kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0085 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

31. marts 2025

Kommissionens meddelelse om en aftale om ren industri

KOM(2025) 85

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2025 en meddelelse om en

aftale om ren industri (Clean Industrial Deal).

Det overordnede formål med meddelelsen er at forbedre europæiske indu-

striers konkurrenceevne ved at fremme industriens grønne omstilling, ud-

brede grønne teknologier og fremme grønne investeringer. I meddelelsen

annonceres en række lovgivnings- og ikke lovgivningsmæssige tiltag, som

Kommissionen vil præsentere.

Regeringen bakker generelt op om, at der sættes fokus på at styrke EU’s

konkurrenceevne og ser den grønne omstilling af bl.a. industri- og energi

sektoren som et centralt middel hertil. Regeringen anerkender behovet for

investeringer i industriens grønne omstilling og finder det derfor vigtigt at

skabe gode betingelser for private investeringer. Regeringen støtter desu-

den generelt tiltag, der kan reducere unødvendige administrative byrder

for virksomhedernes grønne omstilling.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 26. februar 2025 meddelelsen om en af-

tale for rene industrier (Clean Industrial Deal), KOM(2025) 85. Det over-

ordnede formål med meddelelsen er at forbedre europæiske industriers

konkurrenceevne ved at fremme industriens grønne omstilling, udbrede

grønne teknologier og fremme grønne investeringer.

Kommissionens meddelelse om en aftale om ren industri tager udgangs-

punkt i analysen af EU's konkurrenceevneudfordringer i den rapport om

EU’s konkurrenceevne, som Mario

Draghi fremlagde den 9. september

2024. Meddelelsen blev også annonceret i Kommissionens meddelelse om

et europæisk konkurrenceevnekompas (KOM (2025) 30).

kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

2/8

3. Formål og indhold

Meddelelsen har til formål at bringe konkurrenceevne, industriens grønne

omstilling og EU's klimamål under en samlet vækststrategi. Meddelelsen

præsenterer en række lovgivnings- og ikke lovgivningsmæssige forslag for-

delt på seks indsatsområder. Forslagene skal samlet set understøtte både

den energiintensive industri (fx bil-, kemikalie-, cement- og stålsektoren)

og ”rene" teknologier, som fx grønne teknologier.

De seks indsatsområder er følgende:

1. Sikre lavere energipriser for industrien

Kommissionen lægger op til en omfattende indsats for at nedbringe de

høje europæiske energipriser. Kommissionen har bl.a. præsenteret en

handlingsplan for prismæssigt overkommelig energi og vil præsentere

forslag til forordning om acceleration af den grønne omstilling af indu-

strien, som bl.a. forventes at ville adressere hurtigere godkendelsespro-

cedurer.

2. Øge efterspørgslen efter grønne produkter fremstillet i EU

Med henblik på at øge efterspørgslen efter europæiske produkter vil

Kommissionen indføre modstandsdygtighedskrav i offentlige udbud og

udvikle grønne mærkningsordninger, fx for stål, der skal gøre det nem-

mere at vælge grønne produkter fremstillet i EU. Kommissionen forven-

tes ligeledes at fremsætte et forslag til, hvordan virksomheders efterspørg-

sel efter nulemissionskøretøjer kan øges.

3. Sikre bedre adgang til finansiering

Kommissionen lægger op til en række finansielle initiativer for at mobi-

lisere finansiering til den grønne omstilling. Kommissionen vil bl.a. op-

rette en industriel dekarboniseringsbank, som skal mobilisere øget inve-

stering i grønne teknologier og innovation. Kommissionen vil også gen-

nemføre et nyt statsstøtterammeværk for rene industrier for at skabe hur-

tigere processer for statsstøttegodkendelse af vedvarende energi og grøn

omstilling af industrien.

4. 4. Styrke omstillingen til cirkulær økonomi

Kommissionen ser cirkulær økonomi som et centralt led i strategien for

at sikre bedre udnyttelse af EU's begrænsede naturressourcer, reducere

afhængighed og styrke modstandsdygtighed. Kommissionen vil i den

forbindelse prioritere en hurtig implementering af forordningen om kri-

tiske råstoffer og præsentere en forordning om cirkulær økonomi.

5. Styrke globale markeder og internationale partnerskaber

kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

3/8

Kommissionen ser også handelspolitikken som et centralt element i at

dekarbonisere industrien. Derfor vil Kommissionen bl.a. styrke strate-

giske værdikæder via nye såkaldte Clean Trade and Investment Part-

nerships og anvende de handelsdefensive instrumenter med henblik på

at sikre fair konkurrence.

6. Styrke kompetencer

For at sikre industrien bedre adgang til færdigheder vil Kommissionen

bl.a. lancere en Union of Skills og et Skills Portability Initiativ for op-

kvalificering og lettere kompetenceanerkendelse. Kommissionen over-

vejer også at opdatere statsstøttereglerne for at fremme investeringer i

kompetenceudvikling.

Sikre implementering på tværs af sektorer

For at sikre forankring på tværs af sektorer vil Kommissionen imple-

menter Clean Industrial Deal gennem en række sektorspecifikke tiltag,

herunder en handlingsplan for automobilsektoren, en handlingsplan for

stål og metal en lovpakke for den kemiske industri, en investeringsplan

for bæredygtig transport og en bioøkonomi strategi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig om medde-

lelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. De konkrete initiativer kan have statsfinansielle, erhvervsøko-

nomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, som vil blive beskrevet,

når de præsenteres.

8. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 26. februar 2025 med frist for hørings-

svar den 14. marts 2025. Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark,

Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, SMV-

danmark, Green Power Denmark, Lederne, Danske Rederier, KL, Dansk

Standard, DI og TEKNIQ.

kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

4/8

Finans Danmark

støtter Kommissionens fokus på konkurrenceevne og fi-

nansiering af den grønne omstilling i EU. Den finansielle sektor spiller en

central rolle i at lukke det store investerings- og finansierings-gap i Europa

og fremme bæredygtighed, forsvar og digitalisering. EU skal blive uaf-

hængig af fossile brændsler, accelerere overgangen til ren energi og styrke

forsyningssikkerheden. Adgang til vedvarende energi er afgørende for eu-

ropæiske virksomheders konkurrenceevne og billigere energi til borgere.

Med Clean Industrial Deal sikres en fælles køreplan for dekarbonisering og

konkurrenceevne. Den finansielle sektor er klar til at bidrage med investe-

ringer og kreditgivning. Det kræver klare rammer for privat finansiering,

herunder støtteordninger, der sikrer fair konkurrencevilkår, også i Dan-

mark.

Forbrugerrådet Tænk

opfordrer til, at Clean Industrial Deal balancerer

støtte til industri med krav om fordele for forbrugerne. Et stærkere og mere

konkurrencedygtigt Europa skal give forbrugerne let adgang til billige,

sikre og grønne løsninger

–

og ikke ende i dyr teknologi, som kun få har

råd til. Grøn teknologi skal være tilgængelig og billig for alle forbrugere.

EU’s konkurrenceevne skal styrkes, fordi det skaber bedre og billigere

grønne løsninger. Effektiv konkurrence og stærk forbrugerbeskyttelse

fremmer innovation og konkurrenceevne. Skatter og afgifter skal fremme

grøn teknologi og ikke bremse den. Forbrugerne skal have bedre adgang til

finansiering og uafhængig rådgivning. Vi anbefaler, at Kommissionens

indsats for den cirkulære omstilling ændrer fokus fra "genbrug af materia-

ler" til "genbrug og levetidsforlængelse af produkter, og derefter genanven-

delse". Endelig mener vi, at Action Plan for Affordable Energy rummer

gode initiativer i forhold til at sikre energi der er til at betale for forbru-

gerne, men det er vigtigt at implementere handlingsplanen med stort for-

brugerfokus.

Dansk Erhverv

støtter overordnet Kommissionens Clean Industrial Deal

og fremhæver særligt behovet for øget udbygning af vedvarende energi

samt smidigere godkendelser af nye anlæg. Derudover er bedre finansie-

ring af energiinfrastruktur, herunder fælleseuropæisk støtte og forbedrede

lånemuligheder, afgørende. Finansieringsmulighederne til opskalering af

grøn produktionskapacitet bør styrkes, og skattesystemet bør i højere grad

bruges til at fremme grøn omstilling, blandt andet gennem øget brug af fra-

drag. Endelig er det vigtigt at fremme elektrificeringen af energiforbruget,

og Dansk Erhverv opfordrer til, at "Competitiveness Fund" kan yde EU-

finansiering til elektrificeringsfradrag i medlemsstaterne. Dog er der også

elementer i Kommissionens meddelelse om Clean Industrial Deal, som

Dansk Erhverv er skeptisk overfor. Herunder vil Dansk Erhverv advare

mod initiativer, der sigter mod at afkoble gasprisen fra elprisen i ekstraor-

dinære situationer. En sådan afkobling kan ultimativt resultere i forsynings-

problemer og generelt højere gaspriser.

kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

5/8

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) bakker overordnet op om EU's Clean

Industrial Deal (CID). CID sigter mod at genoprette EU's globale konkur-

rencekraft og sikre europæisk autonomi og uafhængighed. DA støtter

Kommissionens fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, men adva-

rer mod ny regulering og understreger, at den nationale uddannelseskom-

petence skal respekteres. DA mener, at gensidig anerkendelse af kvalifika-

tioner bør gøres langt mere smidigt og digitalt, men ikke harmoniseret. DA

fremhæver også vigtigheden af arbejdsmarkedsparters inddragelse i 'Qua-

lity Jobs Roadmap' og advarer mod ny regulering. DA finder det bekym-

rende, at Kommissionen ser omstrukturering som en trussel, da det er nød-

vendigt for teknologisk omstilling. Endelig mener DA, at udbudsreglerne

ikke bør indeholde krav om sociale standarder, og at medlemslandene bør

opfordres til at gennemføre strukturelle reformer for at sikre et større og

bedre kvalificeret arbejdskraftudbud.

SMVdanmark

hilser “Clean Industrial Deal” velkommen og understreger

SMV’ers afgørende rolle i at balancere konkurrenceevne og klimamål. Det

er essentielt at holde energipriser nede og gøre det lettere for små virksom-

heder at investere i grøn energi via forenklede tilskudsordninger. Offentlige

indkøb bør have simple, gennemskuelige kriterier, så SMV’er let kan byde

på bæredygtige projekter. Desuden bør EU’s investeringsmidler, herunder

Innovationsfonden og InvestEU, være mere tilgængelige for små virksom-

heder, fx gennem en særlig SMV-pulje i Industrial Decarbonisation Bank.

Circular Economy Act skal undgå at pålægge SMV’er unødigt bureaukrati

og sikre enkle “end-of-waste”-regler.Clean

Trade and Investment Partner-

ships kan åbne nye markeder for EU-virksomheder,

men SMV’er

har brug

for enkle procedurer, ligesom Carbon Border Adjustment Mechanism ikke

må blive for administrativt tung. Afslutningsvis fremhæver SMVdanmark

behovet for solide erhvervsuddannelser og fleksible arbejdsmarkedsinitia-

tiver, så SMV’er kan få den arbejdskraft,

de behøver til den grønne omstil-

ling.

Green Power Denmark

mener, at Clean Industrial Deal har det rette fokus

på grøn omstilling, energisikkerhed og en konkurrencedygtig industri for

vedvarende energi. Det er positivt, at strategien både styrker produktionen

af teknologi til den vedvarende energis værdikæde og fremmer aftaget af

grønne produkter i energiintensiv industri. For at sikre en modstandsdygtig

industri er det afgørende at finde balance mellem støtte til europæisk indu-

stri, strategisk autonomi og global sourcing for at undgå forsinkelser og

omkostningsstigninger. Strategien skal omsættes til markedsvolumen, der

skaber økonomisk holdbare projekter, fremmer europæisk produktionska-

pacitet og reducerer afhængighed af eksterne leverandører. Udfordringen

bliver nu at fremskynde implementeringen af de 40 tiltag og minimere den

administrative byrde, så initiativerne får en reel positiv effekt på industrien.

kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

6/8

Lederne

støtter Clean Industrial Deal og fremhæver vigtigheden af kortere

godkendelsestider, bedre mobilisering af kapital og øget transparens i in-

vesteringsmuligheder. Derudover bakker Lederne op om initiativer, der

skal styrke udbud og efterspørgsel på grøn energi samt fremme grønne ind-

køb. Dog savnes et større fokus på lederes rolle i omstillingen, herunder

tydeligere retningslinjer for nødvendige kompetencer og investeringer in-

den for den traktatbestemte kompetencefordeling mellem EU og medlems-

staterne. Lederne opfordrer i den forbindelse EU-Kommissionen til at ind-

drage arbejdsmarkedets parter i den konkrete udmøntning af kompetence-

udviklingen.

Danske Rederier

støtter ambitionen om at fremme den grønne omstilling

i industrien, men påpeger behovet for mere målrettet støtte til skibsfarten

og dens værdikæde for alternative brændstoffer. Danske Rederier hilser

"Action Plan for Affordable Energy" velkommen, særligt ift. et mere bæ-

redygtigt elnet og kortere sagsbehandlingstider for VE-projekter. Shipping

bør i højere grad anerkendes som en "late-to-abate" industri med tilsva-

rende udfordringer. Danske Rederier opfordrer til en klar strategi for ship-

ping i Sustainable Transport Investment Plan, inkl. støtte til metanol og

ammoniak. Power-to-X bør prioriteres til skibsfart og luftfart, da direkte

elektrificering er mere effektiv for vejtransport. Draghi-rapportens anbefa-

linger om investeringer i grøn energi og havneinfrastruktur bør følges. Hy-

drogen Mechanism bør inkludere skibsfarten som en central off-taker.

Clean Industrial State Aid Framework bør tage højde for shippingsektorens

særlige behov, og midler fra EU-ETS bør øremærkes til grøn omstilling i

værdikæden. Danske Rederier håber, at det som tidligere vil være en ”ba-

sket” til skibsfarten i brintbanken. Endelig bør EU’s 40 %-mål

for clean

tech-komponenter vurderes ift. forsyningskæder for shipping.

støtter Clean Industrial

Deal’s

fokus på vækst i clean-tech sektoren og

energiintensiv industri samt ambitionen om at gøre EU førende inden for

cirkulær økonomi. KL støtter indsatsen, men påpeger behovet for økono-

miske incitamenter, affaldsforebyggelse og balanceret regulering. Strate-

gien søger også at bruge offentlige indkøb strategisk ift. at understøtte bæ-

redygtighed og europæisk præference, men KL advarer mod øget komplek-

sitet og ressourcetræk i udbudsreglerne. Fokus skal være på lokal beslut-

ningskraft og helhedstænkning.

Dansk Standard

(DS) byder Kommissionens Clean Industrial Deal (CID)

velkommen og ser positivt på samtænkning af industriens bidrag til den

grønne omstilling. DS foreslår at der sikres sammenhæng mellem værktø-

jer allerede implementeret af industrien og kommende lovkrav og initiati-

ver, herunder det foreslåede frivillige kulstofintensitetsmærke, CO2-bereg-

ningsmetoder m.v. DS finder det vigtigt, at en ny mærkningsordning for

kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

7/8

kulstofintensitet samordnes med eksisterende EU-lovgivning. For at sikre

troværdighed jf. Green Claims, bør nye mærkningsordninger have strenge

kriterier, høj gennemsigtighed og tredjepartsverifikation. Betegnelsen

“Green Premium” bør kun anvendes, hvis flere miljøparametre, udover

klima, inddrages for at undgå vildledning. Med henblik på at mindske ad-

ministrative byrder for virksomheder anbefaler DS at Kommissionen er op-

mærksom på tilgængelige standarder, der kan understøtte CID og den kom-

mende Industrial Decarbonisation Accelerator Act fx i relation til harmo-

niseret elnet, LCA-beregning, brintinfrastruktur, cirkulær økonomi, vind-

energi m.v Derudover støtter DS revisionen af udbudsdirektiverne og un-

derstreger muligheden for at fremme bæredygtige offentlige indkøb og lette

brugen af miljømærker. En forenkling af reglerne vil reducere administra-

tive byrder og sikre anerkendelse af virksomheder med stærkt miljøfokus.

Endelig bør Circular Economy Act integrere eksisterende miljømærker for

at styrke cirkulære løsninger i industrien.

støtter Clean Industrial

Deal’s fokus på konkurrencekraft og grøn om-

stilling, men efterlyser effektiv implementering uden øgede byrder for virk-

somhederne. DI bakker op om elektrificering, energiinfrastruktur og finan-

sielle instrumenter til at reducere risici for private investeringer, men sav-

ner mere fokus på energieffektivitet. Retfærdig behandling af grøn brint er

vigtig, men ‘Buy European’-kriterier

kan udfordre virksomhedernes forsy-

ningskæder. DI støtter 100 mia. EUR til en Industrial Decarbonisation

Bank, men efterlyser nye midler og klare investeringer i energiinfrastruk-

tur. Cirkulær økonomi bør styrkes gennem harmoniserede regler og hurtig

implementering af Critical Raw Materials Act. DI ønsker hurtig ratifikation

af frihandelsaftaler og en balanceret udvidelse af CBAM. Forenkling af re-

gulering og bedre markedsvilkår er afgørende for industriens udvikling.

Kompetenceudvikling er essentiel, og DI bakker op om øget finansiering

til træning og uddannelse.

TEKNIQ

ser behov for hastighed i den grønne omstilling med fokus på

investeringer. Klimatiltag kan give en europæisk konkurrencefordel, hvis

hele værdikæden understøttes. TEKNIQ finder det vigtigt at fremme efter-

spørgslen på dekarboniserende tiltag, men en frivillig produktmærkning må

ikke medføre unødige administrative byrder. Der er behov for et skattesy-

stem, der understøtter grønne forretningsmodeller samt hurtig adgang til

finansiering og fleksible løsninger på råstofmanglen. Samtidig skal udfor-

dringerne med mangel på arbejdskraft håndteres på europæisk plan, hvor

redskaber som Net Zero Europe Platformen og en gap-analyse til artikel

28(6) kan være nyttige. TEKNIQ støtter også etableringen af en EU-talent-

pool og et europæisk initiativ for overførsel af kompetencer for at sikre den

nødvendige arbejdskraft til omstillingen.

kom (2025) 0085 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal)

8/8

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt fokus på at styrke

EU’s konkurrenceevne.

Der er dog divergerende holdninger blandt medlemsstaterne ift. til de kon-

krete initiativer i meddelelsen, herunder særligt i forhold til tempoet i den

grønne omstilling, hvordan konkurrenceevnen påvirkes, behovet for stats-

støtte samt prioriteringen mellem sektorer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt meddelelsen om en aftale om ren industri. Re-

geringen

bakker generelt op om, at der sættes fokus på at styrke EU’s kon-

kurrenceevne og ser den grønne omstilling af bl.a. industri- og energisek-

toren som et centralt middel hertil. Regeringen støtter, at en strategi om

EU’s konkurrenceevne går hånd i hånd

med et EU 2040-klimamål. Fra

dansk side støtter man et mål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet.

Regeringen støtter et højt ambitionsniveau for omstillingen til cirkulær

økonomi for at øget forsyningssikkerheden, forbedre konkurrenceevnen og

mindske miljø- og materialeaftrykket.

Det er en prioritet for regeringen, at EU’s konkurrenceevne og produktivi-

tet styrkes, herunder ved at sikre at EU producerer det meste af sin energi

selv og ved at skabe gode betingelser for private investeringer og de rette

rammevilkår, ikke mindst for europæiske virksomheder. Regeringen finder

det vigtigt, at der iværksættes en omfattede forenklingsøvelse for at ned-

bringe unødvendige byrder for virksomhederne.

Regeringen er enig i, at kvalitetsjobs, færdigheder og social retfærdighed

er et væsentligt element i den grønne omstilling af europæisk industri. Nye

tiltag skal dog respektere medlemsstaternes kompetence på uddannelses-

området og velfungerende arbejdsmarkedsmodeller i EU. Regeringen støt-

ter i den forbindelse, at Kommissionen vil inddrage arbejdsmarkedets par-

ter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde

den 28. februar forud for konkurrenceevnerådsmøde 12. marts 2025 og

forud for miljørådsmødet den 27. marts 2025.