Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. marts 2024
J nr.
2024-539
Folketingets Europaudvalg har i brev af 4. marts 2024 stillet følgende spørgsmål,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Sca-
venius (UFG).
Spørgsmål 1 vedr. KOM (2024) 0101
I forlængelse af drøftelsen på Europaudvalgets møde den 1. marts 2024 bedes
ministeren redegøre for, hvordan initiativer i ”Klimaaftale om grøn strøm og
varme” og initiativer
for øget biogasproduktion har reduceret Danmarks gasfor-
brug, samt hvor meget de enkelte initiativer har bidraget til reduktionen.
Svar
Baggrund
EU’s ministerråd vedtog den 5. august 2022 en nødforordning om koordinerede
foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter naturgas. Med nødforordnin-
gen indførtes et frivilligt, nationalt reduktionsmål på 15 pct. sammenlignet med
medlemslandenes gennemsnitlige naturgasforbrug i en referenceperiode fra den
1. april 2017 til 31. marts 2022. I tilfælde af alvorlig forsyningsknaphed havde
Kommissionen mulighed for at erklære unionsalarm, hvilket ville udløse en obli-
gatorisk reduktionsforpligtelse på 15 pct. Den 28. marts 2023 vedtog Rådet en
etårig forlængelse af forordningen gældende for perioden 1. april 2023 til 31.
marts 2024.
Reduktionsandel
Ifølge Energistyrelsens månedsstatstik reducerede Danmark sit nationale gasfor-
brug med 27 pct. i perioden fra august 2022 til marts 2023. Fratrækkes biogas-
produktionen reduceredes naturgasforbruget med 41 pct. i samme periode. For-
skellen mellem de to reduktionsopgørelser skyldes, at den grønne gas fortrænger
naturgasforbruget, hvilket medfører en reelt højere reduktionsandel. Fra april
2023 til december 2023 reducerede Danmark sit nationale naturgasforbrug med
19 pct. Fratrækkes biogasproduktionen reduceredes naturgasforbruget med 39
pct. i samme periode. I begge reduktionsperioder levede Danmark dermed op til
EU’s
reduktionsmål.
Initiativer i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er der sat en ambition om, at der
fra 2035 ikke skal anvendes gas til rumopvarmning i danske husstande.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2