ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Europaudvalget 2024-25
TA (2022) 0129 Bilag 6
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUKOOR, sagsnr.: 24/36246

Den 5. december 2024

SAMLENOTAT

Den europæiske valglov

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat vedr. rådsmøde (almindelige anliggen-

der) den 15. november 2023 er markeret med streg i margin.

1. Resumé

Den 3. maj 2022 vedtog Europa-Parlamentet på sin plenarforsamling et forslag til en ny valg-

lov for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget har til formål at gøre proceduren for Europa-Parla-

mentsvalg mere ensartet og dermed øge valgets gennemsigtighed og legitimitet, sikre alle

unionsborgere de samme rettigheder samt øge valgdeltagelsen. Ændringerne indebærer

bl.a. indførelse af en fælles EU-valgkreds, oprettelse af en fælles EU-valgmyndighed, indfø-

relse af 16 års valgret samt oplæg til formalisering af den såkaldte spidskandidat-proces.

Forslaget vurderes i sin nuværende form at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil

endvidere have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en tilpasning af den danske Eu-

ropa-Parlamentsvalglov og tilhørende administrative forskrifter.

Regeringen støtter ambitionen om at styrke forudsætningerne for afholdelse af legitime, de-

mokratiske valg til Europa-Parlamentet samt at sikre høj valgdeltagelse. Regeringen finder

dog væsentlige dele af forslaget problematisk, jf. tidligere linje på området og drøftelser

med Europaudvalget.

Forslaget behandles nu i Rådet efter en særlig beslutningsprocedure, hvor Rådet træffer af-

gørelse ved enstemmighed. Flertallet af medlemslandene er imidlertid skeptiske over for for-

slaget i dets nuværende form. Endelig vedtagelse og ikrafttræden kræver godkendelse i alle

medlemsstater.

2. Baggrund

I henhold til TEUF art. 223, stk. 1, udarbejder Europa-Parlamentet

”forslag

med henblik på

fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved

almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter

principper, der er fælles for alle medlemsstater”.

Valgloven er én af de få sager, hvor det er

Europa-Parlamentet

–

og ikke Kommissionen - som har initiativretten til at fremsætte lov-

forslag.

Den europæiske valglov blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte valg til EP i 1979. De

seneste ændringer er fra 2002. Der har været flere tilløb til at modernisere loven siden da,

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

herunder godkendte Rådet en revision i 2018, som dog ikke nåede at træde i kraft inden EP-

valget i 2019 grundet manglende godkendelse i tre medlemslande (Cypern, Spanien og Tysk-

land). Efter valget besluttede EP i 2019 at påbegynde udarbejdelsen af det i 2022 fremsatte

forslag.

Forslaget behandles pt. i Rådet, hvor det skal vedtages med enstemmighed. I praksis kan EP

foretage ændringer til forslaget for at imødekomme Rådet og derigennem sikre vedtagelse.

Endelig vedtagelse og ikrafttræden kræver godkendelse i alle medlemslandene i overens-

stemmelse med deres nationale forfatninger.

3. Formål og indhold

Den nye valglov har som formål at gøre proceduren for afvikling af Europa-Parlamentsvalg

mere ensartet gennem harmonisering eller fastsættelse af fælles principper. Ifølge Europa-

Parlamentet er hensigten desuden at øge valgdeltagelsen, den demokratiske legitimitet og

gennemsigtighed, sikre alle unionsborgere de samme rettigheder og styrke det europæiske

offentlige rum.

Hovedelementerne i det nye forslag til valglov fremgår nedenfor.

Spidskandidatproces for valg af Kommissionens formand:

Det fremgår af forslagets indledende betragtninger, at der bør indføres en såkaldt spidskan-

didatproces for valg af Kommissionens formand. Det vil i praksis betyde, at beslutningen om

udpegelse af formand for Kommissionen skal følge direkte som en konsekvens af udfaldet af

valget til Europa-Parlamentet. Det ville i givet fald betyde, at Det Europæiske Råds traktat-

sikrede ret til at foreslå en kandidat til posten som formand for Kommissionen

–

under hen-

syntagen til resultatet af valget til Europa-Parlamentet

–

vil blive tilsidesat. Processen fore-

slås formaliseret gennem en inter-institutionel aftale.

En fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatlister og en fælles EU-valgmyndighed:

Europa-Parlamentet foreslår, at der som supplement til de eksisterende nationale valg-

kredse indføres en fælles EU-valgkreds med tilhørende fælles EU-kandidatlister (transnatio-

nale lister), der dækker alle medlemsstaterne, hvorfra der vælges 28 ekstra medlemmer af

Europa-Parlamentet. Indførelse af transnationale lister medfører, at hver vælger får to

stemmer ved Europa-Parlamentsvalg. Én stemme til at vælge medlemmerne af Europa-Par-

lamentet i de nationale valgkredse og én til at vælge medlemmer af Europa-Parlamentet i

den fælles EU-valgkreds. Det foreslås desuden, at der nedsættes en fælles uafhængig EU-

valgmyndighed bestående af nationalt udpegede eksperter, som skal sikre korrekt gennem-

førelse af valgprocessen i den fælles EU-valgkreds, forvalte den europæiske valgliste, alle

funktioner i forbindelse med afviklingen af valget i den fælles EU-valgkreds og træffe afgø-

relse i eventuelle tvivlsspørgsmål. Endelig lægges der op til at pålægge europæiske og natio-

nale offentlige radio- og tv-stationer at afsætte sendetid proportionelt afstemt efter valgre-

sultatet i den fælles EU-valgkreds ved det foregående valg med henblik på at sikre et mini-

mum af sendetid til hver fælles EU-liste.

Øget ensartning af de nationale valg til Europa-Parlamentet:

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Derudover foreslås en række tiltag til at gøre valgprocessen mere ensartet på tværs af med-

lemsstater, herunder:

at enhver unionsborger, der er fyldt 16 år, herunder personer med handicap uanset

deres rets- og handleevne, har ret til at stemme ved valget (også unionsborgere, der

bor eller arbejder i et tredjeland), uden at dette berører eksisterende forfatningsmæs-

sige bestemmelser om fastsættelse af en minimumsalder på 18 eller 17 år;

at alle unionsborgere, der er fyldt 18 år, får ret til at stille op til valget;

at der indføres en fælles valgdag på Europadagen den 9. maj;

at valget slutter kl 21:00 lokal tid;

at medlemsstaterne drager omsorg for, at der kan brevstemmes (det er uklart, om der

her menes afstemning pr. brev eller som i Danmark ved forhåndsafstemning);

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at ud-

veksle oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater og

den foreslåede nye fælles EU-valgmyndighed;

at medlemsstaterne skal sikre, at alle borgere, herunder borgere med handicap, har

lige adgang til relevant materiale, stemmefaciliteter og valgsteder;

at der kan fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct., og at spærre-

grænsen ikke må være lavere end 3,5 pct. i valgkredse med mere end 60 pladser;

at kampagneaktiviteter tidligst må begynde otte uger før valgdagen;

at medlemsstaterne skal indføre en periode på 48 timer før valgdagen, hvor det ikke

er tilladt at spørge vælgerne om deres stemmeintentioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 3. maj 2022 sit lovforslag til reform af valgloven i Den Euro-

pæiske Union.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under

dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men

på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf.

artikel 5, stk. 3 i Traktaten om Den Europæiske Union. Europa-Parlamentet henviser i forsla-

gets indledende betragtning nr. 23 til, at fastsættelse af de nødvendige bestemmelser for

almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med

en ensartet valgprocedure for så vidt angår den EU-dækkende valgkreds og med principper,

der er fælles for alle medlemsstater, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemssta-

terne, men på grund af dets omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Regeringen vurderer, at forslaget henset til det overordnede formål grundlæggende er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er dog samtidig af den opfattelse,

at hvert enkelt element i forslaget bør vurderes nøje i forhold til nærhedsprincippet. Rege-

ringen er i den forbindelse skeptisk over for bl.a. forslaget om at fastsætte valgretsalderen

til 16 år, idet dette forhold efter regeringens opfattelse i vid udstrækning bør ses i sammen-

hæng med myndighedsalderen i de enkelte medlemsstater og bør reguleres af medlemssta-

terne i overensstemmelse med nationale valgtraditioner.

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Det kan i forlængelse heraf nævnes, at Folketingets Europaudvalg har vedtaget en begrun-

det udtalelse, der finder, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet, da flere af elemen-

terne bedre opfyldes gennem national lovgivning. Det nederlandske parlament og den sven-

ske Riksdag har ligeledes vedtaget begrundede udtalelser om nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret i Europa-Parlamentsvalg-

loven (lovbekendtgørelse nr. 293 af 7. marts 2022) samt i en række bekendtgørelser udstedt

i medfør af denne lov og folketingsvalgloven, som efter Europa-Parlamentsvalgloven finder

tilsvarende anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg. Dertil fastsætter vejloven regler vedrø-

rende valgplakater. Radio- og fjernsynsloven regulerer offentlige public service-radio- og tv-

stationer, hvoraf det bl.a. følger, at DR og TV2 har en udstrakt grad af uafhængighed fsva.

deres programvirksomhed.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg vil for langt hovedpartens

vedkommende indebære ændringer af den danske Europa-Parlamentsvalglov og en række

administrativt fastsatte regler.

Forslaget om at pålægge public service-radio- og tv-stationer at dække valgene på en be-

stemt måde vil kræve en ændring af radio- og fjernsynsloven samt ændringer i DR's public

service-kontrakt og TV2's public service-tilladelse.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at ville medføre merudgifter på ca. 115 mio. kr. pr. EP-valg, svarende til ca.

23. mio. kr. årligt over den 5-årige valgperiode.

Disse udgifter ventes primært at udspringe af forslaget om, at der skal oprettes en fælles

EU-valgkreds, idet forslaget umiddelbart vil medføre, at der skal afholdes en form for dob-

beltvalg til Europa-Parlamentet. Omkostninger forbundet hermed er vanskelige at estimere,

men skønnes at forøge omkostningerne med i omegnen af 90 mio. kr. pr. Europa-Parla-

mentsvalg til udgifter som ekstra stemmesedler, brevstemmer, valgtilforordnede mv.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af afledte nationale udgifter

forbundet med eventuel afslutning af valghandlingen kl. 21.00 CET. I Danmark afsluttes valg-

handlinger kl. 20.00, og en eventuel udvidelse med en time vil betyde, at kommunerne skal

kompenseres for udgifter i omegnen af 7 mio. kr. pr. Europa-Parlamentsvalg.

Derudover kan der være udgifter på EU-niveau forbundet med en forøgelse af antallet af

medlemmer af Europa-Parlamentet med 28 ekstra medlemmer, som ville skulle udpeges på

de transnationale valglister. Udgiften hertil skønnes at udgøre ca. 21 mio. euro, svarende til

en dansk finansieringsandel på ca. 3,5 mio. kr. årligt.

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Der kan endvidere være udgifter på EU-niveau forbundet med oprettelse af en fælles euro-

pæisk valgmyndighed. Det fremgår af Europa-Parlamentets forslag, at udgifterne til EU-valg-

myndigheden, herunder vederlag til dens medlemmer, finansieres over bevillinger fra Unio-

nens almindelige budget.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser

herom.

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i interministeriel høring i EU-specialudvalget

for relationer mellem EU’s

institutioner samt hos Kulturministeriet. Derudover er forslaget sendt i bred ekstern høring til

de opstillingsberettigede danske partier, tænketanke, interesseorganisationer, universiteter

mv.

Der er modtaget følgende høringssvar fra Danmarks Radio (DR), Institut for statskundskab ved

Aarhus Universitet og partiet Venstre:

Danmarks Radio (DR) har modtaget ovenstående forslag til forordning og ønsker at komme

med enkelte bemærkninger hertil, jf. høringsbrev af 10. juni 2022.

DR’s bemærkninger knytter sig til den foreslåede artikel 15, nr. 13. Af bestemmelsen

fremgår,

at offentlige radio- og tv-stationer skal afsætte sendetid proportionalt afstemt efter valgresul-

tatet i den fælles EU-valgkreds ved det foregående valg. Hensigten er at sikre et mindstemål af

sendetid til hver fælles EU-liste.

DR forstår den foreslåede bestemmelse sådan, at der dermed fastlægges en minimumssende-

tid

for blandt andre DR, hvilket DR opfatter som unødvendig og som et brud på DR’s redaktio-

nelle uafhængighed, som dels er fastslået i radio- og fjernsynsloven § 15, dels følger af det så-

kaldte armslængdeprincip.

Af § 15 fremgår, at DR er en selvstændig offentlig institution. Det er blandt andet udmøntet i

radio-

og fjernsynslovens § 17, hvorefter DR’s bestyrelse har det overordnede ansvar for DR’s

programvirksomhed, mens generaldirektøren i henhold til lovens § 18 har det daglige pro-

gramansvar. Det indebærer, at alene DR har ansvaret for publicering, herunder ansvaret for at

prioritere og sikre kvaliteten af indholdet til DR’s flader i overensstemmelse med radio-

fjernsynslovens krav.

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

DR bakker fuldt ud op om ønsket om at styrke den offentlige debat og sikre den nødvendige

oplysning til borgerne for derved at underbygge og styrke den demokratiske proces for valg til

Europa-Parlamentet. DR opfatter det som en kerneopgave for et public service-medie netop at

sikre oplysning og offentlig debat i forbindelse med valg til såvel de nationale som EU’s

demokratiske institutioner, og forpligtelsen følger efter DR’s opfattelse allerede af selve

definitionen på public service i radio- og fjernsynsloven § 10:

§ 10. Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el.lign. sikre

den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformid-

ling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet,

alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hen-

synet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt

på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsent-

lig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og

dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og

kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske

samfund.

Derudover er DR omfattet af den såkaldte lighedsgrundsætning, som sikrer, at valgdækning er

repræsentativ og fair. Det følger af domspraksis fra Højesteret og af Folketingets Ombuds-

mands praksis.

Efter DR’s opfattelse er den fornødne dækning af valg i Danmark allerede sikret både juridisk

og i den faktiske dækning, som foretages af DR. Regulering af sendetid fremstår derfor som

nævnt unødvendig og vigtigst som et alvorligt brud på den redaktionelle uafhængighed, som

udgør

fundamentet i DR’s rolle og funktion. Endelig vil et sendetidskrav ikke i sig selv være en

garanti for en styrkelse af den offentlige debat.

Der ses ikke tidligere at have været en direkte regulering af sendetid eller tilsvarende indgreb i

den redaktionelle frihed i regler om valg til Europa-Parlamentet.

Den hidtidige regulering af mediedækning har alene været i form af tilskyndelser til at sikre

mediedækning.

Se således i 2015 tilskyndelse

til at ”vedtage retlige rammer, der sikrer de højeste standarder

for

informativ, retfærdig og objektiv mediedækning under valgkampen”:

18. tilskynder medlemsstaterne til at vedtage passende retlige rammer, der sikrer de højeste

standarder for informativ, retfærdig og objektiv mediedækning under valgkampagnen, navnlig

blandt offentlige radio- og tv-stationer; mener, at dette er af afgørende betydning for at give

unionsborgere mulighed for at træffe et informeret valg om konkurrerende politiske program-

mer; erkender betydningen af selvregulerende instrumenter, som f.eks. adfærdskodekser, med

hensyn til at opfylde dette mål;

Tilsvarende i 2020:

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

33. tilskynder offentlige radio- og fjernsynsselskaber til at invitere og udsende debatter mellem

spidskandidater og kandidater, der stiller op til valg til Europa-Parlamentet, som en del af deres

forpligtelse til at holde offentligheden orienteret;

Bestemmelsen bør efter DR’s opfattelse helt udgå af forordningen.

Institut for statskundskab ved Aarhus Universitet noterer sig, at formålet med dette

forordningsforslag primært er at styrke Europa-Parlamentets indflydelse på valget af

kommissionsformand og at styrke de europæiske politiske partier synlighed og indflydelse. Det

skal bl.a. ske ved oprettelse af en ny fælles EU-valgkreds med 28, senere sandsynligvis flere,

medlemmer. Forslaget afviger på en række punkter fra dansk praksis. Det drejer sig bl.a. om

obligatorisk brug af lukkede opstillingslister, sænkning af valgretsalderen til 16 år, udformnin-

gen af stemmesedler og særlige rettigheder på dette grundlag. Hertil kommer integration af

alle medlemsstaters valglister, fælles og fast valgdag, fælles EU-valgmyndighed etc. Institut for

Statskundskab anbefaler derfor, at der sker en grundig afklaring og præcisering af de foreslå-

ede regler, inden der tages stilling til forslaget i sin helhed.

Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet værdsætter muligheden for at kunne udtale

sig om Europa-Parlamentets vedtagelse om Almindelige direkte valg af medlemmerne af Eu-

ropa-Parlamentet (P9_TA(2022)0129).

Det centrale heri er bilaget med Europa-Parlamentets forslag til Rådets Forordning, og det er

derfor primært denne del af Parlamentets beslutning, vi forholder os til, dvs. siderne 20-38 i

det udsendte materiale. Instituttet har med dette høringssvar primært søgt at pege på en

række centrale punkter, som fortjener særlig opmærksomhed, før en beslutning tages, idet de

på forskellig vis afviger fra normal dansk praksis i forbindelse med valg, herunder til valg til Eu-

ropa-Parlamentet.

Vi læser det samlede materiale på den måde, at der overordnet er to formål med at foreslå

denne forordning:

(1) At styrke Parlamentets indflydelse på, hvem der i fremtiden kan blive kommissionsformand

(således pkt. 8 på side 16) og

(2) at styrke de europæiske politiske partier med hensyn til synlighed og politisk indflydelse

(således pkt. U, p. 6 og pkt. 10, p. 17).

Derfor foreslås først og fremmest en udvidelse af Europa-Parlamentet med et antal medlem-

mer, der skal vælges i en særlig fælles EU-valgkreds. Ved det første valg efter de nye reglers

vedtagelse skal der vælges 28 parlamentsmedlemmer i den nye fælles EU-valg-kreds, et tal

som dog senere kan ændres af Rådet (Art. 15, 1). Valget af disse medlemmer har ingen betyd-

ning for valget af medlemmerne fra de enkelte medlemsstater, hvis antal etc. ikke påvirkes di-

rekte af forslaget til forordning.

Det er kun de europæiske politiske partier (og såkaldte vælgersammenslutninger mm.), der

kan opstille lister til valget i den fælles EU-valgkreds, og de nationale politiske partier mm. kan

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

kun støtte én af disse lister (Art. 15, 4); stemmesedlerne skal være forsynet med de europæi-

ske politiske partiers navn og logo.

Listerne i den fælles EU-valgkreds skal være såkaldte lukkede lister med spidskandidaten (den

potentielle kommissionsformand) som nr. 1 på listen. De øvrige 27 pladser besættes efter et

kompliceret system, der skal tage hensyn til medlemslandenes forskellige størrelse, under

yderligere hensyntagen til de i art. 10, 1 omtalte principper. Systemet er beskrevet i Art. 15, 9-

12 og i Bilagene I og II. Systemet er ikke umiddelbart letforståeligt og sikrer således ikke den

gennemsigtighed, som kræves i Art. 10, 1.

Det er også uklart, hvorledes kravet om ligestilling mellem kønnene, som påberåbes et antal

gange i dokumentet, skal sikres som en integreret del af det system, der nu er beskrevet (om

end ganske kryptisk, jf. nedenfor). Med lukkede lister er det kun muligt at sikre ligestilling mel-

lem kønnene ved brug af et såkaldt zipping-system (skiftevis mænd og kvinder). Indførelse af et

sådant system til at sikre valget af lige mange mænd og kvinder ville dog indebære et markant

brud med dansk tradition for at lade det være op til de partierne selv at afgøre, hvilke kandida-

ter de vil opstille

–

og hvordan.

Det siger sig selv, at tvungen brug af lukkede lister udelukker afgivelse af personlige stemmer.

Det betyder, at europæiske vælgeres mulighed for at udtrykke deres ønske om at sikre en be-

stemt kandidat valg til Europa-Parlamentet, herunder en bestemt kandidat fra deres eget land,

bevidst forringes, hvilket kun kan reducere interessen for at deltage i valget i den fælles EU-

valgkreds.

I stedet synes det foreslåede system for sammensætningen af valglisterne at være baseret på

en ubegrundet antagelse om, at vælgerne ud over hensynet til at stemme på en kandidat, de

politisk er enige med, også er motiveret af at kunne stemme på en kandidat fra et land af en vis

størrelse (jf. Art. 15, 9 og 10). Det er dog tvivlsomt, om vælgerne primært orienterer sig efter

landenes størrelse (hvilket for eksempel ville indebære, at danske vælgere ville opfatte kandi-

dater fra for eksempel Malta eller Cypern som værende i samme kategori som danske kandida-

ter). Kandidaternes nationale tilhørsforhold

–

uagtet lande-størrelser

–

synes en langt mere be-

tydende faktor for vælgerne

–

en faktor, der altså bevidst tildeles lavere prioritet i det foreslå-

ede system.

En yderligere konsekvens af det foreslåede valgsystem

(d’Hondts fordelingsmåde, mulighed

For valgforbund (jf. de mange referencer til valgkoalitioner og -alliancer i Art. 2, 3-8) og lukkede

lister) er

–

når man ser på de europæiske partiers forventede størrelsesrelationer

–

at hvert af

de store partier kan forvente at vinde 5-10 pladser, de små naturligvis mindre. Derfor kan plad-

serne på de fælleseuropæiske valglister fra nr. ca. 11-28 ikke forventes at give valg; og opstil-

ling dér (dvs. i afsnit 4-10 i Bilag II) vil følgelig være udsigtsløs og ikke det mindste attraktiv for

kvalificerede kandidater.

Vælgerne skal efter forordningsforslaget have to stemmer, én til den fælles EU-valgkreds, én til

det nationale valg af EP-medlemmer (Art. 12,1).

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Stemmesedlen til de ”nationale” EP-valg

skal efter forslaget ikke bare

–

som nu

–

vise hvert af

de opstillede partiers navne mm., men også navne og logoer for de europæiske politiske par-

tier, de hver især er tilknyttet. Det samme gælder for valgkampagnemateriale (Art. 17, 2).

Blandt forslagene til Rådets forordning har vi desuden hæftet os ved:

•

Valgretsalderen til Europa-Parlaments valg skal generelt sænkes til 16 år (Art. 4, 1).

•

Kandidater på de lukkede lister i den fælles EU-valgkreds kan tilsyneladende også stille op

på en national liste ved EP-valget (Art. 5, 2).

•

Medlemsstaterne kan tillade stemmeafgivning ved fuldmagt (såkaldt proxy-voting) såvel

som over internettet (Art. 8, 2).

•

Offentlige medier skal give sendetid til de europæiske politiske partier i den fælles EU-valg-

kreds i forhold til deres stemmetal ved det foregående valg (Art. 15, 13), hvilket er en klar

begunstigelse af de største af disse.

•

De enkelte medlemslandes valglister (vælgerregistre) skal integreres til en samlet europæ-

isk valgliste (Art. 9, 2).

•

Valgene skal i alle medlemslande afholdes på samme dag (9. maj), uanset hvilken ugedag

det er (Art. 19).

•

Meningsmålinger må ikke gennemføres i 48 timer før valgdagen (Art. 17, 7).

•

Hverken foreløbige eller endelige valgresultater må offentliggøres, før afstemningen er af-

sluttet i den sidste medlemsstat (Art. 19, 4).

•

Der skal oprettes en fælles valgmyndighed på EU-niveau (Art. 28).

•

Partier, der opstiller i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne og får mindst 1.000.000

stemmer i hele unionen, fritages for de evt. nationale spærregrænser, hvis de har haft navn

og logo for det europæiske parti, de er tilknyttet, markeret på den nationale stemmeseddel

(Art. 13, 4).

•

I store nationale valgkredse sættes der et nedre niveau for spærregrænsen på 3,5% (Art.

13, 2).

I øvrigt opfordrer Parlamentet til en reform af traktaterne og ikke mindst Art. 223 i TEUF om

valg af EP-medlemmerne, som man foreslår ændret fra enstemmighed i Rådet og ratifikation i

medlemsstaterne til beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet (pkt. 37, pp. 13-14).

Den sproglige udformning af dokumentet er et par steder problematisk:

1. Artikel 15, 12 er ubegribelig, fordi der tales om kandidater og kandidaturer, hvor det

korrekte

udtryk på dansk ville være ”lister eller valgforbund” (jf. næste punkt). Den

samme sproglige forvirring ses dog i den engelske version af dokumentet (også i andre,

så det skyldes nok en

uheldig formulering i den mest oprindelige version). Hvis ”kandi-

dater” og ”kandidaturer” ændres til ”lister og valgforbund” giver stykket dog god me-

ning. Der mangler i øvrigt en bestemmelse om, hvordan mandater, der er tilfaldet et

valgforbund, skal fordeles mellem de deltagende partier eller vælgersammenslutninger.

(Sikkert på samme måde, jf. Danmark, men det burde fremgå eksplicit).

2. Art. 2, 3-9 er nærmest uforståelige og bør klargøres, så alle kan se, hvad de pågældende

definitioner har til hensigt at omfatte.

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Art. 23, stk. 2 er uforståeligt. Det burde lyde: ”Europa-Parlamentet

skal i den forbindelse

tage de valgresultater, der er bekendtgjort af medlemsstaterne og EU-valgmyndighe-

den, i betragtning.”

4. 4. Art. 28, 4, stk. 3 er direkte forkert:

”som ikke kan fornys” skal være ”kan forlænges én

gang” (jf.

for eksempel forordningsforslagets engelsksprogede version).

Formålet med forordningsforslaget skal naturligvis vurderes politisk, men det er vores be-

stemte faglige vurdering, at forslaget til udformningen af reglerne for valg i den foreslåede fæl-

les EU-valgkreds samt forslag til ændringer af nationale regler angående EP-valg er upræcise,

fejlbehæftede og ikke altid formålstjenstlige.

Hvis der er politisk ønske om at arbejde hen mod forordningsforslagets målsætninger, anbefa-

ler Institut for Statskundskab, at der gennemføres en grundig afklaring og præcisering af reg-

lerne, så deres konsekvenser for vælgernes indflydelse, deskriptive repræsentation og for store

og små partiers konkurrencevilkår kan vurderes, inden der tages endelig stilling til forordnings-

forslaget som sådant.

Venstre, Danmarks Liberale Parti, kan ikke støtte Europa-Parlamentets forslag til en rådsfor-

ordning om rammerne for Europa-Parlamentsvalg. Partiet stemte således også imod, da forsla-

get blev behandlet i Europa-Parlamentet for nylig. Venstre mener, at forslaget griber ind i

spørgsmål, som bør være nationale anliggender, herunder valgretslader, valgbarhed, partidan-

nelse og valghandlingen. Det er ikke sundt for et demokrati, at indretningen og reglerne for et

demokrati dikteres udefra. Derudover er Venstre imod forslagene om traktatændringer, indfø-

relse af en spidskandidat-procedure til valg af Kommissionsformand samt tværnationale lister.

Derfor opfordrer Venstre til, at regeringen stemmer imod forslaget.

Ad. Indledende bemærkninger

Indledningsvist bemærkes det, at vi i Venstre er imod Europa-Parlamentets forslag til en ny

rådsforordning om reglerne for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet, der indeholder en

række vidtgående forslag til nye regler og ordninger ved Europa-Parlamentsvalg. Af samme

grund stemte vores medlemmer af Europa-Parlamentet imod forslaget, da det var til afstem-

ning i parlamentet i maj måned i år.

I den indledende tekst til Europa-Parlamentets forslag til en ny rådsforordning opregnes en

række forslag, som forslagsstillerne ønsker indført i relation til fremtidige Europa-Parlaments-

valg. Det er forslag, som griber ind i spørgsmål, der i dag fastsættes nationalt, og som grund-

læggende laver om på den måde, vi afholder valg i Danmark. I det følgende vil oplistes en

række eksempler herpå.

Derudover bemærkes det, at forslaget opfordrer til ændring af EU-traktaterne. Venstre er imod

ændre EU’s traktater, og kan alene af denne grund ikke støtte forslaget.

Ad. Valghandling og valgkredse

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Først og fremmest angår det

selve valghandlingen. Forslagsstillerne ønsker: ”at omdanne EU-

valg til ét fælleseuropæisk valg, især gennem etableringen af en fælles EU-valgkreds, i modsæt-

ning til en samling af 27 særskilte nationale valg, hvilket hovedsageligt er sådan, EU-valg tilret-

telægges

i dag”.

Det beskrives videre, at der fra den fælles EU-valgkreds skal vælges 28 ekstra medlemmer af

Europa-Parlamentet fra tværnationale lister, hvor man altså kan stemme på de samme kandi-

dater i alle EU’s

medlemslande.

Venstre mener grundlæggende, at det er en national opgave at forberede, organisere og af-

holde valg. I Danmark stemmer vi på danske repræsentanter til at varetage danske interesser

og besætte Danmarks pladser i Europa-Parlamentet. Derfor er vi uenige i, at der er behov for

at erstatte den nuværende ordning med den foreslåede.

Ad. Stemmeret, valgbarhed og partidannelse

Forslagsstillerne ønsker dernæst med en ny EU-valglov

at regulere: ”stemmeret og retten til at

registrere et parti, en vælgersammenslutning eller andre valgenheder og til valgbarhed, ad-

gang til

stemmesedler, udvælgelse af kandidater”, og de opfordrer til at indføre: ”foranstaltnin-

ger, der sikrer

lige muligheder for kvinder og mænd (…) gennem anvendelse af

lukkede lister

eller kvoter”.

I tillæg hertil foreslår de at oprette en europæisk valgliste, der skal overses af en EU-valgmyn-

dighed, der skal koordinere, overvåge, administrere og afgøre tvister vedr. EU-valg, ligesom

den skal offentliggøre valgresultater m.v. Dette i stedet for de danske myndigheder, der i dag

overser danske valg.

Mest indgribende er dog forslaget om: ”indførelsen af en fælles og harmoniseret alderstærskel

for henholdsvis passive og aktive stemmerettigheder på tværs af medlemsstater og

(…) en

minimumsalder for stemmeret på 16, uden af dette berører eksisterende forfatningsmæssige

bestemmelser”.

Venstre mener, at disse forslag rører ved nogle helt fundamentale grundpiller i vores demo-

krati. Det er grundloven og det danske Folketing, der fastsætter og sikrer retten til at stemme,

stille op til valg og forene sig i partier. Det er ikke spørgsmål, som skal reguleres eller afgøres af

myndigheder uden for landets grænser, ej heller i EU. Det må være op til hver enkelt EU-med-

lemsstat at bestemme f.eks. valgalderen og under hvilke rammer og betingelser partier kan

stiftes og stille op til valg. Det er ikke sundt for et demokrati, at den slags spørgsmål om demo-

kratiets indretning dikteres udefra.

Ad. Spidskandidater

Forslagsstillerne har skrevet ind, at processen med spidskandidater til valget af kommissions-

formand skal indføres, og at spidskandidaterne skal kunne stille op i alle medlemsstater samti-

digt på fælles EU-lister. Venstre er imod denne procedure, hvilket vi har givet udtryk for ved

talrige lejligheder de seneste år.

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Europa-Parlamentets initiativ til at opdatere den eksi-

sterende valglov.

Det forventes dog fortsat, at flertallet af medlemslandene er skeptiske over for forslaget om

indførelse af en fælles EU-valgkreds og transnationale kandidatlister samt det delvist relate-

rede ønske om indførelse af en formaliseret spidskandidatproces for udpegelse af kommissi-

onsformanden. Derudover ventes der fortsat skepsis over for flere forslag til ændring af

valgafholdelsen herunder den foreslåede 16 års valgretsalder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at styrke forudsætningerne for afholdelse af le-

gitime, demokratiske valg til Europa-Parlamentet samt at sikre høj valgdeltagelse. Det er i den

forbindelse vigtigt for regeringen, at effekterne af forslaget står på mål med de administrative

og økonomiske konsekvenser forbundet hermed, herunder økonomiske konsekvenser, der

ikke er fuldt belyst, som f.eks. en ny europæisk valgmyndighed.

Regeringen støtter, at alle borgere sikres lige adgang til bl.a. stemmefaciliteter og valgsteder, at

dobbelt stemmeafgivning bekæmpes, at fristen for medlemslandes udarbejdelse af valglisten

ensrettes, og at minimum- og maksimumspærregrænseregler for nationale spærregrænser

harmoniseres.

Regeringen finder dog væsentlige dele af forslaget problematisk. Herunder er regeringen skep-

tisk over for spidskandidat-procesessen, idet det vil ændre den traktatfæstede institutionelle

balance i forhold til udpegelse af formand for Kommissionen.

Regeringen er ligeledes skeptisk over for en fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatli-

ster, idet EU's demokratiske forankring og legitimitet først og fremmest kommer og fortsat

bør komme fra medlemsstaterne.

Regeringen finder, at forslaget om en 16 års valgretsalder i vid udstrækning bør ses i sammen-

hæng med myndighedsalderen i de enkelte medlemsstater og bør reguleres af medlemssta-

terne i overensstemmelse med nationale valgtraditioner.

Regeringen ser desuden på flere øvrige områder behov for at præcisere teksten samt sikre, at

bestemmelserne er i overensstemmelse med nationale valgtraditioner. Dette gælder bestem-

melser om til regulering af valghandlingen, herunder valgkamp, stemmeafgivelse, udformning

af stemmesedler, mediers valgdækning og brevafstemning.

Regeringen er generelt modstander af ændringer i valgloven, som direkte eller indirekte forud-

sætter eller måtte tilskynde til traktatændringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 13. oktober 2022

og mundtligt den 23. juni 2023 og 10. november 2023.

ta (2022) 0129 - Bilag 6: Samlenotat vedr. den europæiske valglov

Revideret grund-

og nærhedsnotat om ”Europa-Parlamentets

forslag til Rådets forordning

om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet” er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 1. juli 2022.