Som en del af "Fit for 55"-pakken fremsatte Kommissionen den 14. juli 2021 et forslag til revision af energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF). I sit høringssvar påpeger Veteranskibsklub S/S Bjørn, at klubbens turistsejladser hidtil har kunnet tilbydes til en lav pris, da de som almennyttig forening delvist har været fritaget for energiafgifter. Klubben frygter, at hvis de fremover skal betale fulde energiafgifter, vil sejladserne blive så begrænsede, at indtægterne ikke vil være tilstrækkelige til at vedligeholde skibet. De håber derfor, at ændringerne i direktivet fortsat vil muliggøre fritagelse for almennyttige foreninger. Vil ministeren forholde sig til dette høringssvar og redegøre for, om det med det nuværende kompromisforslag vil være muligt at tilbyde særligt lempelige regler for veteranskibe, herunder dampskibe, samt veterantog, herunder damptog?
Dato: 11-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
energipolitik, klima, skattepolitik