Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0100 Bilag 1
Offentligt
3001020_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ikkefinansielle
statistikker over erhvervsejendomme (KOM (2025) 100 final)
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) fremsatte den 11. marts 2025 forslag til forord-
ning om ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme. Forslaget tager udgangs-
punkt i en anbefaling fra det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som har
til opgave at føre makrotilsyn med EU's finansielle system samt forebygge og afhjælpe
systemiske risici om at etablere en fælles europæisk lovgivningsramme for udvikling,
produktion og formidling af ikke-finansiel statistik over erhvervsejendomme.
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Beskyttelsesniveauet i Danmark berøres ikke.
Regeringen er positiv over for forslagets formål og intentioner om at fremme udviklingen
af ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 11. marts 2025 ovennævnte forordningsforslag. Forsla-
get er oversendt til Rådet den 11. marts 2025 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat
med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), artikel
388, som indeholder bestemmelser om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forsla-
get skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivnings-
procedure i henhold til traktatens artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalifi-
ceret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget tager udgangspunkt i en anbefaling fra det Europæiske Udvalg for Systemi-
ske Risici (ESRB), som har til opgave at føre makrotilsyn med EU's finansielle system
samt forebygge og afhjælpe systemiske risici. I 2019 anbefalede ESRB, at Kommissi-
onen etablerede en fælles europæisk lovgivningsramme for udvikling, produktion og
formidling af ikke-finansiel statistik over erhvervsejendomme for bedre at kunne over-
våge dette marked, som hidtil har været underbelyst. Jævnfør forslagets artikel 2 defi-
neres en erhvervsejendom som:
”fast ejendom til beboelse, der
erhverves eller ejes af en juridisk person, eller fast ejen-
dom, der ikke er til beboelse, og som erhverves eller ejes af en fysisk eller juridisk per-
son, og som repræsenterer:
a) indtægtsgivende ejendom, der enten eksisterer eller er under opførelse, her-
under lejeboliger
b) ikkebeboelsesejendom, der anvendes af ejerne til at udøve deres virksomhed,
formål eller aktivitet, og som enten eksisterer eller er under opførelse
3. april 2025
kom (2025) 0100 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme
3001020_0002.png
c) almennyttige boliger”.
Forslaget lægger op til, at landene konkret skal udvikle, producere og formidle følgende
indikatorer fra 2026 med data fra 2025 og fremadrettet:
Byggetilladelser (antal boliger og kvadratmeter)
Påbegyndt byggeri og færdiggjort byggeri (kvadratmeter)
Prisindeks for erhvervsejendomme
Lejeindeks for erhvervsejendomme
Transaktionsværdi for erhvervsejendomme
Ved udarbejdelsen af ovennævnte indikatorer skal medlemsstaterne bestræbe sig på
at anvende administrative data for at minimere den potentielle svarbyrde. Kun når ad-
ministrative data ikke er tilstrækkelige til at udarbejde statistikkerne, kan medlemssta-
terne anvende andre relevante datakilder, herunder spørgeskemaundersøgelser og
data fra private dataindehavere. Vedtages lovforslaget, vil det give medlemsstaterne
hjemmel til at indsamle data direkte hos de relevante statistiske enheder
i dette til-
fælde ejendomsejerne, såfremt medlemsstaterne ikke kan bruge administrative data.
I artikel 5 præciseres det, at Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage kommissi-
onsretsakter for at ændre listen over indikatorer, som medlemsstaterne skal producere.
Forslaget giver mulighed for at differentiere datakrav på tværs af medlemsstaterne ud
fra nogle endnu ikke fastlagte kriterier for at lette byrder i overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet. Det kan derfor ikke forudses, om Danmark i den forbindelse vil
blive mødt med det fulde datakrav eller ej.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-
hæng, sammenlignelighed og kvalitet af europæisk statistik om erhvervsejendomme.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en
fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og
metodedokumentation mv.
6. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret på området er Lov om Danmarks Statistik.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
2
kom (2025) 0100 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme
3001020_0003.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Den flerårige finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget vil udgøre ca. 18,7 mio.
kr. i udviklingsomkostninger og 8,2 mio. kr. i driftsomkostninger på EU’s budget i perio-
den 2026-2027. Den danske finansieringsandel udgør ca. 2 pct., hvilket svarer til ca.
0,5 mio. kr.
Gennemførelsen af forslaget forventes at resultere i meromkostninger for Danmarks
Statistik på ca. 0,3 mio. kr. til udvikling i 2025 og derefter en varig meromkostning til drift
på ca. 0,1 mio. kr. om året.
Forslaget kan potentielt medføre yderligere statsfinansielle konsekvenser, da det giver
Kommissionen beføjelse til at udmønte forslaget via kommissionsretsakter, hvilket kan
medføre meromkostninger. Det er ikke muligt at vurdere disse på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden
for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens be-
stemmelser herom.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningen vil give politiske beslutningstagere og andre brugere et bedre evidens-
grundlag. Kommissionen vurderer, at den foreslåede forordning ikke vil have væsent-
lige direkte økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger og vil ikke medføre be-
tydelige udgifter. Forordningen forventes at have minimal indvirkning på små, mellem-
store og store virksomheder.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring med svarfrist den 28. marts 2025 til følgende inte-
ressenter:
Boligøkonomisk Videncenter
Danmarks Nationalbank
Dansk Ejendomsmæglerforening
Ejendom Danmark
Finans Danmark
Landsbyggefonden
Økonomiske Råds Sekretariat
Der er modtaget tre høringssvar fra henholdsvis Boligøkonomisk Videncenter, Natio-
nalbanken og Dansk Ejendomsmæglerforening.
Generelle bemærkninger
Boligøkonomisk Videncenter
(BVC) støtter Kommissionens forslag og arbejde for at
styrke den boligøkonomiske debat gennem formidling og udvikling af statistik. BVC på-
peger et datamæssigt hul vedrørende erhvervsejendomme og har selv uden held for-
søgt at indsamle relevante data. BVC ser positivt på brugen af private data, men adva-
rer mod afhængighed af ikke-offentligt forankrede initiativer.
3
kom (2025) 0100 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme
Nationalbanken
støtter Kommissionens forslag og fremhæver behovet for bedre stati-
stik over erhvervsejendomme, særligt pris- og lejeindeks. Disse data er vigtige for risi-
kovurderinger og bør være internationalt sammenlignelige pga. markedsintegration på
tværs af lande. Nationalbanken foreslår desuden en opdeling af data på forskellige ty-
per af erhvervsejendomme for øget analytisk værdi.
Dansk Ejendomsmæglerforening
(DE) har ingen indvendinger mod brugen af alle-
rede indsamlede data til statistiske formål, men advarer mod nye krav om dataregistre-
ring i den private sektor. DE understreger, at eksisterende administrative data bør an-
vendes først, og at yderligere byrder for ejendomsejere og virksomheder bør undgås.
DE fremhæver behovet for proportionalitet og efterlyser konsekvensanalyser før even-
tuelle udvidelser af statistikken.
Forslaget har desuden været sendt i specialudvalg for digitalisering med frist for be-
mærkninger den 31. marts 2025. Der er indkommet høringssvar fra Danske Advokater.
Danske Advokater
finder det uklart, i hvilket omfang de ønskede data om erhvervs-
ejendomme allerede findes og er tilgængelige, eller om forslaget forudsætter nye ind-
beretninger og kvalitetssikring fra erhvervslivet. Det kan ifølge Danske Advokater med-
føre øgede administrative byrder. Der udtrykkes desuden bekymring for, om data vil
være sammenlignelige på tværs af lande grundet forskelle i national administration og
ejendomskategorier.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel støtte til forslaget, der skal styrke harmoniseringen og
forbedre kvaliteten af ejendomsdata.
Dog er der en række forbehold, som går igen på tværs af flere lande. En central be-
kymring er manglen på tilstrækkelige data til at opfylde visse krav i forslaget, hvilket kan
gøre implementeringen udfordrende. Det forventes, at en række medlemsstater vil øn-
ske en gradvis indfasning af nye variabler, så det sikres, at der er tilgængelige data, før
de bliver obligatoriske. Herudover påpeger flere medlemsstater desuden, at delegering
af beføjelser til Kommissionen skal afgrænses.
En anden væsentlig problemstilling er de økonomiske og administrative byrder, der føl-
ger med implementeringen af forslaget for medlemsstaterne. Det skyldes, at adgangen
til data varierer mellem medlemsstaterne. Flere lande fremhæver, at uden økonomisk
støtte eller længere overgangsperioder kan det blive vanskeligt at efterleve kravene
fuldt ud. Derudover er der en generel bekymring for, at nye forpligtelser kan medføre
en øget respondentbyrde, især for mindre medlemsstater og markeder hvor datagrund-
laget er begrænset.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for forslagets formål og intentioner om at fremme udviklingen
af ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme. Regeringen vil arbejde for, at
det fremgår i basisforordningen, hvilke kriterier, der lægges til grund for differentieringen
mellem store og små medlemsstater i forhold til datakrav.
Regeringen vil arbejde for, at omfanget af Kommissionens delegationsbeføjelser skal
afgrænses og præciseres med henblik på at begrænse de økonomiske omkostninger
og administrative byrder for virksomheder og myndigheder.
4
kom (2025) 0100 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme
Regeringen vil yderligere arbejde for, at det gøres muligt at udarbejde statistikken på
baggrund af allerede tilgængelige datakilder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5