Den 19. marts 2025
FVM 432
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen
skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende gene-
rationer
KOM (2025) 75
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. marts 2025. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 19. februar 2025 fremlagt meddelelse om sin
”Vision
for landbrug og fødeva-
rer”.
Visionen
lægger en overordnet strategisk retning for Kommissionens arbejde på landbrugs- og
fødevareområdet med sigte på at opnå en attraktiv, robust, bæredygtig og konkurrencedygtig sektor.
Meddelelsen peger frem mod forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027, der forventes fremsat
andet halvår 2025. Derudover bebuder den en række initiativer i forhold til blandt andet proteiner,
dyrevelfærd, bio-pesticier, bioøkonomi, oprindelsesmærkning, vin, bæredygtighed, geografiske beteg-
nelser, styrket importkontrol, import og globale standarder samt madspild. Visionen bygger på flere
forskellige strategiske input, herunder resultaterne fra den strategiske dialog om fremtidens landbrug
i EU samt Draghi-rapporten om Europas konkurrenceevne. Visionen har i sig selv ingen lovgivnings-
mæssige eller økonomiske konsekvenser, men den indeholder en oversigt over kommende initiativer
på området og skitserer Kommissionens ambitioner frem til 2040. Visionen har i sig selv ikke konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen hilser visionen velkommen og finder det vigtigt, at der
er et langsigtet perspektiv for udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren, hvor der er fokus på grøn
omstilling, forenkling og markedsorientering. Regeringen finder endvidere, at internationale handels-
regler skal respekteres. Regeringen bemærker, at drøftelsen ikke skal foregribe fremtidige forhand-
linger om EU’s flerårige finansielle ramme eller forhandlinger om udvidelse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2025) 75 af den 19. februar 2025 fremlagt
dens ”Vision for landbrug og
fødevarer”.
Meddelelsen er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 3. marts 2025.
Kommissionsformanden havde i forbindelse med nedsættelse af den nye Kommission givet landbrugs-
kommissæren til opgave at udarbejde en vision for landbrug og fødevarer inden for Kommissionens
første hundrede dage. Det er denne vision, som nu foreligger.