til kan-

didatlande mhp. at forberede dem til et kommende EU-medlemskab.

•

Målsætninger for en ny MFF

Kommissionen konkluderer på baggrund af de identificerede udfordringer, at der

er behov for et ambitiøst budget, både hvad angår design og størrelse. På den bag-

grund opstiller Kommissionen en række målsætninger for den nye MFF.

For det første skal budgettet være mere fokuseret. Kommissionen peger på, at det

nuværende budget i høj grad er fragmenteret. Dette skaber ifølge Kommissionen

en lav grad af synergi mellem budgettet og de politiske mål. Kommissionen peger

derfor bl.a. på, at EU-budgettet skal kobles tættere til Det Europæiske Semester

og det nye Konkurrenceevnekoordineringsværktøj. Yderligere bør de eksterne in-

strumenter anvendes mere strategisk, herunder understøtte målsætninger vedr. rå-

materialer, energi, klima og migration.

For det andet skal budgettet være mere simpelt. Kommissionen peger på, at det

nuværende budgets opbygning med over 50 særskilte programmer skaber unødig

kompleksitet og byrder for både nationale myndigheder og støttemodtagere. Dette

kom (2025) 0046 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om vejen til den næste flerårige finansielle ramme

Side 3 af 5

har ifølge Kommissionen også ledt til en forsinkelse i implementeringen af bl.a.

samhørighedsmidlerne.

For det tredje skal budgettet være mere effektfuldt. Kommissionen påpeger, at det

nuværende EU-budget allerede har mulighed for at anvende en række instrumen-

ter til at øge effekten af EU-midler, herunder finansielle garantier mv. gennem In-

vestEU. Der peges på potentialet for at mobilisere yderligere private investeringer.

Yderligere peger Kommissionen på, at selvom der er sket en forbedring i den per-

formancebaserede udmøntning i nogle fonde, kan dette forbedres på tværs af

budgettet.

For det fjerde skal budgettet være mere fleksibelt. Kommissionen peger på, at det

nuværende budget har lav fleksibilitet. Dette skyldes bl.a. størstedelen af EU-bud-

gettet er præ-allokeret fra MFF-periodens start. Kommissionen peger bl.a. på, at

muligheden for at afholde udgifter over udgiftslofterne er en mulighed for fleksi-

bilitet, ligesom der peges på, at nogle programmer har indbygget fleksibilitet eller

reserver.

For det femte skal budgettet levere på EU’s prioriteter. Kommissionen peger på,

at der er behov for stærke mekanismer for at sikre, at implementeringen af EU-

budgettet bidrager til

EU’s

politiske prioriteter. Det indebærer samarbejde med

medlemslande og regioner, samt et større fokus på resultater, hvor udbetaling af

EU-midler afhænger af, at aftalte mål påviseligt er opnået, og en fælles ramme, der

sikrer overensstemmelse med den grønne omstilling. Derudover lægger Kommis-

sionen op til, at der ud over de eksisterende regler om retsstatskonditionalitet skal

ses på at styrke sammenhængen mellem overholdelse af retsstatsprincipper og

støtte fra EU-budgettet, herunder for udvidelseslande.

Tilgang til en ny MFF

Kommissionen understreger i meddelelsen, at status quo ikke er en mulighed, og

præsenterer følgende centrale elementer for den næste MFF:

•

Én plan med landefordelte midler for hver medlemsstat med centrale re-

former og investeringer fokuseret på fælles prioriteter, herunder også at

fremme samhørighed.

En konkurrenceevnefond med fokus på investeringer i kritiske sektorer,

herunder forskning og innovation samt vigtige projekter af fælleseuropæ-

isk interesse. Fonden skal dække hele ”investeringsrejsen” fra innovation

til opskalering, industriel anvendelse og fremstilling. Fonden skal derud-

over bidrage til at mobilisere og

de-riske

private investeringer.

Eksterne instrumenter, som er mere effektive og tættere koblet til strategi-

ske prioriteter.

Stærk beskyttelse af retsstatsprincippet.

Styrkede og nye egne indtægter til EU-budgettet.

•

kom (2025) 0046 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om vejen til den næste flerårige finansielle ramme

Side 4 af 5

Finansiering

Kommissionen peger på, at det ikke er muligt på én gang at øge finansieringen til

nye prioriteter, tilbagebetale EU’s genopretningslån og holde medlemslandenes

bi-

drag stabile. Ifølge Kommissionen skal der derfor etableres nye egne indtægter.

Der peges bl.a. på de forslag man tidligere har fremlagt, herunder at provenuet fra

ETS-kvotesystemet skal tilgå EU-budgettet frem for nationale budgetter samt et

nyt bidrag baseret på selskabsskatteprovenu i medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om Kommissionens med-

delelse.

Europa-Parlamentet vedtog den 29. januar 2025 en egeninitiativrapport

(2024/2051(INI)), hvor det fremgår, at den kommende MFF skal designes og fi-

nansieres med henblik på at kunne levere på EU’s politiske mål, håndtere EU’s

voksende udfordringer, håndtere og

tilbagebetale EU’s gæld og tilpasses til ud-

giftsbehov under forandring.

Europa-Parlamentet lægger vægt på, at en kommende MFF skal skabe europæisk

merværdi og være mere enkelt og gennemsigtigt. Fokus i den kommende MFF

skal være på EU’s strategiske mål,

som omfatter 1) konkurrenceevne, strategisk

autonomi og samhørighed, 2) den grønne og digitale omstilling, 3) sikkerhed, for-

svar og beredskab, 4) eksterne anliggender og udvidelse og 5) fundamentale ret-

tigheder, værdier og retsstatsprincipper.

Europa-Parlamentet finder, at der vil være behov for markant flere midler i den

kommende MFF-periode end der er afsat i den nuværende MFF for 2021-2027 og

appellerer til, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at opnå EU’s strategiske

mål. Derudover lægger Europa-Parlamentet vægt på omfattende inddragelse af

eksterne interessenter samt tæt interinstitutionelt samarbejde mellem Parlamentet,

Kommissionen og Rådet og lægger op til en strategisk dialog mellem de tre insti-

tutioner frem mod fremsættelsen af MFF-forslagene.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant for meddelelsen i sig selv, da denne ikke udgør

et lovgivningsmæssigt tiltag.

6. Gældende ret

Meddelelsen har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Den næste flerårige finansielle ramme fra 2028 vil have væsentlige statsfinan-

sielle konsekvenser.

kom (2025) 0046 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om vejen til den næste flerårige finansielle ramme

Side 5 af 5

8. Høring

Meddelelsen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at forsvar, sikkerhed og konkurren-

ceevne er væsentlige udfordringer for EU, som skal adresseres i den kommende

MFF. Der forventes dog at være uenighed blandt landene om, hvordan dette kon-

kret skal udmøntes.

Det forventes, at flere lande vil bakke op om Kommissionens planer om et mere

simpelt, effektivt og fokuseret budget. Samtidig har en række særligt syd- og øst-

europæiske lande argumenteret for, at samhørighedspolitikken og den fælles land-

brugspolitik fastholdes.

Der ses fra nogle særligt syd- og østeuropæiske lande behov for et højere udgifts-

niveau for at finansiere de forskellige prioriteter, mens andre lande, herunder sær-

ligt central- og nordeuropæiske, argumenterer for omprioriteringer frem for mar-

kante stigninger i budgettets størrelse.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er vigtigt for regeringen, at EU er i stand til at håndtere de udfordringer, vi

står over for, herunder støtte Ukraine, styrke forsvaret, håndtere

EU’s eksterne

udfordringer, herunder særligt migrationsudfordringen, styrke konkurrenceevnen

og levere på den grønne omstilling,

herunder opfyldelse af EU’s klimamål.

Det

kræver en modernisering af EU-budgettet med henblik på at prioritere de områ-

der, hvor EU-samarbejdet giver størst merværdi.

Regeringen ønsker et enklere EU-budget med en klarere kobling mellem støtte,

mål og resultater, som understøtter en sund økonomisk udvikling i medlemssta-

terne og fremmer retsstatsprincipper.

Der er behov for at understøtte

EU’s strategiske prioriteter.

Derfor skal samhørig-

hedsfondene og landbrugsstøtten reformeres og reduceres. Samtidig er det også

vigtigt for regeringen at sikre en rimelig byrdefordeling i finansieringen af EU-

budgettet, herunder via rabatter.

Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at der er behov for et

enklere, mere fokuseret og mere effektfuldt budget, og ser frem til at modtage et

rettidigt forslag til den næste flerårige finansielle ramme og indlede forhandlin-

gerne under dansk formandskab.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.