kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0075 Bilag 1
Offentligt

Den 19. marts 2025

FVM 432

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen

skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende gene-

rationer

KOM (2025) 75

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. marts 2025. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 19. februar 2025 fremlagt meddelelse om sin

”Vision

for landbrug og fødeva-

rer”.

Visionen

lægger en overordnet strategisk retning for Kommissionens arbejde på landbrugs- og

fødevareområdet med sigte på at opnå en attraktiv, robust, bæredygtig og konkurrencedygtig sektor.

Meddelelsen peger frem mod forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027, der forventes fremsat

andet halvår 2025. Derudover bebuder den en række initiativer i forhold til blandt andet proteiner,

dyrevelfærd, bio-pesticier, bioøkonomi, oprindelsesmærkning, vin, bæredygtighed, geografiske beteg-

nelser, styrket importkontrol, import og globale standarder samt madspild. Visionen bygger på flere

forskellige strategiske input, herunder resultaterne fra den strategiske dialog om fremtidens landbrug

i EU samt Draghi-rapporten om Europas konkurrenceevne. Visionen har i sig selv ingen lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser, men den indeholder en oversigt over kommende initiativer

på området og skitserer Kommissionens ambitioner frem til 2040. Visionen har i sig selv ikke konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen hilser visionen velkommen og finder det vigtigt, at der

er et langsigtet perspektiv for udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren, hvor der er fokus på grøn

omstilling, forenkling og markedsorientering. Regeringen finder endvidere, at internationale handels-

regler skal respekteres. Regeringen bemærker, at drøftelsen ikke skal foregribe fremtidige forhand-

linger om EU’s flerårige finansielle ramme eller forhandlinger om udvidelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 75 af den 19. februar 2025 fremlagt

dens ”Vision for landbrug og

fødevarer”.

Meddelelsen er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 3. marts 2025.

Kommissionsformanden havde i forbindelse med nedsættelse af den nye Kommission givet landbrugs-

kommissæren til opgave at udarbejde en vision for landbrug og fødevarer inden for Kommissionens

første hundrede dage. Det er denne vision, som nu foreligger.

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

Formål og indhold

Kommissionens vision for landbrug og fødevarer skal sætte den overordnede strategiske retning for den

fremtidige politik inden for landbrugs- og fødevaresektoren i EU. Fokus er på landbrugs- og fødevare-

sektorens strategiske betydning for EU, økonomien, sikkerhed, konkurrenceevne og robusthed samt

landbrugernes vilkår.

Hovedambitionerne for visionen er, at landbrugs- og fødevaresektoren skal være attraktiv og forudsige-

lig, og der skal genereres indkomster, som også tiltrækker nye generationer. Derudover skal landbrugs-

og fødevaresektoren være konkurrencedygtig og robust set i forhold til global konkurrence og eksterne

påvirkninger. Landbrugs- og fødevaresektoren skal desuden fremtidssikres og gøres bæredygtig i for-

hold til klima og biodiversitet. Der skal være fokus på fair arbejds- og livsvilkår, samt at sektoren indgår

i levende landdistrikter. Dertil er mulighederne i viden, forskning og innovation centrale for landbrugs-

og fødevaresektoren fremadrettet. Forenkling af den lovgivningsmæssige ramme, der påvirker landbru-

gerne og fødevarekæden, indgår som et tværgående hensyn i ambitionerne.

Visionen indeholder ikke konkrete lovforslag, men angiver en række fremtidige tiltag fra Kommissio-

nens side.

Kommissionen anfører i visionen, at mange af de udfordringer, som gør sig gældende for landbrugssek-

toren også omfatter fiskerisektoren. Kommissionen bebuder hertil, at den vil fremlægge en vision for

fiskeri- og akvakultursektoren, som sammen med den kommende europæiske havpagt (European Oce-

ans Pact) vil sætte rammerne for en bæredygtig og konkurrencedygtig sektor med fokus på jobskabelse,

mv.

Markedsregulering

Visionen sætter fokus på behovet for at sikre landbrugerne en rimelig indtjening og tiltrække nye gene-

rationer til landbruget. I forhold til landbrugssektorens indtjening fokuseres der på, at der er en uba-

lance i fødevareværdikæden, hvor landmændene bærer en uforholdsvis del af byrder, omkostninger, ri-

sici mv. Kommissionen finder, at landbrugernes position i fødevareværdikæden skal styrkes og har i den

forbindelse allerede fremlagt forordningsforslag om henholdsvis ændring af den fælles markedsordning

og myndighedssamarbejde om urimelig handelspraksis. Kommissionen vil ligeledes øge indsatsen gen-

nem det nye Observatorium for fødevaresektoren. Kommissionen vil i forbindelse med revisionen af

direktivet om urimelig handelspraksis i efteråret 2025 forfølge princippet om, at landmænd ikke syste-

matisk skal tvinges til at sælge under produktionsomkostninger. Der er endvidere fokus på at fremme

korte forsyningskæder med henblik på at bidrage til bedre afsætningspriser for landbrugere og fiskere.

Landbrugsstøtte

Et element i landmændenes indkomst er den direkte støtte gennem den fælles landbrugspolitik. Land-

brugsstøtten skal i højre grad målrettes landbrugere, der bidrager aktivt til fødevareproduktion og til

landbrugsbedrifternes økonomiske levedygtighed og bevaring af miljø. Der er også fokus på at sikre

bedre vilkår for de små og mellemstore bedrifter, herunder gennem forenkling af støtten. Det fremgår,

at den fælles landbrugspolitik efter 2027 vil være en del af Kommissionens forslag til den flerårige fi-

nansielle ramme efter 2027, der vil blive enklere og mere mål- og resultatorienteret samt indeholde en

mere klar balance mellem regler, krav og incitamenter. Det fremgår, at Kommissionen ønsker, at støtten

i højere grad skal målrettes behov med særlig fokus på landbrug i områder med naturbetingede ulemper,

unge og nye landmænd og blandede landbrug. Et element er øget brug af støttelofter pr. bedrift og støt-

tenedsættelse.

Unge landmænd fremhæves i forbindelse med at øge innovation samt i forhold til eksempelvis økologi,

agro-økologiske dyrkningspraksisser og mulighederne ved den cirkulære bioøkonomi. Der er også behov

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

for at udvikle nye værktøjer, der kan skabe nye indkomstmuligheder. Kommissionen peger i den sam-

menhæng på mulighederne i udviklingen af carbon-farming, hvor rammen for udvikling af klima-kre-

ditter er fastlagt, og den konkrete udvikling af opgørelser mv. er i gang. Dette vil udvides til også at

omfatte udvikling af natur-kreditter. Ligeledes peges på mulighederne for landmænd inden for vedva-

rende energiproduktion, herunder sol, vind, biogas mv.

Betydningen af små og mellemstore landbrug fremhæves, og Kommissionen overvejer en udvidet ud-

gave af den nuværende forenklede støtte til små landbrug, som vil indgå i Kommissionens forenklings-

pakke for landbrugssektoren i andet kvartal af 2025.

Kommissionen ønsker, at alle landmænd fortsat skal kunne drage fordel af bioordningerne under den

fælles landbrugspolitik, som vil blive strømlinet og forenklet, samt af investeringsstøtte og krise- og ri-

sikostyringsværktøjer. Det fremgår, at der i implementeringen af den fælles landbrugspolitik er behov

for en mere strategisk tilgang. Konditionalitet vil blive forenklet, og der signaleres et skifte i politikken

fra krav til incitamenter, herunder ved at belønne landmændene for at levere offentlige goder.

Certificeringsordninger og benchmarking

I forhold til klima og miljø peger Kommissionen på, at der er tiltagende byrder ved forskellige standar-

der, certificeringer mv. Dette er baggrunden for, at Kommissionen vil udvikle og gradvist indfase et fri-

villigt benchmarking-værktøj, hvor udviklingen af carbon-farming skal ses som et første led heri. På sigt

ønskes, at værktøjet udvikles fra landbrugsaktiviteter til at omfatte hele landbrugs- og fødevaresektoren

og dermed bidrage til information for forbrugerne.

Finansieringsinstrumenter

I forhold til finansieringsinstrumenter vil Kommissionen arbejde yderligere sammen med den Europæ-

iske Investeringsbank (EIB) og banksektoren for at geare og øge finansieringsmulighederne. I forhold

til at afdække risiko vil Kommissionen også undersøge mulighederne for offentligt-privat partnerskab

med henblik på at tiltrække investeringer til små og mellemstore virksomheder i landbrugs- og fødeva-

resektoren.

Generationsskifte

Kommissionen bebuder en strategi for generationsskifte i 2025, som skal udarbejdes i tæt samarbejde

med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og centrale aktører. Strategien skal indeholde anbefalinger

på såvel EU- som nationalt og regionalt niveau. Et element i generationsskiftet er adgangen til land-

brugsjord, hvor Kommissionen bebuder et EU-observatorium for landbrugsjord.

International handel

Det anføres, at global fødevareforsyningssikkerhed og europæisk fødevaresuverænitet fortsat vil være

en integreret del af EU's overordnede dagsorden om sikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtig-

hed. EU sætter høje niveauer for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø, hvilket af nogle ses som han-

delsirritationer samtidig med, at europæiske landmænd i stigende omfang er bekymret for urimelig glo-

bal konkurrence og mangel på reciprocitet (spejlbestemmelser)

i EU’s

handelsaftaler. Kommissionen vil

i 2025 præsentere mulige tiltag på området.

I forhold til import vil Kommissionen sikre, at ambitiøse EU-standarder ikke medfører lækage, hvis den

samme produktionsstandard ikke kræves for importerede varer. Dette anføres som særligt vigtigt i for-

hold til dyrevelfærd og pesticider. Blandt andet skal det ikke være muligt at importere fødevarer eller

foder, hvor der er rester af pesticider, som er forbudt i EU af hensyn til miljø eller sundhed. Kommissi-

onen bebuder, at den i

2025 vil udarbejde en konsekvensanalyse af dette, hvor der ses på EU’s konkur-

rencemæssige situation og betydningen i international sammenhæng. Analysen vil eventuelt følges af

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

forslag. Kommissionen vil ligeledes vurdere mulighederne for eksport af sådanne pesticider fra EU. Et

element i dette er også styrket importkontrol, og i den forbindelse skal der nedsættes en tværgående task

force, der samler ekspertise fra Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at styrke import-

kontrollen yderligere. I forhold til dyrevelfærd anføres det, at fremtidige forslag skal sikre samme pro-

duktionsstandarder for importerede produkter. En målrettet gennemgang af dyrevelfærdslovgivningen

vil være en anledning til at opnå dette på en måde, der er i overensstemmelse med de internationale

handelsregler fastlagt i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Såfremt der af tredjelande iværksættes ulovlige tiltag målrettet landbrugs- og fødevaresektoren eller be-

stemte medlemsstater, er Kommissionen parat til at anvende alle tilgængelige instrumenter, og Kom-

missionen vil i 2025 udvikle et fælles sikkerhedsnet. Endvidere vil Kommissionen samarbejde med Den

Europæiske Investeringsbank om at udvikle eksportkreditter for at lette risikoen ved eksport. I den sam-

menhæng peges på etablering af en reserve på 1 mia. euro, som vil indgå i den næste flerårige finansielle

ramme efter 2027, og som skal ses i sammenhæng med EU-Mercosur-aftalen.

Diversificering af råvarer og input

Der er fokus på behov for diversificering af råvarer og andre input til produktionen, da afhængigheder

kan føre til sårbarheder. Et eksempel herpå er

EU’s proteinforbrug, som er afhængig af import fra et

begrænset antal tredjelande. Kommissionen vil udvikle en plan med henblik på at opnå en mere selvfor-

synende og bæredygtig proteinforsyning i EU. Et andet område, hvor der også ønskes mindre ekstern

afhængighed, er gødning, hvor der peges på muligheder for øget produktion i EU, bl.a. gennem øget

genanvendelse af næringsstoffer.

Den kommende udvidelse af EU vil bringe muligheder for at mindske sårbarheden i forhold til råvare-

grundlag samt at styrke produktions- og eksportmulighederne. Det anføres dog, at der også vil kunne

være udfordringer for EU’s landbrugssektor. Forberedelsen af udvidelsen vil kunne skabe mulighed for

en gradvis integration i det indre marked af kandidatlandene. Det anføres endvidere, at der er brug for

særlig støtte til de østlige regioner i EU, hvor landdistrikterne i særdeleshed er sårbare, som følge af

Ruslands aggression mod Ukraine.

Husdyrsektoren

I forhold til at styrke konkurrencedygtigheden i sårbare sektorer, som f.eks. husdyrsektoren, vil Kom-

missionen præsentere en forenklingspakke og foreslå yderligere obligatorisk oprindelsesmærkning for

landbrugsprodukter samt intensivere salgsfremme. I forhold til husdyrsektoren peges på behov for en

arbejdsplan med et langsigtet fokus, som tager højde for den diversitet, som sektoren har på tværs af

EU. Kommissionen bebuder, at den vil udvikle forskellige mulige politiktiltag med sigte på at identificere

udfordringer, passende tilpasningstiltag, herunder evt. reciprocitet, muligheder for at reducere miljø-

og klimaaftryk samtidig med, at der er fokus på betydningen af natur og opretholdelse af græsarealer

samt at skabe investeringer og innovation og fremme bæredygtige produktionsmodeller.

Risiko- og krisehåndtering

I forhold til risiko- og krisehåndtering ser Kommissionen behov for en styrket værktøjskasse. Elemen-

terne i denne vil spænde fra incitamenter til risikospredning, f.eks. ved at landmænd bliver medlemmer

af producentorganisationer eller andelsvirksomheder, klimatilpasningsplaner, nye genomteknikker,

samt etablering af samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, forsikringsselskaber mv. for at

øge tilgængeligheden af betalelige forsikringer til landbrugerne og undersøge mulighederne for at etab-

lere forsikringsordninger for landbrugere. Den nuværende landbrugsreserve skal fokusere på tiltag som

følge af væsentlige markedsubalancer og plante- og husdyrsygdomme. Kommissionen peger endvidere

på, at nye EU-tiltag ved kriser i relation til fødevareforsyningssikkerhed skal overvejes, herunder føde-

varereserver mv. Den europæiske klimatilpasningsstrategi og en kommende strategi for vandresiliens

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

nævnes som vigtige elementer med henblik på at støtte medlemsstaternes forberedelse og planlægning

ved håndtering af risici som følge af klimaændringerne.

Forenkling

I forhold til byrdelettelser henviser Kommissionen til de allerede bebudede indsatser i konkurrenceev-

nekompasset, ligesom der peges på mulighederne ved brug af ny teknologi som f.eks. satellitter. Kom-

missionen vil i andet kvartal af 2025 fremlægge en forenklingspakke på landbrugsområdet, ligesom der

også i 2025 bebudes en tværgående forenklingspakke set i forhold til geopolitiske chok og global kon-

kurrence, der også vil gavne landmænd og fødevarevirksomheder. Forenklingspakken på landbrugsom-

rådet bebudes at ville levere forenklinger på bedriftsniveau, herunder i relation til dyrkningspraksisser

som f.eks. økologi, samt øge mulighederne for forenklet støtte til små og mellemstore bedrifter, øge ad-

gangen til finansielle instrumenter og øge medlemsstaternes fleksibilitet i håndteringen af de strategiske

planer under den fælles landbrugspolitik.

Klima

I forhold til fremtidssikring af sektoren tages der udgangspunkt i, at fødevareproduktion hænger uløse-

ligt sammen med natur og økosystemer. Landbrugs- og fødevaresektoren kan yde et vigtigt bidrag til

EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den grønne omstilling skal ske under hensyntagen til

øko-

nomiske og implementeringsmæssige udfordringer.

I forhold til EU’s klimamål for 2040 og konsekven-

serne for landbrugssektoren vil Kommissionen fremlægge forskellige måder, hvorpå landbruget kan bi-

drage til reduktionsmålet. Samtidig anføres betydningen af, at fødevaresektoren bidrager til 2040-kli-

mamålet, samt at alle sektorer skal bidrage for at realisere målet om klimaneutralitet i 2050. I husdyr-

sektoren peges på mulighederne for at bidrage gennem foder-strategier, og i forbindelse med den kom-

mende reform af den fælles landbrugspolitik vil det blive vurderet, hvordan landbrugssektoren bedst

kan støttes for at opnå lavere klimaudledninger fra driften og husdyrene.

Grønne tiltag

Kommissionen vil i fjerde kvartal af 2025 fremsætte forslag, som skal øge adgangen til bio-pesticider i

EU. Et element i dette er også flere midler til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). På

det grønne område anføres et fortsat behov for at støtte økologisk landbrug, ligesom integrerede pro-

duktioner som permanente kulturer også bør fremmes. Generelt er der også et fokus på betydningen af

uafhængig og pålidelig rådgivning for landbruget. Adgangen til vand er presset, særligt i det sydlige Eu-

ropa, og det vil være i centrum for en snarlig vandstrategi. I forhold til gødningshåndtering peges ho-

vedsageligt på igangværende evaluering af nitratdirektivet, som forventes tilendebragt ved udgangen af

2025. Der angives også støtte til ekstensivering i husdyrstætte områder samt mulighederne i genanven-

delse (RENURE mv.). Mulighederne for sektoren inden for bioøkonomi anføres, og Kommissionen vil

ved udgangen af 2025 præsentere en bioøkonomistrategi med sigte på, at EU skal være en global leder

på dette marked. Kommissionen vil desuden skabe incitamenter for og støtte til landbrugspraksisser,

der genskaber, bevarer eller forbedrer jordsundheden.

Vinsektoren

Inden for vinsektoren vil Kommissionen foreslå ændringer i forlængelse af konklusionerne fra højni-

veaugruppen om vin med henblik på bl.a. at øge udbuddet af de-alkoholiserede vinprodukter, herunder

en revision af reglerne om økologiske fremgangsmåder til fremstilling af de-alkoholiserede vinproduk-

ter.

Landdistriktsudvikling

I forhold til den brede landdistriktsudvikling peger visionen på, at det ikke alene er op til den fælles

landbrugspolitik, men der er også brug for strukturfondspolitikken og generel integreret planlægning.

Et vigtigt element er mulighederne i den cirkulære bioøkonomi. Visionen anfører, at indsatser som de

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

lokale aktionsgrupper (LAG) og støtte til de oversøiske regioner i EU er af stor betydning. Kommissionen

peger også på betydningen af mentalt velvære og vigtigheden af rådgivning til landmænd inden for om-

rådet. Kommissionen vil endvidere etablere en platform for kvinder i landbruget. Kommissionen vil i

2025 lancere en opdateret handlingsplan for landdistrikterne (’EU Rural Action Plan’). Landdistrikts-

vurderingsprincippet vil blive yderligere operationaliseret og finansieret på EU-niveau. Desuden vil

landdistriktspagten fra 2021 blive styrket som et værktøj for dialog og inddragelse af civilsamfund og de

lokale samfund.

Fødevaredialog

Med henblik på at forbedre dialogen vil Kommissionen igangsætte en årlig ”fødevaredialog” med

ind-

dragelse af alle aktører i fødevarekæden fra forbruger til landbruger. Til denne dialog vil Kommissionen

bl.a. udarbejde en rapport om konsekvenser ved forbrug af ultra-forarbejdede fødevarer. I dialogen pe-

ger Kommissionen også på, at den vil fremsætte et forslag om at styrke uddannelseselementet i skole-

ordningen. I salgsfremmeordningen er der desuden et

redskab til at informere om EU’s kvalitetsordnin-

ger mv. Det anføres, at innovative teknologier, som bioteknologi, kræver en styrket dialog i forhold til at

vurdere sociale, etiske, økonomiske og kulturelle aspekter af fødevareinnovation. Som følge af nye krav

og forventninger fra forbrugerne vil der blive præsenteret forslag til revision af dyrevelfærdslovgivning,

herunder ophør med brug af bure mv. Desuden vil Kommissionen fortsætte sin indsats i forhold til at

reducere madspild.

Foruden dialogens betydning for ændring af landbrugs- og fødevaresektoren er der også brug for fokus

på betydningen og mulighederne i digitalisering samt viden, forskning og innovation. Kommissionen vil

fremlægge en digitaliseringsstrategi for landbruget. I forhold til udvikling af landbrugssektoren anføres

endvidere, at der er brug for en strategisk tilgang på EU-niveau til forskning og udvikling, herunder også

med henblik på at opnå en hensigtsmæssig målretning af investeringer. Centrale samarbejdsfora er den

stående komite for landbrugsforskning (SCAR), som bør styrkes, ligesom privat-offentlige partnerska-

ber er vigtige for at pulje ressourcer, talenter og forskningsinfrastruktur. Med henblik på at udbrede ny

forskning og innovation peges på betydningen af det nuværende instrument i den fælles landbrugspoli-

tik (AKIS) og det europæiske innovationspartnerskab (EIP) på landbrugsområdet

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen har heller ikke konsekvenser for EU's budget eller be-

skyttelsesniveau. Når Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil eventuelle konse-

kvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-un-

derudvalg og i § 5-udvalget (fiskeri).

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

Landbrug & Fødevarer ser mange positive takter i Kommissionens vision for europæisk landbrug og

fødevarer. Landbrug & Fødevarer vil meget tæt følge de mere konkrete forslag, der vil komme som op-

følgning på visionen. Samlet set er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme med en endelig

vurdering af visionen, da den er for ukonkret, og der ikke er taget stilling til finansieringen af de tanker

og ideer, der præsenteres.

Landbrug & Fødevarer bemærker på et overordnet plan, at der i den nuværende situation med uro om

handel og sikkerhed er vigtigt, at man ikke sætter fødevareforsyningssikkerhed over styr. Det gælder

både hos EU og på eksportmarkeder. Landbrug & Fødevarer noteret derfor med stor tilfredshed, at der

lægges vægt på landbrugs- og fødevaresektorens strategisk vigtige betydning for EU. For Landbrug &

Fødevarer er det også helt centralt, at Kommissionen sikrer det indre marked og lige konkurrencevilkår.

Det er i den sammenhæng positivt, at det bliver understreget, at EU er verdens største eksportør af

landbrugs- og fødevarer. Et øget fokus på konkurrenceevnen kan være med til at fastholde denne posi-

tion.

Derudover finder Landrug & Fødevarer det positivt, at der er fokus på udvikling, innovation, anvendelse

og hurtigere implementering af nye teknologier, herunder nye planteforædlingsteknikker, NGT, digita-

lisering, biopesticider m.v. Det vil bidrage til øget produktivitet og konkurrencedygtighed, og samtidig

understøtte den grønne omstilling. Landbrug & Fødevarer havde dog gerne set, at Kommissionen blev

endnu mere konkret og en smule mere ambitiøs på de grønne dagsordener.

Landbrug & Fødevarer ser frem til, at der lægges op til reel forenkling

af EU’s fælles landbrugspolitik

de øvrige vilkår, som erhvervet er underlagt. Det er væsentligt at få lettet byrderne for erhvervet. Det

fremgår også af visionen, at det er ambitionen at flytte vægten fra støttebetingelser og krav til incita-

mentsbaserede ordninger. Det ser Landbrug & Fødevarer som et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for en mulig indførelse af støttelofter og degressivitet, som potentielt

kan ramme dansk landbrug hårdt. Ligeledes kan tanken om at målrette støtten til de landbrug, der har

særligt behov (hvis der tænkes på små landbrug, bjerglandbrug m.v.) ramme dansk landbrug hårdt.

På den handelspolitiske dagsorden er der flere steder i visionen fokus på at stille krav om, at importerede

produkter

skal leve fuldt og helt op til EU’s krav f.eks.

i forhold til dyrevelfærd og anvendelse af pestici-

der. Landbrug & Fødevarer ønsker selvfølgelig mere lige konkurrencevilkår med tredjelandsmarke-

derne, men det er vigtigt at være opmærksom på, at sådanne krav risikerer at føre til handelskonflikter

med lande, der eksporterer til EU. Dette vil sandsynligvis føre til modreaktioner på eksportmarkeder.

Som verdens største eksportør af landbrugs- og fødevarer, kan det ramme europæiske og danske land-

mænd hårdt.

Landbrug & Fødevarer mener, at det store fokus på fordelingen af indtjeningen i hele kæden, og at lave

tiltag til sikring af, at landmændene ikke tvinges til at sælge deres produkter til priser lavere end deres

omkostninger, skal vurderes nøje. Det risikerer at fjerne den markedsorientering, der har

præget EU’s

landbrugspolitik i mange år. Her skal det især fremhæves, at andelsvirksomhederne er den bedste måde

til at sikre, at en større andel af indtjeningen i hele kæden tilfalder landmanden.

Danmarks Naturfredningsforening finder det positivt, at der i visionen anføres en tydelig anerkendelse

af behovet for, at landbruget respekterer planetætere grænser og bidrager til klimahandling. Dette be-

tydningsfulde og markante udsagn mangler dog en konsekvent opfølgning i resten af visionen.

Danmarks Naturfredningsforening finder det desuden positivt, at Kommissionen vil udvikle en plan for

at opnå en mere selvforsynende og bæredygtig proteinforsyning i EU. Et andet område, hvor der også

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

ønskes mindre ekstern afhængighed, er gødning, hvor der peges på muligheder for øget produktion i

EU, bl.a. gennem øget genanvendelse af næringsstoffer. Danmarks Naturfredningsforening støtter også

en forpligtelse til at tage fat på Europas afhængighed af udenlandske gødningsmidler og korn til fodring

af husdyr, som forårsager alvorlige luft- og vandforureningsproblemer i Europa. Dette åbner døren for

politikker, der kan forbedre kostvaner og fremme miljøvenlige landbrugsteknikker, der kan styrke Eu-

ropas 'strategiske autonomi'. Samtidigt støtter Danmarks Naturfredningsforening en anden forpligtelse

til at forbedre dyrevelfærdsreglerne og udfase hold af dyr i bur i landbruget.

Danmarks Naturfredningsforening noterer med bekymring, at der er en afgørende mangel på konkrete

forslag til miljøtiltag og mål eller et øget budget til miljøbetalinger til landbrug. Uden disse anser Dan-

marks Naturfredningsforening det for vanskeligt at se hvordan visionen på nogen måde skal kunne leve

op til en landbrugspolitik, der respekterer de planetære grænser. Danmarks Naturfredningsforening ser

desuden med stor bekymring på, at denne mangel i værste fald kan føre til at de sidste tilbageværende

miljøregler knyttet til landbrugsindkomstbetalinger kan være i fare for at blive afskaffet i forenklingens

navn.

Danmarks Naturfredningsforening noterer også med bekymring, at det foreslåede benchmark-system

lægges op til at skulle udvikles løbende, være frivilligt og at det står uklart, hvordan det reelt skal kunne

anvendes i forhold til landbrugsstøtten og til at udvikle landbruget i en mere miljø og klimavenlig ret-

ning. Danmarks Naturfredningsforening finder det ligeledes bekymrende, at der kun lægges op til en

forsigtig indsats for at reformere arealbaserede indkomststøttebetalinger, som i årevis har drevet indu-

strialiseringen af landbruget, uden at følge de brede anbefalinger, der opfordrede til, at landbrugsstøtten

"bør yde indkomststøtte til visse aktive landmænd, men på en langt mere målrettet måde."

Slutteligt noterer Danmarks Naturfredningsforening sig med bekymring at der ikke er medtaget planer

for at adressere kød- og mejeritunge kostvaner, som er skadelige for både miljøet og folkesundheden,

der ellers indgik i Dialogen om fremtiden landbrug i EU. Desuden er det bekymrende, at løftet om at

opfylde en mangeårig forpligtelse til at stoppe eksporten af farlige pesticider, der allerede er forbudt i

EU, kun indgår som

et “emne til vurdering.”

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) er generelt positive over for Kommissionens vision om et mere mod-

standsdygtigt, bæredygtigt, og innovativt landbrugs- og fødevareerhverv. For DAKOFO er det afgørende,

at disse visioner ikke kommer med et øget bureaukrati, som kan komme i vejen for erhvervets konkur-

renceevne. Derfor er det positivt, at Kommissionen lægger op til en såkaldt forenklingsindsats på land-

brugsområdet, som har til formål at forenkle den nuværende lovgivningsmæssige ramme.

DAKOFO noterer sig med tilfredshed, at man fra Kommissionens side er fast besluttet på at få gennem-

ført Kommissionens NGT-forslag hurtigst mulig. DAKOFO ser planteforædlingen som afgørende for

hver af Kommissionens visioner for landbruget, og ifølge DAKOFO er NGT en afgørende brik i denne

sammenhæng. DAKOFO er i øvrigt positivt stemt over for et øget fokus på innovation inden for land-

bruget.

DAKOFO ser frem til Kommissionens omfattende plan for et mere bæredygtigt proteinsystem, og deler

Kommissionens ønske om en mere diversificeret import af protein. Dog vil DAKOFO igen bemærke, at

dette ikke må komme på bekostning af danske virksomheders konkurrenceevne i form øget bureaukrati

og/eller øvrige forhindringer.

DAKOFO deler Kommissionens ønske om erhverv med balance mellem landbrug og natur, hvor der er

plads til både fødevareproduktion og øget biodiversitet, samt bevaring af arter. Det bemærkes dog, at

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

det måske største problem for biodiversiteten og bevaringen af arter er plads og sammenhængende na-

turområder. Derfor er det efter DAKOFO’s

mening afgørende, at

landbrugsarealer bliver så effektive og

højt ydende som muligt, sådan at der er plads til både natur og et sundt landbrugserhverv.

CropLife Danmark støtter op om Kommissionens tiltag for at gentænke landbrugs- og fødevaresektoren

i EU og finder det helt essentielt, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ser vigtigheden af et stærkt

europæisk landbrug, som har behov for adgang til nye løsninger og teknologier for at opretholde føde-

vareproduktionen. CropLife Danmark har store forventninger til at forslaget om anvendelse af NGT til

forædling af afgrøder godkendes i EU. I den forbindelse mindes det om, at innovation og udvikling kræ-

ver store investeringer, og det derfor er vigtigt at muligheden for at beskytte rettighedsindehaveren op-

retholdes. På EU-niveau har man sidst opnået godkendelse af et nyt konventionelt aktivstof i 2019. Sam-

tidig har man set, at omkring 50 pct. af aktivstofferne ikke opnår fornyet godkendelse. Landmandens

værktøjskasse bliver derfor mere og mere begrænset.

CropLife Danmark er enig i EU’s ambition om at sikre fødevareproduktionen ved ikke at tilbagetrække

pesticidaktivstoffer fra markedet før reelle alternativer er til rådighed. Særligt i Danmark står landbruget

et svært sted i forhold til bekæmpelse af visse skadevoldere, hvor tilgængeligheden af bekæmpelsesmu-

ligheder er så begrænset, at udviklingen af resistens er uundgåelig. I lyset af dette bakkes også op om

forslaget om at forenkle pesticidforordningen for at fremskynde adgangen til biologiske pesticider. Der

er behov for en EU-definition af biologiske pesticider, og det er vigtigt, at landbruget kan få hurtigere

adgang til nye teknologier. EFSA spiller en vigtig rolle i godkendelsesproceduren for pesticider, og man

ser derfor meget positivt på ønsket om at tilføre agenturet flere resurser, hvilket vil være en fordel for

processen for både de konventionelle og de biologiske pesticider. Det er vigtigt, at begge typer produkter

spiller sammen, så man i landbruget kan opnå synergi og hermed opretholde de gode udbytter.

CropLife Danmark bakker op om ambitionen om at beskytte europæisk landbrug og styrke sektoren,

men der er behov for en forståelse af, at selvom et pesticid ikke er godkendt i Europa, kan anvendelsen

sagtens have en berettigelse i et land uden for EU, hvor skadevolderne giver helt andre udfordringer.

Man skal derfor være varsom med at afskrive en import af fødevarer på den baggrund. Tilsvarende ift.

eksport af pesticider, der ikke er tilladt anvendt i EU, er det nødvendigt med en forståelse af behovet for

løsninger i lande hvor klima og afgrødetyper stiller andre krav til bekæmpelsesmidler.

Rådet for Grøn Omstilling støtter som udgangspunkt fremme af naturlig kulstoflagring (carbon far-

ming). Dog understreges det, at hvis der skal gives økonomiske incitamenter hertil, er det afgørende, at

der ikke kun fokuseres på den mængde kulstof, der lagres i marken. Der skal ligeledes tages højde for

den biomasse, der fjernes fra skov og mark, da denne biomasse udgør et eksisterende kulstoflager. Der-

for er det nødvendigt at etablere et troværdigt system, der sikrer lagring af kulstof. Rådet for Grøn Om-

stilling opfordrer derfor til, at metodikkerne til certificering af kulstoflagring i EU-certificeringsrammen

for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter (CRCF) udvikles

så hele kulstofkredsløbet inddrages.

Rådet for Grøn Omstilling anerkender Kommissionens ønske om at sikre, at ambitiøse EU-standarder

ikke medfører lækage, hvis den samme produktionsstandard ikke kræves for importerede varer. Dette

må ikke føre til slækkelse af klima- og miljøkrav i EU. Rådet for Grøn Omstilling finder tværtimod, at

der er brug for skærpelser, herunder økonomiske incitamenter til at sænke klima- og miljøbelastning.

Rådet for Grøn Omstilling støtter bestræbelserne for at forbyde eksport af pesticider, som er forbudt i

–

både af hensyn til miljø og sundhed i importlandene, særligt i Det Globale Syd, men også for at

beskytte forbrugere i EU. Rådet for Grøn Omstilling mener, at det skal gælde alle forbudte pesticider og

ikke

blot ”de farligste”, som Kommissionen

nu foreslår.

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

Rådet for Grøn Omstilling finder desuden, at EU's klimatold (CBAM) udvides til flere varegrupper, her-

under animalske fødevarer, dvs. med told på varer fra lande, som har slappere klimaregulering af hus-

dyrbrug end EU har. CBAM skal udformes, så den ikke strider imod WTO-regler.

Rådet for Grøn Omstilling støtter Kommissionens bestræbelser på at gøre EU mere uafhængig af import

af både protein, særligt foder, og kunstgødning. Mht. foder bør det ske ved gradvist at omstille landbrug

i EU over mod at producere flere plantebaserede fødevarer. Det bør desuden ske ved at fremme produk-

tion i EU af mere bæredygtigt proteinfoder, f.eks. bælgfrugter og græsprotein. I forhold til kunstgødning

bør det som anført erstattes af øget recirkulering af næringsstoffer. I en overgangsperiode kan der even-

tuelt også være tale om produktion af E-ammoniak til landbrug.

I forhold til husdyrsektoren finder Rådet for Grøn Omstilling, at det er afgørende at bestræbelserne på

at styrke konkurrencedygtigheden i husdyrsektoren bl.a. med en forenklingspakke ikke stiller sig i vejen

for nødvendige skærpelser af klima- og miljøkrav for at leve op til såvel klimamål som implementering

af Vandrammedirektivet m.v. Samtidig skal måletvære at indlede en omstilling mod øget produktion af

plantebaserede fødevarer.

Rådet for Grøn Omstilling støtter ideen om at fremme biopesticider, men det kræver at man er opmærk-

som på, at disse i nogle tilfælde kan have de samme negative effekter som de industrielt fremstillede

pesticider. Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er langt vigtigere dels at fremme økologi og dels

inden for det konventionelle jordbrug at implementere EU’s

otte

IPM-principper.

Rådet for Grøn Omstilling støtter desuden forslaget om ekstensivering i husdyrstætte områder, men

finder, at det bør ske som led i en samlet plan for nedbringelse af den animalske produktion. Herunder

støtter Rådet for Grøn Omstilling forslaget om at udarbejde en rapport om konsekvenser ved forbrug af

ultra-forarbejdede fødevarer. Men det er vigtigt her også at se på hvad alternativerne er til de pågæl-

dende fødevarer,

Dansk Vegetarisk Forening er overordnet enige i, at der skal gøres en indsats for, at EU's landbrugere

kan få en pris for deres produkter, der sikrer sunde og økonomisk bæredygtige forretningsmodeller,

samt at produktionen fungerer inden for de planetære grænser. Dansk Vegetarisk Forening finder, at

der bør være større fokus på frugt, grønt og det plantebaserede. Visionen bør have langt større fokus på

de europæiske producenter af frugt, grønt og bælgfrugter, der producerer mad direkte til forbrugerne.

Den strategiske dialog anbefalede, at Kommissionen udviklede en EU-handlingsplan for plantebaserede

fødevarer fra jord til bord. Dette er beklageligvis ikke en del af visionen. Dog lægges der i strategien op

til, at EU's husdyrsektor har brug for en langsigtet vision. Dansk Vegetarisk Forening er enige i, at EU

bør have en strategi for husdyrssektoren. Men at man selvfølgelig derfor også bør have en for plantesek-

toren.

Visionen anerkender, at EU er i underskud af planteproteiner, idet EU er afhængige af import af prote-

infoder til husdyr. Dansk Vegetarisk Forening er enige i visionens målsætninger om at se på, hvordan

protein produceres og forbruges i EU. Der bør derfor være en langsigtet vision

–

eller handlingsplan

–

for plantebaserede fødevarer. Visionen har endvidere meget lidt fokus på forbrugerne, herunder at for-

brugerne sikres sunde og bæredygtige fødevarer. Dansk Vegetarisk Forening finder, at en EU-handlings-

plan for plantebaserede fødevarer også vil løfte denne mangel i strategien.

Dansk Vegetarisk Forening understreger, at fremme af plantebaseret produktion og forbrug ikke bare

sikrer mere bæredygtige fødevaresystemer og en sundere europæisk befolkning, men også en større au-

tonomi og dermed et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Dansk Vegetarisk Forening fremhæver, at Danmark

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

som det første land i verden har en Handlingsplan for Plantebaserede Fødevarer samt Fonden for Plan-

tebaserede Fødevarer (Plantefonden) til at finansiere udviklingen.

Dansk Vegetarisk Forening finder, at

Plantefonden bør fremhæves som et værktøj i den ”gulerods-reto-

rik”

Kommissionens vision taler ind i. Den danske Plantefond er indført som incitament til handling

frem for ”pisk”. Visionen lægger op til at indsatser på landbrugsområdet i langt

højere grad skal være

incitaments-drevet.

Dansk Vegetarisk Forening støtter ikke forenkling på landbrugsområdet, hvis det overordnet set fører

til en forringelse af naturbeskyttelsen og klimaindsatser. En forenkling, som man gerne ser, er ændrin-

ger i statsstøttereglerne under ABER/GBER. Statsstøttereglerne er i dag sådan indrettet, at støtte

–

f.eks. under Plantefonden

–

til selv mildt forarbejdede produkter ikke kan opnå de samme høje støtte-

satser som ikke forarbejdede produkter (som f.eks. mejeriprodukter og ikke forarbejdede grøntsager).

Dette skaber ulige vilkår for producenter og SMV’er.

En løsning kunne være at man tillod 100 pct. stats-

støtte til forarbejdede plantebaserede fødevarer, hvis modtageren har mindre end f.eks. 10 mio. euro i

omsætning om året. En anden løsning kunne være at forøge de minimis til f.eks. 1 mio. euro om året for

plantebaserede fødevarer og/eller til modtagere med mindre end f.eks. 10 mio. euro i omsætning om

året.

Det bemærkes, at Kommissionen vil udvikle og gradvist indfase et frivilligt benchmarkingsystem for

bæredygtighedsvurderinger på bedrifterne. Dansk Vegetarisk Forening støtter et sådant benchmarking-

system, men er uforstående overfor at dette skal være frivilligt. Et centralt besluttet og obligatorisk

benchmarkingsystem på bedrift-niveau vil lette og forenkle implementeringen af dette, skabe gennem-

sigtighed for brugen af EU's støttemidler. Og landbrugsstøtten kan målrettes de bedrifter og landbrugs-

former (f.eks. økologi) der bidrager mest til f.eks. en sundere jordbund, øget biodiversitet mv.

Økologisk Landsforening mener, visionen giver anledning til stor bekymring. Visionen har meget karak-

ter af den oprindelig EU-landbrugspolitik, som var anledningen til, at der i 1990´erne kom de første

forsøg på at gøre landbrugspolitikken grønnere. Det er vanskeligt at se, hvordan de problemer som EU's

fælles landbrugspolitik har påført samfundet kan løses ved at gå tilbage til den oprindelige politik med

stærkt fokus på direkte indkomststøtte. Behovet for indkomststøtte bør løftes via socialpolitikken og

ikke blandes sammen med landbrugspolitikken. Økologisk Landsforening finder det endvidere meget

kritisk, at Kommissionen ikke forholder sig til det store antal analyser, der er lavet af EU's landbrugs-

politik herunder fra både OECD og EU's revisionsret og de tilhørende anbefalinger til, hvordan EU's

landbrugspolitik skal ændres for at fremtidssikre det europæiske landbrug, sikre grundlag for at effekt-

evaluere politikken, og sikre et landbrug, der respekterer de planetære grænser. Det er tilsvarende svært

at finde anbefalingerne fra den strategiske dialoggruppe om EU's landbrug afspejlet i Kommissionens

vision.

Økologisk Landsforening mener, at visionen bør fastslå, som det også anbefales af den strategiske dia-

loggruppe, at EU's landbrugsstøtte gradvis skal ændres, så den betaler for ecosystem services og herun-

der for leverancer, der går videre end minimumskrav frem for fødevareproduktion. Denne anbefaling

kan imødekomme Kommissionens ønske om i højere grad at arbejde med incitamenter frem for kondi-

tionalitet. Så længe der gives basisindkomststøtte vil det omvendt være naturligt at reducere basisind-

komststøtten, hvis landbrugene ikke lever op til gældende krav til landbruget, eftersom overtrædelse af

reglerne for landbruget skal have en konsekvens ligesom øvrige overtrædelser af regler. De gældende

krav bør afspejle de byrdeforpligtelser de enkelte medlemsstater har forpligtet sig på i forhold til vand-

miljø, drikkevand, klima, natur og dyrevelfærd. Hvis landbrugsstøtten udbetales for ecosystem services

fremfor som ren indkomststøtte, vil det være mindre relevant at indsætte et støtteloft. Det vil ligeledes

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

være mindre relevant at have som målsætning, at støtten skal have særligt fokus på områder med na-

turbetingede ulemper.

Økologisk Landsforening advarer mod at etablere carbon farming som en selvstændig indkomstkilde

uden for landbrugsstøttesystemet. Kulstoflagrende landbrugspraksis vil høre ind under, hvad der kan

betragtes som ecosystem service. Carbon farming som omsættelige kreditter, der handles i et selvstæn-

digt system evt. handles til sektorer uden for landbruget vil være ledsaget af stort bureaukrati og der vil

opstå behov for at sikre, det ikke både finansieres fra landbrugsstøtten og via handel med certifikater.

Visionen indeholder, at der skal udvikles et benchmarkingværktøj. Økologisk Landsforening lægger

vægt på, at dette værktøj, ligesom det indgår i anbefalingerne fra den strategiske gruppe, kan bruges

som udbetalingsgrundlag fra landbrugsstøtten, hvor opgørelsessystemerne består af resultatindikato-

rer. Det vil være en bedre anvendelse af et benchmarkingværktøj end at udvikle certificerings- og mærk-

ningsordninger. Den grønne omstilling i landbruget kan ikke drives af mærkningsordninger.

Økologisk Landsforening ser kritisk på, at investeringsstøtteordninger og støtte til miljøteknologi. En

indretning af landbrugsstøtten, så den udbetales i henhold til simulerede klima, natur, miljø og dyrevel-

færdsresultater vil skabe en efterspørgsel på ny teknologi. Det er en efterspørgsel, der både vil stimulere

udvikling af ny teknologi og markedsmodne teknologien herunder ramme et realistisk prisniveau. Di-

rekte teknologitilskud kapitaliserer sig i priserne og sikrer ikke de samfundsmæssigt omkostningseffek-

tive løsninger.

Økologisk Landsforening er positive overfor, at der skal ses på løsninger, der kan beskytte europæiske

landmænd mod konkurrence fra produkter fra tredjelande, der produceres under mere lempelige for-

hold, herunder at der bruges pesticider, der ikke er tilladt i EU, at der er lempeligere dyrevelfærdsstan-

darder. Økologisk Landsforening noterer, at der tales om at udvikle eksportkreditter. Det er vigtigt for

Økologisk Landsforening, at disse ikke skaber en konkurrenceforvridning over for udviklingslandene,

og dermed forhindrer dem i at få en produktion og handel op at stå.

Økologisk Landsforening noterer sig, at Kommissionen vil sikre en større selvforsyning med protein.

Økologisk Landsforening efterlyser, at Kommissionen anerkender, at det store behov for import af pro-

tein skal tilskrives den meget store husdyrproduktion. Der er endvidere ikke vundet noget i forhold til

at sikre fødevareforsyningssikkerhed ved at øge egenforsyningen med protein, hvis det er på bekostning

af egenforsyning med kalorier. En strategi, der skal sikre større egenforsyning bør handle om egenfor-

syning med fødevarer.

Økologisk Landsforening finder det problematisk, at Kommissionen angiver, at den vil intensivere salgs-

fremme for husdyrprodukter. Det er direkte i modstrid med behovet for at skabe større sikkerhed for

den globale fødevareforsyning. Det er i samme forbindelse opsigtsvækkende, at Kommissionen ikke an-

noncerer initiativer, der skal fremme en mere planterig kost. Økologisk Landsforening mener, det er

vigtigt og godt, at Kommissionen vil sikre øget genanvendelse af næringsstoffer. Det er ligeledes positivt,

at Kommissionen vil reducere miljø- og klimaaftryk samtidigt med, der er fokus på betydningen af natur

og opretholdelse af græsarealer samt at skabe innovation og fremme bæredygtige produktionsmodeller.

Økologisk Landsforening finder det positivt, at landbruget skal medvirke til at nå klimaneutralitet i

2050, og at økologi og permanente strukturer skal fremmes. Dette vil kunne sikres gennem udbetaling

af landbrugsstøtten baseret på resultatopgørelser. Det er i den forbindelse ligeledes positivt, at Kommis-

sionen peger på, at der skal fremlægges en digitaliseringsstrategi for landbruget, da øget digitalisering

vil gøre det enklere at arbejde med resultatopgørelser som udbetalingsgrundlag for landbrugsstøtten.

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisa-

tion (DPPO) noterer med tilfredshed, at Kommissionen i sit visionspapir gør det klart, at fødevarepro-

duktion, herunder fiskeri er et strategisk fokusområde for EU. Den samlede fødevareproduktion, her-

under fiskeri, bidrager markant til EU’s fødevaresuverænitet, og spiller samtidig en central rolle for den

globale fødevaresikkerhed. DFPO og DPPO noterer, at Kommissionen også fremhæver, at fødevaresu-

verænitet aldrig må tages for givet, og nævner bl.a., at presset fra geopolitiske spændinger mv, truer

denne vigtige sektors levedygtighed og EU's strategiske autonomi, hvorfor det er nødvendigt at styrke

sektoren.

DFPO og DPPO er positive over for Kommissionens tilkendegivelser om, at visionen skal ses som en

køreplan, der skal være retningsgivende for EU’s indsats for at sikre, at alle politikker flugter med visi-

onen og tilpasses udviklingen i Europa samt at visionen og de kommende initiativer også skal medvirke

til at styrke EU’s konkurrenceevne.

DFPO og DPPO ser, i forhold til Kommissionens kommende havpagt og vision for fiskeri- og akvakul-

tursektoren, med positive øjne på den øgede opmærksomhed på fødevareproduktion og byrdelettelser i

EU og ser frem til at byde ind med konkrete løsninger på de problemstillinger, som Kommissionen op-

ridser i sin vision.

DFPO og DPPO mener ikke, at Kommissionens vision for den fremtidige fødevareproduktion kan stå

alene, men skal ses i sammenhæng med Kommissionens øvrige arbejdsprogram, f.eks. ønsket om at lette

de administrative byrder for virksomheder i EU. DFPO og DPPO opfordrer derudover til, at man fore-

tager en gennemgribende revision af de eksisterende politikker, der afbalancerer miljømæssig bæredyg-

tighed med fødevareforsyningssikkerheden, økonomisk og social bæredygtighed og reduceret bureau-

krati. DFPO og DPPO hilser et grundigt servicetjek af alle politikker, der påvirker fiskeriet, herunder

fiskerikontrolforordningen og de stramninger, der er vedtaget i den nye forordning og naturgenopret-

ningsloven velkommen.

DFPO og DPPO opfordrer afslutningsvis til at arbejde for, at der etableres et særligt forum i rådsregi i

form af bredere sammensatte rådsarbejdsgrupper og bredere sammensatte ministerrådsmøder, der skal

overvåge de forslag, som Kommissionen vil fremsætte, så man ikke risikerer, at de gode intentioner re-

sulterer i endnu mere bureaukrati, administrative byrder og manglende politisk overblik. DFPO og

DPPO opfordrer til et tæt samarbejde med erhvervet i de fremtidige forhandlinger og drøftelser om,

hvordan visioner og planer kan blive til virkelighed.

Marine Ingredients Denmark (MID) støtter Kommissionens ambitiøse dagsorden, men er bekymret

over den manglende fokus på konkrete tiltag til sikring af blå fødevareproduktion. På trods af en aner-

kendelse af skaldyrs- og fiskeriproduktionens strategiske betydning for EU's økonomi og fødevareforsy-

ning, mener MID ikke, at fiskeri og akvakultur er tilstrækkeligt integreret i den bredere europæiske fø-

devarepolitik. MID mener, at dette afspejles i sammensætningen af Det Europæiske Råd for Landbrug

og Fødevarer (det såkaldte ”European Board on Agriculture and Food”), ledet af fødevare-

og landbrugs-

kommissær Christophe Hansen, hvor kun repræsentanter fra landbrugssektoren er inkluderet. MID me-

ner, at den snævre repræsentation overser fiskeri- og akvakultursektorens væsentlige bidrag til fødeva-

resikkerheden.

MID opfordrer til at der arbejdes for, at Kommissionens vision anerkender vigtigheden af fiskeri- og

skaldyrsproduktion, herunder fiskeolie og fiskemel, som en central del af fødevaresikkerheden ved at

integrere den i EU’s fødevarepolitik.

MID opfordrer endvidere til, at de naturlige fordele ved skaldyr og

fisk i udviklingen af en robust og fremtidssikret fødevaresektor inddrages, samt at der sikres en helheds-

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

orienteret tilgang, hvor samspillet mellem landbaseret og akvatisk fødevareproduktion ikke skaber kon-

kurrence, men i stedet understøtter en balanceret og bæredygtig fødevareproduktion på tværs af sekto-

rer.

MID mener, at det for at håndtere de komplekse udfordringer i moderne fødevaresystemer, er afgørende

med en integreret strategi, der rummer både landbaseret og akvatisk produktion. MID mener, at Dan-

mark spiller en ledende rolle som EU’s største producent af fiskemel og fiskeolie, og blandt de største på

det globale marked. MID mener, at EU halter efter udviklingen på området. Mens Asien, og særligt Kina,

dominerer akvakulturproduktionen, oplever EU en nedgang, der kan føre til større afhængighed af eks-

terne forsyninger og øge risikoen for fødevaresikkerheden.

MID mener afslutningsvis, at det derfor er vigtigt, at Kommissionens visioner tager højde for og inklu-

dere alle relevante aktører i den blå værdikæde når det gælder fisk og skaldyr. Fiskemel og fiskeolie

binder den blå værdikæde sammen fra fangst til foder og videre til produktionen af sunde fødevarer.

DI Fødevarer hilser Kommissionens vision for fremtidens landbrug og fødevarer i EU velkommen og

ambitionerne om, at EU også i fremtiden skal være verdensmester i fødevareinnovation og fødevaresik-

kerhed. DI Fødevarer mener, at Kommissionen i det videre arbejde med visionen bør prioritere konkur-

renceevnen for Europas landbrug- og fødevaresektor ved at skabe gunstige betingelser for produktion,

forarbejdning og fremstilling i Europa; reducere reguleringsmæssige og administrative byrder samt om-

stændige procedurer; fremme investeringer og innovation i landbrugs- og fødevaresektoren; og sikre

bedre sammenhæng på tværs af politikområder.

DI Fødevarer anfører, at modstandsdygtighed bør være en hjørnesten i det videre arbejde med fokus på

at beskytte EU mod markedsforstyrrelser, geopolitisk ustabilitet og de udfordringer, klimaændringer

medfører. Men det skal løftes med en fortsat markedsorienteret tilgang, hvor gunstige betingelser for

innovation, frihandel og en global tilgang til forsyningssikkerhed fremmes. DI Fødevarer fremhæver, at

den måde man producerer, forbruger og handler med fødevarer ikke blot har betydning for fødevarefor-

syningssikkerheden i Danmark og EU. I en global verden, hvor EU både er verdens største eksportør af

fødevarer og en af de største importører, har EU’s fødevareproduktion

stor indflydelse på vores forbin-

delser med tredjelande.

DI Fødevarer efterspørger efter et styrket fokus på grøn omstilling og behovet for et styrket bidrag til

EU’s klimaindsats frem mod 2040,

målet om klimaneutralitet i 2050, og at den fælles landbrugspolitik

udvikles til at kunne understøtte et kvotehandelssystem for landbrugssektoren i EU.

I forhold til markedsregulering mener DI Fødevarer, at markedsregulering ikke er den rigtige løsning

for de reelle problemer. Derimod vil obligatoriske kontrakter og de tilknyttede elementer om produkti-

onsomkostninger og revisionsklausuler medfører alvorlige negative konsekvenser. Ligesom det vil skabe

unødvendigt bureaukrati og begrænse den kontraktretlige frihed. DI Fødevarer fremhæver, at priser

fastsættes af et marked, der påvirkes af detailhandel, globalt udbud og efterspørgsel, som svinger vold-

somt, og derfor bør der i stedet anlægges en markedsorienteret tilgang, der fokuserer på at forenkle

processerne, reducere bureaukratiet og sikre bedre markedsadgang til tredjelande

–

til gavn for både

konkurrenceevnen og landmændenes økonomi.

I forhold til landbrugsstøtte mener DI Fødevarer, at det i en udfordret tid med geopolitiske spændinger

og miljø- og klimaudfordringer er det afgørende, at EU's landbrugspolitik skaber de rette betingelser,

der muliggør en succesfuld omstilling til et bæredygtigt fødevaresystem og en konkurrencedygtig og

modstandsdygtig fødevaresektor. DI Fødevarer finder det positivt, at der lægges op til at belønne en

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

bæredygtig landbrugspraksis baseret på data og videnskabelig tilgang, mens der tages højde for forskel-

ligheder i Europa. Landbrugsstøtten bør også tage højde for de egne initiativer, som fødevarevirksom-

heder igangsætter for at fremme en bæredygtig produktion. Et tæt samarbejde mellem landbrugere og

fødevarevirksomheder kan føre til markante forandringer. Eksempelvis kan et samarbejde om det rege-

nerative landbrug forbedre jordens sundhed, fremme biodiversitet, vandeffektivitet og skabe bedre kli-

mamodstandsdygtighed.

I forhold til international handel mener DI Fødevarer, at Kommissionen bør anlægge en proaktiv EU

handelspolitik inden for landbrug- og fødevaresektoren. Dette indebærer blandt andet at Kommissionen

skal være fortaler for en åben, retfærdig og bæredygtig EU handelspolitik, da EU's handelsaftaler bør

sikre bred markedsadgang, retfærdige og lige konkurrencevilkår. DI Fødevarer påpeger endvidere, at

fordelene ved EU’s 40+ handelsaftaler med globale partnere bør maksimeres gennem en

effektiv hånd-

hævelse, mens nye aftaler bør fokusere på vækstmarkeder. Dertil påpeger DI Fødevarer, at partnerska-

ber om markedsadgang mellem Kommissionen, medlemsstaterne og den private sekter skal styrkes for

at sikre, at handelsprioriteter er afstemt og handelsbarrierer behandles effektivt. DI Fødevarer mener,

at Kommissionen bør være en ledende fortaler for WTO og regelbaseret international handel. Der er

behov for robust og effektiv konfliktløsning, der kan tackle nye handelsudfordringer, hvilket vil være

afgørende for at opretholde en ordentlig udvikling af global handel. DI Fødevarer påpeger, at der er

behov for at styrke samarbejdet med partnere om frihandelsaftaler (FTA) og ikke-FTA handelspartnere

med henblik på at sikre gensidig forståelse og bedre afstemning af regulerings-rammer, reducere unød-

vendige barrierer og hjælpe europæiske virksomheder med at forblive konkurrencedygtige. Det er afgø-

rende at involvere tredjelande og alle interessenter løbende.

I forhold til at fremme hurtigere innovation til markedet mener DI Fødevarer, at hurtigere godkendel-

sesprocesser og betydelige investeringer i skalering af bæredygtige innovationer, som nye fødevarer og

biosolutions, er nødvendige for at fremskynde en grøn omstilling. DI Fødevarer mener, at Europa halter

efter andre regioner i verden, hvad angår investering i forskning og innovation inden for biosolutions og

fødevarer. Tiden mellem den indledende investering i forskning og lanceringen af produktet en betydelig

indflydelse på afkastningsgraden og investeringspotentialet. DI Fødevarer finder det derfor vigtigt, at

Kommissionen leverer på hensigten om at styrke rammerne for innovation i sektoren ved at strømline

procedurerne for, at innovative processer, teknologier og produkter kan introduceres på markedet hur-

tigere. Ligesom det er afgørende, at Kommissionen fremsætter en ambitiøs Biotech Act.

I forhold til fødevaresikkerhed som hjørnestenen i fødevareproduktionen mener DI Fødevarer, at andre

vigtige aspekter såsom fødevareforsyningssikkerhed og bæredygtighed skal integreres for at sikre, at

reguleringen kan tjene til at understøtte en fødevareproduktion nu og i fremtiden. DI Fødevarer mener

derfor, at det videre arbejde med afsæt i visionen bør tilskynde til en mere holistisk tilgang til fødevare-

sikkerhed, som bør være baseret på diskussioner blandt alle interessenter i forhold til, hvilke risici der

er acceptable, baseret på, at "nul risiko" ikke eksisterer.

I forhold diversificering af EU's landbrug- og fødevaresystemer mener DI Fødevarer, at den europæiske

landbrug- og fødevaresektor skal omfavne mangfoldighed for at imødekomme nuværende og fremtidige

udfordringer med proteinmangel, fremme af sunde kostvaner, tab af biodiversitet og natur samt af-

hængighed af usikre globale forsyningskæder. DI Fødevarer mener, at det kan løftes i en omfattende

EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Afslutningsvist finder DI Fødevarer det positivt, at vi-

sionen anerkender, at biosolutions og planter fremstillet ved NGT bør gøres tilgængelige for europæiske

landmænd med henblik på at øge udbyttet og beskytte miljøet.

kom (2025) 0075 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En vision for landbrug og fødevarer"

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede visionen for landbrug og fødevarer på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

24. februar 2025. Der blev på mødet generelt taget positiv imod visionen af medlemsstaterne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om visionen for fremtidens landbrug og fødevarer i EU

velkommen. Regeringen ønsker, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, her-

under i forhold til et styrket fokus på grøn omstilling, behov for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats

frem mod 2040 og et klimaneutralt EU senest i 2050 samt en resultatorienteret arkitektur for den fælles

landbrugspolitik. Regeringen finder, at der er behov for et styrket fokus på regelforenkling og bedre

regulering. Regeringen ønsker et velfungerende indre marked for landbrugsvarer i EU med lige ramme-

vilkår uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkurrencelovgivningen, herunder en ud-

fasning af koblet støtte til produktionsgrene med stor klimaaftryk samt begrænsning af national stats-

støtte til landbrugssektoren uden sigte på grøn omstilling. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at

internationale handelsregler respekteres og fødevareforsyning ses i en global kontekst.

Regeringen finder, at landbrugsstøtten bør målrettes grønne tiltag og samfundsgoder, herunder inve-

steringer i ny teknologi, bæredygtige landbrugsformer, reduktion og optag af drivhusgasser, tiltag mål-

rettet miljø og biodiversitet, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed samt udvikling af landdistrikterne og ge-

nerationsskifte

–

frem for bestemte størrelser af landbrug eller landbrug i bestemte geografiske områ-

der. Regeringen støtter, at innovation og forskning samt udvikling af bioøkonomien og generationsskifte

er vigtige elementer for udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren samt for udvikling af landdistrikter.

Regeringen støtter understøttelse af landdistriktsudvikling, som har til formål at skabe liv og vækst i

landdistrikterne samt understøttelse af generationsskifte i landbruget. Regeringen ønsker, at der udar-

bejdes en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer, hvilket bør inddrages i Kommissio-

nens arbejde med forsyning og proteiner.

Regeringen finder det vigtigt, at forhandlinger om udvidelse af EU, for så vidt angår landbrugsområdet,

ikke foregribes, og at drøftelsen ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme og

EU's budget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 13. marts 2025 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.